Hide me! NOW! {Del 2} -Evalin-

Sted: Ashen Wood Forest - Lidt ude for Dooms Ville ligger et mindre skov område.
Tid: 17:13
Vejre: Solrigt, dog var solen allerede nu tæt på at gå ned over himlen.
Omgivelser: Solens stråler stille falder ned under horisonten. Den røde farve maler himlen, som var det blodet spildt udover himlen for at farve dem klar til krig. Dyrene er stille på vej til at jage, samt at blive jagtet af både nattens væsner, samt andet der jagere i skoven. Et par fodtrin kunne dog nemt høres da fremmede turde begive sig ind i skovens område. I håb både at få jagtet til aftens måltid, samt også for at finde held i enten at møde noget de havde brug for eller søgte efter.

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Coil havde undersøgt og fået anskaffet sig et kort rundt omkring Dooms Ville. Han søgte bestemt efter den mindre by, som Evalin havde nævnt. Der havde gået et par få uger med at kunne pakke det sidste ned og sine nødvendige materialer. Hans brune bjørne skinds taske havde blevet pakket med det mest nødvendige, mens hans blik havde faldet sig ud på skoven. I hånden bar han blot kun sin vandre træ pind, de klassiske goggles, hatten og hans mindre kit af grej i sin taske. Hans mørke hærded læder støvler betrådte jorden og prøvede nu at finde rundt i skoven. Hans mørke skjorte og et mindre nysgerrige blikke havde lagt sig rundt omkring skoven. 'Hvor svært kan det være at finde hende?' tænkte han kort for sig selv, hvor efter han stille kunne mærke at denne skov ikke just var lille, men større end forventet, i hvert fald ifølge Coil.

Hans syntes at spotte noget bag ham, men valgte at slå lejre, han fandt et mindre åbning i skoven, hvor han satte sig og tændte blidt et mindre bål til at kunne få lavet sin aftens mad, med et par små grej til at koge den mængde tørred kød han havde rejst med sig og sin vand dunk til at give en smugle væske til kødet, begyndte han roligt at stege kødet, som sikkert begyndte at dufte igennem skoven. En sulten ulv begyndte at nærme sig hans lejre og blottede blot tænder til ham. Coil roligt, som han prøvede at give sig for skænkede ulven et blik, hvor efter han tog fat i sin taske og kasted et tørt stykke kød efter ulven.

Dyret så kødet flyve over sig og stormede efter det, som var det en nyttig hund. Coil smilede blot og begyndte stille at spise sin egen mad. Hans blik faldt omkring sig, med tankerne håbende at han kunne nå at finde hende, før det bliver alt for mørkt.

Lige siden mørket endelig var igang med at hive solen ned i intet heden, og opsluge varmen derfra, var Coil blevet forfulgt, altid haft en person i hælene på ham, dog aldrig rigtig vist sig på nogle måder foran ham, hvilket hjalp personen en del, da ulven pludselig kom frem, det var hvad personen havde brug for at se. Kunne denne fremmede i skoven kæmpe, eller bare forsvare sig selv mod dyre i skoven, dette var jo blot en ulv, så intet at være bange for der, men Coil var jo menneske, de havde det med at panikke.
Ulven løb efter kødet, dog så snart den var ude af syne, og Coil havde ladt blikket sive ned på sit kød, som han lod falde ind mellem hans læber. Lød der intet andet end et højt skærende piv, fra ulven, hvor skovens fugle kort fløj fra deres reder, hvilket skabte en grum stilhed i skovens mørke.
Træerne hjalp på ingen måde lyset fra solen til at ramme bunden, bladene fra hver eneste gren gjorde det svært at høre folks skridt, når blæstens berøringer fik dem til at slå imod hinanden og skabe en underlig lyd. Intet andet end en mand i brune læder støvler og vest, sprang ned fra et af træerne. Han var en smule skaldet, havde et armbånd lavet af læder, resten af tøjet bestod mest af velour stof, som jo altid er det varmeste stof, der blev set som mande stoffet, da det mest kun blev syet og klippet ud til mænd.
[For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.] <- Manden.
Han havde en økse i begge hænder, med et ondskabsfuldt smil på sine læber. "Lille Menneske dreng!" Han svang øksen mod Coils strube, Gjorde hvad han kunne for at gå efter drabet på denne person. "Vis mig hvad du kan!" Råbte han højt, med en underlig form for glæde i sin stemme, da lyden af en kvindes stemme lød bag Coil. "Bjork! " Stemmen var selvfølgelig bekendt for begge. En stemme der stoppede øksen få centimeter fra Coils strube, medmindre han selvfølgelig havde nået at rykke sig væk fra den, var der større mellemrum. Manden ved navn Bjork, fik hurtigt en irriterede grimasse, mens hans grå øjne søgte op mod det der stod bag Coil. Han spyttede til sin venstre side, mens øjnene kun blev mere og mere irriterede.
"Hvad nu? Han ville blive nummer 40 i denne måned... nummer 132 i alt.. " Hans stemme virkede næsten irriterede, samt dyb som før.

Coil stoppede op og så rundt, han tog med det samme fast i sin lille metal dunk, fyldt med ild elementet i sig. Hans blik faldt dog på den fremmede mand, med et løftet øjenbryn på ham. Da han så ud til at virke mere interesseret i at dræbe Coil, rættede han dunkens åbning udaf, så hvis han åbnede låget, ville ildens element havde ham, som sit første 'levende' bytte.

Da han skulle til at svinge, var Coil på vej til at læne sig bagud, så han ville være lænet ned imod jorden med ryggen og derved kunne få åbnet låget, så ildens element ville kunne springe på ham. Da stemmen lød og Coil skulle til at åbne, kunne man halvt skimme ilden på vej til at springe ud af dunken og Coil åbnede øjenene op og tog hårdt fat. Lyden af fordampet hud kunne lugtes og Coil udbrud et skreg af smerte, mens stanken af forbrændt læder handsker og hud kunne stærk lugtes fra Coil. ''AAARHG!!! For Satan!?!'' Coil faldt ned og så en kvinde han kendte stående et mindre stykke væk fra ham. Mens dunken nu lå, som en armbryst klar til at fyre af imod denne Bjork, men blev holdt igen, takket være Coil. Dette var dog i aller sidste sekundt, hvilket fik Coil til at brænde sine hænder groft. Havde det ikke været for hans hærded smedje handsker, havde han ikke kunne stoppe det og hans hænder havde været smeltet væk.

''Evalin?'' sagde han med den første reaktion, mens hans hovede så hende omvendt, så jorden virkede som himlen og himlen som jorden. ''for satan...'' brummede han kort, mens han fik lukket metal dunken til. Det var tydeligt at der var større krafter i denne lille dunk end forventet, specielt fordi at nu skulle coil bruge alt sit focus på dunken. Hans øjne lukkede kort i, mens skæret i øjnene på ham begyndte at lyse af en klar brændende skær, nærmest som var der ild i hans øjne. Han fik lavede et sit ryk i dunken, som fik den til at sige 'CLICK'

[For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.] Påklædning.

Evaline kiggede en smule overraskede på Coil, hvad lavede han i denne del af skoven, dette var hendes landsbys område, hvilket betød... at hvis han ikke var kommet med en invitation, eller et mærke på hans tøj, havde de intet at bruge ham til, hvilket betød at han kom ind i den lille leg hendes far havde startede. Hun lagde først øjne på hans underlige beklædning, denne gang havde han i det mindste trøje på.
Bjork derimod, holdte godt øje med den underlige flaske dims han havde peget imod ham. Flammer stod ud af dens sider, hvilket gjorde den underlig for ham, og hvordan reagerede han ikke når han fandt noget underligt, samt muligvis farligt. Han gjorde som en hver anden ville have gjort i deres landsby, endnu engang svang han øksen mod Coils hals, som denne gang blev stoppet i det han var begyndt at svinge den mod ham, så den var knap nok nået foran ham, inden han stoppede. Alt sammen  kun fordi Evaline sagde ordet "Stop!" Hun gik imod dem, iført flere lag af tøj, end man lige skulle regne med. Hun havde et ræve skind over sine skuldre, og to små tasker hængene fra hver side.
"Bjork træd tilbage!" Lød det vrissent fra hende, som Bjork adlød. Han vrissede for sig selv, mens han lagde begge økser ned i hans bælte. "Kvinde... den eneste der har noget at skulle have sagt, også hænger jeg på hende... grr" Hviskede han for sig selv, mens han rykkede sig væk fra Coil. Den eneste person hun ikke ville kunne sige noget til, var hendes far. Hvis han bad dem om at dræbe nogle, gjorde de det, selvom hun sagde nej. Hvilket betød at hun intet havde at skulle have sagt, overhovedet når hendes fader snakkede.
Coils pludselige udbrød, fik både Evaline og Bjork til at løfte på øjenbrynet. Duften af noget der blev stegt lagde de dog intet i, deres landsby var sikkert i forvejen igang med at lave mad. Hvilket betød et enormt bål og masser af kød, de var knap så priviligerede som indeni Doomsville, de købte kun ting de ikke selv kunne skaffe, eller om vinteren, kunne de finde på at købe mad. De gik selvfølgelig også i byen, men holdte helst festerne i landsbyen.
Da han sagde Evalines navn, kiggede Bjork skeptisk på ham og derefter på Evaline. Evaline derimod, gik hen og satte sig foran ham mens han endnu engang lukkede dunken. Hun stirrede på ham og skiftede engang i mellem, med at lade øjnene falde på dunken. Dette var vel det han havde snakket om, han havde snakket om ånderne, og om hvordan hans familie plejede at fange dem, men gjorde det ondt? tog det meget energi at gøre det, endnu engang fyldte Coil hendes hoved med spørgsmål, hun ikke ønskede at stille ham.
Bjork derimod virkede kun mere irriterede over at se hvad Coil kunne, med en underlig dunk. "Pff, han lyser, men er stadigvæk et nemt offer..." Lød det fra ham, mens han samlede intet andet end ulven som var løbet efter kødets lig op fra jorden, før var det dog Evaline der gik med den. Da Bjork valgte at følge efter Coil, i stedet for ulven, som enlig var meningen.
"Hvad laver du her Coil? Det farligt og her er nemt at fare vild i skoven..."Lød det halv bekymret fra Evaline.

Coil fik satte dunken ned på jorden, mens han så på sine halv forbrændte hænder. ''Satans...'' mumblede han kort og satte sig stille op. ''Som jeg sagde til dig tidligere. Jeg ville elske at se jeres landsby, måske er der mulighed for at se hvilke traditioner og hvilke slags ehm... folk der er'' Han så over på denne mand der blev kaldt Bjork. ''Ser ud til at jeres slags ikke kender så meget til elementerne og deres styrker. Uvidenhed er den største svaghed man kan eje.'' Han løftede det ene øjenbryn, næsten hånede på bjork. ''I det mindste besider Evalin's blodlinje den viden.'' sagde han små grinende, men stadig klar til at gribe fat i hans pande, som han havde steget kødet for at kunne smække denne mand en på siden. Dog kun hvis han havde lavede træk til at smække Coil en med økserne. Han begyndte med et par halv kvadrende bevægelse med sin forbrændte hånd og tog fat i hans vand dunk, som skyllede såret med den klare væske over hans hånd. Stille efter noget tid fik det renset hans sår. Ikke det bedste, men det vare bedre end ingen ting. Hans hånd var bestemt brændt, mens den anden, som blot havde holdt dunkens side havde ikke fået det værste.

Han så rundt omkring sig. ''Udover at være nysgerrig på jeres traditioner, så vil jeg planlægge at lave et par mindre tegninger og muligvis forslå overhovedet af landsbyen hvordan jeres sikkerhed kunne styrkes. Måske end da forbedre jeres mulighed for jagt i luften. Du havde ret. Metal kan ikke rejse op i luften, men sejl fra skibe og træ er let, ligesom vand der lader træet flyde oven på og vinden der puster til sejl på et skib, ville dette....'' Coil stoppede sig selv og smilede kort. Han rejste sig op og så direkte på hende, mens et par få klare træk var klar i tilfælde af at denne 'bjork' havde planer om at igen at overfalde ham. ''Omforladelse, dette er ikke tiden til at nævne skøre opfindelser og idear. Men med deres tilladelse. Miss Evalin. Ønsker jeg gerne at se deres landsby? Og måske give muligheder for den.''

Evaline undersøgte hans bevægelser, samt den måde han bandede på. Hvilket aldrig kom til at overraske hende, alle mænd bandede, for fuck sake det samme gjorde hun, dog undgik hun tit at sige noget til folk, som indgik flere ord. Medmindre det var Coil, han virkede til at have så meget viden, hvilket gjorde deres samtaler meget anderledes, ja måske virkede hun som et lille barn, men i det mindste fik hun mere og mere viden ud af det hele.
Da han fornærmede ikke bare Bjork, men også deres landsby, ingen kendte til ånderne som Coil fangede. Evaline lærte dem kun at kende, på grund af den aften ved Coil, hvor han snakkede om dem. Eller havde den fornærmelse også ramt hende, Bjork drejede om på hælen og kiggede med kolde øjne og et grusomt smil på sine øjne. "Og hvorfor ikke dræbe ham Evaline?" Spurgte han kækt, Evaline sagde dog intet, kiggede i stedet bare på Coils hånd. Bjork løftede på skulderene, og ventede enlig kun på Evaline, Coil kunne skride af helved til. Tænk at han valgte at holde sådan en underlig form for dunk i sine hænder, når den gjorde så stor skade på ham hans hænder.
Et par tegninger kunne sikkert godt lade sig gøre, men alt det andet vidste hun ikke helt hvordan hendes far ville tage det hele, hun vidste i det hele taget ikke helt hvordan nogle ville reagere på ham, han var klog, hvem ville tage godt imod en klog person. Hun kiggede op på Bjork og rejste sig op hurtigt igen. "De kan komme med, men pas på med deres ordvalg, ikke alle tager godt imod kloge hoveder." Hendes stemme var lav, men varm inden hun valgte at begive sig mod Bjork. "Kommer de Coil?" Hun kiggede kort tilbage på ham, inden hun fulgte efter Bjork. Coil var og blev velkommen til at være i landsbyen, men det var stadigvæk svært at forstille sig at han var der, hun håbede på at han ikke var sarkastisk eller stor snudet overfor folk i landsbyen, så kunne det nemt bliver svært at holde ham i live.

Coil rejste sig op, hvor efter han små grinte lidt. ''Bjork, grunden til at evalin ved at det ville være en dårlig ide at dræbe mig, er at hvis jeg ikke havde stoppet denne dunk med en ild ånd inden i sig, havde den sat dig lysende op som et stort bål. Takket være den magiske velgsignelse jeg fik igennem min familie's blodlinje. Stoppede jeg dette fra at skulle ske.''

Han så ned på sin hånd og sukkede kort. [color=#ffffff]''Alt har sin pris for at stoppe et større event fra at ske. Men jeg beklager at havde forulempet dem. Bjork.'' Hans blik lagde sig på bjork, mens han pakkede sine sidste ting. Hans blik var bestemt opmærksomt, specielt fordi Coil nu vidste at denne fyr var en udemærket kriger med øksen. Hvilket betyder at landsbyen måtte være endnu værre. Han begyndte der efter at lunte op ved siden af Evalin, med et par større øjne og facination for at se hvad der var at opdage og se hendes fødeby.

Bjork kiggede skeptisk på Coil, mumlede engang i mellem at det ville være nemmere bare at dræbe ham, da han intet forstod omkring disse ånder. Han gik foran Evaline og ingorerede Coils ord om ånderne, han forstod intet af disse ting han snakkede om, magiske velsignelser og ånder, lød som tåge snak.
Evaline derimod gik ved Coils side, hun kiggede op på ham engang i mellem og derefter mod skovens dybde. Da de nåede til landsbyen, var det tydeligt en barbar landsby, alle kæmpede om tingene, andre kastede med økse, dolke osv efter folk med et æble på hovedet. Dog stoppede de alle op, i det de så Coil, en outsider træde ind i deres samfund, hvis han ikke var gået ved Evalines side, var det tydeligt, at flere af mændene havde angrebet ham.
Bjork smed ulvens livløse krop mod en af de andre mænd, inden han skulede mod Coil. Evaline lagde et mærke på hans skulder, formet som et dødningehoved, men havde et hjerte i hovedet. "Sådan, du kan frit gå rundt nu, men det betyder stadigvæk at du skal være forsigtige... Vi er på ingen måder gæstfri, husk det." Hun sendte ham et kort smil, inden benene bevægede sig elegant over jorden og begav sig længere og længere ind i landsbyen, bare fordi han ville efterforske hendes landsby, behøvede hun ikke være der. Hun kendte landsbyen alt for godt, hvilket gjorde det ubrugeligt for hende at følge efter ham.

Coil fulgte med hende, mens han med øjnene observerede de forskellige træers åbning og da de kom ud i landsbyen så han omkring sig. Det var tydeligt at dette samfund var anderledes i forhold til hans egne bøger. Han var overrasket over at de havde levet så længe. Han så over på Evaline da hun talte og nikkede kort. For at vise at han forstod hende til fulde.

Hans blik faldt omkring omgivelserne, hvert en person blev lagt øje på fra Coil's side. Han kunne nu forstå hvorfor Evaline var nervøs for at ville vise ham til landsbyen. Ikke på grund af hendes sikkerhed, men for hans egen. Hans tanker faldt omkring hvordan folket i byen var. Deres blikke følte næsten som om at deres øjne ville gennem spide ham med alt og hvad de havde.

Han bevægede sig i retningen imod centeret af landsbyen, både for at se hvor midten ville være. Men også for at vide hvordan landsbyen var opbygget. Hans blik faldt omkring byen, hvor efter han satte sin rejse taske på jorden. Han fandt en mindre logbog frem, hvor efter en fjerpind og ink blev fundet frem, som var opholdt i en større rejse flaske. Hvor efter han begyndte at optegne den ingang han kom ind fra, til midten af landsbyen. Hans blik faldt omkring hvordan byen var opbygget. Ved dette kunne han give forslag til lederen af landsbyen for at give ham eller hende et overblik. Måske end da blive hyret til at forbedret deres landsby? Coil's tanker faldt omkring dette at han selv begyndte at mumle forskellige matematiske formeler, samt andre former for underlige ord på både elvisk og dværsk.

Hvis man lagde ordentlig mærke til det, var der ingen børn i gaderne. End ikke en eneste latter ud over mændene der råbte op og lo en sjælden gang i mellem, mest når de ramte eller havde problemer med noget. Kun få af dem snakkede end ikke sammen, de valgte i stedet at kæmpe med sværd sammen, som om det var normalt i en gå gade. Kvinderne var også indenfor, som man kun lagde mærke til, hvis man kiggede kort ind i vinduerne. Det lignede næsten en landsby kun med mænd, hvis man så den ovenfra . midten af det hele var intet at skrive hjem om, der var tomt. Få pæle med dødninge hoveder spidet hele vejen til jorden, hvor de tydeligt havde forsøgt at skaffe så mange dødningehoveder, at man ikke ville kunne se pælen længere.
Evaline kom frem bag ham, hvor hun lænede sig over hans skulder. "Er der noget intressant? Hvis du vil snakke med overhovedet, bliver du nødtil at finde mig, ellers er der ingen chance for at snakke med ham ok?" Spurgte hun, inden hun kiggede rundt. Da hun gik hentil de fire pæle der var, roligt lagde hun en hånd på den med kun 8 dødninge hoveder på. "Han snyder det så tydeligt..." Lød det lavt fra hende, der var en enkelt der havde 25 dødningehoveder, dog havde den stadigvæk toppen som var synlig.

Coil så rundt og lod mærke til de mange pæle, da han hørte hendes stemme lød et koldt gys ned af ryggen på ham. Disse folk var i sandheden mere interesseret i mord end noget andet. Mon det var en del af deres tradition?

''Faktisk.. tegner jeg et kort over byen. Dette kan give mig bedre overblik på hvordan man kunne designe fælder.'' Han spottede dog hendes kommentar omkring denne pæl og han løftede det ene øjenbryn. De døde hoveder generede ham ikke det store. Han vidste at der måtte ligge noget mere bag, så han havde forberedt sig med et åbent sind omkring alt dette. ''Et slags spil i har kørende i landsbyen?'' spurgte Coil kort og så på de mange forskellige kranier. Han fandt en anden side og begyndte stille at optegne Evalin, ved siden af Kraniet. Han tænkte kort hvordan han skulle udsmykke det, men det blev kun en rå skitze. fokuserende omkring hende, næsten 'royal' stående over kraniet, med blikket af 'død' kiggende på dem.

Et let smil faldt på hans læber. Hun var jo ikke en værst 'model' at ligge an. Hun havde den perfekte beskrivelse for en 'rose'. Smuk at se på, men farlig hvis man rørte ved den. Han optegnet de sidste detailjer færdig og fandt sin logbog frem igen og begyndte at optegne de sidste detailjer omkring centeret.

Han rejste sig op og havde et par få noter allerede ned lagt i hans logbog, hvor efter han roddet i sin taske og fandt en læder indbundet bog frem. Den havde et gammelt indebrændt mærke. De var kendt for at være en ældre stammer som levede et par kilometer væk fra denne landsby og ofte boede i sneliggende landskaber.

[For at se billedet skal du være tilmeldt og logget ind.]

Evaline lyttede til hans ord, designe fælder? Men ville det ikke bare ende galt, hvad nu hvis børnene løb ind i dem, eller nogle af deres kriger kom til at falde i en. Hvad nu hvis byen blev angrebet, og i kampens hede ville en del af dem ende med at falde i de fælder. Det kunne blive deres største problem i deres kamp, hvis de skulle bekymre sig omkring fælder.
Dog sagde hun intet, han måtte gerne forsætte med sine tegninger, så længe han kunne tage et afslag fra hendes fader - burde der ikke ske noget. Hun sukkede kort, mens hendes øjne lagde sig på bogen, den så en smule gammel ud, dog alligevel ny på siderne.
"Ja det er et spil, min far indførte spillet i håb om at vores by ville blive mere fredelig for outsideres. Spillet går ud på at dræbe dem der går ind på vores grund uanmeldt, hvor vi kapper hovederne af dem." Hun pegede på den med flest kranier. "Dette er Bjorks pæl, men jeg er sikker på han snyder. Det ville ikke overraske mig, hvis han begav sig uden om vores territorium og dræber folk der undgår territoriet i stedet for at holde sig inde på vores territorium." Hun sparkede kort til en af kranierne, som fik en lille flænge i sig, samt kæmpen der faldt helt af.
Hans bog der blev hevet frem, skimte Evaline kort. Hun fnøs for sig selv, inden hun gik mod ham. "Hvad laver du med den?" Hendes stemme var en smule vrissen, dette mærke var jo mærket fra den modliggende stamme.