What have I done? - Ancalagon - xx

Allerede var hans lem godt på vej til at skyde endnu en ladning op i hende, men denne gang skulle hendes røv have glæde og han pumpede og pumpede uden at stoppe kysset, til han udbrød og nærmest vred sig i liderlighed og stønnede ind i Lynies mund og sprøjtede nye tre ladinger op i hendes røv, men stoppede ikke, han tonsede for at få det sidste ud af sig, før han sænkede tempoet i hendes røv og trak sig ud, så han kunne føre den op i hendes køn og fortsatte i den med sit halv stive lem. Ancalagon fortsatte og havde sat sit mål for at få sin mage til at komme de 2 sidste gange, før han stoppede.
Han slap hendes læber og kiggede sin mage dybt i øjne og satte deres læber mod hinanden igen men førte sin tunge indtil hendes så de kunne vride sig mod hinanden.
Ancalagon kørte i et relertivt roligt tempo op i hende da det allerede krævede noget energi fra ham at tonse så hårdt og hurtigt op i hende så han fik den smarte idé og slap deres kys og trak sig ud af hende og lagde sig på sofaen ved siden af Lynie og kommenderde hende til at ride hendes drage.
Hvis man havde kommet udefra, ville duften af homoner og sex være meget tyk, samt man ville have det som var man i en savna, men fordi at Lynie og Ancalagon var i det, mærkede de det slet ikke som de lå i sofaen og brugte hiandens kroppe fuldt ud.

Hun prøvede at holde så mange støn tilbage, fra hver gang han huggede op i hende, for at holde på kysset, hun ville ikke have at det blev for akavet eller for meget, så hun prøvede at holde det nede, selvom det virkeligt var svært for hende, at holde al den nydelse inde i kroppen, i stedet for at komme ud med den.
Hun måtte dog slippe hans læber da han kom i hende og kom med et højt og nydende støn, hun lagde hovedet tilbage og træk vejret meget dybt for at få sin vejrtrækning under kontrol. Da han trak sig ud af hende var hendes vejrtrækning helt under kontrol, men det var den ikke længe da han så stødte op i hendes underliv, og endnu en nydende støn kom fra hende, mens hun så ham i øjne dybt, og inden hans dejlige læber placerede sig på hendes, hun bød hans tunge velkommen med sin egen som dansede en smule rundt om hans.
Det var meget passioneret havde hun syntes, men da han så slap deres kys og trak sig ud, kom der nogle meget klagende lyde fra hende, for hun havde sørme nydt det, det var ikke fair at stoppe sådan, midt i det hele.
Hun kiggede på ham da han lagde sig ned i sofaen og ville have hende til at ride ham, hun hævede et øjenbryn inden hun rystede på hovedet, lagde armene over kors og kiggede væk fra ham med en utilfreds mine.
Han skulle ikke nyde noget af hende, der kunne han tro nej.

Et lusket smil formede sig og han satte sig op og greb hendes bed og så trak han ellers bare til så hun røg på ryggen og derefter tog han fat i hendes ofter og med sine stærke arme, fik han løftet hende hen over sig så hun endte med at sidde på hans sten hårde lem, som lå og hvilede sig mellem Lynies våde læber nede ved hendes køn. Han begyndte at bevæge Lynie frem og tilbage, så hendes skamlæber og køn blev gnubbet på Ancalagons hårde stive kæb. "Du kommer til at ridde din drage om du vil det eller ej" sagde sagde med et smørret smil og fik løftet hende op og ført sit lem op i hende, så de nu befandt sig på sofaen, forenet sammen igen, underliv på underliv. Ancalagon havde et godt greb om hendes hofter som han begyndte at hæve lidt op i luften, for så at føre hende ned over sit lem igen. Han hævede hurtigt tempoet og hjalp endda tempoet med at bevæge sig op i hende, "hi los dii" kom det fra ham og rykkede sine hænder til hendes røv og ældtede dem godt og fik endda også to fingre ind i hendes røv som han bevægede ind og ud af Lynie.
Han syntes nu at hans mage havde værret lidt for stædig, så han lagde en hånd på hendes nakke og trak hende ned så deres øjne var lige ude foran hinanden, hvilket gav ham rigeligt med plads til at bevæge sig og bevæge sig gjorde han, han hamrede op i hendes underliv, som om han havde fået ny energi at bruge på hende.
Ancalagon pumpede løs i hendes køn endnu engang og fjernede ikke sit blik fra Lynies smukke øjne. han smilede kækt til hende og nulrede hendes fyldige og godt-igang-med-at-blive-store bryster og hendes nipples med den fri hånd, da den anden holdt et godt tag om hendes hals.

Hun gispede da han trak i hendes ben, så faldt bagover, liggende på ryggen, hun tog fat om hans arme, da han tog fat om hendes hofter og løftede hende op.
Hun bed sig hårdt i læben, da han satte hende ned på ham og hun kunne mærke ham lige ved hendes underliv.
Hun stønnede blidt da han begyndte at bevæge sig så hans underliv gnubbede sig mod hendes.
Hun kiggede ned på ham og rødmede meget af det han sagde. "Det er ikke fair" klagede hun, inden han løftede hende og fik hende ned over hans underliv. Hun kom med et nydende støn selvom hun ikke havde virket særlig glad for det, men hun kunne simpelthen ikke komme uden om at hun faktisk elskede det.
Især da han begyndte at hæve og sænke hende over ham, men til sidst begyndte hun også selv at bevæge sig op og ned med blide støn ind imellem.
Hun rødmede af det han sagde, da det var noget han havde sagt tit til hende, at hun var hans.
Hun smilede da hans hænder lagde sig på hendes røv og begyndte at massere den, og da han fik to fingre op i hendes røv, kom hun meget et meget tilfredst støn.
Et gisp kom fra hende, da han pludselig tog fat om hendes nakke og fik hende ned til hende, fik hende til at se ham i øjne, hans øjne blev så mødt af et par uskyldige øjne og et blidt smil, som om hun intet havde gjort.
Hun kunne godt lide hvordan han bare hamrede sig op i hende, bare gjorde det hurtigt og godt, det tændte hende virkelig meget.
Hun stønnede blidt da han begyndte at nulrer hendes bryster. Hun rykkede lidt tættere på ham, som de bare lå ansigt til ansigt, hun plantede blidt sine læber på hans og begyndte at kysse ham meget kærligt og passioneret.

Ancalagon tonsede hurtigt og præcis op i sin mage, præcis som han vidste hun kunne lide det og ville have det, hendes forsøg på at være trådsig, havde knækket hurtigt da hun fik hans hårde og stive lem dybt op i sig og hun havde endda begyndt at ride ham som han havde fortalt hende til at gøre, hvilket havde irriteret Lynie en smule, det kunne han godt se i hendes øjne, men Lynies liderlighed var større end hendes lyst til at være irriteret på sin drage som lige nu hamrede godt og grundt op i hendes køn.
Efter et godt kvarter med meget hurtigt og hårdt sex i den position, ville Ancalagon prøve noget nydt og stoppede med at køre op i hende, men holdt Lynie ned om hans lem og satte sig op og kyssede hendes kraveben og suttede Lynies fyldige bryster mens han bevægede hendes underliv i cirkelbevægelser som var tegn til Lynie at hun skulle bevæge sig på den måde. Grunden til at han ville have hende til at bevæge sig på den måde, var fordi at hans lem ville blive rykket rundt og presse på hendes indre, lægge pres på hendes g-punkt. Ancalagon slap hendes fyldige bryster med hans mund og trak hendes hoved ned til hans og gav hende et dybt og langt, passionerede kys som de havde lige før.
Han kunne mærke at der ikke var lang tid før han sprøjtede dybt op i hende og hvis det ikke havde været fordi han allerede havde gjort Lynie gravid, havde han gjort det så mange andre gange, ved uheld eller bare ikke rigtig skænke det en tanke.
Sjovt nok, nu elsker hun at modtage han ladning hvor han nu end ville give hende dem, hun kunne nærmest ikke få nok af ham, men de havde nu også næsten boede i samme i hendes hus i lidt over en måned, give or take.

Hun nød bare at være oppe på ham, og bare få den af ham, hun havde ikke lyst til at være irriteret på ham, det var det simpelthen ikke det værd. Det var så lidt hun var blevet irriteret over, så hun lod det bare gå.
Hun kiggede undrende på Anca, da han pludselig stoppede med at støde op i hende, men ikke trak sig ud af hende.
Hendes øjne fulgte ham da satte sig op, hun kom med nogle nydende suk da han kyssede hendes kraveben og gik videre til hendes bryster, som han begyndte at sutte på. Hun bed sig hårdt i læben og kom med et nydende støn, da han begyndte at bevæge hendes underliv i cirkler, hun gjorde det så bare af sig selv til sidst, og hun nød det virkelig meget, man kunne både høre det på hende, men også tydeligt se det i hendes øjne, der strålede med nydelse og lyst til ham, især da han trak hende ned til sig og begyndte at kysse hende, og hun kyssede med det samme med, også lige så passioneret som ham.
Hun cirkulerede ret hurtigt med sin underliv, for hvert sekund der gik satte hun tempoet lidt mere op, da hun gerne ville have så meget nydelse som overhovedet muligt, før hun fik endnu en orgasme.
Og da hun så nåede til det, slap hun hans læber og kom med endnu et meget højt støn, fyldt med al den nydelse man overhovedet kunne forstille sig.
"Ohh Anca!" udbrød hun.

Lige i det at Lynie skreg sin anden orgamse ud i rummet, kunne Ancalagon ikke holde sin ladning til og sprøjtede og stønnede i dybe vjertrækning som han sprøjtede og sprøjtede og hvis det ikke havde været fordi at Lynie allerede bar deres børn, ville hun uden tvivl blive gravid som deres safter blev blandet sammen. Ancalagon slog sin arme omkring Lynie og trak hende ned på sofaen og pumpede op i hendes mens de begge havde orgasme.
Ancalagon blev ved med at pumpe løs i sin Lynie til hendes orgasme var færdig med at rule ud og så lå hans eller bare oven på hende, uden selvfølgelig at mave hendes mave og deres barn og gav hende masser af små kys hvor efter han bare kravlede lidt ned og kyssede hendes mave mens han aeede maven med sin hånd, blidt.
Han lagde sig ned med sit hoved hvilende på Lynies ene fyldige bryst og lykkede øjne og faldt isøvn. Han sov stille på Lynie, tydeligvis udmattet efter hans lange dag udenfor og ånede roligt ind og ud af næsen, sjovt nok så lignede han ikke et væsen når han sov, da det kun var hans øjne som afslørede at han ikke var menneske, jovh og så hans fremmet lugt, som ingen aldrig kendte, første gang de ville møde ham, da hans races duft er så sjælden, siden at der er så få tilbage i verden.

Hun lagde hovedet tilbage i nydelse, da han også kom i hende, men hun kunne ikke lade være med at cirkulere med sit underliv, det gav hende for meget nydelse til at ville stoppe med det.
Hun gispede da han lagde sine arme om hende og fik hende ned i sofaen, hvor han begyndte at bevæge sig i hende igen.
Hun holde sig ind til ham imens, lod sine lange negle ned af hans ryg så de efterlod nogle lange mærker på ham.
Hun trak vejret hurtigt da han trak sig ud af hende og bare lå oven på hende. Hun havde stadig sine arme om ham, krammede ham ind til sig mens hun gispede og små stønnede ved hans øre.
Hun slap ham dog da han gik lidt ned af hende, mens han kyssede og aede hendes store mave. Hun smilede stort da han lagde sit hoved på hendes bryst, hun havde intet imod det, selvom det var en smule ømt, men det vidste hun var normalt fra hendes anden graviditet.
Hun kunne godt mærke på ham at han var udmattet, og begyndte så bare at nusse ham, lidt ved halsen, lidt ned af hans bare overkrop, som hun også kilede lidt bare for sjov, for at drille ham lidt.
Hun lagde hovedet tilbage og lukkede selv sine øjne, dog kun halvt.

Som dagene gik, jah selv månederne, tog Ancalagon Lynie ofte ud og flyve, med hende på sin ryg. Han var meget forsigtig og lavede ikke for store bevægelser eller fløj for hurtigt, da han ikke rigtig havde nogen sadle til hende eller reb hun kunne holde fast i, det var han stadig for stol til at ville gå med til.
Jah på meget kort tid, begrund af flyve afstanden var så meget kortere, da de kunne bevæge sig så meget hurtigere rundt og ikke skulle tænke på at Lynie kom i fare, da verden var fyldt af farlige væsner.
Lynie fik set storset lidt af det hele og ikke mindst dyrket masser af sex stortset alle former for steder, selv midt ude i det åbne i en af de større byer, hvilket kunne meget hurtigt få dem ude i problemer. Ancalagon drak altid og flere gange havde Lynie måtte stoppe ham fra at bryde ud i slåskamp i de mange kroer de kom på rundt i hele verden. Dog havde der været en enkel gang hvor nogle havde prøvet at komme i bukserne på hende, hvor hun havde siddet ved et bord, den der havde sat sig ved siden af hende, skubbet hende helt ind til væggen, så hun var fanget og ikke kunne komme ud, da hendes store gravide mave holdt hende fra at kravle under bordet, havde lagt en hånd på hendes lår og langsomt nærmede den mod hendes køn. manden nåede dog aldrig videre ind til det øverste af lået, før han var blevet trukket væk og skulle til at brokke sig, til han var ansigt til ansigt med en noget så rassende Ancalagon som holdt sin økse i sin hånd med en hånd holdt han manden via halsen, oppe i luften.
Det udviklede sig aldrig til drab, da manden i stedet blev gennembankede, sammen med hans kammerater som egentlig bare havde set Lynie som en forsvarsløs gravid kvinde, som var alene. Det var dog ikke altid Lynie kunne holde Ancalagon fra at ende enten ude i at være stangstiv eller bare ende i kroslås kamp som komisk nok, havde musik kørende i baggrunden, da før kampen brød ud, havde været en munter lille kro i landsbyen, og de stoppede ikke musikken, men spillede noget som passede til slåskampen.
Efter slåskampen, var folk enten gået hjem, sad i kroen, prøvede at finde hoved og hale i hvor de var, eller også lå de bare bevistløse på gulvet. Ancalagon havde været en af dem som sad med en blodtud, et blåt øje og super godt humør faktisk.
Nogle af dagene tog Ancalagon Lynie med ud på jagt sammen med resten af hans gruppe og Arne, deres bueskytte i gruppen, forklare og viste hvordan man kunne tracke dyr og find hvor de befandt sig.
Ancalagons gruppe havde helt Lynie helt til sig, Rogan forsatte med at lære Lynie i Drakûa sproget, så hun kunne blive bedre og bedre til at forstå Ancalagon og de andre når de ikke snakkede det normale sprog.
Rollo og Ancalagon drak ofte om kamp hjemme hos Ancalagon og Lynie i deres hus mens resten af gruppen heppede højlydt på dem begge. En enkel gang eller to vandt Ancalagon, men Rollo vandt storset altid, men så gik han også bare i gulvet som en sten efter flere litter mjød, hele to og en halv tønder havde Ancalagon og Rollo drukket.
Ancalagons ravne fløj frem og tilbage lidt som det passede dem, men de var der altid når Lynie eller Ancalagon kaldte på dem.
En enkel gang havde ravnene kommet hjem uden Ancalagon som havde taget ud, men var ikke kommet hjem om aften, eller natten og ravne havde hentet Lynie og fået Lynie til at følge dem. Det viste sig at Ancalagon havde drukket sig i hagnet og da vagter kom for at se hvad halløjet var, havde Ancalagon givet kaptajnen en på tuden og var smidt i kasjotten til at køle ned. Lynie havde været nød til at betale en lille sum penge for at kunne få Ancalagon ud, som havde haft en gevaldig hovedpine, ikke kun fra den store mængde alkohol, men også fordi en af vagterne havde slået ham bevistløs natten før.
Som dagene gik og sex blev dyrket næsten hver gang de kunne komme til det, var det pludselig en dag hvor det var blevet ret koldt, hvilket ikke lige var Ancalagons ynglings vejr og lå enten i sengen eller i sofaen, pakket godt ind, da han ikke kunne varme sin egen krop op på samme måde som han kan når han var drage, men han gad bare ikke at gå ud.. Kunne også bare være at han var luddoven lige den dag, var ikke til at vide.

Lynie nød de måneder der var gået, hun havde fået fløjet på hans ryg, mens han fløj bare stille og roligt med hende, hun elskede at flyve med ham, det var så dejligt frit at flyve, selvom.. det ikke helt var hende som fløj, men det var lige meget, hun forstillede sig bare at han ikke var der under hende, selvom det godt kunne lyde ondt, men hun kunne bare godt lide følelsen af at flyve og den blev endnu bedre hvis hun kunne forstille sig at det var hende der fløj, og ikke på nogen.
Hun var ikke altid glad for at Anca drak så meget som han gjorde, det gjorde hun også udtryk for et par gange hen af vejen, når de to på kro, prøvede hun altid at få ham til at blive ved at lokke ham lidt, men det virkede ikke altid.
Han drak sig næsten altid i hegnet, tit i slåskampe og hun var ikke ligefrem glad for det.
Hun blev også meget mere skeptisk overfor det, da hun blev taget på af en mand som havde hende mod væggen, men heldigvis var Anca kommet i rette tidspunkt og hjulpet hende, men hun havde ellers blevet for det meste hjemme fra kroende når han ville drikke der.
Hun var stadig meget glad for Ancas gruppe af venner, hun syntes at de var alle tiders at være sammen med, de var sjov og skøre og så var der Rogan, som var lidt mere seriøs og høflig end nogen af de andre.
Men alt i alt havde de taget rigtig godt imod hende syntes hun, ingen tvivl om det, de var meget hjælpsomme.
Hun havde engang sat grænsen for Anca, med hensyn til at drikke for meget, for en dag hvor hun ikke lige havde taget med, havde hans ravne kommet og hentet hende og fulgte hende vej til at se Anca i fængsel og hun blev nød til at betale for at få ham ud, hun havde haft skældt ham ret meget ud, fortalt ham at han ikke kom til at drikke særlig meget mere, men det havde hun selvfølgelig ikke kontrol over, så hun slap bare den grænse til sidst og lod ham gøre hvad han ville med det.
Lynie havde rigtig nydt at se Anca fryse så meget som han gjorde den dag, hvor han prøvede at få varme og det hele, men det kunne han bare ikke.
Hun kom gående ned af trappen, med en hånd på hendes nu meget store mave.
"Hmmm kan du stadig ikke få varmen søde?" spurgte hun drillende og gav ham et blidt kys.
Hun fik et stort og drillende smil på læben, da hun tænkte på noget rigtig ondt, hun kunne gøre imod ham.
Hun gik ud til døren og åbnede den helt, så der bare kom en masse kold luft ind til ham, og hun lukkede den ikke igen.
Hun kom så ind i stuen og satte sig på sofaen, med et tilfredst udtryk.

Ancalagon havde bare siddet med hænderne til hovedet mens Lynie havde givet ham et kæmpe skideballe, han prøvede bare at få hende til at gå væk, så hans hoved kunne holde op med at dunke så meget. Ancalagon havde kiggede efter Lynie, undrede lidt over hvor fanden hun var på vej hen og hvorfor hun havde det drillende smil. Det fandt han dog meget hurtigt ud af og da hun kom tilbage blev han ramt af en meget kold kulde som fik ham til at trække sit peltæppe endnu mere omkring sig og forsvandt nærmest helt væk så der kun lige var øjne fremme ved en åbning. Lynie vil nok de mest drablige øjne sendt lige imod hende. Hvis det havde været hvilken som helst andre folk som havde set disse øjne, ville de ikke havde turde at trådse ham, men selvfølgelig vidste hans mage at han aldrig vil gøre hende noget, men ikke desto mindre var det tydeligt at han allerede sad og udtænkte en hævnplan mod sin mage.
Han mumlede noget bag pelstæppet på drakrûa som ikke var til at forstå, men en ting var sikker, han henviste det til hans mage, Lynie.
Der gik ikke lang tid før rejste sig op og halv hoppede hen til døren, da gulvet ude i gangen ikke havde nogle tæpper og fik lukket døren og var sprunget nærmest tilbage i sofaen og sad og prøvede og varme hans fødder, som var blevet kolde.. takket være hans mage drilske humør. En dyb knurren fra Ancalagon, rettet mod Lynie som tegn på at han nok skulle få tilbage mod hende.
Selv Ancalagons ravne havde brokket sig til Lynie, da hun åbnede døren da de selv sad og prøvede at få varmen og havde fløjet ovenpå da det var det varmeste rum i huset efter det lille stunt Lynie havde lavet.

Hun kiggede hen på Anca, som havde pakket sig helt sammen ind i sit tæppe og sad bare og gav hende de ondeste øjne, og hun kunne ikke lade vær med at bryde ud i grin over hans øjne.
De skræmte hende slet ikke, hun kendte ham så godt efter hånden, at der var intet ved ham der skræmte hende.
Hun sad bare og grinede, indtil han rejste sig op for at gå ud og lukke døren, og der begyndte hun at grine endnu mere, den måde han gik på, det var hylende morsomt.
Hun var dog stille da han kom tilbage og lagde sig under tæppet igen. Hun gav ham et meget uskyldigt smil, da han knurrede af hende.
Hun begyndte at nusse hans tæppe mod hans tær, så det gik lidt hurtigere for ham at få dem varmet.
Hun kravlede så hen til ham med et blidt blik og kyssede ham blidt og kærligt på munden. "Jeg elsker dig Anca" hviskede hun mod hans læber, og stønnede blidt.

Ancalagon ignorerede Lynie lidt men kunne ikke være fornærmet på Lynie i ret længe og åbnede hurtigt sit tæppe og trak hende ind til sig, så de nu sad og lignede en stor kugle af pels med noget af pelsen over deres hoveder så de kun lige havde et kiggehul.
Ancalagon brummede lidt for sig selv og begyndte blidt at kysse og nusse Lynies hals som tegn på at han havde det på samme måde som hende.
Med en hånd på den højgravide mave som blidt aede maven og den anden arm under hendes store fyldige bryster så han kunne holde hendes indtil sig. Han var ikke nøgen, da det ville være alt for koldt for ham, så de varmede hinanden gevaldig meget.
Resten af dagen lavede Ancalagon næsten ikke noget, han spiste ikke, hvis han ikke fik sin mad over hos ham da han var en meget stædig drage og ikke ville flytte sig fra den varme sofa eller skulle til at rykke på pelstæppet så det ville side ordentligt.
Heldigvis var det kun en enkel dag og temperaturen vendte hurtigt tilbage til det normale som det havde været dagen før den kolde dag og fik Ancalagon til at komme ud af sengen, ellers var han blevet i sengen, lige meget, hvor meget Lynie havde prøvet.

Hun kunne godt mærke på ham, at han prøvede at ignorer hende, men det virkede vist ikke helt for ham, for til sidst trak han hende bare ned til sig, under tæppet og begyndte at nusse for hendes hals og hendes mave.
Hun bed sig blidt i læben og stønnede. Hun lagde sig trygt ind imod Anca imens han gjorde det, bare lagde sine arme om ham, så de var tæt sammen, hun elskede at ligge så tæt, det var dog lidt vanskeligere nu, hvor hun havde den store mave, som forhindrede dem lidt i at komme så tæt på, som de plejede før hun blev gravid.
Hun flyttede sig ikke fra ham, hun blev hos ham hele dagen, dog da der skulle laves mad, gjorde hun det meget hurtigt og kom hen med maden til ham, og så snart at de var færdige med at spise, lagde hun sig ind til ham igen, under tæppet.
Hun var glad for at han kom ud af sengen den næste dag, det havde ikke været sjovt hvis han bare havde ligget i huset hele dagen, som dagen før, måske en dag, men to dage, det syntes hun alligevel ikke, der måtte også gerne ske noget, noget spændende som de andre dage, enten være ude og flyve, eller drengene på besøg, det var altid muntert, især om aften, når de havde fået lidt for meget at drikke.
Hun stod og lavede morgenmad til dem, massere af brød, smør og ost, syltetøj, hvad hun ellers kunne finde på og så noget mælk til drikkelse.
Hun stillede det hurtigt på bordet og kaldte så på Anca. "Anca, der er morgenmad"
Hun satte sig så ned i sin stol og begyndte at tage for sig af morgenmaden og ventede bare på at Anca kom.

Dog da hun kaldte på Ancalagon, kom der ingen mand til synes i dørkammen ind, ingen Ancalagon. Pludselig var der nogle stærke hænder some blev placerede på Lynies venstre kind og drejede hendes ansigt til højre og før hun vidste af det havde hun begravede sin mund om en meget hård og stiv lem som med et fast greb i hårdet på hende med en hånd, begyndte at køre ind og ud af hendes mund.
Det var selvfølgelig Ancalagon som stod i bar overkrop med bukser åbnet op foran så hans store lem var fri. Han mundkneppede Lynie i et fast tempo og tog noget brød fra bordet og tykkede på det, mens han kiggede ned på Lynie som han bevægede sit underliv op i hendes mund. Sådan fortsatte det, indtil Ancalagon ikke kunne holde morgenpresset tilbage og sprøjtede først ud i hendes mund, fylde hele hendes mund op, men rykkede så ned i halsen og fik sprøjtet den sidste lading langt ned i halsen, før han trak sig ud af hendes mund. Han bøjet sig ned og kyssede hende på panden og pakkede sit halvstive lem tilbage i sine bukser og satte sig på den anden side af bordet og tog mad til sig, "mums" sagde han og gik igang med at tage maden til sig og spiste som han plejede, med fingrene.
Ancalagon vil nok aldrig lære at spise med kniv og garfel nogensinde korrekt, Rogan havde endda prøvet at lære Ancalagon en enkel gang eller to, men havde opgivet da Ancalagon i bund og grund stadig var en fuldblods bæst i sidste ende.

Hun syntes det var lidt underligt, at Anca ikke kom ned med det samme, han plejede altid at være der til morgenmad, rimelig hurtigt, næsten før hun kunne nå at kalde efter ham.
Hun gispede da hun følte nogle hænder, dreje hendes hoved bag ved hende, så hun blev nød til at rykke lidt med, for ikke at få brækket halsen, og blev så ret overrasket over at et meget stort lem blev proppet ind i hendes mund.
Hun kom med nogle klagende lyde, da hun så at det var Anca, hvor vovede han at gøre det, og så lige når de skulle spise, men hun lod ham bare, og stønnede blidt en gang imellem. Hun kunne jo ikke rigtig sige ham imod af mange grund, og to af dem var, at han var betydeligt stærkere end hende, han kunne gøre lige hvad der passede ham, og hvis hun kendte ham ret, var han ligeglad med hvad hun sagde om det, og så den anden var, at hun elskede det jo, hun elskede ham og elskede ved ham, også selv om han gjorde det.
Hun gispede højt da han kom efter lidt, og han gik helt ned i hendes hals begyndte hun at hoste lidt, men han trak sig så ud. Hun kiggede op på ham, da han bøjede sig ned og kyssede hende på panden, gik bare over og sat sig.
Hun vende sig om mod bordet igen, da han også satte sig, hun tørrede sig lidt om munden, da meget af hans kom sad i hendes mundviger efter det.
Hun smilede bare blidt til ham da han sagde mums, og gik selv igang med at spise hvad hun havde på tallerknen.

Ancalagon spiste ret hurtigt og proppede næste stykke mad, næsten før inden han var blevet færdig med at tykke og sluge det første stykke mad. Han tog mad til sig og spiste godt i gennem til der ikke var mere tilbage at spise for ham.
Ancalagon kiggede på Lynie og et smørret smil formede sig og han prikkede 2 gange på hans venstre kind, som tegn på at hun havde noget af hans sperm siddende som hun ikke havde fået fjernet.
Derefter rejste han sig op fra stolen og nikkede til hende som tak for mad og forlod stuen for at komme i sit tøj. Da han kom ned igen, var han iført i sit normale klunds, dog uden nogen form for rustningstøj eller våben. Han havde bare noget normal stof [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.] og gik ud i baghaven, hvor hans ravne var. Hugin og Munin havde haft travl den her morgen, der havde været uinviterede fugle i 'deres' have, og havde måtte jagte fugle væk, og med jagte, slå mindre fugle ihjel og jage de større væk. Da de så Ancalagon komme ud, fløj de med det samme hen til ham og landede på hans skuldre og skrappede snaksagligt med ham, hvor han snakkede tilbage til dem, selv om de ikke forstod ham og han forstod dem, kunne det alligevel sagens ligne at de havde en samtale. Ancalagon åbnede døren til at gå ind med ravne, men lige så snart at ravne var på vej ind, begyndte fugle at lande igen i haven og så var ravne ude igen og jage de andre fugle væk fra deres territorium og da Ancalagon ikke lige sad og rande efter sine ravne, gik han ind igen og lod dem havde deres sjov.
Ancalagon vidste ikke rigtig hva' han sku' lave, så han lagde sig i sofaen med sin højre arm om bag hovedet og den venstre hånd, hvilede på hans mave.

Lynie kiggede på ham, samtidig med at hun rystede på hovedet af ham, den måde han spiste på, han spiste alt for hurtigt jo, han var et værre svin, men sådan var han bare, hun kendte ham efter hånden, og det var det hun jo elskede ved ham.
Han var så anderledes i forhold til hende, hun havde været så renlig før, men at have ham i huset, sammen med hans venner nogle gange, så havde hun ligesom bare droppet det, og det havde gjort at hun var meget mere afslappet end nogensinde.
Hun rødmede meget da hun så hvordan han prikkede til sin egen kind, for at vise at hun havde noget på sin, og da hun tørrede det af, vidste hun præcist hvad det var.
Hun bed sig i læben og grinte lidt, men uden tøven proppede hun det bare i munden og smilede frækt til ham, for at tirre ham lidt.
Hun kiggede lidt efter ham, da han gik fra bordet, hun havde altid syntes at han var en mand af få ord, men det var okay for hende, dog nogen gange kunne han godt tale meget, ikke fordi at det var sjælendt, men det var måske bare heller ikke så tit.
Da hun blev færdig med sin mad, tog hun ud af bordet og gjorde det rent.
Hun hørte lidt efter hvad der foregik ude fra køkkenet af, men ellers var hun fuldt koncentreret.
Da hun kom tilbage ind i stuen, så hun Anca ligge på sofaen.
Et smil kom frem på hendes læber og hun gik roligt over til ham, og pludseligt hoppede hun op på ham, med et ben på hver sin side af ham, og et drillende smil på læben.
"Hvad har min store drage lyst til at lave idag?" spurgte hun mens hun lod sine fine tynde fingre nusse meget blidt for hans hals, op til hans kind.
Som hun kiggede ned på ham, kunne hun ikke lade være med at blive forelsket i ham endnu engang, hun vidste ikke hvorfor, men der var bare et eller andet over ham, som hun virkelig godt kunne lide. Hun kiggede med studerende på ham, mens hun bed sig frækt i læben, som om hun diskuterede lidt med sig selv om hvor lækker han var.

Ancalagon havde fulgt Lynie med øjne som hun gik hen imod ham og sprang på ham, et smil formede sig på hans læber som hun sad der og nussede hans hals og så op af hans store skæg og op til hans kind, lagde han sin hånd på hendes og lukkede øjne og gnubbede sin skæggede kind op af hendes fine bløde hånd. Han åbnede sine øjne igen og kiggede ind i Lynies som havde et undrende blink, som om hun tænkte på noget, nogle gange ville han ønske han vidste hvad fanden hans mage tænkte på, ikke desto mindre så gav han helt automatisk svaret til hans mage som hun stillede ham, ved at havde helt ekstrem hårdt jern på som pressede på og kæmpede for at komme ud af hans bukser.
Ancalagon lagde sin frie hånd på Lynie meget store mave nu og aeede den blidt, mærkede endda et par spark, hvilket ikke var særlig underligt, da de jo som sagt var halv drage, det var nu meget mere aggrassive end mennesker.
Dog selv om han havde den vildelse formiddag jern på begrund af hans mage, gjorde han ikke noget, han ville se hvor hurtigt hun ville blive liderlig, med hans jern hårde lem som pressede på hendes underliv, så hun kunne tydelig mærke hans hårde lem.
Dog nåede ingen af dem at gøre andet, for pludselig kunne Lynie se en lille tynd pil ramme Ancalagons hals og han mærkede den ramme hans hals. Lynie fik samme mini pil skudt i halsen og to stærke men rug hænder trak hende væk fra sofaen og Ancalagon. "Fos ausul, vos ek bo!" Sagde Ancalagon og var op med det samme med i stedet for at slå en af mændene bevistløs, mærkede han, hvordan hans ben nærmest følelede som smør og han væltede omkuld med et ordentligt bump. Det havde allerede slørrede for hans blik, men han var stædig og prøvede at komme op og var nåede op på knæ med fik et slemt spark ved kæben og faldt bevistløs om. Lynie kunne lige akkurat se hvordan Ancalagon blev overtrumlet af sovemidlet og sparket kæben før medicinen tog over og sat hende til at sove.


10 Timer senere

En meget kold spand vand blev kastet i hovedet på Ancalagon og Lynie som fik det stærke medicin til at ophøre, dog de havde et meget slørret blik i noget tid.
Det bumpede godt for dem, hvilket også gav mening da de var i hver sin vogn som kørte siden om side, vognen Lynie var i, var hun omringet af andre kvinder, alle fra forskellige slags klasser, nogle rige, andre lud fattige mens andre som Lynie, havde hverken over rigt tøj eller lassede tøj. De alle var lænket til gulvet via håndledende og kunne kun lige akurat bevæge armene nok.
I den anden vogn var alle mændene, samme som hos kvinder, blandet med rige fattige og midt i mellem, alle lænket.
Ancalagon satte sig op og tog sig til hovedet og ømmede sig, "draaf tol ahraan" kom det fra ham mens han gnubbede sinflade lidt på hans hovedbund.

Hun smilede af at se ham nyde, at hun nussede ham, holde hendes hånd og gned sin kind ind mod den. Hun kunne godt lide disse tider sammen med ham, ikke at hun ikke også kunne lide det vilde, det kunne hun helt bestemt, men der var noget helt specielt over det her, det var meget intimt, stille og roligt. Hun var meget glad og taknemlig for at de kunne have disse stunder sammen.
Hun rødmede ekstremt meget da hun kunne mærke noget presse mod hendes underliv, som hun sad på hans, hun vidste med det samme hvad det var, og hun havde ikke noget imod det. Hun kunne bestemt godt lide følelsen af ham, det var hun ikke sart for at indrømme, hun skreg det nærmest hun hvergang de havde sex.
Hun kiggede ned på hendes mave, da han begyndte at nusse den, hun kunne mærke hvordan tvillingerne sparkede inde i hende, det var rart at vide at de var derinde og havde det godt, hun villet havde været ret urolig, hvis der ikke var kommet noget aktivitet fra dem.
Hun begyndte at gnide sin underliv mod hans, men det varede meget kort da der pludselig sad en pil i både Ancas og hendes hals. Hun så meget forvirret ud, ikke panisk, ikke bange, men bare forvirret. Hun tog sig til halsen, hun kunne mærke hvordan hendes krop bare blev mere og mere svag, hun kunne ikke rigtig gøre noget, da hun blev hevet ned af Anca, ikke andet en klagende lyde kom fra hende, og til sidst bare små piv, da hun så at Anca bare stadig kæmpede en smule af det han kunne, men hun kunne bare slet ikke, det måtte være forskellen på deres racer, mennesker var meget svagere end drager.
Hun kunne til sidst ikke holde sig vågen mere, hun lukkede bare øjne til sidst og lod sig falde i søvn.

Hun vågnede med et sæt og et højt gisp, da der blev hældt vand i hovedet på hende, lidt var kommet ind i hendes mund, men i stedet for at havde spyttet det ud, lige i starten, bruget hun det til at gøre sin mund lidt fugtig, den var nemlig blevet ekstrem tør, men efter det spyttede hun det også ud, hun vidste ikke hvad der helt præcist var i...
Hun kiggede rundt om sig, for at få et indblik om hvor hun var, det var stadig en smule svært at se, men hun kunne dog se at der var folk om hende, med ret feminine kroppe, så hun ville tro at det kun var kvinder.
Hun kiggede så ned da hun bevægede sine hænder, men de var lænket fast til der hvor hun var.
Hendes syn blev pludseligt meget bedre, da hun hørte Ancas stemme lige ved siden af hende, eller ikke lige, det måtte være en anden vogn ved siden af, men hun kunne i hvert fald høre ham, det var altid noget.
Hun kiggede rundt på det forskellige kvinder der var i vognen, det var en sær blanding af klasse i samfundet, men kvinderne så ikke ud til at være særlig interesserede i at diskutere klasse lige nu, mange af dem var bange, andre forvirrede lige som Lynie var.
Hun så på en kvinde over for sig, med noget langt mørkebrunt hår, hun så ud til at have en smule fatning i hvert fald.
"Ved du hvad der sker?" spurgte Lynie meget lavt.
Men kvinden svarede ikke, hun rystede bare på hovedet og lagde en finger mod sine læber, for at signalere at man skulle være stille.
Hun pegede så op til en vagt der holde øje, Lynie holde hurtigt sin mund lukket og kiggede bare ned af resten af turen.

Ancalagon fik hurtig færden af sin Lynie og kigge mod Lynie som var i den anden vogn, "Dii liin!" Sagde han pludselig prøvede at få sin hånd over til Lynie, men lænkerne var ikke lange nok. "Hey! Shut the fuck up back there!" Råbte en vagt mod vognen med mændene. "Dii lokaal, los hi bek? " Spurgte han på drakûa sproget, sit eget race sprog, så det kun var Ancalagon og Lynie som kunne forstå hinanden. Ancalagon vidste at Rogan havde nåede fremskridt med Lynie i at snakke sproget, hvilket betød at Lynie godt kunne forstå en allertiv stor del af det som Ancalagon sagde og selv kunne snakke det.
Rogan havde været meget imponeret over Lynies beslutsomhed på at lære sproget.
Dog blev fik mændenes vogns gitter et slag med et skjold af en vagt som kom op på siden hvor Ancalagon sad, "hold kæft blev det sagt!" sagde vagten og gik tilbage i geledet. Ancalagon havde knurret dyrisk til manden, som var det et vildt dyr og ikke det menneskelig Ancalagon som var fanget.
Ancalagon begyndte at lægge mærke til omgivelserne og hvor de var henne, hvilket han med det samme vidste hvor de var på vej hen. De var på vej hen mod en bare foruroligende lord som eget en arena som folk blive sat ned og så ska' kæmpe for at overleve og hvis man underholdte lorden og folk nok, blev man måske sluppet fri, dog var det kun mænd som sloges, kvinderne blev slogt videre til folk som ville betale gode penge for dem, jo yngre og højere klasse de var, jo dyrere blev de, hvilket man kunne se, piger helt ned på alderen af 10-12 år og opad var fanget og solgt.
Ancalagon kendte turen, det ville hvert fald tag 2-3 dage mere før de var henne ved stedet, så det vil være en længere tur.
Ancalagon havde prøvet og snakke til Lynie, sin mage, men havde endt med at få en stav på siden af hovedet og skudt med en af de bedøvelses pile igen og vågnede ikke op før 10 timer igen.
Nogle vagter snakkede om Lynie og om hvor meget hun ville være værd med en gravid mave og hvor meget hendes børn ville være værd, da de var halv drage, det ville være nogle værdifulde ting af have.

Det gav et ryk i Lynie da hun hørte Anca, hun kiggede straks hen hvor stemmen kom fra og et glædeligt piv kom fra hende. Vagterne var dog slet ikke glade for at Anca snakkede til Lynie, bare i det hele taget snakkede, det var strengt forbudt at snakke, men det var Lynie lige glad med nu, hun havde hørt Anca tale til hende.
Hun forstod godt hvad han sagde, og hun vidste også godt hvordan hun skulle svare ham, hun havde lært meget fra Rogan af, og lige nu kunne hun ikke takke ham nok for at ville lære hende det.
"Zu'u los flogah." svarede hun, dog med lidt dæmpet stemme så vagten over hende, ikke ville kunne høre det, men Anca ville.
"Nuz kolos nust taking mii?" spurgte hun ham, hun vidste ikke om han ville have svaret, men det kunne ikke skade at spørgere ham.
Hun gav et gisp fra sig da der blev trukket i hendes kæde og hun blev presset ned mod gulvet af vognen, det var meget hårdt for hendes mave at ligge der, presset ned,
Det var vagten over hende, han havde godt hørt hende tale til Anca, og det var han ikke synderlig glad for.
Hun blev bare holdt nede hele turen, hun havde godt lagt mærke til hvor stille Anca var blevet, de måtte havde gjort et eller andet ved ham, og det var hun ikke synderlig glad for, hun ville se om han var okay, se om hendes drage var okay, om der var kommet ham noget til, Anca var en stor stærk mand, men det betød ikke at Lynie var mindre bekymret for ham, godt nok ville Anca nok synes at det var latterligt, fordi hvorfor skulle man bekymre sig om en stærk mand som ham, men det gjorde Lynie altså.
Vagten havde sluppet lidt hen af vejen, så hun kunne bevæge sig lidt igen, og at hun ikke lagde pres på maven, det var nok det vigtigste for hende.

Ancalagon havde været noget af en pine for vagterne, for hver gang han vågnede kæmpede han eller bare var trodsig hele tiden, knurrede og greb endda fat i en af vagternes spydende og trak den ind så vagten blev trukket ind og ramte gitteret, hvilket betød de måtte stoppe for kort tid. Vagterne havde tævet Ancalagon bevistløs det stod, så blød havde løbet lidt ned af Ancalagons næse.
Ancalagon sagde ikke mere på turen, hverken spiste eller drak resten af turen indtil at han blev tvangs fodret og fik væske i sig så han ikke sultede sig selv ihjel, da de skulle bruge ham i live.
Da de endelig kom til deres destination, hold de foran et kæmpe hus, næsten slots størrelse og vagter kom travende ud og hvad lignede en kaptajn snakkede med lederen af de to vogne. Efter lidt snak blev der læset af deres last ved hjælp af et meget specielt værktøj, nogle lange metal spyd, dog i stedet for at der var et blad i enden, var der en metalhalsbånd som blev sat om halsen på fangerne, så vagterne kunne guide fangerne ud uden at blive angrebet selv og så var de også på afstand for fangerne.
Ancalagon var midlertidlig vågnet og da de med meget besvær fik trukket ham ud af vognen, havde han nærmest fået fornyet styrke og det endte med at han blev tævet bevistløs igen og et hårdt spark i ansigtet igen, fordi han havde prøvet og komme til sin mages hjælp og havde faktisk nået helt hen til hende og sagde en bestemt sætning, "zu'u fen siiv hi" og gav hende et dybt kys, før han var blevet trukket tilbage og var blevet banket bevistløs og trukket ind sammen med de andre mænd.
Lynie og de andre kvinder blev sendt ind i slottet og alle blev sat ind i et rum hvor døren blev låst bag dem og efterladt derinde.
Ancalagon og de andre mænd blev sendt til et helt andet sted bag slottet, bagved til arenaen hvor de ville blive sat i stand og klargjort til aftens første duel.

Lynie havde skam hørt hvordan Anca havde været derover i den anden vogn, hun havde hørt vagterne, som lød meget frustrede, men det eneste hun havde set, var gulvet hun blev presset ned mod hele turen igennem, nogen gange slap vagten helt, og Lynie kunne bevæge sig, men han tog så bare hurtigt fat i hende igen og pressede hende ned.

Lynie kiggede op da vogne stoppede, de måtte så være fremme nu, det kunne ikke være andet.
Vagten gav slip på hende og hun fik lov til at komme lidt op fra gulvet.
Hun blev dog forskrækket da de spyd de stak ind, så lidt farlige ud med det halsbånd der.
Hun undveg halsbåndet nogengange, men til sidst tog en af vagterne fat om hendes hals, da de vurderede hende ikke så farlig, og satte den så bare direkte på.
Hun blev så bare trukket ud af vognen, det var lang tid siden hun havde været oppe og stå, så det var dejligt, men mærkeligt, at få sine ben strakt.
Hun fik øje på Anca, så snart hun var ude, et svagt smil kom frem, han så forfærdelig ud, de havde banket ham, og det havde hun det bestemt ikke godt med.
Hun bed sig hårdt i læben da han kom hen til hende, hun nikkede bare til det han sagde og stolede på ham.
Hun sukkede blidt da han kyssede hende og hun nåede dårligt nok at kysse tilbage, før han blevet trukket væk og banket bevidstløs, der kom et lettere skræmt piv fra hende, da hun så ham ligge der, det var ikke et syn hun var vant til, ikke et hun ville blive vant til.
Da Lynie og de andre kvinder blev placeret inde i værelset, begyndte de fleste bare at gå i panik og gå frem og tilbage i værelset, mens der var nogle få der bare sad og kiggede ud i luften, prøvede at beholde fatningen, den ene af dem var Lynie, hun havde stadig håb om at Anca ville komme.
I mellem tiden måtte hun selv prøve lidt, tænkte hun, selvom det måske ikke lige gik.
Hun havde mange gange spurgt om hun måtte komme på toilettet, men de havde afvist hende hver gang, som om de godt vidste hvad hun ville derude.
Hun kiggede rundt i værelset, efter udgange, der var vinduer, men der var tremmer for, så der var ingen chance der.
Lynie var den eneste som faktisk prøvede at finde på en vej ud, mens de andre bare sad, eller gik og gjorde ingen ting.
Men Lynie gav snart også op, der var ikke rigtig noget at gøre derinde.

Lynie og de andre kvinder og piger ventede længe, virkelig længe, det var ved at bleve mørkt, skyggerne var ved at blive godt lange og månens lys, skinede ind gennem de smale vinduer og ramte Lynie i ansigtet.
Døren gik pludselig op, 5 vagter kom ind, alle bevæbnet og ikke til at spøge med, en 6 mand kom ind og satte en tønde med mad og satte tellerkner og en suppe ske ned i kødsuppen og så forlod han igen med vagterne og låste døren igen.
De andre kvinder skyndte sig hen til tønden og hældte op med suppe og spiste deres mad for sig selv, da de var kølet lidt ned. Suppen var ikke lige frem særlig var, lidt lun, men det var også det eneste. Kødsuppe var måske lige at strække det, der var næsten ingen kødstykker i baljen med suppen, som desuden også løb en smule ud af siderne, da tønden ikke var helt tæt.
Det blev sent og først da månen stod højt på himlen, åbnede døren og de samme metalstænger med metalhalsbånd for enden som hurtigt fik fat om halsene på kvinderne og pigerne, Dog Lynie var der lige en ekstra mand som holdt hende så de var sikre på hun ikke prøvede på noget.
De alle sammen blev ledt gennem mange gange, til de gik igennem en stor dobbelt dør og kom ind i et kæmpe rundt rum. For enden, sad der en masse mænd, lidt blanding i deres aldre, dog en del ældre herre, da de var nogle ret rige handelsmænd.
Først kom de helt unge frem, vakte meget stor nysgerrighed for mændene og de begyndte at bydde på pigerne til der ikke var flere tilbage. Det som mændene havde fortalt, som solgte alle kvinderne og pigerne, var meget punktlig på at de unge piger stadig var jumfruer, men var så også dyrer.
Så var det teenagerne, de gik også som en varmt brød på en søndag og så blev næste trække, til det tilsidst, var de unge kvinder og Lynies tur.
Da Lynie blev tvunget op, havde mændene nogle meget skuffet blikke, hun var jo gravid! Hvorfor i alverden skulle de købe en kvinde som er gravid, det var ekstra afgifter at hun havde et barn snart, efter at dømme på hendes mave størrelse.
Men sælgeren vidste hvad Lynie gemte på i sin mave og begyndte at forklare køberne, hvilket gjorde dem pludselig sindsyg intersseret i at købe hende. Halv drage børn, de kunne være en formue værd! Ikke mindst hvert fald dage dem fra moren og opdrage dem som kriger.
Det endte dog med at det var en yngrene herre som købte hende og havde et ubehageligt smil og blik på hende, som om at Lynie kunne se at han havde tænkt sig at bruge hende og Ancalagons børn som våben.
Lynie blev sendt væk, alene ind i et rum og lænket fast til en væg, dog sad hun blødt, for nu var hun jo købt og køberen vidste at hvis der skete noget med hendes mave, ville der være en chance for at hans investering ville gå i vasken.
Lynie fik lov til at sidde alene i et smuk og udsmykket rum med en frugtskål ved siden af hende. Hun var kun lænket om halsen og kunne bevæge sig rundt til midten af rummet, men så heller ikke længere. Døren gik op efter nogle timer og ind trådte ham som havde købt Lynie, "yes, yeees, tøs, hvor langt henne i din graviditet er du og hvad for en drage race har du horede med?" Spurgte han uden videre og stod på sikker afstand for hende så hun lige akurat ikke kunne nå ham. Han var fint og pænt klædt, kunne sagens ligne en flot prins på den hvide hest med hans flotte kropsbygning og ansigt, perfekt hår, ren hud, klare øjne, et ret sødt smil, hvis man så bag det kolde sprog han havde mod hende.