The begining of something new. -Aigemfarrel-

S; Joshs kroværelse i menneskebyen Humvita.
V: Det regner udenfor, men indenfor er der en dejlig temperatur.

Havde det ikke været for regnen der klaskede sig op af hans vindue, så var han nok ikke vågnet forløbelig og havde det ikke været for den gnavende sult i hans mave, ville han nok ikke overveje så kraftigt at stå ud af sengen. For nu, lige nu, kunne han ikke være andet end tilfreds og lykkelig. Han så ned på Alex, der lå op af ham og brugte hans bryst som en hovedpude. Gemt væk under dynen, var hendes nøgne krop og tanken om gårsdagens hændelser, fik en behagelig flamme til at blusse op i ham. Det ville være en løgn, hvis Josh sagde, at han ikke havde savnet at være sammen med Alex på den måde, for det havde han. Hver gang de havde været tæt på det, var de altid blevet afbrudt og det havde gjort ham tosset hver gang. Dog lykkedes det ham altid, at gemme det væk bag et smil og bare glemme det lige var sket. Men i går aftes, var de ikke blevet afbrudt og han havde mærket hendes varme hud, kysset hende, så hendes læber garanteret var ømme og 'hævet', han havde haft hende helt for sig selv og situationen var skam også blev udnyttet.
Med en rød farve i kinderne, kyssede han hendes pande og kørte en hånd ned af hendes kind, der var rund og nuttet. Det var noget at det han elskede ved hende, de røde og runde kinder, ikke at han mente hun var buttet, det skulle ikke ses sådan. Tanken om at de nu var sammen, gav en ny varme inde i ham og for ikke, at komme helt ud af sig selv, satte han sig roligt op og strakte sig.
Han lod benene falde ud over sengekanten og søgte nu rundt efter sine boxershorts. Smilet forsvandt aldrig fra ham, da han rejste sig fra sengen og tog de sorte boxershorts på. Det store morgenhit ved Alex, vidste han med garanti, var pandekager, derfor samlede han nu ingredienserne sammen til det og tog en stegepande frem, uden at larme alt for meget. Han ville nødig vække hende.
Imens pandekagerne var i gang med at stege, så han igen hen på hende og smilede på ny for sig selv. Han kunne slet ikke stoppe igen. Hvorfor var det, at hun havde denne effekt på ham? Enden gjorde hun ham vred af jalousi eller også gjorde hun ham pløret af glæde. Med en rysten på hovedet, kiggede han ned på stegepanden igen og tog nu den første færdige pandekage over på en tallerken.
Så snart de alle var færdige, gik han hen til Alex og satte sig ved siden af hende, tallerken med pandekagerne i sin ene hånd. For at vække hende, kyssede han igen hendes pande og lod drillende tallerken med pandekager, kører forbi hendes næse.
"Alex... stå op nu, ellers spiser jeg dem alle sammen," sagde han drillende til hende og satte sig nu til rette, ved at læne sig op af sengensryglæn.

Regnen der slog mod ruden udenfor, fik hende kun til at rykke sig en smule, dog mest for at komme tættere på Josh. Følelsen af hud mod hud, samt den varme tryghedsfølelse hun fik af at ligge i hans arme, kunne ikke helt få hende til at rykke sig væk. Hendes brune øjne var gemt væk, bag de bløde øjenlåg, mens hendes halv sorte/brune hår havde lagt en tot for hendes læber. Som oven i købet, var bare en smule adskilte fra hinanden.
Dagene var gået så stærkt, at alting virkede så normalt for hende. At overnatte hos Josh, nærmest leve sammen med ham, på trods af at han lavede mad, følte hun alligevel at hun kunne være til nogen nytte i hans lejlighed. Hun kunne rydde op, og vaske op efter maden, ikke det helt store, men alligevel noget. Dog var dagene med deres 'Hyggelige' stunder aldrig rigtig der, nok mest på grund af Ghost, der havde det med at trække dem væk fra hinanden. Ellers havde folk der med at besøge Josh på de underligste tidspunkt - Der var efterhånden altid et eller andet der stoppede dem, fra at have det sjovt under lagnerne. Denne nat var dog undtagelsen, Ghost var ude.
Hvilket vel bragte nok stemning i lejligheden, til at de ikke kunne sidde og spille sit spil poker færdig!
Følelsen af hans læber der pressede blidt imod hendes kind, fik et smalt smil til at samle sig på hendes læber, der hurtigt forsvandt igen - Da hans finger fjernet hendes hår fra kinden, hvor hun kørte hånden op til hans kraveben. Hun pressede nærmest sig selv indtil ham, nok mest det at hun vidste hvad dette betød. Han ville til at smutte ud af sengen, og på trods af at hun sov, kunne hun ikke holde sig fra det. Hun ville selv i søvne, ikke have at hans varme forlod hende.
Dog holdte hun ikke ligefrem hårdt fat i ham, hvilket gjorde det nemt for ham at smutte ud af sengen. Da han fik sat sig op i sengen, gled dynen dog ned til hendes hofter i stedet. Hun drejede i stedet om for at ligge på maven, hvor hun krammede puden. Hendes læber havde presset sig sammen, som et segl for hendes blege tænder. Hun åndede tungt ud, i det hun fik lagt sig på maven, for kun at ligge sove videre. Kunne man dømme hende, de havde holdt sig selv vågen i måske, lidt for lang tid, i går aftes.
Duften af pandekager der nærmest kørte forbi hendes næsebor, fik hende til at åbne øjnene en smule. Efterfulgt af et gab, der blev gemt væk af hendes arm. Hun kørte sin venstre hånd gennem det fyldige ulet hår, for at fjerne det fra hendes øjne. "mm... H-Hvad?" Lød det halv træt fra hende, mens hun roligt trak dynen en smule op, for derefter at sætte sig op. Det var det underlige ved Alex, på trods af at hun intet problem havde med at smide tøjet foran Josh, havde hun det med at virke mere genert over sin krop om morgen. Som om hendes krop forandrede sig hver morgen.
Hun bandt hjørnerne af tæppet over dynerne omkring hendes krop, så den ellers var båndet under hendes arm. Hun kravlede op og satte sig imellem Joshs ben. For at ligge hendes ryg op af hans bryst. Hovedet blev dog lagt på hans kraveben. Mens hun ellers gabte endnu engang, med hånden for munden og den anden der tog fat i tallerken med pandekager. Hun løftede sine knæ en smule, for at lige tallerken, nogenlunde for Josh også. Hun drejede sig hoved en smule og kiggede op på ham, inden hun lagde sin hånd op hans kind og trak ham ned til et blidt kys.
"Snorkede jeg? Var det, det der vækkede dig?" Lød det halv mumlende fra den ellers altid så friske Alex (ironisk ment, hun er død træt!) Hun tog en pandekage og rev den i stykker, mens hun ellers lagde den bløde dej ind mellem hendes rubin røde læber. tæppet hun havde omkring sig, dækkede vel det, den skulle dække. Dog blottede den hele den ene side, udover brystet. det venstre ben var synligt, af den revne der blev skabt, ved at binde hjørnerne sammen på.

Så snart hun var inde og sidde imellem hans ben, mærkede han tryghed og lykke endnu engang, snige sig igennem ham. Om morgen virkede Alex altid som en hel anden person, hun var nærmest uskyldig, specielt på dem måde med, at hun gemte sin krop væk. Hun plejede aldrig, at være genert omkring sin krop, eller ikke hvad han fik oplevelse af, at hun havde. Efter hun havde taget en pandekage, tog han selv en og måtte vente med, at tage en bid af den, da han heller ville kysse de læber der kom imod ham. Blidt kyssede han hende tilbage.
"Nej, tvært imod, det var regnen der vækket mig," svarede han med et smil. "Du snorker ikke," Han tog en bid af sin pandekage og så kort ud af vinduet. Regnen var stadig i fuld gang med, at klaske sig op af glasset, sikkert i håb om at bryde igennem.
Da han havde slugt det ene styk pandekage, kyssede han hende på toppen af hovedet og placerede derefter sin hage ovenpå hendes baghoved. "Har du sovet godt?" Han klukkede kort efter. "Eller snorkede jeg mon for meget?"
Det var egentlig et meget godt tidspunkt og spørge hende, når alt kom til alt, havde de det jo godt sammen og hang jo ud sammen rimelig tit. Chancen for at hun sagde nej kunne umuligt være så stor!
"Alex," hviskede han og tog en ny pandekage. Han drejede hovedet en smule, for at kunne se hendes reaktion. "Hvad ville du sige til at flytte ind her?"

Hun gumlede træt på sin pandekage, mens den anden hånd holdte tæppet oppe. Hvorfor var hun så træt, hun havde aldrig rigtig været et a menneske, men havde derimod også det største temperament hvis man vækkede hende. Som Josh nu havde overlevet mange gange, og endda undgået det. Han vækkede hende, men med pandekager, samt det at han ikke bad hende om forskellige ting, gjorde at hun på intet tidspunkt følte vreden blusse op i hende. Hans svar fik hende til at lave et lille smil, på de ellers bløde røde læber. "Altid noget... Men underligt, regnen er så beroligende." Lød det fra hende, mens hun tog det sidste stykke i munden.
"Ja, Sov fint." Lød det nærmest kært fra hendes læber, som var hun glad og på samme tid en smule træt. "Du snorker ikke, tror ikke på nogle af os snorker." Hun smilte roligt, mens følelsen af hans hage lå på hendes hoved, fik en underlig form for tryghed til at sprede sig i hendes krop. Det at ligge i hans favn, føle hans hud mod hendes, bare det at være i nærheden af ham. Kunne få en følelse så stærk i hende, som om hun kun kunne være helt tryg i hans nærværd.
Da han begyndte at hviske til hende, tog hun en pandekage til. Dog ikke uden drillende at slå til hans hånd, i det de begge rækkede ud efter den på samme tid. Hun lod ham dog tag først, inden hun selv tog sin pandekage. Hans spørgsmål virkede ikke til at røre hende, også det faktum af at hendes svar var hurtigt og blev ikke engang tænkt over. "Nej tak." Var alt hun sagde, mens hun gumlede på pandekagen. den anden hånd sad og tællede de andre pandekager, for at se hvor mange han enlig havde fået lavet.

Hun... Hun foretrak ikke engang så meget som en grimasse på sit ansigt, da hun hurtigt svarede ham nej tak, som havde han spurgt om hun ville have flere pandekager. Hvordan... Hvordan kunne hun virke så ligeglad? Med en skæv grimasse på sine læber, rykkede han tilbage og lod hovedet hvile op af sengens ryglæn. Der gik flere sekunder før han endelig adskilte sine læber og spurgte hende, helt simpelt og kort. "Hvorfor?" Så godt han nu kunne, prøvede han ikke, at lyde alt for såret. Der var jo ingen grund til at hidse sig op, måske hun havde en god grund ikke sandt?
Nervøst bed han sig i underlæben og rakte nu ikke ud efter flere pandekager. Sulten var blevet slugt op af nysgerrighed og skuffelse.

// Sorry længden o.o

((Det ok, jeg gav dig ikke meget at svare på XD))

Hun gumlede på pandekagen, mens hun lænede sig op af ham. Endnu engang opførte hun sig som en person uden bekymringer, som om alting var ved at gå helt efter hendes hoved. Hun lyttede til hans spørgsmål, mens hun rakte ud efter endnu en pandekage. "Fordi jeg bor med Xander." Lød det fra hende, endelig var hun ved at vågne op. Spørgsmålene vækkede hende vel en smule, ikke at det gjorde hende noget. Bare det faktum af at snakke med Josh var fint for hende. Samt det at han var så varm at sidde op af, hun kunne nærmest pakke sig helt ind i ham.
Hendes øjne lukkede i, mens hun gumlede på allerede den tredje pandekage. Nu hvor hun tænkte over det, ville det så være en god ide at bo med ham? Lejligheden var lille, især når Ghost var hjemme, samt det at sengen på ingen måder havde plads til dem alle 3. Hvilket betød at Ghost ville skubbe en af dem ned engang i mellem, samt det at hun ikke rigtig var så godt til husarbejde. Lige nu havde Josh det sikkert fint med at lave mad hver eneste gang, men så snart de boede sammen - Ville det helt sikkert irritere ham, at hun ikke rigtig lavede det.
Hun sukkede blidt, mens hun spiste pandekagen.

Svaret var desværre det der skulle til for, at tænde hans vrede en smule og for ikke at gøre noget pludseligt, rykkede han sig en smule, et tegn på at han gerne ville ud af sengen. Når hun rykkede sig, ville han rejse sig fra sengen og bruge undskyldningen med, at han skulle på toilettet. Så snart han var derude, tog han en dyb indånding og bandede lavt for sig selv, imens han strejfede rundt derinde som en tiger i bur.
Xander, hun ville ikke flytte sammen med Josh, fordi hun boede med den snotunge til Xander. Med en lav knurren, placerede han hænderne på håndvasken og klemte, til der kom en lille revne der. Han løftede hovedet og så sig selv i spejlet. I de altid så varme brune øjne, kunne man nu spotte vrede og ikke mindst jalousi, hvilket var et stadie Josh ikke kunne foredrage at være i. Han måtte sikre sig, at være kølet af, før han gik ud til hende igen. Dagen skulle ikke ødelægges, fordi han ikke kunne styre sit humør. Med en dyb indånding, forlod han badeværelset og sendte hende et skævt smil, før han gik op til køkkenbordet og fandt en smøg frem.
"Hvor længe har i to så lige tænkt jer at i skal bo sammen?" spurgte han og tændte smøgen, for derefter at lade den placeres imellem hans læber. "Du syndes måske ikke det er den mindste smule underligt, at du bor med ham nu når vi to er sammen?" Han så spørgende ned på hende.

Hun så op på ham, da han pludselig rykkede en smule på sig. Vent! Havde hendes svar gjort ham sur, var han sur? Hun rykkede sig forsigtigt væk fra ham, mens den ene hånd holde for tæppet og den anden løftede tallerken med pandekager op. De skulle helst ikke falde på gulvet, endnu engang et under at Alex var så tynd, når hun elskede mad så meget. Hendes øjne var rettet imod ham, da han sagde at han bare skulle på wc. Hvilket lettede hende en smule, han var ikke sur, han skulle bare på wc.
Hun smilte kærligt til ham, hvor hun nikkede til ham. Da han forsvandt ind på wcet, rejste hun sig fra sengen, for i det mindste at tage en smule beklædning på. Hun valgte dog kun at tage hendes trusser, samt den trøje hun havde haft på i løbet af gårsdagens aften. Hvilket indeed var en kort top, den viste navlen når hun strakte sig en smule, samt dækkede på ingen måder hendes bag parti.
Da han kom ud igen, for at finde intet andet end en smøg frem, rettede hun blikket mod ham. Var dette ikke et tegn på at han var lettere irriteret eller sur. Hun løftede sit hår ud af trøjens krave, mens hun gik mod ham. "Indtil han har fundet en at bo med." Lød det fra hende, mens hun satte sig op på køkkenbordet foran ham. Hendes brune øjne var søgende mod ham, mens det venstre øje blev dækket af hendes ulet hår. "Det føler jeg ikke det er, vi er venner og så tit er han heller ikke hjemme." Hun sukkede blidt. "Han arbejder en del, især nu hvor han har overtaget sin fars firma." Hun kørte en hånd igennem det halv sorte hår. "Du sur... Det så tydeligt, måske mere jaloux." Hun trak på smile båndet, yup den sorte Alex var ved at komme frem. Hende der prikkede til den sovende bjørn.
"Du er jaloux på Xander, da du ved at han får lov til at se mig hvergang du ikke gør, og altid har mulighed for at sove med mig. Mens du krammer Ghost." Hun sprang ned af køkkenbordet, hvor hun tog fat i smøgen. "Rygning er åndssvagt, det stinker og kan på ingen måder være godt for dig." Lød det lavt fra hende. Hun hev den selvfølgelig ikke ud af hans hånd. Hun tog bare fat, og ventede på at hans greb skulle slippe om den.

Nok var Josh en engel, men han havde et stærkt temperament, specielt når det omhandlede de folk han elskede. For Christ sake, han ville jo bare have Alex for sig selv, men hvordan kunne han have det når hun boede med en tidligere... flirt? Bolleven? Hvad nu end Xander havde været. Det hun sagde hjalp ham dog ikke helt, tvært imod gjorde hun det værre, men han prøvede som sagt at holde det inde og bare tage hiv af smøgen, som hun så forsøgte at tage fra ham. Dog lod han hende ikke tage den, han 'hev' den nærmest ud imellem hendes fingre og pustede blot røg i hovedet af hende i stedet.
"Xander er på heller ingen måder god for dig," svarede han igen og gik hen imod vinduet. "Så man kan sige at vi begge to har en dårlig vane," Han lod smøgen hvile imellem sine læber. "Men okay, det bestemmer du selvfølgelig selv," Han vendte fronten imod hende og lænede sig op af vindueskarmen. "Jeg kan godt se at der intet forkert i at lade dig bo hos en incubus, som tydeligvis har et eller andet for dig.." Smøgen endte imellem hans fingre igen og nyt røg kom ud imellem hans læber. "Det kan jeg godt se, det er der intet forkert i,"
Josh var ikke helt den bedste at være i nærheden af, at når han var irriteret eller sur. Han opførte sig lidt som en idiot.

Da han pustede røgen ud i hovedet på hende, gav det hende endelig følelsen af vrede. Hvad skulle det også lige være godt for! Hvis han ville skændes, jamen fint! Hun hostede kort, mens hun viftede røgen væk.
Han mente at Xander ikke var god for hende? Så var det vel nok godt, at hun ikke knaldede Xander... Mere... Hun lagde armene over kors. "Xander er ok, han er rar... Mere mand end dig!" Hun skubbede kort til ham, inden hun drejede om på hælen og samlede sit tøj op. "Jeg knalder ikke Xander, så hvordan skulle han skade mig? huuh?!" Hendes stemme viste irritation, hun råbte på intet tidspunkt, hun var bare mere bestemt.
Hun tog derimod bukser på mens han snakkede til hende.
"Selv hvis Xander har noget for mig, så ligger han ikke op til noget, samt det at han ikke bliver jaloux som en hvis anden, udover det er han efter en menneske pige, så hov, den følelse du snakker om han skulle have for mig, ligger hos en anden!" Hun skiftede trøje og gik ud i køkkenet, hvor hun tog et klas vand, som med det samme blev hældt ud i ansigtet på ham, for at slukke smøgen.
Hun placerede glasset på senge bordet og gik mod døren. "Seriøst josh... Tag dig sammen!" Hun åbnede døren og smækkede den hårdt i igen

Han kunne godt mærke på hende, at hun bare havde lyst til at råbe af ham pga. Hans opførsel. Ordvalget om Xander, gav ham den største lyst til, at knurre af hende og påminde om hvilket forhold de havde haft får i tiden. Ville hun måske bryde sig om, at han boede sammen med en, han før havde delt mundsavl og kropsdele med? Det ville hun sikkert ikke!
De ord hun sagde fik dog også hans mave til at skabe knuder. Hvorfor skete det her? Han himlede med øjne over det hun sagde og havde egentlig ikke tænkt sig at kommentere, før hun kastede vand i hovedet af ham. "Siger du!" Knurrede han af hende.
I det sekund hun lukkede døren, tog han glasset og kastede det efter døren, så på det gå i flere tusind stykker. "Skrid! Det du jo så god til!"
Han satte sig på sengen, bandede for sig selv og kørte en hånd igennem håret. Hvorfor skete dette? Det havde været meningen at tingene skulle gå godt, ikke ende i et skænderi.

På vejen ud, stødte kroejeren ind i Alex og som altid havde han et smil på læben. "Hej Alex," igang med opvasken, stillede han et glas tilbage på dets hylde. "Nyder du din fridag?"

Hvorfor ende dagen sådan? Hun var stadigvæk træt, efter en aften med Josh. Men på samme måde, fik hun en dårlig smag i munden. Hun havde lyst til at skrige af ham, hvorfor skulle han også blive så forbandet sur over det. Selvfølgelig ville hun også have været sur på ham, hvis han boede med et hunkønsvæsen, som han havde været sammen med. Men... Gah! Hun var dobbelt moralsk på det punkt, hun vidste at han ikke ville nægte at bo sammen med hende, når det kom til sådan noget.
Da hun forsvandt ud af døren, og kunne høre glasset ramme døren. Slog det klik for hende han kastede ting efter hende. Sagde hun kunne skride som hun altid gjorde, eller det hentydede han til. Sådan forstod hun det!
Hun svang døren op, hvor hun tog en dyb indånding. "DU HAR RET! NU HVOR JEG ER SÅ SKIDE GOD TIL DET, JAMEN SÅ LAD OS SLÅ OP!" Hun stemme skar i væggene, denne gang råbte hun. Hun råbte, mens hjertet slog så hårdt. Fortalte at dette ikke skulle ske, mens vreden sivede rundt i hendes åre, satte blodet i kog og steg hende til hovedet. Endnu engang smækkede hun døren i, hvor hun begav sig hurtigt nedenunder, og forbi kroejeren. "NEJ!" Lød det som et svar fra hende, hvor hun rasende gik ud af kroen og slog svingdøren åben. Hvorfor skete dette!? Hun placerede sine hænder i nærheden af sit hjerte, for at få det til at sænke farten. Sjovt hvordan man hurtigt kunne fortryde sine ord.

Egentlig havde det ikke været meningen, at kaste noget efter hende, det var temperamentet der styrede ham og han hadede det. Som et rasende, kraftigt og for ikke at snakke om et skadeligt lyn, kom Alex ind af døren. Det hun råbte kunne ligeså godt have været en kniv, der drastisk blev kastet imod ham i vrede. Slå op... Slog op. Nej, nej, det kunne ikke ske! Han havde det som om, at verden vendte sig på hovedet, gjorde ham ude af stand til at bevæge sig. Hjertet var på vej ud af halsen, men blev kun forhindret i, at komme ud pga. De snøret halsrør. Nej... Nej.. Nej! Han kunne ikke, det måtte virkelig ikke... Da han endelig var begyndt, at komme til sig selv, var Alex allerede smuttet ud af døren og i ren frygt for, at han aldrig vil komme til, at se hende igen, rejste han sig op og skulle lige til, at løbe ud af døren, da det gik op for ham, at han heller måtte tage nogen bukser på. Så snart bukserne var på, løb han ud af døren og direkte forbi kroejeren, der desperat ville have en forklaring for dem begge.
"Alex!" Råbte han efter hende. Før hun kunne nå, at sige noget til ham, lagde han armene om hende, pressede hende ind til sig og gjorde tegn på, at han ikke ville give slip. "Du må ikke..." Han mumlede det ned i hendes skulder. Fra en hundehvalp der ville komme krybende til sin ejer, til en hidsig og beskyttende løve, der nu drejede hende rundt, greb fat i hendes skulder og ruskede i hende. Hans øjne lyste op. "Hvad tænker du på! Du kan ikke bare slå op... Du.. Grr.." Han trak hende ind i et kram igen. "Bliv,"

Hun knugede sine hænder indtil sig, hvorfor gjorde hendes hjerte så ondt Det var næsten forfærdeligt, hvorfor, hvorfor? Hun klemte sine øjne i, mens alting omkring hende blev stille. Hun kunne kun høre sit hjerte slå, de folk der gik forbi hende, var intet end silluetther for hende. Dog gik hun ind i få af dem, hvor mumlen fra dem, var alt hun kunne høre.
Af en grund kunne hun føle angsten springe over hende, hvad nu hvis Josh ikke kom efter hende, havde de så slået op for alvor. Ønskede hun dette? luften forsvandt nærmest omkring hende, hun kunne skrige. Hvis det ikke var som om hun var fanget i en boble, boble af had. Boble af regret. Lyden af sit eget navn der blev sagt bag hende, fik hende næsten håbefuldt til at vende sig om. Dog nåede hun knap nok at stoppe op, før hun kunne mærke Josh der krammede hende bagfra! Lysten til at græde, græde af en underlig for for lettelse, over at han rent faktisk kom efter hende! OH god, hvor var hun klam sukkersød lige nu, typisk Josh at kunne få hende til dette. Hun klemte sine øjne sammen, hvorfor var hun også så svag hos ham. Hans duft, følelsen af ham tæt på hende. Alting virkede som om det var det rigtige, men stadigvæk at hun havde sagt noget forkert!
Hans mumlen ned i hendes skulder fik dog kun tårene til at presse sig på, fuck nej! Hun skulle ikke tude foran ham, ikke med sine blodige tåre. På trods af at han havde set det før, hadede hun følelsen af at græde. Hadede det at tude i nærheden af ham, den svaghed hun følte af det! Hun blev nærmest hevet rundt, for at blive ramt af hans lysende brune hvalpe øjne, samt rusken der kunne gøre hende en smule svimmel.
Hun adskillede sine læber en smule, for at sige noget. Hun ønskede at sige noget, men følte kun luften forsvinde fra sine lunger. Da han krammede hende igen, placerede hun sine hænder på hans ryg. "Hvorfor skal du også blive så sur." Yup, Flot Alex. Giv ham skylden, først giv ham et chok også giv ham skylden. Det var sådan man behandlede et forhold, dette ville helt sikkert får ham til at sige Jaaa Alex du fantastisk. Hun bed sig kort i læben, hvor hun pressede sin pande mod hans bryst. "Jeg mener... Du.. Jeg... Jeg ønsker ikke at slå op." Gråd i stemmen kunne nu høres, mens hun snakkede. Hvis hun forsatte med at snakke, ville hun ikke kunne holde tårerne tilbage. "Please ikke slip mig." Lød det fra en lav mumlen. Mens hun pressede sig indtil ham. Folk der gik forbi, som ikke fattede seriøsiteten ligenu, fløjtede selvfølgelig bare af dem. Josh stod jo også i bar overkrop, mens Alex i det mindste var fuldt påklædt

Han kunne ikke være sikker på, at hun egentlig havde ment, at hun ønskede at slå op med ham. Hvilket ville gøre hele denne situation pinlig, det værste lige nu ville selvfølgelig være, at hun skubbede ham væk og forklarede ham igen, at det var slut. Heldigvis skete det ikke, i stedet krammede hun ham tilbage og klingede sig nærmest til ham, bad ham om ikke at give slip på hende. Den rystende krop afslørede, at hun var tæt på at græde og sikkert forsøgte, at holde det inde. Han var begyndt, at forstå hun ikke brød sig om, at græde foran hende. Med tårer der bestod af blod, kunne han godt forstå hun ikke havde lyst. I modsætningen til hendes forældre så han hende dog ikke som et monster.
Hendes lille kommentar om, hvorfor han også skulle blive så sur, gav et lille stik i ham. "Jeg.." Han krammede hende hårdere. "Jeg ved det ikke,"
Hun ønskede ikke at slå op. Stenen faldt fra hans hjerte... Gudskelov!
I flere minutter stod han blot og holdt om hende, ignorerede fuldkommen de andre væsner der gik forbi dem. De kunne sige hvad de ville.
Til sidst trak han ud af krammet og så ned på hende, forsigtigt sendte han hende et smil. "Undskyld Alex.. Det var ikke min mening, at kaste glasset.. Jeg ved ikke hvad der skete," flovt så ned i jorden og kløede sin nakke.

Det var underligt hvordan hans stramme kram kunne gøre hende tryg, men på samme tid så trist, hvad nu hvis han havde været ok med det hun havde sagt, hvis hun havde slået op med ham og han så var ok med det, hvordan ville alting forgå omkring hende?
Ville han så stadigvæk se Carrie? Han var jo et familie menneske, uden tvivl, men hvad nu hvis det skete?!
Hans ord slap en sten der kun fik hende til at knuge sig indtil ham.
Til han trak hende ud af krammet, hvor hun kort så ned i jorden og derefter op på ham. "Det Okaii... Jeg.." Hun lagde sine hænder på hans kinder og trak ham ned i et kys. Dette var typisk deres skænderier, de kom og gik, virkede så forfærdelige, men forsvandt som en sky fra natte himlen.
"Je... Ønsker ikke at slå op, det var vrede... Jeg... Undskyld..." Hun trak sine hænder til sig igen og kløede sig lidt op af armen, mens hun så ned i jorden. "Det min skyld, det ikke at jeg ikke ønsker at bo hos dig... Jeg har det bare dårligt med at forlade Xander i et tomt hus, hvor han endnu engang er alene... Jeg gav ham et løfte... Jeg... Jeg" gah! Nej ikke snak mere, du begynder at græde Alex! Hun krummede sig lidt sammen, mens hun holde hånden på sin arm. "Undskyld..."

Han lyttede til hvad hun sagde og da hun trak ham ned i et kys, kyssede han hende glædeligt igen og havde ikke lyst til, at stoppe med at kysse hende. Dog trak hun væk og forklarede ham det hele med Xander. Han bed sig i underlæben og så kort den anden vej. De var venner, hun gjorde det for at holde sit løfte og havde intet med Xander, hun ville ikke være ham utro. Han stod fortsat med armene om hende, slap hende aldrig, selvom hans hjerte bankede hårdt i brystet på ham.
"Det.. det okay Alex," hviskede han svagt. "Jeg.. jeg skal vende mig til det.. jeg kan dog ikke love, at jeg vender mig til det, men jeg vil heller ikke presse dig ud i noget og bryde dine løfter," Han mumlede det hele svagt ned i hendes skuldre. "Jeg elsker dig, og.. Jeg vil bare gerne have dig for mig selv," Først efter de ord trak han ud af krammet og så hende i øjnene. "Det... det min latterlige undskyldning, jeg vil bare have dig helt for mig selv,"
Her bemærkede han nu, at han stod i bar overkrop midt ude foran en kro, et sted hvor man normalt ikke stod topløs. Kort klukkede han af sig selv, derefter løftede han Alex op i sine arme og begyndte, at gå ind af igen. "Så... Hvad siger du til at vi gør det hele godt imellem hinanden igen?" Hviskede han drillende i hendes øre og kyssede derefter hendes hals.

Hans lave hvisken, fik hende til at se ud i den blå luft. Følelsen af hans ånde ned i hendes skulder, fik hendes hjerte til at hamre. Hvorfor skulle de også altid skændes, og for tiden virkede det altid til at være Xander, som var problemet. Måske var det nemmere bare at forlade Xander, dog først snakke med ham om det, men... Hvorfor var det så svært for hende, hun elskede Josh, men hadede tanken om at forlade Xander alene igen. Selvom den dreng altid ville kunne søge tilflugt hos menneske pigen Rose.
Hun lagde hænderne på hans skulder, hvor han stod og forklarede sig selv. Hun lagde hænderne på hans kinder og kyssede ham dybt, hvor hun langsomt trak væk. Hvor hun lagde panden mod hans pande, hendes øjne så ind i hans brune strålende øjne. "Jeg elsker dig, og er din... Uanset hvad... Så please... væn dig til det, bare i et stykke tid." Hun smilte kærligt til ham, hun regnede jo ikke med at bo hos Xander i alt evighed. Nok mere til han tog sig sammen og fik sig en kæreste, højstsandsynligt pigen Rose.
Da han pludselig samlede hende op, rødmede hun en smule. Hv-Hvorfor nu... Mere nåede hun næppe at tænke, før han hviskede hende i øret og kyssede hendes hals. Hendes rødmen blev kun kraftigere og kraftigere, hvor hun af ren fustration, lagde en hånd på hans læber. Hvor hun så op på ham, med den kraftige rødme i hendes runde kinder. "Hvis du snakker om make up sex..." Hun fjernede hånden. "Så kys mig i stedet." Hun rakte drillende tunge af ham og smilte kækt til ham.

Han havde ingen grund til at være bange. Alex var ikke Luce, hun kunne ikke finde på at være ham utro, aldrig og det måtte han bare indse.
De ord hun sagde, fik ham til at smile, selv da hun kyssede ham, kunne han ikke stoppe med at smile og smilede blot i deres kys. Mange ville mene, at de var noget så sukkersøde lige nu, men han kunne ikke være mere ligeglad. Endelig havde han et forhold med Alex og det skulle han ikke spolere med sin jalousi. Der var intet og være jaloux over, intet at være jaloux over!
"Jeg skal nok vende mig til det, det lover jeg," hviskede han og placerede sin pande imod hendes.
Som altid begyndte hun, at rødme når han snakkede sådan til hende, nærmest som om, at det kom som en overraskelse for hende hver gang. Han elskede at se hendes søde reaktion og kunne ikke rigtig få nok af den. Selv med hendes hånd foran hans mund, kunne man stadig ane hans kærlige og drillende grin, det skar nærmest igennem og gjorde hånden usynlig.
Da hun fjernede hånden og bad ham om at kysse hende, placerede han læberne på hendes, dog ikke hårdt nok til at være et kys. "Bare vent," Han kyssede hende let og drillende. "Så snart vi er alene, får dine læber ikke lov til at være i fred," Hans stemme var varm og forførrende.
Dog... Gik det ikke som i Joshs hoved. Så snart de kom indenfor, overfaldet kroejeren dem nærmest og bad om en forklaring på hvad der skete og om de begge var okay. Josh satte Ikke Alex ned, men forklarede blot, at de havde det fint og det ikke var alvorligt. Kroejeren så nu spørgende på Alex.

Sukkersøde var de skam, men burde hun virkelig lade dette stoppe alt. Hun kunne vel enlig godt lide at være sukkersød med ham, det gjorde hende intet, og gjorde hende enlig sjældent noget. Det var nok mere det, at hun aldrig rigtig var sukkersød, end ikke mod Xander, tjo hun rødmede dengang, men var aldrig sukkersød. Ikke så vidt hun huskede...
Hans smil bag hendes hånd, var nemt at mærke. Den måde hans læber rørte hendes hånd, samt følelsen af hans smil der formede sig bag den, fik hende til at fjerne den langsomt. Hans smil var nok det hun elskede mest, den måde hans smile rynker kom frem. Hvordan skulle hun helt forklare det, han var kær, på en måde uskyldig, men på samme måde havde han et underlig forførende skær i sit smil, samt øjnene.
Hvordan skulle man også lige beskrive dette, for ham, eller nogle andre til den sagsskyld.
Hun kyssede ham kort igen, hvor hans lettere drillende, dog forførende stemme, fik hende til at ryste blidt på hovedet. Ingen fred til hendes læber, det ville bestemt ikke gøre hende noget, det gjorde hende enlig aldrig rigtig noget.
Kroejeren derimod, virkede til at ville have at hendes læber fik en pause. En akavet pause, mens hun lå i Joshs arme. Og han forsøgte at forklare ham at alting var fint, hvor kroejeren kiggede mod hende. Hun nikkede kort, og smilte skævt. Alting var jo fint, og Josh havde forklaret det hele, så hun kunne næppe sige andet. "Don't worry about us." Lød det lavt fra hende, mens hun rettede blikket op mod Josh og lagde sine hænder på hans kinder. "Undskyld, hvis vi gav dig et chok." Hun pressede Joshs kinder mod hinanden, så han lavede en trutmund, hvor blikket blev rettet imod Kroejeren igen, der nikkede kort og lod dem gå videre. Mens folks blikke dog var rettet imod Alex og Josh, nok mest Joshs overkrop.

Kroejeren kunne ikke helt finde rundt i dem, men en ting var han sikker på, de var kærester nu og elskede hinanden. Skulle han være ærlig, så havde han faktisk ikke set nogen elske hinanden så meget, som Alex og Josh, lige meget hvad de to udsatte hinanden for, endte de altid med at løse det i sidste ende og det beundrede han dem for. Kroejeren kunne ikke andet end at grine, da Alex pressede Josh mund sammen, så han nu lignede en lille fisk. Josh spillede med på den og gjorde sig selv skeløjet.
Han klikkede drillende med sin tunge. "Godt og høre, jeg var ved at blive bekymret," Han vendte ryggen til dem, for at holde øje med baren. "Jeg vil råde jer til at gå op og give Josh en trøje på, han skræmmer mine kunder væk," Drillende blinkede han til Josh og forsvandt derefter om i depotet.
Josh klukkede svagt for sig selv og satte forsigtigt Alex ned igen, kun for at det ikke skulle blive mere akavet for hende, at han gik og bar rundt på hende.
"Jeg sværgere, den dag vi to gifter os, skal han helt klart være præsten," kommenterede Josh og rystede på hovedet, med et stort og drillende smil på læben. Han havde slet ikke tænkt over hvad han lige havde haft sagt.

Hun smilte kærligt til kroejeren, det at Josh gjorde sig selv skeløjet fik hende til at holde en stor latter inde. Hvad kunne hun sige, han så latterlig dum ud... Og hun elskede det, hun grinte lavt mens hun roligt fjernede hænderne fra hans kinder. Hendes brune øjne, blev endnu engang rettet mod kroejeren, da han snakkede om Joshs overkrop. Den skulle skræmme kunderne væk? Hun vil mere mene, at det lokkede kunderne til. Roligt nikkede hun til hans ord, mens Joshs satte hende ned igen.
Da hendes fødder endnu engang følte gulvet under sig, smilte hun kærligt til ham. Det at blive løftet var altid luksus for hende, men det at være hos ham, var bedre end den luksus man kunne drømme om. Hvem ønskede ikke også en flabet, lille lort til Josh som kæreste. Hun rødmede en smule over hans ordvalg, det ene ord omkring at gifte sig, fik hendes hjerte til at slå underligt.
"Jeg håbede dog på min far ville blive præst." Lød det drillende fra hende, inden hun drejede om på hælen og tog fat i hans buksekant. "Lad os få noget tøj på den overkrop." Hun trak ham mod trappen, hvor hun drejede om igen og gik op af trappen. Underligt at tænke over, at hun lige havde forsøgt at gå fra ham, og nu var på vej op på hans værelse igen, som var intet sket.
Hendes hjerte bankede dog hurtigt, ordet at gifte sig havde aldrig strejfede hendes tanker. Burde hun have tænkt over at gifte sig, hvor længe havde de overhovedet været sammen? Hun så kort tilbage på ham, hvor hun kort fugtede sine læber. Var der gået et år? Et helt år siden de faldt ned i en kælder, så en mand dø, og hun fik et grusomt hul i siden af sin krop?

Hendes far? Præst? Han klukkede svagt ved hendes kommentar. Hvis blot hendes far havde været her, så kunne Josh engang for alle gøre det af med ham, efter alt det han havde gjort imod Alex. Manden fortjente det. Og han kunne ikke vente med, at han en dag havde chancen for, at hævne Alex og langt om længe være fuldkommen sikker på, at hun var i sikkerhed. Han ville gøre alt for at have hende i sikkerhed. Som sagt, han ville bare gøre alt for hende.
"I så fald, skal vi så ikke også lige invitere min far når vi er i gang?" spurgte han drillende.
Som han skulle til at snakke videre, tog hun fat i hans buksekant og fik ham til, at smile kækt til hende. Uden rigtig at sige noget, fulgte han med hende op af trappen og tænkte ikke rigtig videre over, at han havde nævnt noget med et bryllup.
Da de var kommet indenfor hans dør, lukkede han den i bag sig og lod hende ikke rigtig sige noget, før han lagde armene om hende og kyssede hende dybt. Han skubbede hende blidt op af køkkenbordet, stadig med læberne planet på hendes, i et intimt og dybt kys, hvor tungerne sloges om dominans.
Uden hun rigtig havde nået at sige, stak han hånden ind under hendes trøje og kørte den drillende op af hendes mave til han kom til brystet. Han smilede drillende i deres kys.

At invitere Joshs far skulle nok blive sjovt, så havde hun gal mand der var besat af sex, med til sit bryllup. Samt sin far, der enlig kun ønskede hun skulle være ulykkelig. Vent... hvordan ville brylluppet ikke blive, hans far ville sikkert knalde alle brudepigerne, hvor hendes far, sikkert i stedet for at følge hende op til alteret. Ville ødelægge tøjet, tæve hende til blods, måske kaste hende mod alteret, i stedet for at gå. Hvem vidste alt i alt, ville hun næsten ikke have noget imod det. Hvis Josh alligevel var der til at gribe hende, når hun fløj gennem luften.
Hun smilte over hans kommentar, hvor hun kort kyssede hans hals. Mens hun trak ham op mod værelset, var det derimod ikke hende der åbnede den eller lukkede den. Nej... Endnu engang kæmpede de nærmest om at være dominerende, hvor han skubbede hende op af køkkenbordet. Læberne der var presset mod hinanden, samt følelsen af et dybt kys. Fik det til at sitre i hende, hun rødmede en smule. Dog ikke meget, det var sikkert bare hendes krop der blev varm, hvilket altid fik en lille rødmen frem på hendes kinder. Ikke at hun afskyede den, hun fandt den bare en smule underlig.
Hans tunge var rug, samt blød. Den måde rørte hinanden, fik hendes krop til at sitre. Hvor følelsen af hans varme hånde der gled op under hendes trøje, fik hende til at klemme øjnene en smule i. Det kildede en smule, i det mindste ikke meget. Ellers skulle dette nok blive akavet, hvis hun begyndte at grine og spralle. Han skulle dog ikke vinde denne kamp. Nope!
Hun trak ham kort tættere på ved buksekanten, hvor bukserne blev åbnet. Hun lagde sin venstre hånd på hans bag hoved, hvor de lange negle tirrende kørte igennem hans hår, for at presse ham tættere på hende. Hvor kysset kun blev mere intimiderende, samt heftigt. Hun åbnede sine øjne en smule, hvor et lille smil spredte sig mellem kysset. Roligt lukkede de i igen, hvor hun kørte sin højre hånd over den bar overkrop, han endnu engang havde vist frem til offentligheden.

Et ryk i hans buksekant, trak ham tættere på hende og fik en lille rødmen til, at bredde sig på hans kinder, samt et endnu større drillende smil til at bredde sig på hans læber. Hun prøvede at overtage den dominerende rolle, som han havde valgt at påtage sig lige nu, med andre ord, det fik hun ikke lov til.
Hendes hænder der kørte pirrende rundt i hans hår, fik ham til at sitre og specielt eftersom han kunne mærke de lange negle stikke ham en smule. Ved følelsen af hendes anden hånd på hans overkrop, sukkede han nydende imod deres kys og sitrede igen på ny. Alex var den eneste der kunne få ham til at føle sådan her.
Han adskilt kort deres læber, men det var nu kun for, at løfte op i hendes trøje og fjerne den fuldkommen fra hende, så han nu ville kunne mærke hendes varme hud imod hans egen. Med en hurtig armbevægelse, smed han trøjen hvem ved hvor og kyssede hende igen. Hænderne placerede han nu kort under hendes lår, hvor han løftede hende hårdt op, takket være den ikke altid styrende archangel styrke og placerede hende på køkkenbordet. Han placerede nu hænderne på hendes hofter og kyssede hende igen mere intimt. De nysgerrige hænder kørte nu fra hendes hofter og videre op til hendes kinder.