Neeeeej, et marked! Er jeg? ~ Marcus

Sted: Doomsville Argerforge marked.
Tid: Henad aften.
Omgivelser: Ikke så mange som i løbet af dagen.
Vejr: Overskyet, det har regnet, køligt.
Dag: Onsdag.
Årstid: Sommer.
Påklædning: [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.] .

Oscar havde tilbragt ret meget af sin dag på markedet, den dag. Han skulle intet specielt der, men han havde aldrig haft tid til, at tage derhen - efter han så det en dag - og besluttede sig derfor i morges for, at det måtte være i dag. Det var spændende at komme nye steder hen. Det nød han. Han nød sin frihed. Det, at bo alene i egen lejlighed - han følte sig stadig mere voksen end nogensinde før. Og det var da tydeligt. Sådan som han gik der, i noget af sit fineste, dog kedeligste tøj uden farver, med sin pung næsten uden penge - for hvis nu den blev stjålet, som hans mor altid havde gjort ham opmærksom på - og med hænderne svingende frem og tilbage, når han tog et skridt. Han var helt sikkert vokset! Eller, det gjorde han i hvert fald udtryk for.

Der var ikke særlig mange på markedet på den dag. Det var overskyet og i løbet af dagen havde det regnet. Men det havde været lige meget for Oscar, for han havde bare fundet læ, imens han havde stået og spist lidt mad, som han havde fundet sig på markedet. Det var et rigtig hyggeligt sted og han fortrød, at han ikke havde været der før. Men sådan var det og nu var han der. Så måtte han nyde det ekstra meget, og det gjorde han så sandelig også. Selvom han var alene, så morede han sig alligevel. For hvis der skete noget sjovt eller han fik lyst til at slynge en sjov kommentar ud, så gjorde han det til de fremmed mennesker, som han mødte. Nogle grinede med, andre ignorerede ham og andre gav ham bare et lumsk smil - dem forlod han hurtigt.

Oscar stillede sig under et lille telt, hvor der var to-tre små boder. Alle sammen med mad og drikkevarer. Det så lidt underligt ud og han vidste ikke helt, om han skulle tage sig en smagsprøve, eller bare lade være. Men det regnede endnu en gang udenfor og han ville nu hellere stå der under teltet, end at være ude i regnen. Hans frisure skulle nødigt blive ruineret.

Det store marked lignede sig selv. De mange boder med alt hvad hjertet kunne begære. Dog havde vejret sat en dæmper på antallet af folk der cirkulerede rundt mellem boderne. Regnen der stoppede og startede fra tid til anden havde en stor del af æren. Det havde dog ikke den største betydning for Marcus. Han frøs alligevel ikke, og lidt vand anså han ikke som noget farligt. Han havde dog for en gang skyld fundet en jakke, der var forholdsvis regntæt. Hans tøj i sig selv var dog ikke så prangende, at par sorte bukser og en grå skjorte der som altid ikke var knappet helt op, samt den sorte jakke og nogle støvler. Det halv lange små krøllede mørke hår var strøget væk fra ansigtet og blev på grund af regnen hold på plads for en gang skyld.
Han havde kun manglet nogle små ting som han vidste markedet havde, eller kunne skaffe ham. Ud over det var der intet mål med at gå rundt på markedet. Overvejelserne om han skulle finde en snack der havde ramt ham, men han havde ikke gjort noget ved det. I stedet var han endt med bare at gå rundt mellem boderne imens han kiggede lidt hist og her.

Det havde holdt tørt i et lille stykke tid, men regnen kom igen. Marcus så sig lidt om da folk begyndte at søge ly i diverse telte eller pavilloner. Regnen generede ham som sagt ikke, men han var klar over at det kunne se lidt mærkeligt ud hvis han var den eneste der blev ude i regnen.  
Der var lidt forskellige telte omkring ham, nogle med tøj, mad, smykker og forskellige andre objekter. Han tog en hurtig beslutning og søgte mod teltet med lidt forskellige mad boder i. Ikke at han ville spise noget af det, mad boder plejede bare ikke at prøve at sælge sine ting ved næsten at stoppe deres vare ned i halsen på folk. Det var mere tøj og smykke boderne.
Der stod allerede en smule folk inde under teltdugen, men der var stadig plads til en ekstra. Da han var kommet ind i tør vejret så han sig kort om på de folk der var derinde. Han lod kort sin hånd løbe igennem sit små våde hår så det blev på sin plads. Det så ud til bare at være en god blanding af folk der stod inde ved mad boderne. Unge og gamle, finere folk og fattigere folk.

En af bod ejerne - en tyk gammel dame - begyndte så småt at tale. Det var sikkert for at skabe en rar stemning, men det udviklede sig mere til et salgstrick. "Vi har varme drikke og frisk brød i kan varme jer på. Et stykke brød er ikke så dyrt. hun så forventnings fuldt på folk omkring hende og der var da også folk der begyndte at tage imod tilbudet, men Marcus så bare til imens folk begyndte at finde mønter frem. "Fint slagstrick.."mumlede han imens et skævt smil kom frem på hans læber. Han stod tæt på telt åbningen og betragtede folkene der handlede med den damen.

Oscar lod et suk forsvinde fra sine læber. Han begravede sine hænder i hver sin lomme på blazeren som han bar den dag. Han frøs ikke, til trods for han ikke ligefrem havde regntøj på og kun var iført et tyndt halstørklæde, en blazer og med en nedringet skjorte indenunder. Men sådan var han bare. Hvis han blev syg, blev han syg. Det skete dog ikke så ofte.

Efterhånden var der trådt flere indenunder teltet for at søge i ly for regnen, der tromlede nedover markedet. Sikke et vejr. Kedeligt! Oscar kiggede kort rundt på de mennesker, der snart kom løbende, som gjaldt det livet for dem at komme i ly. Der var mange forskellige, men de havde alle sammen én ting tilfælles; De ville ikke blive våde af regnen. Hvilket var forståeligt nok.

Oscar fik øje på en mand, der alligevel skilte sig ud fra den lille mængde, som de begge nu stod i. Han så mere.. Anderledes ud end de andre. Han vidste dog ikke, hvorfor lige nøjagtigt, men der var et eller andet. Oscar bed sig let i underlæben, imens han stod, næsten lige bag manden, og betragtede ham. Han gad godt se mandens ansigt, så han netop kunne få sat et ansigt på denne mystiske mand. Måske skulle han bare træde frem og starte en samtale op? Oscar overvejede det kort, før et lille smil dukkede op på hans læber og lysten groede sig blot større. Så han trådte frem, skubbede sig lidt fremad, og endte ved siden af manden, der var måske et par centimeter højere end ham selv. Sådan virkede det i hvert fald. "Sikke et vejr, hva'?" Spurgte Oscar og skulede op til mandens ansigt, før han lod som om han spejdede udover sine omgivelser ude i regnen.

Ingen vidste hvor længe det ville fortsætte med at regne, så folk købte forskellige ting som brød, tørret kød og drikkevare i madboderne. Marcus skulle ikke have noget af det i stedet så han bare til imens folk handlede og begyndte at små spise nogle af de ting de havde købt. Han kendte ingen i teltet så han forblev stille imens han bare lyttede til den trommende lyd af regn der ramte teltdugen.
En stemme ret tæt på ham fik ham til at se sig til siden. Det var en ung fyr der havde talt. Marcus så kort ud på regnen der så ud til at have taget lidt til. "Ja, ikke ligefrem en god dag at tage på markedet i det har vejr" svarede han roligt. Han så igen tilbage på fyren, han var et menneske. Det var de fleste af dem der var inde i teltet egentligt. Hans sult var ikke så stærk så der havde ikke været nogen bestemt fare ved at stille sig ind mellem mange menneske. Han kunne godt styrer sig.

Fyren skilte sig ud fra resten af folkene der var i teltet. Marcus kunne ikke helt sætte en finger på hvad der gjorde det, men der var et eller andet. Marcus smilede skævt et kort øjeblik. "Har du været på markedet før?" spurgte han kort imens han betragtede fyren lidt. Han var meget fin i sin udstråling i forhold til standarten af folk der kom på markedet. Det var mere skravl og fattige folk der kom der end middelklassen og rigmænd, så folk havde ofte ikke råd til at se ordenlige ud. Marcus mente ikke selv han faldt i nogle af kategorierne, han havde penge og manglede som sådan ikke noget. Han havde bare ingen rang og følte heller ikke et behov for det. Blandt vampyrer vidste flere godt hvem han var, men mennesker behøvede ikke at vide hvem han var og hvilket rygte der fulgte ham.

//Undskyld der er gået så meget tid før jeg har svaret. Jeg har haft ret meget arbejde og et bryllup der har taget min tid///