What have I done? - Ancalagon - xx

Ancalagon fortsatte med at bevæge sit lem hurtigere og hurtigere, dog lod han hende hele tiden vende sig til hans størrelse op i hendes røv, da der var gået et godt stykke tid, hvor han havde holdt farten til langsom, hævede han farten gævaldigt mens han også hævede farten på hendes klit, uden at stoppe kæleriet for Lynies skuldre og nals mens han knurrede ind i hendes øre.
Lidt efter lidt pumpede han op i hendes røv, som når han tog hendes køn og tonsede løs i hendes, ikke uden at kærtegne hendes klit og bryster samt nipples. Han kunne mærke hvordan hendes røv stadig stramte omkring hans lem ret meget, begrund af hendes ringmuskle, hvilket næsten fik ham til at eksplodere dybt op i hendes røv, men han holdt igen og kørte løs i hendes røv noget mere. Den følelse det gav ham hver gang han rykkede hans lem helt i bund, det var næsten ikke til at holde ud, det var nærmest som om han blev påvirkede, som man blev påvirkede af svampe eller andre hårde stoffer man kunne finde i verden.
Dog efter et godt stykke tid med pumpning i Lynies røv, trak han sig ud og satte sig på hug mens et smørret smil formede sig da han så Lynies gabene hul mens hendes ringmuskle prøvede og samle sig igen efter at havde været udvidet.
Da førte han tunge til hendes meget udvidet ringmuskel og gik igang med at slikke omkring den og to to fingre ind og trak i hver sin ende, for at holde hendes bagerste hul åben.
Han rejste sig op bag hende og klaskede en flad hånd på Lynie og tog godt fast og hamrede så hans store og tykke lem op i hendes allerede udvidet køn fra før han tog hendes jumfrue røv og den gav han ingen nåede og hamrede hans lem så vildt op i hende og pumpede løs at vandet igen lavede næsten små tsunamier.
Igen og igen pumpede han løs mens han fingrede Lynie i røven med tre fingre, da det passede nogenlunde til hans størrelse, ikke helt, men tæt på, så hendes stjerne ikke kunne lukke helt sammen og være klar på, hvis nu at den skulle fyldes ud af Ancalagons lem endnu en gang.

Jo højere han satte tempoet, jo mere begyndte det at nive lidt og gøre ondt, ikke noget som havde særlig meget betydning, lige på det tidspunkt, det gjorde ikke så ondt at det ødelagde hendes hendes lyst til at have sex eller noget. Så længe at han ikke gjorde det alt for hurtigt, så ville det nok være fint nok, for hende.
Dog da han begyndte at tage hende som han tog hendes underliv, kunne det ikke rigtigt lade vær med at gøre bare lidt ondt, hun pev en gang imellem, mens hun kiggede op på ham.
Hun kunne ikke rigtig sige om det var rart, om hun nød det eller om hun ikke rigtig nød det, for samtidig med at hun pev, kom hun også med rigtig mange nydende støn, halv høje faktisk, det kunne sikkert høres lidt ude fra toilettet, hun prøvede at holde det nede, men hun kunne ikke rigtigt.
Hun slappede dog hurtigt af i hver en muskel, da han så trak sig ud af hende. Hun var tæt på at falde sammen ned i vandet, men hun holde sig oppe lidt endnu.
Hun bed sig i læben og kom med endnu et højt støn, højere end de andre, da han begyndte at slikke hende igen, hun nød det fordi hendes røv var en anelse sensitiv og øm lige nu, efter han havde givet hende den omgang.
Hun kunne dog ikke helt fjerne sine tanker fra hans fingre, som stadig udvide hende, ville han hamre mere i hendes røv, eller var det bare for at være... ond?
Hun kiggede hurtigt op da han rejste sig, og hun kunne mærke hans hånd mod hende.
Hun kom med et nydende skrig da han hamrede sig op i hendes underliv, det var dejligt at det nu var underlivet der fik hans lem og hendes røv der fik hans fingre.
Hun stønnede for hver gang han huggede i hende og kunne ikke rigtig lade vær med at bevæge sig, hun havde ikke rigtig noget at holde fast i, hendes hænder var nede i vandet, knuget sammen, hun ville ikke ligge som op på kanten af badekarret, det virkede bare for akavet, så hun bevægede sig lidt restløst imens.

Ancalagon pumpede og pumpede løs op i Lynies køn og slaps Lynies ringmuskle og mod den samle sig helt igen, for han havde ført en hånd op til hendes kind og trak Lynie helt op til sig, så de stod stortset oprejst, men han havde løftet Lynies ene ben op, så hendes ben var hævet, med hans ene hånd om låret, mens den anden hånd nussede Lynies kind og førte deres læber sammen i et langt og lidenskabs kys. Det var nærmest en perfect blanding mellem det intime mellem deres lange kys samt nusseri og kæle for hendes overkrop og så samtidig den hede og hårde, samt vilde sex som forgik nede ved deres underliv som han pumpede igen og igen op i hende, komme nu tættere og tættere på at komme med den største eksplosion af en orgasme, som bare havde bygget sig mere og mere op, da han hele tiden havde kæmpet for at holde den tilbage og ikke komme, da han ville lade Lynie få lov til at få mange orgasmer selv.
Efter et godt langt og dybt intimt kys og kælen for Lynies vidunderlige bryster og den kontante hamring af hans lem op i hendes indre, kom han langt op i hendes køn med et godt højlydt støn, og han blev bare ved og ved med at sprøjte op i hende, uden at stoppe sit tempo med at hugge op i hende, så meget af hans sperm løb ud af hende eller bare presset ud, fordi ny skulle gøres plads til, og blev blandet med det vilde vand i tønden, da vandet bevægede sig frem og tilbage i højt tempo.
Da han endelig ikke kunne sprøjte mere op i hende, trak han sig ud af hende og lagde sine arme om hende og trak hende med sig ned og sidde igen og sad ellers bare så og over kærtegnede for hendes krop, samt virkelig nusse hendes blidt, som tak for noget af det bedste sex han havde haft gennem sine 1780 år som han havde levet, hvilket var ret godt gået, måtte han indrømme, hvem skulle havde troet at det var denne mennesketøs som leverede noget af det bedste sex han havde oplevet.

For hvert hug der kom, kom der et højt støn fra hende, et støn fyldt med så meget nydelse at man skulle tro det var løgn.
Hun fik en lettet følelse over sig, da han slap hendes røv, det måtte vel betyde at der ikke skulle ske særlig meget mere dernede, og det var hun egentlig ret taknemlig for.
Et stort bredt smil formede sig på hendes læber, da han trak hende op til sig, så de stod mod hinanden, hun kiggede tilbage mod Anca med et kærligt smil. Hun løftede sit ben med, da han løftede det op, så han ikke bare skulle stå med vægten for sig selv, ikke at hun vejede det største, men det var altid godt at hjælpe, især under... sex.
Hun bed sig blidt i læben da han nussede hendes kind, og hun så hans læber komme nærmere og nærmere, og da de mødte hendes, gav hun et blidt suk fra sig. Hun smeltede nærmest en smule ind til ham, hun elskede hans kys, hans læber mod hendes, den måde de bevægede sig sammen på, det var så perfekt for hende.
Hun åbnede øjne stort, stoppede hurtigt med at kysse ham og kiggede på ham med et mere eller mindre skrækslagent blik, da hun kunne mærke han kom op i hende.
Hun begyndte at vride sig og klage, da han bare blev ved, hvordan kunne han bare sådan gøre det, uden at snakke med hende om det først, uden at spørger om det var okay, hun ville havde sagt nej, men...
Hun kæmpede mod ham da han så var færdig og fik dem sat ned, og så snart det var blevet sat ned kæmpede hun sig hurtigt ud af hans greb, selvom at hun godt kunne lide hvordan han nussede hende... fokuser! det var ikke det, det handlede om nu.
Hun rejste sig hurtigt op fra badet og kiggede på ham med sorg i hendes øjne.
"Hvordan kunne du?!" var det første hun startede med at råbe af ham.
Imens hun råbte af ham, gik hun rundt i badeværelset, tog et håndklæde om sig, så hun kunne tørre lidt hurtigere.
"Uden at spørger mig, uden at snakke med mig om det?!" blev hun ved, hun gik stadig rundt, men hendes øjne var fikseret på ham.
"Du vidste ikke engang om jeg var klar til dette, hell.. jeg har lige mistet min søn for ikke så lang tid siden!!" det sidste skreg hun nærmest med tåre i øjne.
Hun stormede så hen til døren, låste den op og gik ud, ligeglad om de andre mænd så hende. Hun stormede op til soveværelset, låste døren dertil. Hun vidste ikke hvad hun skulle derfra. Det var som om hendes verden ligesom var gået i stå et kort øjeblik, for hende til at tænke lidt over det hele.
Hun kiggede ned på sin mave og bed sig hårdt i læben, inden hun kiggede væk fra den.
Hun satte sig derefter over i sin seng og prøvede langsomt at tørre sig selv.

Det ene øjeblik var de igang med at knalde og smelte sammen, det næste øjeblik flippede Lynie ud på ham, råbte og skreg af ham, han kiggede på hende med et hævet øjebryn da hun råbte "hvordan kunne du?!", Han så slet ikke hvad der var så galt det der lige var sket, han vidste godt at han havde kommet til at sprøjte dybt op i hende. Så chancen for at hun ville bærre deres barn, var stortset hundrede procent og processen var sikkert allerede igang med at skabe deres afkom. Ancalagon skulle til at sige noget, men blev cuttet af, da Lynie så råbte af ham igen, så han endte bare med at sidde og lytte til hvad Lynie sagde til ham. Rollo og Arne havde stået og lyttede med da Lynie begyndte at råbe, deres sex var ikke interessant at lytte med på da det var noget de alle gjorde så ofte, eller mere end andet når de var i byen. Dog da Lynie begyndte at råbe og skrige af Ancalagon, skulle det bare lige lytte med. Da Lynie trampede mod døren og rev den op, flyttede de sig lige, så hun kunne komme forbi, men de løb ikke fnisende væk, for ikke at blive taget i at lytte med. Rollo og Arne kiggede ind, godt med vand ude for badekaret og mindre inde i selve badekartet. De begge gav Ancalagon et blik som, 'hva' fanden gik det lige ud på?'. Ancalagon ånede bare tungt og lagde hovedet tilbage med armene hvilende på kanten af badekaret. "Ful, fos koros?" Spurgte Rollo med et hævet øjenbryn, "Zu'u ronah vok ko ek ahrk nu rekro making saak vetgar" svarede Ancakalagon tilbage og og førte noget vand op i ansigtet før han rejste sig op og tog et håndklæde og tørrede sig selv mens han bare gik ud i stuen hvor de tre andre sad og kiggede spændt på en forklaring, da det ene øjeblik, hørte de ikke andet end Lynie stønne højlydt og stønne Ancalagons navn og det næste øjeblik, råbte hun og skreg og trampede op på værelset. "Zu'u ronah vok ko ek ahrk nu rekro making saak vetgar" forklarede han rejsten af gruppen og med det samme rystede Rogan bare på hovedet og kiggede op Ancalagon, "Du kan ikke bare gøre hende gravid, hun er ikke som Ahri, dette er et menneske, ikke et væsen" sagde han nærmest på en måde en far vil forklare sin søn hvordan tingene hang sammen. Resten af gruppen blev enig om at smutte og lade Ancalagon selv klare sig ud af denne subestas som han var havnet i, desuden så trænkte de også til noget at drikke og ville tage til en kro. Inden at Rogan forlod huset med de andre, vendte han sig om og lagde en hånd på Ancalagons skulder, "Hver forsigtig med hende, hun er ikke et væsen med menneske, vi kan ikke holde til hvad mange væsner kan.. Og jeg forbyder dig at forlade huset, før du har fixet det her" fortalte han Ancalagon præcis som en far og sjovt nok rettede Ancalagon sig efter hvad Rogan sagde, selv om Ancalagon var stærkere, farligere, ældre og meget mere farlig. Men Ancalagon respekterede Rogan alt for meget som den 'vise og fornuft' i gruppen og lovede efter lidt brok, da han selv gerne trænkte til at tag ud og drikke, selv om det var dag. Rogan lukkede døren og Ancalagon stod nu i gangen, alene og med Lynie nøgen, med et håndklæde omkring sig, med låst der. Han kiggede kort op af træppen og gik så ind i stuen igen for at få sit tøj som Rogan havde hentet ovenpå, da Ancalagon tit glemte tøjet hvis de var indenfor. Da han havde fået sit tøj på igen og lignede sig selv, uden sin pelskappe, satte han sig i sofaen og ventede med sine ravne på sine kuldre som skrappede lidt for sig selv, samt passede sig selv.

Hun sad i nogle minutter bare og kiggede ud i luften, men efter lidt tid valgte hun at tørre sig og tage noget undertøj på, bare undertøj, for hun ville gerne lidt under dynen. Hun havde ikke den store lyst til at se Anca i øjne igen, ikke efter alt det her, ikke efter at hun blev så sur på ham.
Hun gik hen og kiggede sig i spejlet, hun kiggede lidt på sin mave og gned den, ikke fordi man kunne se noget allerede, men bare fordi hun vidste at der var noget derinde som en dag ville blive til en baby som hun skulle give på et tidspunkt, hun skulle gå det hele igennem, hele processen hun havde med Alexander, og det var ikke spor rart.
Hun sukkede tungt og lod det bare være som det var, hun kunne ikke ændre på det, sådan var det bare, hun kunne ikke blive ved med at ligge skylden på Anca, hun måtte også tilgive ham... eller måtte hun? Blev hun nød til det, hun vidste ikke lige med det samme om hun skulle, men det kunne være senere at hun ville gå ned og snakke med ham.
Hun gik hen og lagde sig i sengen med sin dyne om sig, hun prøvede at lukke øjne og slappe af, men hendes tåre og gråd holdte hende oppe, samt bekymringer om dette nye barn der snart skulle komme.
Hun havde intet andet på tankerne lige nu, end det dumme barn Anca lige havde proppet ind i hende.
Hun rullede over så hun lå og kiggede ind mod væggen, hun ville bare gerne sove, men hun kunne ikke, der var et andet 'fordi' ved at hun ikke kunne sove... hun manglede hans arme om hende, hun manglede Ancas arme! Hun sukkede tungt, hun kunne ikke få dem nu, det var nok forbi mellem de to, på den måde.
Hun kunne mærke hvor kold hun var uden Ancas krop til ind til sig, han holde hende varm. Han var som en ovn... "En dum ovn" kommenterede hun så med en lidt høj tankegang.
Efter flere timer liggende i sengen, rejste hun sig op, hun havde ikke sovet, hendes øjne var røde både fra søvnmangel, men også alle de tåre som havde været der, og stadig var lidt af.
Hun tog en morgenkåbe om sig og låste så døren op.
Hun gik ud og lukkede døren forsigtigt i efter sig, for at gøre mindst opmærksomhed på sig selv.
Da hun var kommet ned af trapperne, var det første hun lagde mærke til at drengene var gået hjem, hun sukkede, hun fik ikke sagt farvel eller noget, det sidste de fik fra hende var hende nok råbende og grædende.
Hun rystede på hovedet af sig selv.
Hun forsvandt hun hurtigt og lydløst ned i sin madkælder og hentede noget morgenmad, hun havde ikke fået noget, Anca havde fået noget kød, det levede han vel stadig på.
Hun kom op med et par boller og pålæg og forsvandt hurtigt ud i køkkenet, uden et ord, uden et blik mod Anca, hun turde ikke, hun ville ikke lade ham se hvor svag hun havde været, oppe på soveværelset. Hun havde grædt i timevis, hun lignede lort, et stort rod, hendes hår havde flere knuder end hvad spejdere kunne lave.
Hun var bare ødelagt.
Hun gik langsomt igang med at lave maden, imens lyttede hun til om der var noget bevægelse eller tumult inde hos Anca.

Ancalagon sad bare i sofaen og ventede og ventede, han lavede ikke noget i noget tid, kiggede lidt hen på dørkammen til gangen, som førte hen til trappen, men Lynie kom aldrig ned. Han skiftede lidt position og lå lidt ned i hele sofaen, kiggede lidt op i loftet, legede med sine ravne som savnede selvskab og legede deres leg med deres ejer.
Tiden gik og Ancalagon lå med højre underarm over øjne, hans højre hånd, hvilende på hans mave, mens han ene ben var placerede på gulvet, så han ikke ville falde ud til siden og ned på gulvet. Da han hørte et klik fra soveværelset, da en dør blev lukket, kunne han regne ud med det samme hvem der var, men rørte sig ikke fra sin plads. Han lå nu ret godt og hørte Lynie gå med stille skridt hen til hendes madkælder, men havde ikke set hende, da hans arm lå over øjne på sig. Da Lynie kom op igen, gik hun stadig med stille skridt ind i køkkenet og forsvandt fra hans hørelse. Da der var gået nogle minutter løftede han lidt sin arm og kiggede ud mod køkkenet, hun var stadig derinde, gad vide hvad hun lavede af mad, måske noget med kød? Ancalagon prøvede at komme op, men var gledet lidt ned i sofaen. Da han endelig kom op, kom han til at svinge sig for meget op og landede så på gulvet i et udbrud, "baulufotr!" banede han og kom op og gik hen til dørkammen og så Lynie, stadig stille som en mus. Han gik med faste skridt og placerede sine hænder på Lynies ryg og kørte dem roligt med kærtegnende op af ryggen og op til skuldrene og videre ned af armene til han kom til hendes underarme og blidt holdt om dem og tog det hun nu måtte have i hænderne og så førte han sine arme om hende mens han holdt om Lynies håndled, så deres var omkring Lynies mave.
Han gik igang med at nusse Lynies hals blidt og roligt, bide lidt blidt som markering at hun stadig tilhørte ham og at ingen andre kunne få hende.
"Mmm du dufter fantastisk" hviskede han ind til hendes øre og begyndte at kysse hendes hals lidt mens han nussede meget for Lynies kinder, men stoppede og bed hendes øreflip lidt og gik så ud igen for at sætte sig i sofaen igen og lagde bene op igen. Han håbede lidt at hun havde lavet noget mad til ham, for han var ved at blive sulten, ellers måtte han selv gå ned og lede efter mad, men han fortrak nu Lynies madlavning, han havde lidt vendet sig til hendes måde at lave mad på.

Det gav et sæt i Lynie, da hun hørte et bump inde fra stuen, men hun kiggede ikke der ind for at se hvad der skete, hun havde stadig ikke lyst til at se på Anca, hun var virkelig sur og skuffet, hun var ked af det. Han ville sikkert få et chok når han så hende, hendes kinder var var en smule hævet, der var poser under hendes øjne.
Hun glemte øjne sammen da hun kunne høre han kom ud til køkkenet og gik hen til hende, hun bed sig i læben og prøvede at ryste ham af sig, da han placerede sine hænder på hendes ryg og kørte dem op til hendes skulder, og ned til hendes arme.
Hun gav et piv fra sig da han tog fat om hendes arme, og tog den brød kniv hun havde i hånden, hvor han derefter førte sine arme om hende, sammen med hendes. Hun vidste ikke hvad hun skulle gøre, hvad hun skulle sige, hun var bare helt stiv i kroppen og sagde ikke noget til ham, hun ville ikke sige noget til ham.
Hun kom med klagende lyde da han begyndte at nusse og bide lidt i hendes hals, før villet hun havde blevet meget tændt, men nu føltes det ikke som det samme, der var ikke den samme flamme...
Hun prøvede at skubbe ham væk fra sig, med sin albue, da han kommenterede hendes duft, det ville hun ikke have, han havde lige gjort hende gravid, og fået hende til at græde i flere timer, hvordan kunne han bare være så... så ligeglad?
Hun ignorerede bare hans kys, hans nussen og biden, hun ville ikke have noget med ham at gøre lige nu, hun var ked af det og såret.
Da han gik igen, ånede hun lettet ud.
Hun lavede hurtigt sin mad, noget brød og pålæg, lagde det på en tallerken.
Hun gik hurtigt ind i stuen, sørgede for at hendes ansigt var vendt ned af så han ikke så det, hun gik op af trappen og igen ind på værelset, hvor hun låste døren og satte sig på sengen igen.
Hun begyndte at spise noget af sin mad, halvvejs igennem den, begyndte hendes tåre at trille og efter hun havde spist, lagde hun den bare på gulvet og lagde sig i sengen igen.
Hun havde ikke lyst til at lave noget.

Ancalagon havde kigget efter Lynie som hun forsvandt ud af stue og op på været, skønt, hun havde intet lavet til ham.. Så måtte han selv finde noget at spise. Da han kom op igen, havde han fundet noget kød som han gik og spiste af noget tørret kød og endte ud i gangen og så så op af trappen, mod hvor Lynie havde låst sig ind på sit værelse. Han ånede en smule tungt over at Lynie tog det så tung, det var jo ikke ligefrem fordi at han havde bestemt sig for at komme lige i det at han er oppe i hende. Han begyndte at gå op af trappen, hans tunge trin lød i huset indtil at stod foran døren til soveværelset med den låste dør. Han bankede på et par gange med knogen og lænede sig op af vægen af sig med armene lagt over kors og ventede, dog kom der ikke rigtig nogen og åbnede, hvilket fik ham til at ånde tung igen og satte sig ned, med rykken og hovedet op af hendes dør, "Lynie, åbener du ikke op og snakker?" Spurgte han med hovedet stadig hvilende op af døren. I mens han sad med ryggen op af døren, befandt han lidt i sine egne tanker. *Hvordan var det lige hans skyld kun? Hun var sku' da lige så meget skyld i det! Hun fik bæstet frem i ham og han kunne ligesom ikke holde hans sperm tilbage til sidst!* tænkte han i sine egne tanker og vidste ikke lige hvor lang tid han sad der, men han bankede hovedet blødt mod døren, om det var for at Lynie skulle reagere og åbne op eller om det var fordi han sad og ikke helt vidste hvad han skulle sige gennem en dør, eller helt vide hvad han skulle sige når han kom, ind. Nok noget for at få hende til at slappe lidt af og blive lidt gladere, men hvad kunne det være? Hun ville absolute have han rørte hende eller kyssede hende. Argh.. hvorfor er mennesker også så besværlige..! Hvem prøver han at narre.. Han er sku' ret vild med den tøs, speciel deres sex og hendes læber, samt berøringer. Det gør ham altid tosset efter hende, på den gode måde selvfølgelig, og når hun først på en måde aktivere hans vilde drage side, har han ekstrem svært at kontrollere sig selv, speciel når det komme til at vælge hvornår han ville komme.

Lynie kiggede op da hun hørte trin komme fra trappen, til de stoppede ved hendes dør og Anca bankede på.
Hun have ikke lyst til at åbne for ham, slet ikke! Hun vidste ikke hvad hun skulle sige, hun ville ikke skælde ham ud længere, hun ville bare have lov til at... ja græde lidt måske, selvom hun allerede havde grædt nok nu.
Der kom et lille piv inde fra værelset, da hun hørte hans stemme. Han ville snakke med hende, hun vidste ikke hvad hun skulle sige til ham, men... det lød fristende, at han ville tale med hende. Man kunne sige at de ikke havde talt meget, hun følte at det de havde lavet mest af, fra da de var kommet hjem, var at have sex, og det var hun måske også lidt selv skyld i, hun kunne godt lide det, men hun ville også rigtig gerne lærer ham at kende, lærer den mand, som hun egentlig var faldet ret hurtigt for, at kende.
Efter lidt tid hvor hun havde tænkt meget over det, bare ligget i sengen, imens hun hørte på ham banke let på døren, rejste hun sig op. Man ville kunne høre det, for hun havde det svært med at få sine ben til at virke.
Hun gik hen til døren, og tørrede sine let hævede og ømme kinder for tåre, inden hun åbnede døren.
Hun blev lidt overrasket, da hun fandt ud af at han sad op af døren.
Hun kiggede ned på ham med sine røde øjne, med poser under sig og sine ømme kinder. Hun havde ellers skjult det lidt før, men når nu de skulle snakke, blev han jo nok nød til at se det på et tidspunkt.
Hun bed sig let i indersiden af kinden. "Kom ind" sagde hun bare og gik så hen for at sætte sig på sengen igen.

Da døren pludselig blev åbnede, bumpede han bare ind og klaskede hovedet lige ned i gulvet og så op på en noget så tilrevet Lynie som gik med på at ville snakke med ham, okay det havde han ikke lige regnet med, argh.. hvordan bær Rogan sig ad med disse besværligheder?! Ikke desto mindre rejste han sig op og gik hen mod sengen og stoppede op da han stod ved siden, som Lynie sad på, og satte sig ned ved hendes side med det ene ben halvt op på sengekanten. Han var ikke vand til at gøre det her, mand det her var sku' svært for ham, og det havde ikke gjort det bedre af at hans egen mor var præcis som ham selv. Var nok derfor at han var som han var, kunne måske også være fra hans far, men ham havde han aldrig mødt, selv hans mor var nærmest stadig en nyhed for ham, da det godt og vel kun er nogle måneder siden at hans mor valgte pludselig at komme frem for ham. Han sad sådan lidt i sine egne tanker, samtidig han prøvede han at finde ud af hvad han kunne sige, så han ikke gjorde Lynie mere ked eller gal.. han savnede hendes krop, mad og nærvær, jah utroligt nok, de få dage, havde givet ham lidt af en tiltrækning til hende. Han satte sig helt hen til hende og lagde en arm on hendes skulder og placerede sin hånd blidt på hendes kind, og vendte hendes tilgrådet ansigt så de kunne få øjenkontakt.
Han vendte sig lidt, så han sad med fronten til Lynie, "Jeg..." startede han, men stoppede og så væk for at tænke lidt igen, før han sagde noget forkert, fuck det her var svært for ham, det hele var så meget nemmere som drage. Alt det her menneske halløj var stadig halv nydt for ham. "Jeg ka' ik' trække det tilbage det jeg gav dig ved et uheld i badet, men hvad jeg kan gøre, er at.." han stoppede, det var virkelig svært for ham, han kiggede på Lynie med sine egne krypdyrs øjne og fortsatte "men det jeg ka' gøre, er at blive hos dig og.. og hjælpe dig med barnet" stoppede han.. han vidste ikke hvorfor det var så svært for ham at for orderne ud.

Hun kiggede på ham da han kom hen og satte sig ved siden af hende, hun vidste ikke helt hvordan hun havde det med hans nærvær, at han sad ved siden af hende, hun var måske lidt utryg, men hun sagde intet til ham, hun holde sig bare lidt i ro, var stadig i gang med at tørre nogle tåre væk, og efter det kløede hun sig bare på armen, fordi hun følte sig utryg, ved hele denne situation.
Hun kiggede overrasket på ham, da han lagde en arm om hende, og havde sat sig helt hen til hende. Hun bed sig lidt i læben da han nussede hendes kind, hun ville ikke indrømme det, men hun kunne godt lide det. Hun havde det ikke helt godt med at de havde øjenkontakt til hinanden, men hun kiggede ikke væk fra hans øjne, hun holdt øjenkontakten.
Hun hævede et øjenbryn, da han skulle til at tale, men afbrød sig selv, for at tænke. Hun synes det var lidt sjovt at han skulle tænke så meget over det.
Hun lyttede godt efter da han endelig begyndte at tale til hende, hun vidst ikke helt hvad hun skulle sige til det han havde sagt.
Det var egentlig det hun ønskede, at han blev hos hende sammen med barnet, hun ville så bare gerne have en familie, eller bare en der holdte af hende og barnet, men om han var typen til det, det vidste hun ikke helt, så godt kendte hun ham slet ikke.
Hun sukkede tungt, hun ville starte ud med at spørgsmål til ham. "Blive hos mig og hjælpe barnet, hvad skal det indebære helt præcist...?" spurgte hun lidt halv snerrende, men også lidt nervøs over hans svar.
Han vidste det selvfølgelig ikke, men allerede efter så få dage, var Lynie blevet rigtig glad for ham, ligefrem forelsket i ham, det var hun virkelig blevet, hun var bare bange for at fortælle det til ham før, fordi hvad ville han dog sige til hende, hvad ville hans svar være, og nu vidste hun slet ikke om hun skulle fortælle det til ham.

Ancalagon kunne tydelig mærke på Lynie at hun var utryk ved at han var så tæt på hende, så han fjernede faktisk sin hånd på hendes skulder og rykkede sig længere væk, så de havde et mellemrum mellem hinanden, han havde det svært nok med ikke at fucke det hele op, da dette på ingen måde var hans stærkeste side, 1780 år og ikke en gang har han haft med sådan noget her at gøre, før nu.
Ancalagon blev lidt forvirrede over hendes spørgsmål, han troede ellers det havde været ret åbentlyst, da han sagde, ham selv var ikke helt sikker på hva' det indebærte, for han vil aldrig nogensinde kunne blive som en menneske far ville være. Åh Ancalagon kan sagens vise følelser, men forskellen på et menneske som var far og Ancalagon, var at Ancalagon var født som drage og kom til verden uden sin mor eller far, han lærte alting selv, inden han stødte på Rogan og resten af ganget.
Han lagde sig ned på sengen med bene på gulvet og ånede tungt ud, ikke begrund af Lynie, men begrund af det her var så kompliceret og at han ikke var vand til alt sådan noget her drama. Han kiggede på Lynie, "Går ud fra at det betyder at jeg forbliver hos dig" svarede han og så op i loftet med armene ned langs kroppen.
Lige nu havde han allermest lyst til at forvandle sig til drage og så bare smutte langt væk, men så igen, så vil han ikke give Lynie op for noget som helst og desuden havde han lade Rogan overtale ham til at love, at han skulle blive og fixe hvad han end havde gjort galt.

Hun kiggede på ham med et lidt undrende blik, da han rykkede væk fra hende, det lignede ikke ham at være så betænksom, men han måtte virkelig have lyst til at tale med hende, hvis han var sådan der.
Hun kiggede på ham da han lagde sig ned i sengen, hun vidste ikke rigtig hvad hun skulle sige til det næste, det var lidt svært at uddybe hvad hun egentlig mente, men hun prøvede sig så bare frem.
"Jeg mener... hvis du bliver, vil du så holde af barnet og af mig, eller vil du sidde på din flade i sofaen, med mjød hver dag og bare tage dig af barnet nogle gange, når jeg spørg dig om det?" spurgte hun, lettere sur... fordi det sidste hun sagde, gjorde hende rigtig sur at tænke på, at det kunne være sådan at han tænkte.
Hun sukkede tungt og kiggede ned i jorden. "Det bare... jeg har ikke lyst til at være alene med barnet, men jeg har heller ikke lyst til at du bare er her for at kun at tage vare på barnet..." det var svært for hende at sige hvad hun helst præcist ville, hun ville egentlig sige at hun også ville have at han blev her fordi han holde af hende, men hun sagde det ikke, hun tænkte at han måske selv kunne tænke sig helt frem til det, men hvis ikke, måtte hun prøve at tage sig sammen og se om hun kunne sige det til ham som det var.

Ancalagon løftede hoved en smule og kiggede på Lynie med et hævet øjenbryn, kunne man ikke bare gøre det alt sammen? Hun fik det til at lyde som om det var et slags krav til ham, hvilket han ikke brød sig op.
Han satte sig op igen og rykkede sig helt hen til Lynie igen og bøjet sig lidt ned og prøvede at få øjenkontakt, men førte sin hånd til hendes kind og nussede kinden. Han førte så pludselig sine læber til Lynies for et kort intimt kys og trak sig tilbage så han kunne sætte sig på hug foran hende, på gulvet med hver en hånd på hendes kind. Hans øjne var varme at se på og et lille smil formede sig på hans læber, "hvorfor ville jeg ikke holde af min Lyn og mit ufødte barn?" Spurgte han roligt, men varmt til hende.
Han kunne godt fornemme Lynies frygt og nervøsitet over for ham og om hun ville miste. Han havde selv ikke på noget tidspunkt, overvejet at forlade Lynie men han var nysgerrig, hva' gjorde hende så bange? "Hvorfor tror du jeg vil lade dig være alene med barnet?" Spurgte han faktisk lidt nysgerigt mens han stadig stod på hug foran hende, men en hånd hvilende på hendes kind og en anden på hendes knæ, som nussede hende. Godt nok var han en drage, et vildt dyr, et vildt dyr med en vanvigtig temperament hvis han blev presset ud i punktet hvor han vil gå amok, men han havde altså efterhånden levet så længe at han havde prøvet alt hvad der nu var at prøve, så det at skulle bo sammen med Lynie og få et barn med hende, samt det at hun ville lave mad til ham, det ville han ikke sige nej til.
Desuden havde han fået sig et godt øje til hende og nød at være sammen med hende, både i sengen og ude for sengen, hun havde bare en god effekt på ham.

Hun kiggede ikke tilbage på ham, men hun kunne godt mærke at han satte sig op og satte sig helt tæt på hende igen.
Hun kiggede lidt på ham da han bøjede sig ned til hende for at få hendes øjenkontakt. Hun sukkede svagt og rullede med øjne da han nussede hendes kind. Hun blev dog meget overrasket da hun pludselig kunne føle hans læber mod hendes, hun spærrede øjne op, men hun slappede dog hurtigt af og kyssede bare med. Hun bed sig i læben da han trak sig tilbage, og satte sig ned foran hende, stadig med hans hænder på hver af hendes kinder. Hun holde øjenkontakt med ham så godt hun kunne, men nogen gange kiggede hun væk, hun var ikke så glad for at holde øjenkontakt med ham, ikke lige nu.
"Det ved jeg ikke... fordi du ikke kan lide mig, jeg ved det ikke..." gentog hun bare og snøftede kort.
Hun kiggede på ham, holde hans øjenkontakt med det samme, da han stilede det næste spørgsmål. "Jeg kender dig ikke godt, men... du virker ikke som en der måske slår dig ned... især ikke med mig... et menneske..." sagde hun og kiggede med det samme ned og bed sig hårdt i læben da en tåre trillede endnu engang.
Hun sukkede og kløede sig på sin arm.
Hun kiggede op på ham igen. "Vil du... vil du slå dig ned med mig?" spurgte hun lavmælt.

Ancalagon kiggede på hende, man kunne tydelig se på ham at han var i gang med at have en gigantisk diskution med ham selv om han kunne holde til det og det gode ved at han blev, men også det mindre gode. han havde et lidt fjernt blik, selv om hans øjne var rettet mod Lynie, han kom med et støn og lagde sine hænder om Lynies arme og hævede hende fra seng så de kunne stå overfor hinanden og se hinanden i øjne.
Ancalagon lagde sine arme om Lynie og lod sin hage hvile på hendes hoved mens han lagde armene omkring hende og holdt hende tæt ind til sig. "Ja" kom det så fra ham mens han holdt hende indtil sig og lukkede øjne.
Han slap hende så og gik så langsomt bagud mens han gav hende et lille smil og vendtede så rundt og gik ud af rummet og ned af trappen. Han fortsatte videre ind i stuen hvor han kaldte på sine ravne, som kom med det samme hen på hans skuldre og skrappede for sig selv, mens du holdt øje med hvad deres ejer gjorde.
Ancalagon havde sat sig ned og skrevet på noget meget småt papir, rullede det sammen og ravnene vidste allerede hvad de skulle og viste deres ene ben frem for ham, så han kunne binde to små ruller papir om deres små sorte ben. Ancalagon gik hen til døren, til haven og åbnede og ud fløj ravnene, imens stod Ancalagon og kiggede efter sine ravne som forsvandt over et hustag med hånd på vægen og udstrakt arm.

Hun bed sig hårdt i læben, imens hun ventede spændt på hvad han ville svare til det. Nogen gange kunne hun simpelthen ikke holde øjenkontakten med ham, og måtte kigge lidt ned i jorden. Hun var bange for at få et svare på en måde, for hvad hvis nu hans svar var nej, hvad hvis nu at han afviste hende totalt, og bare skred ud af huset med det samme. Hun sukkede af sine egne tanker, men kiggede så hurtigt op på ham igen, da han tog fat om hendes arme og fik hende op fra sengen, så de nu stod overfor hinanden, hun kiggede op på ham stadig, med et lidt træt blik.
Hun stønnede blidt da han lagde armene om hende og tog hende tæt ind til sig, mens hun mærkede hans hage mod hendes hovedbund. Hun smilede stort da han sagde ja, og lagde sine arme om ham og krammede sig godt ind til ham.
Hun lod ham dog slippe da han slap hende, og kiggede lidt halv undrende på ham da han gik bagud og så ud af døren, hvad skulle han dog nu? Hun blev meget nysgerrig, hun havde ellers lige haft det så godt og trygt i hans arme.
Hun gik neden under efter lidt tid, og så Anca stå i dørkarmen til uden for, mens hans krager fløj væk. Hun gik stille som en ninja hen bag ham, sneg sig nærmest ind på ham og sprang så på ham med at højt. "BØH!". Hun grinede lidt men blev så lidt mindre fjollet. "Hvad laver du Anca? Hvor skal dine krager hen?" spurgte hun nysgerrigt.

Ancalagon stod lidt i sine egne tanker og mærkede Lynie hoppe op på hans ryg, han fik ikke et shok, men vendte bare hovedet og så på Lynie og gav hende et smørret smil, "sende en besked til en kvinde, ved navn Flemeth" svarede han og førte sine hænder om bag sig så de lå på Lynies røv, som han masserede mens han gik hen til sofaen og satte sig ned. Han løsnede Lynies hænder om han så han kunne vende sig rundt og trække Lynie ind til sig, så han kunne placere sine læber mod hendes mens han lænede sig tilbage i sofaen, så Lynie endte med at ligge oven på ham, med hans arme omkring hende, mens han nussede hendes ryg. "Hun vil nok komme fordi og se hvem du er" fortsatte han lidt efter kysset og tænkte ikke særlig meget over det. Han nussede hendes skulder og ryg blidt mens han kiggede hende i øjne og noget slog ham så, "hvis jeg ska' bo her, så ska' vi ha' mjød i det her hus" sagde han fast besluttet og satte sig op igen, stadig med Lynie i sine arme, da han ikke ville have hende ud af dem, lod vendte hende lidt rundt, så hun sad med ryggen op af hans front. Han nussede Lynies mave blidt hvor barnet ville vokse og hun på et tidspunkt ville få et stor mave, når babyen blev større nok.
Han sad og nussede hendes hals og nakke med kys, samt bid hende blidt hendes skulder som han nu havde gjort ved hende, som markering at hun tilhørte ham, hun var hans mage, hans menneske. Det var egentlig noget nogle af hans race gjorde med deres mage.

Hun smilede til ham og nikkede så lidt til det han sagde. Men hvem var Flemeth så, hun vidste det ikke rigtigt, men hun spurgte nu heller ikke, hvis der var sendt bud efter hende, kom hun højst sandssyngligt, så kunne hun få et svar der måske.
Hun grinede af hans hænder som gled om til hendes røv og begyndte at massere, mens han gik med hende. Hun gav roligt slip på ham, da han statte sig ned i sofaen, så hun sad på ham fra fronten af, i stedet for at hun sad på hans ryg.
Hun smilede da hans læber rørte hendes og de begyndte at kysse.
Hun kunne godt lide at han havde sine arme omkring hende og samtidig nussede hende, hun blev dog noget mere nysgerrig, da han sagde at kvinden han talte om før, nok ville se hvem hun var.
"Hvorfor vil hun det?" spurgte Lynie og kiggede op på Anca med et roligt smil, men med et spørgende blik.
Hun grinede af ham da han sagde at der skulle være mjød i huset hvis han skulle bo her.
Hun nikkede bare lidt. "Du købet bare noget gør du" sagde hun smilende.
Hun lod sig vende om, så hun sad med ryggen til ham, hun kiggede lidt ned på sin mave som han nussede og lagde sine hænder på hans.
Hun stønnede blidt imens han kyssede og bed lidt i hendes hals, det kunne hun godt lide.

Ancalagon fortsatte bare med at bide og nappe Lynies nakke og skuldre mens hans hænder langsomt førte op til hendes bryster og begyndte at massere dem. Lynie ville helt sikkert kunne mærke på vokse op af starten af røven som gik sammen med ryggen, da han lem voksede sig stor og hård, men han gjorde ikke noget, da han havde travlt med at kæle for hende. Hans dybe knurren begyndte at lyde fra hans indre, som hans blev mere og mere tændt af hendes krop. Han begyndte at aflæde hendes tøj på overkroppen så hun til sidst var nøgen og fik hans varme hænder på hendes nøgne bryster igen og fik dem masserede.
Hans hænder kørte langsomt rundt fra hendes bryster til rundt på hele kroppen. "Åh bare en kvinde jeg har lært af kende og som gerne vil vide hvem du er" svarede han, uden rigtig at svare på hendes spørgsmål. Han rykkede sig lidt til siden og guidede Lynie ned på sofaen så hun lå med ryggen på den og derefter lagde sig halv ved hende og førte sine læber mod hendes og slap dem ikke igen med det samme, da kysset var et intimt, langt, vådt men samtidig et meget passions kys. Imens var hans ene hånd på hendes kind som blev nusset, mens den anden gik på opdagelse af hendes krop og endte nede mellem hendes ben og gik igang med at nusse med en finger omkring hendes læber dernede, stryge hendes klit nogle gange.
Det var lidt underligt hvordan der var for ikke særlig lang tid siden, fyldt op i stuen, drikkeri og hed sex ude i badeværelset, dog det var kun Ancalagon og Lynie.

Hun kiggede tilbage på ham da hans hænder havde fundet sig vej til hendes bryster, som de nu masserede. Hun stønnede blidt.
En rødmen steg til hendes kinder, til hun lignede en tomat, da hun kunne mærke Ancas lem vokse mod hende. Hun bed sig i læben, og kiggede så ned af ham, men fangede hurtigt hans øjne igen, da hun kiggede op.
Hun havde det lidt svært med at de allerede sad og kælede, hun havde lige været så sur på ham, og nu... nu var det bare som om at hun var lidt ligeglad med det. Han havde en måde at manipulere hende på, en måde han nok ikke selv var klar over, hver en af hans berøringer, fik hende til at føle at hun svævede på en sky, og hun ville have mere, hun kunne ikke sige stop, der var dog et sted i hendes underbevidsthed, der var irriteret, både på ham men også på sig selv.
Hun kiggede ned af sig selv, da han begyndte at afklæde hende, og hun lod ham bare, til han kunne få lagt sine hænder mod hendes bare bryster. Hun gned sig mere ind mod ham med en stønene.
Hun kiggede dog lidt undrende på ham at hans svar og skubbede sin albue lige i siden på ham, for at signalere at det ikke var et godt nok svar.
"Hvorfor vil hun vide hvem jeg er? Hvem er hun?" spurgte hun og kiggede lidt irriteret på ham.
Men hendes blik varede ikke længe, da hun blev lagt ned i sofaen, på ryggen, og han kom ned ved hende.
Da hans læber mødte hendes, kom der et støn fra hende og hun kyssede ham med det samme tilbage.
Hun kunne godt lide hans hånd ved hendes kind, men det var ikke den hun lagde allermest mærke til, da hans anden hånd var på vej ned af hendes krop, da den kom til hendes underliv og begyndte at gnubbe.
Hun begyndte at bevæge sig lidt i nydelse og stønnede blidt mod hans læber, gav fuldstændig efter for hans berøringer og lod sig bare nyde det.

Ancalagon fortsatte med at kysse Lynie dybt og langt mens hans ene hånd stadig var ved hendes kind og nusse den, mens hans anden hånd fik løsnet sine bukser og fisket sit hårde lem frem og løftede Lynies ene ben og førte sit lem lige så stille op i hende. Han begyndte at lavede samleje bevægelser op i hende og udlod et nydende stød og ned hendes dejlige indre varme igen om hans hårde lem. Han stoppede ikke kysseriet, pånær når han lige skulle have lidt luft men det var kun meget kort og så fortsatte han med at give hende lange dybe kys. Han bevægede sig ikke specielt hurtigt op i hende, da det var så de kunne nyde bare at ligge sammen.
Hans hånd op ved hendes kind kærtegnede kinden og bevægede hånd ned af hendes hals og nussede den lidt i noget tid og bevægede sig så længere ned igen og lagde sig så om hendes krop og trak hende helt ind til sig så de nærmest lå i ske mens han bevægede sit lem i rolige bevægelser.
Sofaen blev sjovt nok en smule våd efterhånden som han bevægede sig op i Lynies køn, så hendes safte dryppede på sofaen, men det var Ancalagon ret ligeglad med, han nød lige nu det de havde gang i. Han slap så hendes læber og gik i gang med at kysse hendes hals og skulder samt trak sig selv ud, for så at bevæge sine kærtegnende kys og nussen med sine læber, var han nåede til hendes bryster som han suttede på, bid lidt i hendes nippels ig slikkede dem, da han mente de beggede havde fået en god behandling, arbejdede han sig længere nedad og endte nede ved hendes allerede meget våde køn og gik så ellers igang med at kærtegne for kønnet, med lange dybe tunge bevægelser med en tommelfinger på hendes klitoris, drak han safte efter safte fra hende, nød bare smage af hende i sin mund.
Han førte to fingre op i hende uden at stoppe slikkeriet og tirringen af hendes klitoris. Hans fingre vidste lige hvor de skulle ramme henne og fandt hurtigt Lynies g-punkt og gik så ellers igang med at give g-punktet den helt store behandling.

Det irriterede hende at han ikke svarede hende, hun ville have at han svarede hende, men hendes opmærksomhed blev ændret til at være opmærksom på noget helt andet, da han begyndte at åbne sine bukser, og tage sit lem ud.
Hun bed sig i læben da han løftede hendes ben, hun kom med en nydende stønnen, mod hans læber, da hans lem gik ind og han begyndte at bevæge sig stille og roligt i hende. Den rolige måde han gjorde det på, fik hende til at stønne endnu mere, dog uden at slippe hans læber imens, dem havde hun ikke lige tænkt sig at slippe i noget tid.
Hun kunne godt lide at han kærtegnede hendes kind, og kørte den ned til hendes hals, som han nussede. Hun smilede da han trak hende ind til sig.
Hun kom med en meget klagende høj lyd da han slap hendes læber, også selvom han begyndte at kysse hendes hals.
Hun bed sig i læben da han trak sig ud, hun villet nu havde ønsket at han havde ladet hans lem blive, men da hans læber så nåede hendes bryster, klagede hun ikke mere om det, og slet ikke da han bed hende lidt. Hun stønnede nydende da han kravlede længere ned han hende da han kom til hendes underliv, og så snart hans tunge rørte hendes underliv, kom hun med en høj stønnen.
Da han så også førte to fingre ind i hende, kunne hun mærke at hun var ved at få en orgasme. Hun kiggede lidt desperat ned på ham. "Anca.... Jeg kommer" sagde hun, men man kunne ikke rigtig sige det var en advarsel, for så snart hun havde sagt det, kom hun med et højt, nydende og meget tilfredst støn.

Ancalagon slikkede og slikkede hendes køn som orgasmen kom rullende ud af hende og ind i hans mund, uden at han stoppede med at tappe på hendes g-punkt med to fingre. Han stønnede som han drak hendes varme lækre safter som bare løb ind i hans mund. Han stoppede ikke med at slikke hende, før hendes orgasme stoppede og med ansigtet og skæget fyldt med Lynies dufte og safter, kravlede han op og førte sit lem i hende igen og fortsatte i det rolige tempo, men i missionær stilling mens hans læber blev placerede på hendes igen og sådan fortsatte han med hende i noget tid men trak sig så ud og vendte hende rundt på alle fire og stønnede som han førte sit lem op i hende og bøjede sig ind og hende og bed hende i øreflippen. "Støn for din drage" hviskede han i hendes øre og satte farten op og endte med at pumpe løs i hende så deres hud klaskede mod hinanden som han tonsede sit lem i hende mens han tappede på hendes ring muskel og spyttede på den, så han kunne tværre det ud og blødgøre hendes bagerste hul uden at sænke farten i hendes brugte køn. Han blev ved med at spydte i hendes ringmuskel og gøre den blødere og blødere til han kunne få sin lille finger ind. Han gik så igang med helt samme prosses med langsomt at udvide hendes røv til hendes ringmuskel til sidst var så udvidet at hans lem kunne være der. Han trak sig ud af hendes drivende våde køn og langsomt førte sit lem ind i hendes røv til han kom i bund og lod hende så vende sig til hans lems størrelse og gik så ellers i gang med at pumpe hende igennem.