Et besøg - Jazmin

Jazmin stod foran spejlet. Egentlig anede hun slet, overhovedet ikke hvad hun skulle gøre af sig selv.. Hun rystede med hovedet foran spejlet. Så hun godt nok ud? Hun så ned af sig selv.. Den lange røde kjole, var ny.. hun havde købt den, for at håbe på Rowan kunne lide den. Håbet var der, men det holde ikke længe..
Det var begyndt at falme.. Falme bort.. tanken om at miste Rowan, var ikke længere noget hun var vildt bange for, men noget hun blot ikke ønskede.
Hun tog en dyb indånding inden hun bevægede sig imod døren. Ingen af Noahs tjenestefolk var hjemme.. Det var hans hus nu.. Hun havde ikke haft lyst til at blive der længere, netop pga. minderne.. Hun ville væk, og havde derfor købt et hus længere nede.. Ikke langt væk, men et stykke væk.
Hun lagde sin hånd ned på dørhåndtaget.. '' Hvad skal jeg gøre af mig selv.. '' Hun nåede at sige disse ord, inden hun tog ned i håndtaget, og åbnede døren op. Rowan stod foran. Jacob var med.. Det var egentlig en overraskelse at Jacob var med.. Hun havde slet ikke troede at Rowan ville tage ham med. Hurtigt slap hun håndtaget, og rykkede sig tættere på ham. Hun gav ham blot et kind kys, inden hun kiggede på Rowan.
'' Må jeg holde ham? '' Hvorfor spurgte hun ham om lov? Egentlig måtte hun vel godt, det var jo hendes søn, men hun var stadig flink nok til at spørger ham.
'' Men kom ind. '' Hun smilede imod Rowan. Ventede blot på han bevægede sig frem af..
Jazmin havde gjort klar det meste af dagen, og særligt havde hun en overraskelse senere.. Før hende og Rowan havde slået op, havde hun fundet hans bror.. Tydeligvis havde han selv, Richard plapret op, om at de aldrig ville finde sammen som et rigtigt par. Jazmin og Rowan.. Han havde haft ret, og det havde såret Jazmin så inderligt.
Hun ejede ham sådan set, men det ønskede hun ikke.. Hun ville blot ''aflevere'' ham tilbage til Rowan..

Rowan smilte høfligt og hilste med et lavmælt "goddag". Han trådte indenfor i de velkendte gemakker og lod blikket studere både møbler og kunst på væggene. Det lignede vel sig selv. Selvom han havde været her et utal af gange, så havde han aldrig bemærket indretning. Han havde altid været mere optaget af hende. Det var anderledes nu. Varulven holdt barnet tæt og rømmede sig kort inden han svarede: "Jeg tror det er bedst hvis jeg holder ham lidt endnu. Det er jo et nyt sted for ham, så han bliver nok bange hvis jeg slipper ham." Det var egentlig sandt nok. Trods Jacob ikke var særlig stærk, så havde drengen formået at få sig et godt tag i varulvens skjorte. De store barneøjne kiggede forvirrede rundt i lokalet imens de små fingre blot lukkede grebet hårdere.
"Hvordan har du haft det?" Spurgte han straks efter, for at føre samtalen hen på noget andet. "Og hvordan har Pan det?" Tanken om det lille dyr gjorde ham straks en anelse bekymret. En anden tanke strejfede ham: Plejede der ikke at være en masse tjenestefolk?

(Undskyld det er lidt kort! Kunne ikke finde på så meget :P)

Jazmin trådte til siden, for at lade ham komme ind. Hun så blot på Joshua. Han var smuk, og Rowan havde ikke mindst klædt ham yndigt nok.
Hun kunne tydeligt mærke at han ikke var meget for at slippe ham. Forståeligt nok, forstod hun det godt.. men samtidigt irrriterede det hende, fordi det var hendes søn.
Hun rystede på hovedet. Det skulle ikke være en kamp om barnet nu. Men en måde at få et venskab med Rowan igen.
'' Det okay. Jeg overlever forhåbentligt. ''
Jazmin rettede hovedet imod ham. Havde han virkeligt lyst til at vide hvordan hun havde haft det? Eller spurgte han blot, fordi han vidste hun sikkert forventede det?
'' Jeg har haft det fint. '' Hun løj.. og hvis han kendte hende godt nok, ville han vide at hun langt fra havde haft det godt, det sidste stykke tid.
'' Pan har det fint. Hun er inde i stuen. '' Tjeneste folkende var her ikke længere. Jazmin ville opvades længere.. hun ville ikke føle sig magtfuld, uden hendes elsker ved hendes side.. Den side fandtes ikke længere.
Pan var inde i stuen. Som sædvanlig lystrede hun ordrene.
'' Hvis du kalder efter hende.. Kommer hun nok, skal du se. '' Jazmin smilede til ham.

Jazmin, var bange for hendes egne følelser.. Bange for at skuffe de mennesker hun elskede, endnu engang. Bange for at lave de samme fejl. De sidste par dage, havde hun holdt sig selv inden døre.. Hun havde haft en rædsel for at bevæge sig uden for.. Tænk hvis hun ville gøre endnu et menneske ondt, som hun havde gjort overfor Rowan.
Hun vidste udmærket godt hun måtte komme videre, men det var svært.. Hendes livs kærlighed, havde hendes søn.. Den mand hun altid ville stifte en familie med, men hun havde dummede sig, ved et enkelt kys med en anden mand. Utroskab var intet Rowan brød sig om, og det forstod Jazmin udmærket godt.
Hun ville selv været blevet rasende, hvis hun havde fundet Rowan i færd med en anden kvinde. Hun trak vejret dybt, og smilede blot til ham.
Hun havde intet i færd, om at lade ham se hendes triste side af hende endnu engang. Jamie og Jazz holdte sig meget tilbage den seneste tid.
Ingen fornærmelser eller kommentar om noget.
Hun smilede blot til Rowan, som hun altid gjorde ved hans nærvær. Hun kunne intet andet gøre. Alt ved ham, var blot vidunderlige, og hun blev altid mindet om den dag hun forelskede sig i den tåbelige varulv, det altid kom med noget vigtigt om livet.
‘’ Pan! ‘’ Hun vidste udmærket godt, at Rowan savnede killingen. Men hun kunne se på ham, han blot ønskede at glemme fortiden, trods hun næppe ville have ham til det..
Pan kom lige så stille løbende, med hendes små bløde poter. Hun var blevet større end sidst, og var nærmest fuldvoksen, og dog.
‘’MIAW! ‘’ Pan udbrød et miaw meget hurtigt, da hendes blik landet på Rowan. Trods det var en hund, og en kat, elskede Pan den fandens mand, som Jazmin elskede ham.
Hun var ikke lang tid, om at nusse sig op at hans ben.
Hendes blik, kastede sig dog imod Jacob/Joshua.. Hun begyndte stille at snuse til barnet, men ændrede intet ved hende. Hun var glad, og det var det.
Jazmin satte sig ned, inden i stuen..
Jazmins tjenestefolk var her ikke længere, uden deres frie vilje, og det var sjældent de kom herover for at gøre rent. Hendes tid var at holde stedet rent.
‘’ Ønsker du dem noget? ‘’ Hun så Rowan i øjne.. Hendes blik rettede sig dog imod Joshua istedet.. Hver bevægelse det barn lavede, fik hende blot til at elske ham mere..
‘’ Du kan ligge ham på tæppet.. Han kan sagtens klare det.. Der ligger noget legetøj over i kurven, længere henne.. Jeg købte det dengang jeg var gravid.. ‘’
Jazmin så blot på Rowan ikke kort tid efter.. ‘’ Dengang, je..g vidste du var den eneste ene.. ‘’ Hun rejste sig op, og så en anelse væk..

Jazmin så blot på ham. Han havde ikke lyst til noget? Hun løftede det ene øjenbryn, men rystede blot på hovedet og smilede.
'' Jamen, okay så. '' Hun rejste sig stille op, tog en vin fra hylden, samt et glas.. Langsomt, og roligt hældte hun det op, så intet gik til spilde.
Hun satte sig igen med sit glas, med vin i.
Det havde været hende, der havde klaret de praktiske ting i huset, det sidste stykke tid af deres forhold.. Rowan havde bare ikke lagt specielt meget mærke til det. Tjeneste folkende, havde fået deres frihed til at gøre hvad de ville..
Han skiftede pludseligt emneskift, hvilket var lidt sært.. I forhold til at det var ham.
'' Jeg har mødt mange mennesker.. Men ingen som dig, min elskede. '' Jazmin smilede blot til ham.. I forhold til hvilket humør hun plejede at være i, var hun i et ret godt humør i dag.
Hun rettede blikket ned imod Joshua.
'' Jeg savner dig, din lille skid! Der er en pige, der venter på at møde dig. '' Jazmin hentydet ret meget til Elena, som stadig sov inde på værelset, sammen med Noah.
Elena var Noahs barn. Noah og Jazmin var blot flyttet sammen, efter Rowan og hendes brake.
'' Hvad med dig selv? Har du selv mødt nogle nye mennesker i dit liv? '' Hendes smil var overraskende stort.

Jazmin forventede intet rigtigt at Rowan.. Mere blot, han ville tilgive hende, og acceptere de ting der var sket.
Hun trak let på skuldren.
'' Det er okay, du finder en anden kvinde i dit liv. Så længe Joshua, ikke bliver hevet ind i det, og tror en anden kvinde er hans mor. Han er stadig min søn, lige meget hvor meget han bor hos dig. Han vil altid være en del af mig, som jeg er en del af dig. '' Jazmin smilede en anelse..
Hun havde det stadig lidt svært med, at acceptere at han sikkert så andre kvinder, men så igen. Hun måtte komme videre i livet.
'' Men jo. Jeg stødte på en, der var en stor del af mit liv, for noget tid siden. Stella.. Min første forelskelse.. I minder lidt for meget om hinanden. Den blødsødende type, der kun leder efter kærligheden i folk, og forsøger at skubbe det andet væk. ''
Hun smilede blot og så ned på Joshua. Hun satte sig ned til ham, og begyndte stille at lege med lidt legetøj med Joshua.
'' Hvordan går det med dig, din lille guldklump? '' Hun så ned på ham, gav ham et lille kys og satte sig tilbage i stolen.
'' Måske jeg må have tilladelsen til at præsentere ham for Elena, og ikke mindst Noah? ''
Hun forventede ikke et ja, men mere en forståelse.

Jazmin så op på Rowan, fra Joshuas side af. Han fortalte hvordan, han havde været lidt forkølet, at han havde taget ham til en healer, der blot havde fortalt ham sandheden i, hvor bange han var for virkeligheden. Joshua var en stærk dreng, han ville næppe dø af en så lille ting. Jazmin smilede blot.
'' Jeg må møde denne, Ka en dag. Så kan jeg fortælle hvor taknemlig jeg er over de ting hun gør. '' Jazmin smilede blot over til Rowan. Smilede på Rowans læber, var kært.. Det var et stykke tid siden hun havde set det smil fra ham.
'' Hvad har i så lavet de sidste par dage? Jacob og dig? '' Det var sært for Jazmin og kaldte ham Jacob, eftersom.. at han egentligt var blevet kaldt Joshua.. Men Rowan, havde taget sig så meget af ham, så den lille ændring i hans navn, sårede hende ikke besynderligt.
'' Du må love mig en ting. Den dag han finder kvinden i hans liv. Så fortæller du det lige til mig. Det er trods alt vores søn. '' Det var egentligt lidt underligt for Jazmin og sige 'vores' eftersom Rowan egentlig ikke var den rigtige fader... Men han opførte sig som den rigtige. Daron havde endnu ikke vist sig, for Jazmin.. Men hun følte det var det rigtige..

Jazmin bevægede sig ind imod Noahs værelse. Han var sikkert vågen, og ganske rigtigt var han. Man kunne høre en lille syngen, samt med trin rundt i rummet.. Jazmin åbnede døren ind til, og man kunne se Noah, gå og danse med Elena.
'' Hvad så gamle Jas? Tvinger du nu Elena til dans igen? Jeg har ondt af hende. '' Noah stoppede op, og sendte Jazmin et irriteret blik, men sødt igen.
Noah; '' Nejda. Det var hende der bad om det! '' Noah grinede en anelse og smilede blot.
Jazmin; '' Du skal møde min søn. Du ved godt jeg har fortalt lidt om Joshua? Her er han! '' Jazmin rykkede sig til siden, så Rowan kunne træde ind med ham.

Jazmin så imod Rowan, da Jacob klamrede sig til hans ben.
'' Rolig min skat. Det er bare hans barn. '' Noah satte rolig Elena ved gulvet ved hans side. Hun var lidt ældre, men ikke meget.
'' Kan du ikke sige hej til ham Elena? '' Jazmin smilede blot for sig selv. Det var egentlig lang tid siden, hun havde set sin søn klamre sig til Rowan. Han havde endnu ikke gjort det imens hun havde været nær. Måske var det moder-søn ting der simpelt gjorde det. Uanset hvor langtvæk de er fra hinanden, ville det altid være der. Jazmin smilede en del af for sig selv. Hun elskede den lille klump lige meget hvad.
Elena bevægede sig en anelse tættere på. '' H..H..He.. '' Det var det eneste hun rigtigt kunne stamme ud af hendes mund. Elena havde endnu ikke lært så mange ord, det gjorde det besværligt.

'' Meen, ud over det.. Har jeg en ven der mægtigt gerne vil møde dig, og ikke mindst Jacob. '' Jazmin var stadig ikke yderst glad for at kalde ham det. Han var blevet født et andet navn.

'' Du har mødt Elena før? Hvordan dog det? '' Jazmin skævede en anelse til ham. Det undre hende lidt, men selvfølgelig han havde jo også haft et liv ude fra hende af. Ud anset hvor lidt hun ville erkende det, måtte han have andre i hans liv end blot hende.
Jazmin smil ændrede sig langsomt til at være mindre et smil mere og mere.. Stemningen ændrede sig en del, og ikke mindst energien blandt Rowan og Jazmin. Mest af alt, ville Jazmin gerne have en tilgivelse, og ville have den person hun elskede mere end nogle anden tilbage. Jazmin hadet ikke direkte Caroline, det var mere hun var forundret over at Caroline kunne finde på at tage den person fra hende, hun elskede. Caroline måtte have haft samme smerte på et tidspunkt.
Jazmin rystede en anelse på hovedet, og lavede sit normale. 'okay smil.'
'' Dengang vi? '' Jazmin ventede spændt på hans svar? Hvornår havde de mødt hinanden? Dengang de havde slået op? Dengang de holdte lidt tid fra hinanden, eller den gang han måske havde hygget sig med Andrea.. Jazmin holdte tanken væk fra hende. Hun nægtede at tro han ville være den type.
Han nævnte et kort øjeblik efter, at han skulle nå nogle ting inde i byen. Der havde hun sin chance.
'' Så vil jeg gerne have tilladelse til at kunne være sammen med min søn alene. Jeg hverken kidnapper ham, eller gøre andet. Men lidt moderlig tid må jeg vil gerne have med min søn alene? '' Jazmin kiggede på Rowan, og håbede han forstod.