The begining of something new. -Aigemfarrel-

Xander var en smule overrasket over, at Josh var med tilbage, det havde han aldrig været før og det han rent faktisk heller ikke troet, at han ville ende med at være. Som den irriterende dæmon Xander var, følte han for at prikke til bjørnen og gøre Josh sur, mest af alt fordi han kunne mærke den vrede aura hængende over Josh.
Det var en klassisk Alex der gik ud til køleskabet, på jagt efter noget at spise som altid. Hendes lille spørgsmål fik ham til, at himle med øjnene og tygge videre i sugerøret, bare af ren kedsomhed.
"Nah, det er ikke så nemt når hun ikke viser en smule interesse for en," svarede han og stillede koppet fra sig.
Josh tog imod æblet som Alex gav ham, men sagde egentlig ikke rigtig noget. Ordene var forsvundet fra ham og det samme var alt luften, af en eller anden grund følte han, at dette hus tog kvælertag på ham, skubbede ham væk så snart han kom. Det var jo også ejet af en dæmon, så det kom ikke helt bag på ham. Uden nogen former for ansigtsudtryk, satte han sig ved siden af Alex og ignorerede Xanders flabet grin, der var rettet imod ham.
Hånende lille møgunge... Josh kunne mærke vreden vokse og begyndte derfor, at spise af sit æble.
Xander så hen på Alex. "Hvad bringer jer begge hid?" Drillende satte han hovedet på skrå.

Alex tyggede videre på æblet, mens hun ventede på at Xander svarede hende. Hun var ikke så flad for denne Rose, det virkede tit som om at et skide menneske havde fået en dæmon fanget i sin hule hånd, og forsøgte at få ham til at lide!
"Tsk, hvorfor kysser du hende ikke bare? Eller spiser hende, hun er svag, kan ikke gøre modstand" lød det drillende fra hende, hvor hun skubbede til Xander. Hun rykkede sig hen og satte sig imellem Joshs ben. En ting hun elskede meget! Bare at være i Joshs favn var nok for hende, også regnede hun lidt med at han ville bevare sin rolighed, hvis hun hang en smule op af ham.
Hun tog endnu en bid af æblet og så op på ham, med et lille smil på sine læber.
"Hvorfor finder du ikke en anden blond bimbo?" Hun lænede sig en smule op af Josh med det altid kærlige smil på sine læber.

Man skulle være fuldkommen idiot, hvis man ikke kunne se hvilken lille blusende vrede, der var i fuld gang med, at vokse inde i Josh. Det var en vrede Xander havde den største lyst til, at prikke til, lidt som når man havde lyst til, at se hvor langt ud man kunne trække en person, før man gik over stregen. Hvorfor havde Alex taget ham med herhen i det hele taget? Var hun slet ikke klar over hvilket had archangel havde til dæmoner og hvilken had dæmoner bar til disse såkaldte archangels? De var godheden selv for christ sake! Det var til at brække sig over! For at være ærlig, kunne Xander slet ikke forstå hvorfor Alex ønskede, at være sammen med Josh, med alt den godhed og lys klæbende til en.
Desværre var der en lille ting der forhindrede Xander i, at prikke til den sovende bjørn, nemlig den lille hunbjørn der lå op af sin mage.
Nok troede Alex, at det beroligede Josh, at hun lænede sig op af ham, men det gjorde det desværre ikke. Han var fortsat stadig meget anspændt og måtte tage store bider af æblet, gumle højlydt på det og ignorere Xander fuldkommen, samt deres samtale. Han kunne ikke gøre for det, han var en archangel og havde et stort had til dæmoner lige pludselig, specielt de unge og flabbede som Xander.
Xander lænede sig tilbage i sofaen og løftede på et øjenbryn af Alex. På en måde var han ved, at blive skør over, at hun altid kritiserede Rose og mente, at han ville spise hende. "Hun er ikke som de andre og ikke en bimbo, hun er speciel og derfor har jeg ikke i sinde at spise hende," Han sørgede for, at se Josh i øjnene, da han sagde lige nøjagtig denne sætning. "Jeg spiste jo heller ikke dig vel?" Hurtigt kiggede han dog hen på Alex igen, velvidende om, at han havde trådt den ih og uh så mægtige engel over tæerne.
Josh tog den sidste bid af æblet og gjorde en voldsom ryk med armen, der blot var et kast med æbleskroget, så det røg ud af (det heldigvis åbne) vindue. Derefter så han væk igen og havde stadig den største lyst til, at springe i flæsket på Xander og måske bare kvæle ham lidt..

Hun gjorde i det mindste et forsøg på at berolige Josh, de fleste tilfælder ville hun nok bare ignorere hans vrede og snakke med Xander. Hvorfor også lade hans vrede og had til en af hendes venner/tidligere bollevenner, holde hende hen i at snakke normalt med ham. På den anden side kunne hun godt se problemet, hun ville selv hade at skulle sidde i samme rum med en Josh måske havde knaldet et par gange før.
Hun så kort op på Josh, hvor hun ellers begyndte at nusse ham op af armen, i håb om at det i det mindste bare ville få ham til at spænde lidt mindre i musklerne. Hun bed sig kort i læben, mens hun snakkede med Xander. Han snakkede måske som om han ikke ønskede at æde Rose, men kunne man nogensinde være sikker på at det ikke ville ske. Hvis han nu lavede en lille ups, så ville han jo komme til at æde hende, og bam, så var balladen. Gad vide hvordan han overhovedet ville reagere hvis hun døde. Hun kunne ikke helt forstille sig det, og alligevel kunne hun godt. Han ville sikkert være meget trist over hendes død, men måske også komme sig over det hurtigt. "Speciel og speciel, hun er et menneske, jeg ville ikke mene hun er særlig speciel... Udover det, så lever hun ikke engang halvt så længe som dig." Hun løftede Joshs hånd op og lagde den på hendes kind, mest for at føle hans varme, bløde hånd imod hendes hud.
Da han kommenterede på at han ikke havde spist hende, så hun halv irriteret på ham. Virkelig, skulle han sige dette mens Josh var tilstede. "Måske ikke, men det betyder intet. Hun er mere skøbelig." Hun følte Joshs krop lave et ryk, da han smed æblet ud af vinduet. Hvor hun kort så op på ham, inden hun sukkede blidt igen.

Josh kunne godt mærke på Alex, at hun gjorde sit bedste for at berolige ham og han forsøgte så godt han kunne, at slappe af i hendes tilstedeværelse. Dog blev det afslappet skubbet til side, så snart han hørte Xanders stemme og fornemmede den udfordrende aura hængende i lokalet.
Xander bemærkede også Alex lille forsøg på, at berolige sin kæreste, der sikkert havde lyst til, at slås eller gå, for den sags skyld. Hurtigt gav han sig dog i stedet til, at lytte til det hun sagde og igen kunne han himle med øjnene over hende. "Jeg snakker ikke race speciel, jeg snakker personlighed speciel, jeg har aldrig mødt nogen som hende før," Han rejste sig op og strakte sig.
Josh smilede svagt, da Alex placerede hans hånd på hendes kind og i få sekunder var han fuldkommen rolig, altså lige indtil hun snakkede til Xander igen og han svarede, med en klukken. Hvorfor var det, at lyden af denne unge stemme, gav Josh en ubehagelig følelse i maven. Hvorfor var han så vred? Hvad frygtede han? Han bed sig i underlæben, en smule af skam, for inderst inde vidste han jo godt lidt hvad han frygtede, bare en bitte smule.
Det var selvfølgelig meningen, at Xander havde sagt det nu hvor Josh var tilstede. Hvad kunne han sige? Han ville prikke til den sovende bjørn, se den vågne og slås med den!
"Det har intet med hende og gøre, det har noget med mig og min vilje til at holde igen," kommenterede han. "Hvor længe har i tænkt jer at blive? No offence," Han fik igen øjenkontakt med Josh.
Igen sagde Josh ikke noget, han så blot ud af vinduet og ignorerede Xander, mest for ikke at komme op og toppes med ham. Det fik blot Xander til at klukke. "Hva så Josh? Har katten taget din tunge?" En hånende klang i hans stemme, var det der fik Josh til, at se op på ham og sende ham et dræberblik. "tvært imod, den planlægger at tage din," Han så væk igen og hviskede. "Please, kom og tag hans tunge,"
Xander grinte bare og gik ud i køkkenet.

Alex så kort op på Josh, hun ønskede virkelig at han ville slappe af. Men selvfølgelig var det svært for ham, selv Xander var en smule spændt. Ellers ville han ikke gå så meget efter Joshs vrede, og prikke så meget til ham som han enkelte gange gjorde.
"Personlighed?... Kan ikke se noget specielt ved hendes personlighed." Hun himlede med øjnene, alligevel irriterede det hende lidt, at han mente at denne lille lorte kvinde, havde en speciel personlighed. Hvad var så godt ved hende, der kunne få Xander ind i sådan en underlig verden? Hun nussede Joshs hånd, mens hun pressede den imod hendes kind. Hvor et varmt smil blev sendt til ham, hvor hun kort kyssede hans hånd. Gid det bare hjalp en smule på hans anstrengende krop.
Xander måde at snakke om Rose på, fik hende til at se på ham."Hvad nu hvis du glemmer at tænke over det? Så bliver det hurtigt stille?" Hun smilte drillende til ham, hvis han skulle tirre Josh, kunne han da få af samme tur, nu når Josh ikke rigtig forsøgte af gode grunde. Hun tog en dybindånding, hvor hun så op på Josh. "Tja... Måske vi tager hjem til ham igen..." Hun rettede blikket mod Xander igen, hvor hun lagde hovedet på skrå. "Så kan du også besøge lille Rose." Hun rakte tunge af ham, hvor hun smilte kækt til ham.
Da han forlod rummet, satte hun sig op og gav Josh et blidt lille smølfespark på panden. "Du skal ikke frygte at sige noget til ham, bare ikke angrib ham.." Hun kyssede ham kort på læberne, hvor hun rejste sig fra Sofaen. "Hvad siger du? Vil du hjem?... Eller måske ind og se til Carrie? Hun sover godt nok ligenu, men i det mindste betyder det bare at hun ikke græder." Hun blinkede drillende til ham.
Det når hun græd, var nok det værste ved at have et barn. Den unødvendige larm, som ingen rigtig ønskede.

Xander følte ikke rigtig Alex's tirren, han lod det bare ligge og så det hele bare som en smule jalousi, for hvad skulle det ellers være? Af ren urolighed, gav han sig til, at danse en smule rundt.
"Du kender hende ikke Alex, du aner ikke hvordan hendes personlighed er," svarede han bare helt neutralt.
Josh blandede sig fuldkommen uden om deres samtale, trods alt vidste han heller ikke helt hvad det var de snakkede om, en eller anden menneske tøs som Xander kunne lide og Alex så tydeligvis ikke kunne lide. Forhåbentlig kun pga. hun var et menneske og ikke pga. jalousi. Følelsen af hendes læber på hendes hånd, fik ham til, at smile, men ikke til at slappe af. Han så igen over imod vinduet.
Xander rystede bare på hovedet af det hun sagde. "Ja, det må være sådan du har det i sengen her for tiden," svarede han blot igen. Igen en hånende kommentar som Josh forsøgte at ignorere ved, at betragte fuglene udenfor vinduet. Eller.. den enkel lille krage der nu sad der.
"Nah, hun vil gerne være sammen med sin familie og jeg har skam også brug for at lave andet," fortsatte Xander, imens han gik ud i køkkenet. "Hvis i bliver, så bliver i, men i sørger for jeres egen skide mad,"
Josh kiggede hen på Alex, da hun pludselig gav ham et smølfespark i panden og rodede ham ud af tankerne. Det hun sagde fik ham til, at fnyse lavt og ryste på hovedet. "Jeg kan ikke svare ham igen, uden at angribe ham, så det er bedst at jeg bare tier stille," I det mindste var han ærlig. Selv hendes kys beroligede ham ikke... han var virkelig langt ude hvor det ikke var muligt at bunde.
Ordet hjem fik ham til, at lyse op, dog ændrede det sig så snart hun nævnte Carrie. "Yeah, jeg vil gerne se Carrie," Nu når han endelig havde chancen for, at se sin datter, ville han meget gerne.
Han gik igennem huset og forsøgte, at ignorere det værelse Alex og Xander før havde sovet sammen i. Dog var det det de skulle ind i... skønt.
Heldigvis lagde alt fokus sig nu på Carrie, den søde lille tre, snart fire år gammel pige i barnesengen. Som Alex forudsagde, lå hun og sov, trygt og godt. Han smiledet ømt ved synet og gik helt hen til hende, kørte en finger hen over hendes varme og bløde pande. "Hvorfor gav du hende egentlig navnet Carrie?" hviskede han lavt og så hen på Alex.

Gud hvor han irriterede hende med denne Rose, intet menneske kunne have en åndssvag personlighed, hun plottede sikkert at dræbe ham, måske gøre ham svag. Uh, måske ville hun lokke ham ind i en underlig form for fordav, hvor han sikkert regnede med at hun elskede ham. Men senere hen bare ville forsøge at dræbe ham, måske få en anden til det. Hun himlede med øjnene over ham, hvilken form for incubus var han lige blevet til.
Da hun smilte til Josh drejede han bare hovedet væk, fik hende endnu engang til at føle sig en smule ignorerede. Hun rettede derfor blikket mod Xander igen, hvor hun denne gang kom i tanke om noget helt andet. Et nærmest nedladende smil formede sig på hendes læber, hvor hun lagde hovedet en smule på skrå. "Nu hvor hun er i og åh, så speciel og fantastisk.. Så ved du vel også at hun er forlovet ikke?... Så meget har jeg kunne snuse op omkring hende... Ellers ikke andet, jeg har heller ikke gidet bruge særlig meget tid på det for at være ærlig." Hun kørte en hånd igennem sit hår, hvor hun beholde de strålende brune øjne på Xander.
"Maden er ikke så... eller uhmm.." Tja hun kunne ikke sige at det var nemt at lave mad, hun kunne ikke helt finde ud af at lave mad, så det var nok mere Joshs job... Hvilket var underligt, nu hvor meningen jo var at kvinder skulle være i huset og mænd skulle ordne pengene og hustruen selvfølgelig. Hun smilte kort for sig selv... Josh var enlig Alexs hustru, ikke at det gjorde hende noget, men hun var den med bukserne på i deres forhold.
Hun klikkede kort med tungen, måske han havde ret. Det at svare Xander igen, ville sikkert også bare ende galt, da han bare ville angribe Josh og Josh ville angribe Xander. Hun sukkede blidt, hvor hun opdagede hans lysende ansigt. Han ønskede virkelig at komme hjem, men alligevel skiftede han mening, så snart han hørte Carries navn. Hun smilte og førte ham ind på værelset, hvor mørket var trukket for vinduerne, så kun lyset fra den åbne dør kunne gøre Carrie tydelig.
Hun smilte varmt til ham, sjovt at han pludselig virkede så anderledes nu hvor Carrie var i hans øjne. Da det uventet spørgsmål kom ind over hende, rødmede hun lidt. "Jeg... Jeg kan bare godt lide det navn, det kom bare frem... Så... Ja, jeg vidste ikke helt hvad hun ellers skulle hedde." Hun så ned på Carrie, hvor et lille smil var på hendes læber. Roligt kørte hun sin hånd over hendes kind, for derefter at fjerne lidt hår fra hendes ansigt. "Men hun er ikke døbt... så... hvis du ikke kan lide navnet, kan du altid finde på et nyt..." Hun drejede sit hoved en smule og så op i hans altid så smukke brune øjne.

Det var ikke kun Xanders to blå øjne der blev lagt på Alex, da hun fortalte det om Rose. Josh kiggede også på hende, ikke af samme grund som Xander, men stadig så han på hende med et løftet øjenbryn.
Xander kunne ikke tro sine egne øre, var Rose forlovet og hvis hun nu var, hvorfor havde hun så ikke fortalt ham det? Specielt efter at han havde forsøgt at kysse hende så mange gange!
Josh derimod forstod ikke hvorfor Alex fortalte ham det, hvad ragede det hende, at han var sammen med Rose? Burde det genere hende så meget som det gjorde?
"Som om," var Xanders svar. "Du lukker sikkert en masse lort og løgne ud som du altid gør," I få sekunder havde han had i sine øjne, et had der fik Josh til, at være på vagt. Hurtigt forsvandt hadet dog, nok mest fordi den unge dæmon forsvandt ud i køkkenet. Ligesom Josh, kunne han heller ikke helt forstå hvorfor Alex var sådan efter Rose. Hun havde aldrig mødt hende. Kunne det være jalousi? Det ville jo bare være latterligt eftersom hun var sammen med Josh. Tankerne gik nu fra Alex til Rose... Kunne det virkelig passe, at hun havde en forlovede... Var de mon forelsket? Nej... så burde de da være mere sammen, ikke sandt? Han sukkede og kørte en hånd igennem sine sorte lokker. Disse tanker ville blive ved med at gnave i ham indtil han fik svar, derfor måtte han spørge hende næste gang de så hinanden.

Josh så fortsat ned på Carrie, betragtede det fantastiske nuttet, lille ansigt og følte mest for, at tage hende op i sine arme. Det ville ikke skade nogen at han havde hende i sine arme.. Han skulle bare strække sig, løfte hende og... Han blev kastet ud af sine tanker, da Alex svarede på hvorfor hun havde kaldt hende Carrie.
"Nej, jeg ønsker ikke at lave det om, det lyder godt, jeg elsker navnet," hviskede han og så på Alex. Roligt lænede han sig frem og gav hende et blidt tantekys. Han så nu ned på Carrie igen. "Jeg vil glæde mig til at hun vågner," Han så hen på Alex igen. "Er det helt tosset?" et lille flovt smil voksede på hans læber. En familie var altid noget han havde ønsket sig, så det kunne godt få ham til, at virke meget blødsøden og anderledes, når han var omkring Carrie.
For ikke at vække Carrie, gik han forsigtigt væk fra tremmesengen og strakte sig, kiggede rundt. "Så.. det er altså her du bor?" De brune øjne så undersøgende rundt i værelset. "Her er langt flottere end hjemme hos mig,"

Alex lagde hovedet på skrå, med et skævt lusket smil. "Så du mener jeg lukker en masse lort ud, og derfor finder det morsomt at sige at Rose er forlovede... Med så vidt jeg husker." Hun lagde en finger på sin læber, som tænkte hun over navnet. "En hvis Erik, han har penge, mange penge, bor på et palæ med mange ansatte, som holder tingene rent." Hun lagde hovedet på skrå, da han sendte hende et hadefuldt udtryk. "Nu skal du ikke være så sur, hun er dig jo ikke ligefrem utro, hun har jo sagt nej et par gange til dig, ikke sandt." Hun fulgte hans bevægelser, da han rejste sig for at gå ud i køkkenet. Hvor hun undslap et suk fra de fyldige rubin røde læber, hvorfor irriterede det også lige hende, at han gik så meget op i denne menneske tøs!
Hun bed sig i underlæben, hvor hendes blik kørte hen mod Josh, der stiirrede en smule på hende. "Tror du heller ikke på mig?" Hun lagde hovedet en smule på skrå. "du mener vel også at jeg lukker en masse lort ud?" Hun rykkede sig en smule tættere på ham, hvor hun smilte drillende til ham. "Er du måske på samme side som en dæmons side? også imod en engel?" Hun drillede ham, hvilket var tydeligt i hendes toneleje.

Hun strakte hænderne op mod loftet, hvor hun skød brystet en smule frem, mens hun tog en dyb indånding. "Det ikke tosset, det måske en smule kært." Hun stillede sig ved hans side, hvor hun placerede et kys på hans kind. Hvor hun så ham ind i de kære brune øjne han bar, hun rettede derefter blikket mod tremmesengen.
Flotter og flottere, hans lejlighed var lille, men ikke ligefrem grim. Dette sted var kun ok at se på, da det stadigvæk var en smule forfalden nogle få stedet. "Det vel ok." Hun rettede blikket op mod ham, hvor hun valgte at læne sig ned og prikke til Carries kind. Hvorfor gjorde hun overhovedet det, måske en underlig måde for hende, for at tjekke om Carrie levede endnu. Hun smilte for sig selv, de bløde runde kinder, var varme, mens Carries mund bevægede sig en smule. hun vågnede dog ikke, hvorfor var hun så glad for at prikke dette lille barns kinder, det var jo ikke specielt på nogle punkter.

Xander havde en stor lyst til, at kyle Alex ud lige nu, mest bare for at få hende til at stoppe med at snakke om Rose på denne måde. Det hele var løgn, engletøsen havde bare ikke noget liv og derfor mente hun, at hun havde behov for, at opdigte en historie om Rose.
Så i stedet for at sige noget til det, lod han det ligge og valgte selv at han ikke troede på det. Han skulle nok spørge Rose om det, få det bekræftet at det ikke var sandt, for det vidste han at det ikke var.
Josh derimod, løftede bare på et øjenbryn af hendes opførsel, hvorpå han lavede et lille smølfespark i panden på hende. "Jeg holder ikke med dæmonen.. tvært imod er jeg mere forvirret over hvorfor det genere dig så meget, at han er vild med dette menneske..." Før han kunne nå at stoppe sine ord, røg de bare ud af munden på ham. "Er du jaloux?" Så inderligt ville han ønske, at han havde beholdt lige nøjagtig det spørgsmål for ham selv.

Kysset på hans kind, samt det at han nu havde muligheden for, at se sin datter, lyste hans dag op og nu forstod han hvorfor han kom med herover. Nok var dæmonen her, men mon ikke han kunne overkomme det, nu hvor han stod og så sin fredelig datter, ligge der og sove. Da Alex prikkede hende på kinden, kiggede han kort på Alex og derefter Carrie. Et smil så ømt og varmt var på hans læber. Uden at vække Carrie, satte han sig ned på sengen og pustede en smule ud. "Ok? Jeg forstår godt hvorfor du flygter her tilbage... her er meget mere plads end hvor jeg bor," Han så igen rundt i værelset.

Hun rettede blikket mod Xander, hvor hun smilte overlegent til ham. Hun havde ret, om han ville det eller ej, ville hun vinde dette. Rose var forlovet væk, hvilket betød at Xander ikke kunne være sammen med en døende kvinde alligevel, så han burde stoppe sin fantasi, om at være hos den tøs...
smølfesparket, fik hende til at se mod Josh, hvor hun så en smule forvirret på ham. Hvad gik dette lige ud på? "Uhm...." Inden hun fik sagt noget, spurgte han om hun var JalouX!! På Rose... Fandme nej! Den tøs fik ingen følelse fra Alex, hun havde ikke behov for det. "Nej!" Lød det fra hende, hvor hun rykkede sig tættere på Josh. "Finder det bare træls, at Xander ligefrem finder en svækling, af en døende tøs tiltrækkende, han kunne finde meget bedre, og hurtigt endda." Hun sukkede blidt. "Derfor finder jeg det latterligt, og han virker ikke til at vil åbne sine øjne, for at den tøs sikkert er død til næste år, hun overlever det aldrig. Samt det at hun er forlovet væk, tøsen dør i en anden rigmands arme.." Hun så kort mod Xander. "Hun er guldgraver, manden har penge, og derfor sagde hun sikkert ja... Hvis du viftede en smule med dine penge, så ville hun måske tage dig i stedet... Xan-der..." Hun smilte drillende mod ham.

Hun smilte ned til Carrie, gud hvor var hun grim som alle andre børn... Dog... kunne hun godt lide at hun havde fået et så asiatisk udseende, som var det et tegn, at hun lige havde fået en mini version af hende selv, som denne gang, ikke skulle mishandles, tøsen skulle vokse op, og vinde livet med gode point!
Hun sukkede blidt, da Josh satte sig. "Her er meget mere plads... samt det at der er plads til alle, også dig, på trods af at du hader Xander, så er der plads." Hun satte sig i sengen, hvor hun kørte sin hånd op af hans bryst. "Hvis du havde et større sted at bo, ville jeg overveje at flytte ind hos dig." Hun kyssede ham blidt på munden, hvor hendes hånd kørte op på hans kind.

Hun blev heldigvis ikke sur på ham. I stedet reagerede hun blot ved, at hakke mennesketøsen ned og fortælle om hvorfor hun netop ikke var jaloux på hende. Dog var det ikke lige det Josh havde haft ment med jalousien, måtte han ærligt indrømme. Han havde nu mere ment, om hun var jaloux over, at Xander havde fundet en anden end lige hende, at kaste længselsfulde blikke efter. Man kunne jo aldrig vide, nok elskede hun ham, men nogen kunne også stadig blive jaloux når de så exen sammen med en anden person. Det at hun sagde, at Xander kunne finde bedre og meget hurtigt, fik ham til at sætte hovedet på skrå.
"Det er jo ikke noget man styre," kommenterede han mumlende og så den anden vej. "Måske han selv mener at han netop har fundet det bedste."
Xander lyttede til hvad Josh havde at sige og så derfor overrasket hen på ham. Tog englen seriøst lige hans parti? På den anden side, kendte Josh, Rose og forsvarede hende sikkert kun af den grund. Igen, Alex valg af ord, gav ham igen lysten til at kaste hende væk og bede hende om at skride. Han knurrede af hende. "Du aner ikke hvad du snakker om, Rose er ikke sådan... det er kun dig der er så fyldt med lort, du kender hende ikke og er der nogen som er en guldgraver.. så er det dig," Koldt så han på hende med sine blå øjne. "Inderst inde tænker du jo kun på dig selv og dine behove, Rose derimod tænker på alle andre end sig selv, noget du kunne lære af." Vredt forlod han dem, ved at gå udenfor og smække døren efter sig. Han hadede at snakke med Alex omkring Rose. Han hadede når hun kritiserede hende og bragte hende på banen.

Plads og plads til ham. Det var der som sådan ikke, der var kun et værelse og en seng, der tilhørte Xander og Josh havde ikke i sinde, at sove på sofaen og det havde Xander garanteret heller ikke, da det som sagt var hans hjem. Han bed sig i underlæben. Det hun sagde næst, fik ham dog til at løfte forvirret på et øjenbryn, så da hun blidt kyssede ham og placerede en hånd på hans kind, skubbede han hende roligt væk. "Og med det mener du... jeg troede du ikke ville pga. et løfte til Xander?" sagde han forvirret. "Så hvis jeg stadig var leder... så var du flyttet ind uden problemer eller hvad?"

Hun rettede blikket mod Josh, hvor hun sukkede blidt. "Måske... Men derfor burde han tænke sig om, hun er jo døende, og kommer udentvivl aldrig til at leve så længe som ham. Når han begynder at ligne en på 20 år, er hun mindst 80, hvis hun overlever." Hun trak blidt på skulderen, hvor hun rettede blikket mod Xander, der valgte at lukke op for en bøtte lort!
Hun rejste sig op, hvor hun knugede sine hænder. "Når ja, mig guldgraver, derfor vælger jeg en pensionerede engel, der ingen penge har!" Hun lagde armene over kors, hvor hun skød hoften ud til siden. "Selvfølgelig tænker jeg på mig selv, det gør du også. Du er egoistisk, selv hvis du kom sammen med Rose, ville du vide at du knaldede andre tøser bag hendes ryg, du har ikke engang nosser nok til at sige du er en Incubus!" Hun knurrede kort af ham. "Selvfølgelig er hun ved at dø, hvis hun ikke engang kan tage sine egne behov højere end andres, det er sikkert det der slår hende ihjel. Tænk over det, vampyr drikker hendes blod, tjek hendes hals, det er sandt... Jeg har set hende hænge ud med River, et par gange, hvor han enkelte gange drikker hendes blod, også en eller anden tøs, Panthea...." Hun kørte en hånd igennem sit lange brune hår.

Da han trak hende væk, lagde hun hovedet en smule på skrå. "Nej... der ville bare være plads nok til at Xander kunne være med." Hun fjernede hans hænder fra sig, hvor hun rykkede sig væk fra ham. "Hvis du stadigvæk var leder, ville jeg ikke være flyttet ind, havde aldrig overvejet det... Du var omgivet af engle hele tiden, og folk der kun ønskede at hive dig rundt, så vi ville næppe se hinanden særlig tit." Hun så trist mod ham. "Du tror måske jeg er en guldgraver?" Hun havde sagt noget dumt, meget dumt, men havde bestemt ikke ment det på denne måde. Hun hadede sine små forkerte ord, der sivede ud af hendes læber. Hun bed sig kort i underlæben.

Josh smilede svagt. "Kærlighed er jo ikke noget man selv styre," sagde han lavt.
At der pludselig udviklede et skænderi imellem Alex og Xander, fik Josh til at føle sig en smule utilpas, som man altid gjorde når folk begyndte at skændes foran en. Dog var han på vagt, hvis nu Xander skulle gå hen og angribe Alex. Altid ville han være på hendes side.
Xander var fuldkommen ligeglad med hendes ord, indtil hun pegede ud, at han altid ville knalde med nogen bag Rose ryg og derfor ikke være hendes trofast, som han så inderligt gerne ville være. Det var nok til, at hans vrede øjne gik hen og fik en såret glød. Før i tiden ville han have haft sagt fuck det, men nu hvor det omhandlede Rose... gjorde det bare underligt ondt. Han så derefter ned i gulvet, hev en smule efter vejret, hvorpå hun nu fortalte om vampyrene. "Få dig dog et liv i stedet for at gå og udspionere hende!" vrissede han af hende og så op på hende.
Som sagt forsvandt han ud af døren. Xander var typen der gik fra et skænderi hvis han kunne komme til det. Hvorfor skulle hun også lige pege ud, at han ikke kunne være Rose tro, at han var nød til at være hende utro for at overleve? Han hadede sig selv for det. Uden at vide hvor han løb hen, fortsatte han bare igennem skoven, imellem de døde træer og uden om de levende døde, der knurrede efter ham.

Han smilede svagt til hende, lagde en arm om hende og placerede sit hoved ovenpå hendes, hvorpå han udsendte en beroligende aura igennem rummet.
"Nej, jeg ser dig ikke som en guldgraver, hvorfor skulle du så ønske at være sammen med mig nu.. hvor jeg ikke rigtig nogen penge har?" spurgte han og drejede hovedet en smule for at se ned på hende. "Jeg... ville bare være sikker.. det kunne godt være at du måske fandt det en smule irriterende at jeg ikke var leder mere, så jeg ikke kan give dig alt mulig.. du ved.. bedre bolig omstændigheder.. gaver, alt den slags," han smilede ømt til hende.

Hun burde nok bare holde sin mund, men det at josh bare var en smule på Xanders side, irriterede hende, på en underlig måde. Hun ønskede jo at de to idioter, kunne snakke sammen, så hun ikke altid skulle kræve at være alene, hvis hun ønskede at hænge ud med dem.
Så hvorfor irriterede dette hende så, hun så mod Josh, hvor hun sukkede opgivende. "Måske ikke... Men man kan altid undgå en person, så det ikke sker" hun kørte en hånd igennem sit hår, skulle hun være helt ærlig, hadede hun bare at Xander var sammen med et menneske så tit, og af en underlig grund havde det fedt med det.
Hvad nu hvis han gik samme skæbne i møde, som hun gjorde, da hun bare fik en lille smule følelser for et menneske. Hvilket lidt var grunden til at hun holde øje med Xander, incubuser var trods alt sjældne, så måske vidste hun at han var en, spillede uskyldig og dum.
Hvor hun til sidst ville lokke ham i fordærv. Hun hadede tanken, men kunne ikke udelukke den! Hans triste øjne, efter hendes ord om troskab, fik hende kort til at trække ordene i sig igen. "Xander... Det mente jeg i..." Mere fik hun ikke sagt, før han bad hende om at få et liv. Hun satte sig ned i sofaen, mens hun så ned i sine hænder.
Da han løb ud, valgte hun at fokuser på Josh i stedet. Tankerne kunne vel bruges på noget andet, og Xander gik sikker alligevel Hentil Rose, for at blive i bedre humør... Eller... Det håbede hun i hvert fald. "Undskyld" mumlede hun til Josh, hvor hun så op på ham og derefter ned i sin hånd igen. Han regnede alligevel ikke med at have det hyggeligt her, så det var ikke fordi hun ødelagde Joshs aften... Vel?! Hun kløede sig akavet i nakken.

Hans beroligende aura, fik hende til at falde lidt til ro, ikke at hun var helt vild energisk, men tankerne om sine dumme ord, og Xanders åndssvage reaktion, var næsten glemt! Hun smilte kærligt, mens hun så ned i sit skød. Underligt at tænke over, at denne gamle Ex kæreste Luce, valgte at være utro, Josh var jo hele pakken!
Sød, lækker, kærlig, lækker, omsorgsfuld, lækker, god i sengen... Og mindst af alt. LÆKKER!! Hun rødmede en smule da han begynde at snakke om ikke at kunne give hende alt.
Rødmen forsvandt dog hurtigt igen, inden hun lagde en hånd på hans bryst, kørte den roligt op på hans skulder og beroligende, samt forførende på til hans kind, hvor hun adskillede sine læber, inden hun kyssede ham kort. "Du giver mig stadigvæk alt, jeg har ikke behov for meget... Men du giver mig meget alt det jeg har behov for" hun kyssede ham endnu engang, hvor et smile skabte sig i kysset. "Som din krop... Den har du endnu ikke taget fra mig endnu" hviskede hun imellem deres læber. Hvor hun placerede den anden hånd på hans anden kind, hvor hun pressede sin overkrop en smule imod hans, mens kysset blev en smule bedre begejstret!

Josh kunne tydeligt se på hende, at hun havde fortrudt sine ord overfor Xander. Dybt nede var det jo sandt. Xander var født til aldrig at kunne være nogen tro og måske endda ende med, at æde den person han elsker, blot fordi han ikke lige var på vagt. Det var sandheden, hård, men sand. På det punkt var Josh hård.
Hun sagde undskyld og fik ham til, at smile svagt og ligge hovedet på hendes skulder. "Du skal ikke undskylde," svarede han stille og roligt. "Du sagde bare sandheden til ham... Han kan aldrig være hende tro."

Som altid vidste hun hvad hun skulle sige for, at få ham ud i en anden verden og det var blot ved, at lade sine hånd køre dristigt op af hans bryst til kind. Sådan en simpel lille ting som, at hun adskilte sine læber, var nok til at gøre ham ufokruseret. Det lykkedes ham dog, at få fat i hvad hun sagde og det lettede ham, at hun mente han allerede gav hende det hun havde brug for. Manglen på penge var ikke det der generede hende. Hendes søde lille kys, blev kort afbrudt af, at hun som altid skulle sige noget, der fik en svag rødmen til at sprede sig på hans kinder. "Og den bliver nok aldrig taget fra dig," svarede han drillende imod hendes læber. "Den er kun din."
Hun placerede nu sin sidste hånd på hans anden kind og pressede sin fine lille krop ind imod ham. Med den samme passion kyssede han hende tilbage og lagde den ene hånd op i hendes hår, hvorpå den anden blev placeret på hendes hofte.
Det føltes som altid rart at kysse hende, men samtidig var det underligt for ham, at de var i Xanders hus. En person han ikke rigtig kunne fordrage, men fuck det, for lige nu var han sammen med Alex og Carrie. Og når man snakkede om den lille solstråle, vågnede hun op, kiggede kort rundt og begyndte nu at sige lyde, i stedet for at græde.
Josh trak ud af kysset og så hen på hende.

Hun smilte ømt tilbage til ham, hvor han placerede sit hoved på hendes skulder. Hvorfor sagde hun også lige noget så grumt til Xander, drengen ønskede jo at være det svage menneske afkom tro, men han kunne ikke, selv ikke hvis han ønskede det. Så ville han bare dø, uden overhovedet at nå at sige noget til nogle, han ville dø af sult.
Gad vide om man kunne se på en Incubus, at de sultede, ville deres kindben blive tydelige? Eller ville de bare se mere syge ud? Hun sukkede blidt, hvor hun placerede en hånd på Joshs bryst og skubbede ham lidt væk. "Det betyder dog ikke, at jeg skal sige det til ham." Hun placerede et lille kys mod hans læber, hvor hun så ned i hendes skød.

Hun kørte sin hånd om bag hans nakke, hvor hun nussede hans nakkehår kort, mens hun følte de bløde læber imod hendes. Hans svar til hendes drillende ord, fik hende til at trække på smilebåndet, imod hans læber. "Det, jeg glad for.." Lød det som en lav hvisken fra hende, mens hun roligt gjorde kysset bare en smule mere intimt. Hans varme hånd, der kørte op i hendes hår, fik hende til at forsegle de brune øjne bag øjenlågene. Hans berøringer var blide, og rolige.
Mens hans anden hånd blev placeret på hendes hofte, hun kunne ikke helt holde sig fra ham. Men var det underligt, det var trods alt Josh, hvis hun ikke passede på, kunne en anden løbe væk med ham. Selvom hun inderst inde, ikke følte at noget så åndsvagt kunne ske, selvom de skændtes enkelte gange... Okaii, mange gange, de havde det med at snakke mindre pænt til hinanden, men det gik som altid. Hun elskede ham ikke mindre, bare fordi de råbte lidt af hinanden.
Da Josh trak ud af kysset, åbnede Alex sine øjne, med en smal rødmen på sine kinder. Typisk... Typisk Carrie at vågne op, hun rejste sig rolig fra sengen og gik hentil krybben, hvor hun kørte sin hånd hen over Carries kind. Hun samlede hende roligt op, hvor hun placerede Carrie på sengen, der enlig bare lignede et spørgsmåls tegn, da hun så op på Josh. "Burde vi lave noget at spise, eller... bare gå i seng?" Hun lagde hovedet på skrå, og så mod Josh, hvor Carrie så fra Alex mod Josh.

Det varmede ham noget så meget, at han nu kunne være sammen med Alex og Carrie på sammentid. Specielt det, at hun blev placeret på sengen foran ham og han nu kunne se hende i øjnene. Han smilede stort, lagde hovedet på skrå og udsendte nu kun ren og skær varm aura. For at gøre Carrie en smule tryg i hans nærvær, mere end auraen kunne gøre, skar han en drillende ansigt til hende, hvor tungen hang langt ude i den ene side af mundvigen.
Han fjernede den kort efter, at han så hen på Alex, for at svare på hendes spørgsmål. "Lad os gå ud og lave noget mad," svarede han og så ned på Carrie igen. "Er hun begyndt at spise eller skal hun stadig have bryst?" Spurgte han helt naturligt.
Her rejste han sig op, strakte sig op og lavede en underlig lille dans. "Hvad har Xander af mad her i huset.. han spiser jo trods alt ikke selv fast føde."
Roligt gik han ud i køkkenet, kiggede sig omkring, lå mærke til hver en detalje og fandt det lille køkken underlig hyggeligt. Han gav sig nu til at kigge rundt i skabene, efter noget han kunne lave mad af til dem.

Hans underlige ansigter til Carrie, fik tøsen til at grine lavt og se mod Alex, hvor hun kort pegede mod ham. Alex derimod, lavede også et, inden hun lagde hånden på hendes hoved. Carrie var stadigvæk så lille, hendes hoved kunne nærmest være i hendes hænder, som en bold. Hun rystede blidt på hovedet, hvor Joshs spørgsmål, af en underlig grund fik hende til at rødme.
"N-NEJ!" Hun rystede kort på hovedet, hvor hun lo kærligt. "Det stopper de normalt med, efter et år." Hun rejste sig roligt fra sengen, hvor Carrie valgte at kravle ned fra sengen og gå på to ben efter dem. "Hun spiser normalt, men ikke særlig pænt." Hun så kort ned mod Carrie, som stadigvæk fulgte efter dem begge, mens de gik ud i køkkenet.
Hun så op på Josh, med et kærligt smil. "Han har lidt kød, og en smule kartofler, men det er kun på grund af mig." Hun kløede sig lidt i nakken, det var enlig den eneste grund til at der var mad i huset, det at Carrie spiste, gjorde dog også at der var lidt mere i køleskabet.
Alex åbnede en af skabene, og hev en pande og gryde frem. "Laver du mad, eller skal jeg forsøge?" Lød det halv drillende fra hende, hun kunne ligeså godt have spurgt om han ville sætte ild til hytten, eller om hun skulle. Hun smilte kækt til ham, mens hun placerede panden og gryden på bordet, inden hun valgte at træde væk.
Da han begyndte at lave mad, satte hun sig på gulvet, sammen med Carrie, legede en smule med hende, og nogle klodser, som hun havde lavet ud af noget gammelt træ. Som altid, brugte Alex ikke rigtig penge på andet end tøj, og mad. Nu hvor hun var sammen med Josh, var dagene med at flirte sig til en middag, slut. Hun betalte det selv, men kom enkelte gange til at få en fyr eller to til at give hende drinks når hun drak, det var trods alt også hendes almindelige opførelse, at flirte lidt med folk.

Det glædede ham, at Carrie grinte af hans ansigt og pegede på ham, et tegn på at hun også ønskede at hendes mor skulle se det fjollede ansigt han valgte at lave. Han grinte sammen med hende, aede kort hendes bløde hoved, før han gik ud i køkkenet og da han vendte sig om, bemærkede han at Carrie selv kunne gå, hvilket gjorde ham varm og trist på samme tid. Han havde ikke været der ved hendes første skridt. Hurtigt rystede han det af sig. Lige nu skulle han fokusere på, at lave mad til sine to tøser, der sikkert var ret sultne. I det hun spurgte om hun skulle lave mad, kiggede han drillende hen på hende og kyssede hendes pande. "Så snart jeg skal have nogen til at brænde hytten ned, så får du lov til at lave mad," svarede han drillende til hende.
Imens de sad på gulvet, steget han kødet og lod kartoflerne koge, hvorpå han kiggede rundt på de få krydderier der nu var. Imens det kunne passe sig selv, satte han sig kort ved dem og så på de hjemmelavede klodser. Drillende placerede han tre ovenpå hinanden og var i gang med at placere en fjerde ovenpå. Da han kom til den femte, rakte han i stedet Carrie klodsen, så hun kunne sætte den op på, hvilket den nuttede lille tøs valgte, at gøre med et stort smil på læben. Han rejste sig op igen og gik hen til maden.

Alex lagde en hånd på Joshs skulder, da han af en eller anden grund, meget kort så trist ud. Hun kyssede hans kind, hvor hun smilte varmt til ham. Det havde sikkert noget at gøre med Carrie, så det at spørger ville bare bringe hende selv ned i kuld kælderen. Hun kørte sin ene hånd op af hans arm, hvor hun så om bag Carrie, der mens de ledte efter tingene, selv havde fundet klodserne frem. DE var nemme at finde, da Alex havde det med at sparke dem ind under sofaen, og andre gange proppede den ned i den kiste, hun havde lavet, da hun var syg, og kedede sig.
Hun så mod Josh, i det han valgte at kommentere på hendes madlavning, hvor hun smilte drillende til ham. "Pff, måske denne hytte skulle brændes ned." Hun kyssede ham på munden, hvor et lavt Ad lød bag dem, hvilket bare fik Alex til at smile drillende til Carrie og sætte sig hos hende. Maden duftede allerede godt, i det han valgte at stege kødet, hun kørte hånden igennem sit hår, mens hun fandt flere klodser frem. Josh joinede også meget hurtigt, hvor de alle nu sad og legede med klodserne. Af en grund virkede det helt normalt at Josh var her og snakkede med Carrie, eller bare legede med hende. Hun sukkede blidt, hvor hun lagde sig ned på siden, og placerede nogle kasser ved langs gulvet, hvor Carrie og Josh nu var i gang med at bygge et tårn. Hun himlede kort med øjnene, og smilte for sig selv.

Tiden gik godt. Han kunne rent faktisk lege med sin datter uden problemer, maden smagte godt og før han vidste af det, gik det op for ham, at han havde lige nøjagtig det han altid havde drømt om. Med et smil på læben, gav han sig til at rydde op og bemærkede, at den drillende lille Carrie havde valgt, at ødelægge hans tårn, så hendes var det eneste der stod tilbage som det højeste. Det fik ham til at grine og løfte hende op, nærmest kaste rundt med hende, som en lille straf på at hun havde ødelagt hans tårn. "Ser man det, hun kan ikke tåle at tabe.. præcis ligesom sin mor," sagde han drillende og så hen på Alex. Carrie grinte bare og som et hvert andet barn, gik hun hen og blev en smule træt efter, at have fået noget at spise. Det var som en søde lille drøm, at han fik lov til, at putte sin datter, hans friske lille datter, der nu lå med et tæppe over sig og gemte sig væk. Da hun var faldet hen i sin drømme, gik han hen til Alex igen og kyssede hende blidt. "Du havde ret i, at det var en god ide at komme herhen," sagde han til hende og smilede varmt. "Nogle ting skal du jo have ret i." Med en drillende blinken, gik han væk fra hende, selvsikker og listig i sine bevægelser. Sofaen var det han havde i sinde at sætte sig i. "Men, du mener vel at du altid har ret.." Med en klikken fra en tunge, så han om på hende. "Eller.. tager jeg fejl?"

Alex smilte kærligt til Josh, hvor underligt var det ikke. At den fyr hun var sammen med, havde sit eget barn i sine arme, hvor hun på samme tid... Sad med sin.. sin... Hun så kort ned i sine hænder, hun havde en familie. Sjovt, at hun lige skulle få en familie. Hun plejede aldrig at være så tæt på folk overhovedet. Også var hun lige netop så tæt på Josh, at de havde et barn sammen og nu ønskede han enlig også at flytte sammen. Af en grund følte hun for at bo sammen med ham nu, bare kysse ham og sige ja. Så de kunne bo sammen alle sammen, men hvad ville Xander ikke sige.
Hun bed sig selv i underlæben, og sendte dem begge et kærligt smil. "pff, jeg kan sagtens tåle at tabe." Hun rakte drillende tunge af ham, hvor han puttede Carrie. Sjovt at dette var blevet til en form for familie nu, sådan havde hun aldrig set det ske før. Hun bed sig endnu engang i underlæben, hvor Josh pludselig kyssede hende. "Hey, jeg tager sjældent fejl, men ikke altid." Hun gik hentil Sofaen, hvor hun kravlede hen mod ham og kyssede ham dybt. "Jeg tager ikke altid fejl, kun få gange." Hun lagde sin hånd på hans bryst kasse, hvor hun pressede ham blidt tilbage i sofaen.

Deres drillerier imellem hinanden var altid en lille flamme der blev holdt i gang. Hvis den en dag slukkede ville han ikke vide hvad han skulle gøre af sig selv. Og som altid, fortsatte hun drillerierne med, at kysse ham dybt og gøre hans knæ fuldstændig bløde, så han ville være væltet, hvis ikke det var fordi han sad i sofaen. "Nogle gange tager du fejl min kære.. men.." Han lod hende kysse ham dybt, før han bagefter hviskede, tæt imod hendes læber. "Du har ret, ret tit," Som altid lod han sig blive forført og presset ned i sofaen. Alt andet ville bare være underligt.. Han smilede drillende og kyssede hende igen, dybt og forførende. Lige nu havde han fuldstændig glemt, at han ikke var hjemme hos sig selv, men at han rent faktisk i Xanders hus. Det føltes bare rigtig når både Carrie og Alex var her. "Så.. hvordan syndes du middagen gik? Jeg syndes vi er noget af en fantastisk familie," hviskede han blidt og kækt på samme tid.