What have I done? - Ancalagon - xx

Hun var ret overrasket over ham, da han blev mere åben, et varmt blik som han gav hende lidt sommerfugle i maven og fik hende til at smile stort til ham.
Hun rødmede meget da han gav hende et kys på panden, hvad havde ændret ham sådan, var det den måde hun trykkede sig ind på ham, det måtte det være. Det var dejligt at se han også kunne være lidt blid og åben, og ikke bare den kolde drage.
Hun fik dog et undrende ansigtsudtryk da han lige pludselig bare blev sit helt normale jeg igen. Det var mærkeligt så hurtig han kunne ændre sig.
"Okay" sagde hun nikkende.
Hun holde sig fast til ham da han tog hende op i sine arme. Hun kunne godt lide at blive båret af ham, han havde båret hende et par gange nu, men det havde mest været over skulderen fordi hun løbet væk eller noget andet. Men den måde han holde hende på nu, det kunne hun godt lide.
Hun løsnede sig langsomt fra ham, da hun ikke rigtig havde løst, og lod sig så sættes ned på jorden igen.
Hun kiggede op på ham og tog hans kappe godt ind til sig og smilede taknemmeligt til ham.
Hun gemte sig lidt i kappen imens han begyndte at tage sit tøj af, selvom hun havde set ham før, var ikke stadig lidt sart overfor at se en mand klæde sig af overfor hende.
"Yay" sagde hun og pakkede hurtigt hans tøj sammen, samt hans økse og proppede det ned i posen med guldmønterne igen.
Hun kiggede op på ham og blev lidt forskrækket da han var blevet drage. "Klar" sagde hun og forsøgte at kravle op på ham, det var lidt svært, men hun klarede det til sidst.
Hun holde godt fast om ham og hans ting.

Ancalagon ventede på at hun kom op på hans ryg før han lettede. Da han mærkede hun holdt godt fast, satte han af og i løbet af meget kort tid, var de højt oppe i luften og så fløj de ellers derud af. De passerede ting dernede enorm hurtigt og alt lignede små prikker og den kolde vind forsvandt hurtigt så længere væk de kom fra bjerget.
Ancalagon fløj lige under nogle skyer så Lynie stortset kunne røre dem, hvis hun satte sig op. Han begyndte at flyve en smule langsommere da han allerede kunne se i horizonten byen hvor hun boede, så de havde ikke travlt. Lige så stille faldt han i højde og svævede nedad i et roligt tempo, til de landede lidt ude for byen, ude for folks nysgerrig blikke der sikkert ville vide hvad en drage og en nøgen tøs lavede sammen.
Han forvandlede sig, dog ikke uden at føle samme smerte som han endnu ikke havde vende sig til efter flere hundrede år af forvandling. Siden at der var så sor størrelses forskel på hans rigtige dragon form og så hans menneskeform, groede eller forminskede hans knogler og ændrede form, så rigtig mange knogler brækkede og satte sig selv på plads igen.
Da han havde forvandlede sig tilbage til menneskeform, vendte han sig mod Lynie og tog sin pose, så han kunne klæd på og stod nu igen med tøj på som den eneste af dem begge lige for tiden. Derefter tog han kappen som Lynie havde om sig og svang dem om sig igen og bar Lynie op i sine arme, nærmest havde hende puttende ind til sig mens han gik mod byen så det kun tog ham en 10 minutters gågang og endnu en gang stod de inde i hendes by hun boede i og var her han fandt hende.
Ancalagon gik bare videre ind i byen og mod hvor Lynie nu end viste ham vej til hendes hus til de stod foran hendes hus' dør. Ancalagon åbnede døren og placerede hende ned på gulvet i hendes hus og gik selv længere ind for at undersøge huset.

Da han lettede lukkede Lynie øjne tæt sammen, det var anden gang hun fløj med ham og hun var stadig ikke så vild med det igen. Hun turde slet ikke at kigge ned, det var nok det værste hun kunne, hun kiggede dog opad, kiggede bare alt det de kom tættere på.
Hun smilede da hun så tonsvis af skyer og da hun prøvede at røre en, blev hun en anelse skuffet.
Siden Lynie aldrig havde haft nogen mulighed for at røre skyerne, havde hun fantaseret sig om hvordan de var lavet og hvordan de føltes, hun havde hele tiden troet at de var faste, men da hun prøvede at røre den gik hendes hånd bare lige igennem og blev en anelse fugtig af det. Hun kiggede lidt på hendes hånd og kiggede så ned på Anca inden hun endnu engang rørte en sky, og så en til og måske lige en til, hun kiggede dog spørgende ned da de langsomt kom ude for rækkevide og så at Anca var på vej ned igen.
Hun holde sig godt ind til Anca da hun havde set ned og lukkede øjne igen indtil at de var nede på jorden og hun kravlede af.
Hun gav ham hans ting da han blev menneske igen og kiggede væk imens han klædte om, man kunne dog høre en hvis klagen komme fra hende da kappen blev taget igen, men inden længe var hun oppe i hans arme og kappen var om hende igen.
Hun smilede af hvordan han puttede hende ind til sig og hun lagde armene om hans nakke og lagde hovedet ved hans skulder og nussede sig ellers sig bare ind til ham.
Efter ikke så lang tids gåtur stod de i Doosmville igen, der hvor det hele havde startet. "Nu ikke kidnappe mig igen for en anden dusør vel?" sagde hun pjattende, der kom helt sikkert en anden dusør på hende en eller anden dag.
Hun vidste ham hurtigt de genveje man kunne tag til hendes hus og tog ikke lang tid før de var der.
Lynie gav et lille hvin fra sig da han satte hende ned i hendes hus.
Det var et stort to etagers hus, nedenunder var der stue og køkken og oven på var der værelser og et stod værelse var der også, det var hende og det havde været hendes mand.
"Øhm, jeg går lige op og skifter, du kigger dig bare rundt." sagde hun smilende og løb op af trappen 3 meter foran dem.
Hun åbnede døren til sit værelse og sank lidt ved synet. Henne i hjørnet stod stadig hendes søns krybbe. Hun tog en dyb indånding inden hun gik hen og bare tog en natkjole på, uden rigtig noget på indenunder.
"Hvis du er sulten kan jeg godt lave noget!" råbte hun til ham fra værelset af, i håb om at han hørte det.

Ancalagon fulgte Lynie med øjne da hun split nøgen løb op ovenpå, hun havde nu en god røv, kunne være man skulle mærke den lidt en dag. Han begyndte at bevæge sig længere ind, damn det sted var stort, til forskel for hans grotte han havde og selv det var stort for ham. Da han stod inde i stuen, så han en noget så behagelig stol og smed sin pels kappe på gulvet, satte sig i stolen, rettede dog lige på sin økse, så den ikke kom i vejen og satte sig til rette. Med røven i den behagelige stol og fødderne op på et bord med en dug på sad han egentlig meget godt. Lynie vil nok ikke blive speciel glad for at han havde sine slidte og en del beskidte støvler oppe på hendes pæne bord, der var også støvleaftryk af jord på hendes gulv, som Ancalagon havde gået på. "Godt, for jeg er sulten, så lad noget mad" råbte han tilbage på en lidt kommenderende måde, dog var det ikke specielt ment at lyde på den måde, dog kunne folk måske godt misforstå det.
Imens at Ancalagon ventede på at Lynie kunne tage sig sammen og starte på at lave hans mad, brugte han tiden på at se rundt i lokalet af tøsens hjem, det var tydeligt at det var en ung person der boede der, alt for mange unødvendige ting som Ancalagon ikke så som nogen praktisk grund til at have og bare var til at se på. Hvad gav gjorde det? Og sjovt nok så sad han nu og udtænkte hvor han ville stille mjødet, stedet for våbene ville ligge og hvad han ville rive ned.
En hakken på et vindu fik Ancalagon til at vende sig rundt i stolen og så hans to ravne sidde og hakke lidt på vinduet for at kunne komme ind. Han rejste sig op og gik hen til vinduet, sprede endnu mere jord og mudder på Lynies gulv. Ancalagon fik åbnede for vinduet og ind fløj Hugin og Munin mens Ancalagon lukkede vinduet igen og gik tilbage og satte sig i stolen. Alt i mens fløj ravne rundt i stuen og landede oppe på Lynies skab og kom til at vælte noget ned deroppe fra, som lavede et tungt 'bonk' da den landede på gulvet, dog gik tingen ikke i stykker. I mens sad ravnene og skrappede til hinanden, hvilket var tydeligt at de hyggede sig oppe på skabbet.

Hun himlede lidt med øjne da han råbte tilbage til hende, selvfølgelig ville den mand havde mad, men hun havde jo selv forslået det, så nu kunne hun vel bare komme igang.
Hun tog en sort silke morgenkåbe udover sin sorte natkjole og gik så ned til ham igen.
Hun fik dog noget af et chok da hun kom ned, ravne var inde i huset, væltede ting ned fra hendes skab, mens Anca sad med sine mudrede sko på bordet og havde mudret gulvet til.
"Anca, kan du ikke tage skoen af?" spurgte hun blidt og så lidt op på ravne som bare skrappede frem og tilbage, hun sukkede men sagde ikke noget til dem.
"hvad kunne du tænke dig at spise, noget kød, brød? grøntsager måske også?" spurgte hun og kiggede sig lidt rundt omkring, det var dejligt at være tilbage igen, det havde været noget af en tur.
Hun gik ud i køkkenet for at finde de fleste ting frem, dog skulle hun lige ned i kælderen for at finde maden når han havde bestemt sig, hun holde nemlig maden nede i kælderen, for der kunne det holde sig koldt.
Hun gik tilbage til stuen og kiggede på Anca. "oh yeah, øhm jeg talte jo om husly, så du kan bare gå op oven på og vælge det værelse du vil sove i, der er to og et stort, det store er der jeg sover så.. yeah" sagde hun og stod lidt akavet og smilede til ham.
"Og du kan også bare tage et bad hvis du lyster, ingen problemer" hun vidste så ellers ikke hvad hun skulle sige og ventede nu bare på at få af vide hvad han gerne ville have at spise.

Ancalagon kiggede på Lynie med et hævet øjenbryn, "du sagde ikke jeg skulle tage dem af" svarede han, det havde nok været noget så flabet, men han havde aldrig taget sine støvler af i sit eget hjem så hvad ku' forskellen dog være om man havde dem på eller ej, hvad nu hvis man skulle hurtigt ud? Så skulle man ikke sidde og fumle med ens støvler. Han tænkte sig lidt om, "Gi' mig lidt af det hele, og lav meget, er røvsulten" fortalte han hende dog løsnede han sine støvler og lod dem falde ned på gulvet fra bordet hvor hans fødder lå. Han rejste sig så op, "Hugin og Munin" sagde han og de fløj hen på hans skuldre mens han gik hen til døren, men stoppede op og vendede sig mod Lynie og gav hende et smørret smil, "det kældte dig nu bedre uden tøj" og så gik han ud af stuen og op af trappen, "hvad der nu galt med din seng?" spurgte han en smule højt så Lynie kunne høre ham. Han stod ovenpå og kiggede rundt, utroligt at den tøs havde så mange penge. Han begyndte at gå ind på de forskellige værelser, til han stod i Lynies værelse med dobbelt sengen. Han kunne dufte hende i rummet, som var hun tilstede, men det var faktisk begrund af hans stærke lugtesans, at han kunne dufte hende og.. en anden person, en mandlig duft hang stadig i lokalet. Det var godt nok ikke en duft mange andre ville fange, men det var noget Ancalagon fangede med sin næse og gik ellers igang med at tjekke Lynies rum ud, åbne skuffer, skabe rode lidt i hendes tøj. Han havde ingen fornemmelse for at det var privat og hun nok ikke ville have at han så igennem hendes ting, specielt ikke hendes tøj sikkert.
Da han stoppede forlod han stedet som det så ud, eller han havde lukket lågerne dog, men tingene inde i dem, var ikke lagt i orden mere.
Da han kom ned af træppen begyndte han at lede efter badet, "hey tøs, hvor er badet henne?!" kaldte han efter hende mens han gik rundt i hendes hus.

Et smil på kom Lynies læber, da han intet sagde til hende om at han ikke ville kaldes Anca. Det glæde hende en del.
Hun rakte tunge af ham af hans dumme bemærkning. "Men nu gør jeg, så gør det" sagde hun tilbage og smilede drillende til ham.
Hun nikkede til det han sagde. "dobbelt potion til dig så" sagde hun smilende og skulle til at gå mod kælderen for at finde det hele til deres mad, men stoppede da han gjorde.
Hun rødmede af det han sagde og rystede på hovedet af ham, men valgte så at gi lidt igen. "Det kan være du er så heldig af se mig nøgen igen... måske" sagde hun og blinkede til ham.
Hun gik ned mod kælderen men ventede lidt med at gå ned af da han kom med et spørgsmål. Hun vidste ikke rigtig hvad hun skulle sige til det.
"intet, jeg troede bare ikke du... ville have lyst til at sove i den sammen med mig" sagde hun lidt højt tilbage, inden hun gik ned i kælderen og tog noget kød, brød og grøntsager som hun havde stående.
Hun kom så hurtigt op igen, men havde ingen anelse om hvad Anca havde lavet imens.
Da han kom ned stod hun ude i køkkenet, igang med at stege nogle bøffer og gøre grøntsagerne klar, brødet tænkte hun at de bare kunne få koldt.
"Vent lidt!" kom det fra køkkenet.
Hun kiggede lige maden var iorden inden hun gik hen til ham.
"Kan du ikke nok kalde mig Lynie, jeg kan ikke lide at blive kaldt tøs... det er... så upersonligt" sagde hun og kiggede lidt ned. Nu skulle han alligevel være i hendes hus, hun lavede mad til ham og han skulle sove i samme seng som hende, det mindste han kunne gøre var at sige hendes navn.
"Kom med" sagde hun og fulgte ham ud til det store badeværelse med træ badekar. Hun gik og tog et håndklæde og rakte det til ham. "Gør dig selv ren hurtigt, der er snart mad" sagde hun og smilede til ham og gik så ud så han kunne få noget privat liv, hun gik tilbage i køkkenet og lavede maden færdigt.
Når han kom ud ville den stå på bordet klar til at blive spist, to tallerkner overfor hinanden.

Lynie havde fået et smørret smil frem da hun havde gengalt hans spørgsmål om sove i samme seng og endda at hun måske ville bare vise sig nøgen for ham igen, han havde ikke lige forventet sådan et svar, regnede bare med at hun blev fornærmet. "Fint.." svarede han lidt ligegyldigt da hun fulgte ham gennem huset og hen mod badet gik han bag hende og kiggede lidt på hendes røv, den var nu køn, en smule lille, men det var der intet i vejen med. Han tog håndklædet og kiggede efter hende og smed så tøjet og gik ind i badet og tændte for vandet. Han ravne havde faktisk fløjet hen og sat sig på hver en skulder af Lynie og flyttede sig ikke, de sad bare og kiggede på maden mens Lynie gjorde det hele klar. Det var en smule spændende for dem at se alt dem mad, specielt kødet begyndte de svagt at skrappe lidt over, hvilket var tydeligt at de gerne ville have kødet.
Da Ancalagon var færdig lod han bare sit tøj ligge, hey, det løb ingen vejne. Det eneste han faktisk tog med, var hans økse, da han gerne ville have noget til at kunne beskytte sig med. Han kom vandrende ind i stuen og duftede straks maden og fik hans tænder til at løbe i vand. Det duftede sku' godt, hun var en god kok, kunne være han skulle blive boende her i noget tid, når hun laver så god mad. Sidste gang han havde fået rigtig god menneskemad, var efter håndne lang tid siden af Rogan, da han var sammen med sin gruppe.
Ancalagon satte sig med en arm på bordet og nøgen røv plantet på stolen, undersøgtet han hvad der var af mad og tog maden med hænderne, heldigvis havde han været i bad og vasket alt snavset af sig, dog var det sikkert ikke noget Lynie var vand til, for når han havde fået maden over på sin tallerken, gik han igen med at spise det med fingrene.
Hans ravne fløj med det samme over på hans skuldre og skrappede efter at få noget kød, så Ancalagon begyndte at give små stykker til dem hver mens han selv spiste.
"Det fandme god mad" sagde han pludselig mens han tykkede på noget brød og kiggede over på Lynie.

Lynie rødmede ekstremt da han kom gående hen til maden, han var helt nøgen, men hun kiggede ikke væk denne gang, hun kiggede faktisk direkte på ham og for første gang kiggede rigtigt på hans krop. Han så nu ret godt ud, men så kiggede hun heller ikke mere, hun ville ikke være uhøflig.
Hun kiggede lidt på hvordan han tog maden og grinede lidt af det, hun havde ikke forventet af ham, men hun sagde ikke noget til det, man kunne sige at hun havde vendt sig lidt til det på den korte tid de havde.... være på tur sammen, kunne man sige, for det meste uden hun ville.
Hun tog lidt efter han havde taget lidt og begyndte roligt at spise det med det bestik hun havde lagt til dem, men det så ud til at det kun var hende som brugte det.
Hun kiggede så op på Anca da han komplimenteret hendes mad. "Var det en kompliment fra dig Anca?" hun grinede lidt "men mange tak, der er mere hvor det kommer fra" sagde hun. Hvis han blev lidt kunne hun sagtens lave mad som dette til ham hver dag, hvis det var det han ville have.
Da hun havde spist op satte hun sig tilbage i stolen og bare kiggede på Anca og hans to ravne, med et smil på læben.
"Hvornår kunne du tænke dig at gå i seng? Er du træt?" spurgte hun og så spørgende på ham.

Ancalagon havde lagt sin økse på bordet mens han gik godt igang med at spise og give små kød stykker som hans ravne spiste med velbehag, da de havde fået nok, fløj de og landede et andet sted i stuen og gik igang med at pudse sig og passe sig selv.
Ancalagon havde godt lagt mærke til hvordan hun bare havde siddet og sirret da hun kom ind, hun måtte ha' kunne lide hvad hun så, det morrede ham en smule. Han kiggede op på Lynie, så hende direkte i øjne og et smørret smil formede på sig på hans læber og så så ned igen og spiste videre. Faktisk blev han ved med at spise til der ikke var mere mad og lænede sig tilbage. "Hahaha er du så villige efter jeg knepper dig?" Spurgte han og grinte, han havde total misforstået Lynies spørgsmål da hun med sikkerhed bare spurgte hvornår de skulle sove. "Kan da bare tage dig her på bordet, hvis du virkelig trænger" drillede han og grinte stadig, hvilket fik hans ravne til at kigge hvad deres ejer grinte over. "Ah.. det var godt, længe siden at jeg har smagt så godt mad, jeg tror jeg bli'r her i noget tid" sagde han så og rejste sig op for så at strakte sig.
"Men hvis du så godt vil i seng ka' jeg da bærre dig op som du jo er så vild med" drillede han hende og smilede drilsk, han vidste udmærke godt at hun mente noget helt andet.

Hun kiggede lidt over på hans ravne som forlod hans skuldre og fløj et andet sted hen, men kiggede så hurtigt tilbage på Anca med et lidt skræmt blik og rystede på hovedet. "Nej... nej det var ikke det jeg mente" sagde hun og så lidt flovt ned og rødmede da han grinte af det. Det var slet ikke det hun mente, hun havde slet ikke taget stilling til sådan noget med ham, de havde været op og ned af hinanden i nogle dage, sovet sammen og sådan noget, men det var ikke lige sex som hun havde tænkt mest på.
Hun rystede på hovedet og kløede sig lidt på armen. "Nej tak" sagde hun, hun trængte slet ikke lige nu, lige nu var hun bare meget pinlig berørt over det han havde sagt.
Hun smilede dog lidt da han sagde at han nok blev her i noget tid. "Det er du velkommen til" sagde hun og rejste sig også op.
Hun blev dog endnu engang overrasket over det han sagde, men det var ikke noget hun blev så flov over, hun kunne meget godt lide at blive båret af ham. Hun kiggede lidt ned på rodet men valgte så at lade det blive til næste dag.
"Det må du gerne... hvis det altså ikke er til noget besvær" sagde hun smilende. Hun havde slet ikke noget imod at blive båret af ham, men sex det vidste hun altså ikke lige, måske ikke lige med det samme i hvert fald.

Ancalagon havde stadig sit smørret smil og havde det faktisk ret sjovt med at drille Lynie, hun blev meget flov over det og det var også forståeligt, dog hold det ikke Ancalagon fra at drille hende. Han gik så helt hen til hende så de var kun få centimeter fra hinanden, han placerede sin hånd på hendes røv, klemte den lidt da han så med en hånd på hendes ryg, "jup tænkte nok du havde en god røv" sagde han uden at holde noget tilbage, han løftede hende op i sin favn og så forlod han stue mens ravne lettede og flugte med deres ejer og landede på hans skuldre igen. Det tog ikke lang tid før at han stod nøgen med Lynie i sine arme og satte hende ned på hendes dobbelt seng og gik så derefter over på den anden side og lagde sig, dog kun med halv dyne over sig, da det blev for varmt for ham så. Det var også ved at blive mørkere derude, dog lå Ancalagon med armene bag hovedet i den ene side af sengen ved siden af Lynie. "Sku' underligt at ligge i en seng igen.." sagde han og vendte hovedet til Lynie, "nåh af med tøjet, du kommer til at få det alt for varmt hvis du sover sammen med mig" fortalte han, hvilket også var sandt, hans kropsvarme producerede meget højere varme end mange andre, takket været at være født som drage.
Hans ravne fløj op på skabet i soveværelse og fortsatte med at pudse sig.

Hun gispede overrasket da han lagde en hånd på hendes røv, hun kiggede op på ham og rødmede gevaldigt, men slog så hans hånd væk. "Ikke røre, ikke noget for dig" sagde hun smilende og rystede på hovedet af ham.
Hun smilede da hun blev løftet op i hans favn, endnu engang, hun havde tilbragt meget tid i hans favn, men det havde hun ikke haft nogle problemer med, tvært imod, hun kunne rigtig godt lide det, hun havde gemt sig lidt ind til hans hans nøgne bryst og nussede sit hoved mod dem med en spinden som var hun en kat.
Da hun blev lagt i sengen kiggede hun op på ham og fulgte hans bevægelser.
Hun lagde sig lidt tættere på ham da han lagde sig ned, hun kunne huske hvor tætte de havde været på hinanden når de sov på turen, så hun så intet problem med det nu.
Hun kiggede lidt undrende på ham. "hvor lang tid siden er det da du har ligget i en seng?" spurgte hun nysgerrigt.
Hun kiggede lidt ned af sig selv og nikkede. "Okay så"
Hun rejste sig op, men inden hun nåede af tage tøjet af, vandrede hendes blik rundt om i rummet og så hvor rodet det var.
"hvad har du lavet her oppe imens jeg lavede mad?" spurgte hun, hun kiggede lidt over på krybben, den havde han heldigvis ikke rigtig lavet noget ved.
Hun sukkede tungt og rystede på hovedet. "Lige meget, jeg rydder det bare op imorgen" sagde hun og tog langsomt sit tøj af og lagde sig i sengen igen.
Hun lagde sig helt ind til ham, med en arm lagt om ham og nussede sig ellers bare op af ham.
"Du er så dejlig varm" hviskede hun ind til ham og lukkede let øjne i

Han kiggede på Lynies nøgne krop og smilede, han havde helt vende sig til at se hendes krop og lagde bare en arm omkring hende og trak hende helt ind til sig og placerede sin hånd ved hendes talje. "Hm.. et par måneder, måske et halv år" tænkte han lidt og så op i loftet, som om det var meget spændende. Han rullede bare med øjne da hun hviskede hvor varm han var, men fik ikke set at han rullede med øjne og holdt hende bare ind til ham og faldt lige så hurtigt isøvn og sov til det blev morgen.
Da solen stod op lå han stadig og sov, dog havde han fået den vildeste morgen lem og ikke nok med det, havde han i løbet af natten lagt begge arme omkring Lynie og trukket hende ind til sig så hans hårde meget store lem lå og hvilede sig op af hendes inderlår.
Selvfølgelig lå Ancalagon stadig og sov, så vidste ikke en gang at han holdte Lynie så tæt og personligt indtil sig, noget som et par ville holde hinanden.
Hans ravne var allerede vågnede og skrappede lidt for sig selv og mens en sad på håndtaget og hakkede lidt på døren for at komme ud, landede den anden og tog noget af Lynies hår i sit næb og hev lidt i det, ikke så det gjorde ondt, men for at få hende til at vågne, så hun kunne lukke dem ud da de var sultne. Den stod dog klar på at rykke sig hvis hun nu rykkede sig, så den ikke ville blive mast af hende.
Morgensols stråler skinede ind af vinduet og med en skyfri himmel, skinnede solens stråler lige ind og lå og varmede både Ancalagon og Lynie op.

Hun kiggede lidt op på ham, overrasket over hvor lang tid han ikke havde sovet på en seng. "Hmm du kommer ikke til at undvære en seng i nogle dage nu i hvert fald, så du kan lige så godt vende dig til det* sagde hun smilende og lagde sit rette ind til ham inden hun begyndte at falde i søvn.
Hun vågnede op til at en af ravne rev i hendes hår, det var irriterende, men det gjorde ikke ondt. Hun viftede lidt med hånden for at få den væk, men åbnede så stille øjne og lagde mærke til hvordan de lå sammen. Hun rødmede da hun så også lagde mærke til hans lem, men hun sagde ikke meget til det, hun lagde sig bare tættere ind til ham og lod ham ligge som han gjorde, for det var meget dejligt.
"Hmm lige om lidt ravne" informerede hun så bare ravne om så de ikke begyndte at klage og vække ham, for hvis de gjorde det, ville han nok højst sandsynligt rykke sig så de ikke lå sådan længere, og hun havde altså ikke tænkt sig at undvære det lige nu.
Hun kunne godt lide hans så varme krop mod sin, hendes var bare normal varm og kold, men hans, hans var virkelig varm og det gjorde at hun var meget mere afslappet.
Efter lidt tid kiggede hun hen på ravne og sukkede. "Okay" sagde hun så og vende sig mod Anca. "Anca? vågn op, tag noget tøj på, så laver jeg noget morgenmad til os" sagde hun blidt og smilede til ham, som han lå der med armene om hende.

Ancalagon mærkede godt at noget eller nogen snakkede til ham men stønede lidt som når ikke gad op eller bare ikke var vågen, hvilket han ikke var men pludselig vendte han sig rundt i sengen, hvilket betød at Lynie blev trukket med ham og lå ned helt ind til ham igen. Med hans varme som spredte sig ud til hendes. Ravnen på sengen blev forskræktet og skrappede af dem begge og opførte sig nærmest som deres søn, for den hoppede på på Ancalagons skulder og skrappede og tappede med sit næb på ham eller også så så hev den Lynie lidt i håret, som næsten som når et barn ville have sine forældre til at give den opmærksomhed. Men Ancalagon viftede bare lidt til sin ravn som bare bakkede bagud og fortsatte sig med at prikke eller skrappe til dem begge for at få dem til at vågne op.
Ancalagon og Lynie lå nu i sådan en stilling at hans lem var kommet tættere på Lynies private dele, næsten kun nogle få centimeter fra hendes køn, men samtidig strøg Ancalagon sine fingre gennem hendes hår. Han lå faktisk ret godt.
Da han pludselig vågnede, åbnede han øjne og det første han så, var direkte ind i øjne på den nøgne Lynie. Ikke lige anede hvordan hun var kommet så tæt ind til ham, satte han sig bare op og strakte sig, til sine ravnes velbehag. "Det kunne jeg godt vende mig til igen" kommenterede han og havde tænkt på at klappe Lynie på mave eller noget, men i stedet ramte han hendes bryst og rejste sig op. Med sten hård morgen lem og split nøgen gik hen med sine ravne på armen ud af værelset og ned af trappen for at lukke dem udenfor, dog inden han kom helt ned at trappen, kom det fra ham "Gi' mig dobbelt morgenmad... Lynie" nævnte han til sidst og åbnede hoveddøren, split nøgen, hård morgen lem, da Ravne var fløjet lukkede han døren igen og gik så ind i stuen for at sætte sig i den samme behagelige stol som før og kredsede sig lidt i skæget mens han gabte.

Lynie gav et gisp fra sig da han vende sig om så hun blev nød til at følge med ham, da hun var i hans arme, men hun havde skam intet imod det, hun kunne kun lide det, at ligge så tæt ind til ham, mens han omfavnede hende. Hun ignorerede ravnene da de begyndte at brokke sig og få dem vækket, men Anca viftede dem bare væk.
Lynie kiggede roligt på Anca som han lå og sov så fredfyldt.
Hun lagde ikke rigtig mærke til hans lem, som var ret tæt på hendes underliv, men det betød bare at hun ikke rigtig havde et problem med det, især fordi at hun nød som han strøg sine fingre gennem hendes hår, det føltes bare dejligt, behageligt og afslappende.
Hun så lidt skuffet ud da han åbnede øjne og så på hende, fordi hun vidste at det bare var noget han gjorde i søvne og ikke rigtig noget han vidste af. Hun sukkede da han satte sig op.
Hun smilede lidt da han sagde at han godt kunne vende sig til det. "Gør du endelig det" sagde hun bare og satte sig op, men idet hun skulle til at sætte sig op, klappede Anca hende på brystet, hvilket fik hende til at stønne og rødme ret meget bagefter.
Hun dækkede sig hurtigt til men kunne ikke lade vær med at se på hans ret så stive lem.
Så snart han var ude af værelset tog hun kun sin sorte silke morgenkåbe på. Hun hørte lige hvad han sagde og gik så bare hurtigt ned i køkkenet og begyndte at skære mange skiver brød, mens hun satte smør, ost og sylte tøj ind på bordet.
Til sidst satte hun brødet ind samt to tallerkner og knive med til smøret og osten.
"Så er der morgenmad Anca" sagde hun og smilede til ham.

Ancalagon rejste sig fra solen og satte sig så ned på samme stol som da de spiste aftensmad, stadig nøgen og med sit pragtige hårde lem. Han kiggede kort på hvad der var af mad og hvad normale folk gjorde, med først at tage noget brød og så langsomt arbejde sig fremad, når det kom til Ancalagon, så var dragen, dyret tydeligt at se på ham, han tog bare det der nu bare lige var der med fingrene, dog brugte han kniv til smøret, hvilket var noget Rogan lærte ham for mange mange år siden. Men han fik hurtigt lavet en ret stor dobbelt sanwich som nogle ville kalde det og gik ellers bare igang med at spise den til der ikke var mere af den og gik så igang med at lave næste og fik spist den også. Først der satte han sig tilbage og kredsede sig lidt på brestkasse og rejste sig op, nøgen fra top til stå, stadig med fuld ladt lem, stod han med front til Lynie, "Jeg vil smutte i bad" sagde han og strakte sig, så alle hans muskler spændte, hvorefter han så drejede rundt på hælen og gik ud af stuen og ind hvor badet var.
Han stoppede op da han så hans snavset tøj og tog det og gik ind i stuen igen hvor han lagde det på gulvet og forlod så stuen igen uden at sige noget og gik så i bad for at køle ned da han havde det en smule varmt.
Med lukket øjne, stod han og fik kølligt vandt i hovedet, virkelig få kølet sig selv ned, hvilket var rart, bare et par gange.
Da han var færdig med at køle sig ned, var hans lem faldet til ro og, stadig nøgen, kom ind i stuen igen og satte sig i den behagelige stol igen mens hans ravne fløj ind af et åben vindu og landede foran Lynie, begge med en rotte hale i næbet som de lagde foran hende og skrappede stolt. "Ser ud til at de ville takke dig kødet igår" kom det fra Ancalagon så havde lændet hoved tilbage med lukket øjne.

Hun tog to brød over på sin tallerken og lod Anca få resten, hun behøvede ikke meget, hun holde sig til et bestemt antal for at holde sin form. Anca havde brug for noget mere fordi han var en mand, en muskuløs en af slagsen.
Hun tog noget smør og ost på og begyndte så roligt at spise imens hun kiggede lidt på ham, smilende.
Hun kiggede på ham da han var færdig og rejste sig, han ville have et bad, hun nikkede bare, ville ikke rigtig sige ham imod det og tog bare ud af bordet og ryddede op efter aftens mad. Da hun var færdig gik hun op på værelset og ryddede alt det tøj der lå og flød, han havde taget ud, op og lagde det fint på plads og rede deres seng så den var klar til næste nat.
Hun gik så nedenunder igen og kiggede lidt på det snavsede tøj der lå på gulvet, hun sukkede og lagde det så i en kurv hvor hun lagde snavset tøj som hun så ville vaske senere.
Hun satte sig i sin sofa og flød ud, men satte sig hurtigt op igen da hun hørte døren gå op til badeværelset og så en nøgen Anca komme ud.
Hun kiggede på ham som han satte sig i stolen han vidst havde fået en forkærlighed for.
Hun så på ravne der kom flyvende ind og satte sig foran hende og lagde hver deres rottehaler foran hende. Hun kiggede med det samme over på Anca, som sagde at det var som tak, hun kiggede så smilende tilbage på ravne og tog imod halerne med et let tak.
Hun lagde sig så ned i sofaen igen og sukkede tungt. "hvad kunne du så tænke dig at lave idag?" spurgte hun og kiggede over på Anca.
"Og forresten, har lagt dit tøj i en kurv, vasker det nok senere" sagde hun og smilede til ham.

Ancalagon kiggede hen på Lynie og nikkede til at hun ville vaske hans tøj, damn han skulle have taget den dusør af Lynie noget før, det ændrede sig til det bedre pludselig. "Har du mjød?" Spurgte han hende og rejste sig så og stod nøgen foran hende. Mange folk vil sikkert synes det var alt for tidlit at drikke men Ancalagon var ligeglad, og han havde nu også levet i næsten 1800 år, så han gjorde hvad det passede ham. Hans ravne fløj og på hans skuldre og han satte sig ned i sofaen og daskede lidt til Lynies fødder, for at få hende til at trække dem lidt til sig, så han kunne sidde ned. Da han havde sat sig, hoppede en af dem ned og åbnede munden, han puttede en pegefinger ind i dens mund, hvorefter den så lukkede sit næb og skrappede til Ancalgon som kløede den på næsen, han trak fingeren til sig og fuglen åbnede sin mund, hvor Ancalagon så puttede noget af fingeren i dens mund igen. Det var en leg som hans ravne godt kunne lide at lege og det var noget de gjorde ofte hvis de sad og slappede af. Den anden ravn hoppede ned fra Ancalagon på baskede sig op på Lynies ben og åbnede sin mund og foldede sine vinger ud og skrappede mod hende.
Solen stod ind af vinduet og varmede dem godt, stortset ingen skyer på himlen eller tegn på noget dårligt vejr lige forløbet.
Det travle byliv i byen de befandt sig i, var fuldt igang og man kunne høre det svagt hvordan det vrimlede med folk og folk som råbte deres vares navne og priser for at sælge det de havde.

Hun kiggede lidt tænkende og rystede så på hovedet. "Nej, men vi kan altid tage ud og købe noget hvis det er" sagde hun og smilede lidt til ham.
Hun kiggede dog lidt undrende på ham da han rejste sig op helt nøgen og gik over til hende og satte sig på sofaen, hun flyttede hurtigt sine fødder da han bede og det og så bare på som han sad der i den ene ende. Hun satte sig så op i stedet for at ligge ned og rykkede lidt tættere på.
Hun så lidt på ravnen og Anca, som proppede noget af sin finger ind i munden på den, trak den ud og gjorde det så igen. Hun kiggede lidt undrende på dem begge, hun syntes det var lidt mærkeligt, men hun havde jo heller aldrig haft... fugle eller noget, det var måske bare sådan noget de kunne lide.
Hun blev lidt forskrækket da den anden ravn kom til hende og så ud til at ville det samme, så da den åbnede munden proppede hun bare en lille del af hendes finger i dens mund og så lidt på den.
"Kan de godt lide det her eller hvad?" spurgte hun Anca
"Anca... jeg tror dine fugle er lidt mærkelig" sagde hun og grinte lidt, de var nu søde nok.
Hun kiggede op på Anca med et smil, men så ned igen på ravnen.

"Så går vi heller på en kro, meget nemmere" svarede han uden at fjerne blikket fra sin ene ravn. "Bare husk at ae dem oven på deres næb når du putter fingeren i deres næb" fortalte han hende og lige i det han havde fortalt hende det hun skulle gøre, nappede ravnen ved hende, hendes hud fordi at hun ikke aede dens næb. "Oh og de bider hvis du ikke aeer dem" tilføjet han som om det ikke var nogen big deal. "De er klogere end du tror" svarede han og blinkede til hende og aede den anden ravn på maven mens han legede med dens næb, som den morede sig meget med. Ravnen over ved Lynie begyndte at nappe efter hendes finger igen og åbnede munden så med udstrakte vinger, da den også ville lege, men var nysgerrig om Lynie var lige så sjov som dens ejer.
Han kiggede på Lynie, "så må du heller komme igang med at vaske mit tøj, så vi ka' få noget at drikke" sagde han til hende, som om det var åbenlyst at hun gik igang med at vaske hans tøj, faktisk så nød han at han havde Lynie til at gøre ting som han ikke gad. Da ravnen ved Ancalagon havde fået nok, kravlede den op på hans skulder og sad og skrappede lidt for sig selv og pudsede sig selv.
Da det pludselig bankede på døren kiggede mod døråbningen som gik ud til gangen og døren og så så hen på Lynie, "du må heller se hvem det er" sagde han og lukkede øjne og lagde hovedet tilbage med armene bag hovedet. Endnu en gang bankede det på døren, bankene var hårde og tunge.

Hun nikkede lidt til det han sagde. "Okay så" sagde hun og kiggede lidt ned på ravnen. Hun prøvede hurtigt at nusse den på næbbet, men det var allerede for sent og den nappede hende i fingeren, hun trak hurtigt sin finger til sig. "Av, det siger du ikke" sagde hun og kiggede sukkende på ravnen og rystede på hovedet af den.
Men den ville dog igen, hun vidste ikke rigtig om hun havde lyst, men gjorde det så, bare med en anden finger og huskede denne gang at klø den på næbbet så den ikke ville bide hende igen.
Hun kiggede over på Anca og nikkede. "Det må jeg nok hellere" sagde hun og smilede til ham.
Det gav et sæt i Lynie da der blev banket på døren og rystede på hovedet. "Du gør det" sagde hun. "Jeg plejer aldrig at åbne hvis det ikke er fordi jeg venter nogle gæster" sagde hun og kryssede armene. "Det kunne være jeg blev kidnappet" sagde hun og kiggede bebrejdende på ham, fordi det var det han gjorde.
Hun kiggede mod døren igen, da der endnu engang blev banket på, det måtte være en mand der bankede på. Hun kiggede op på Anca og skubbede lidt til ham med bedende øjne. "Please Anca?!" sagde hun smilende som hun rigtig bruge hans kælenavn når hun kunne.

Han gav hende et spørgerne blik og rullede med øjne, "hvorfor fanden sku' jeg åbne for din dør?" Spurgte han og kiggede direkte Lynie i øjne men kunne bare se på hende at hun bare ville have ham til at åbne. Da hun sagde at hun måske kunne blive kidnappet igen, begyndte han at grine lidt, "du er ikke så svær at finde, jeg forvandler mig bare og spiser dem" kommenterede ham og viftede sin hånd som af lægge mere tryk på. Men fandme om ikke tøsen blev ved med at tigge ham om at åbne hendes dør for en person som bankede på hendes dør. "Man ska' da også bare gøre det hele" mumlede han for sig selv og skubbede til Lynie så hun ville vælte bagud i sofaen. Han rejste sig op, nøgen som han var, gik hen til hendes hoveddør og åbnede det. "Di.. AHHHHH!" himlede en ung mand op da han først skulle til at sige noget da han så Ancalagon, men opdagede at han var nøgen og himlede op med stemmen mens han holdt sig for øjne med to store brød på hver sin sidde af sig.
"Jeg kommer for at redde den skønjumfru i nød fra dine klør, din skurk!" sagde han på en meget fin måde. "Oh great.. hey tøs, det er til dig, det er vist din forfine prins med to bøfler med sig!" råbte han ind til Lynie og drejede rundt og gik bare tilbage indenfor, hvilket fik den ungen fyr som havde prøve at redde Lynie da Ancalagon prøvede at afløse dusøren på hende med blev skubbet ned i jorden af Ancalagon, fulgte efter da han troede at Ancalagon ville prøve at gøre Lynie noget. Ancalagon satte sig ned i sofaen helt op ved siden af Lynie og lagde endda en arm omkring hende. Da fyren stod i stue med de to store brød ved hver af hans sider. Ancalagons ene ravn sad på Lynies skulder og skrappede af den nyankommende, det var tydelig at den ikke kunne lide den nye person, mens den anden ravn som sad på Ancalagons skulder, sluttede sig til sin bror og skrappede også.
"Denne knægt stod derude med båtnakke 1 og båtnakke 2 og ville gerne snakke med dig" forklarede han inden fyren nåede at sige noget. "Jeg fulgte efter denne dusørjæger for at befrie dig skønjumfru! Kom med mig og jeg ska' give dig lykke ud over dine vildeste fantasier" sagde han og stod stolt og rakte sin hånd mod Lynie.
Ancalagon troede ikke sine egne øre, den fyr som han havde skubbet ned i jorden, havde rent faktisk fundet hen til dem, fulgt efter dem? Det måtte han tage hatten af for, at han kunne følge med dem da han fløj, var en svær kunst, "hah, knægten er sku' vild med dig" sagde han pludselig da han indså hvorfor fyren havde fulgt efter dem og det var tydeligt at se på fyrens kropsholding og tøj, han havde klædt sig ekstra flot og fin for at imponere Lynie.
Ancalagon fik en djævelsk idé, det var nok dragon i ham som tog over, men da han så hvor fyren reagerede på at Ancalagon sagde at han var vild med Lynie, fik Ancalagon til at placere en hånd på Lynies kind og vendte hendes ansigt mod Ancalagons og så kyssede han hende dybt og langt. Han trak sig tilbage igen og havde et smørret smil og som han gættede på, kunne fyren slet ikke have det og så helt i chok ikke vidste om han skulle trække sit sværd for at kysse pigen han prøvede at score eller om han skulle udfordre Ancalagon til duel om Lynie, hvilket han valgte.
"je-jeg.. Jeg udfordre dig til duel om den skønjumfrues hånd!" sagde han og gik direkte hen til Ancalagon som stadig havde et smørret smil og slappede hans ansigt med en læder hanske.
Det så Ancalagon ikke lige komme og kiggede på fyren, havde den knægt lige udfordret ham til duel? Selv om det ville koste knægten livet? Han var sku' dummere end Ancalagon troede.

Hun smilede bare til ham, hun vidste at hun ville få ham til det hvis hun bare blev ved med at plage ham, for han gav sig bare til sidst for at få hende til at holde kæft.
Hun lagde hovedet lidt på skrå "Så du ville faktisk komme efter mig? Det er meget sødt af dig" sagde hun smilende "eller er det bare fordi du ikke kan undvære alt det jeg gør for dig lige nu?" hun grinede lidt.
Hun væltede i sofaen da han skubbede hende da hun fik ham til det, hun smilede nu bare af det.
Hun kiggede efter ham som han gik ud og åbnede døren, hun kunne høre en mand stå derude, og straks kunne hun kende stemmen, det var ham for nogle dage siden, lige da Anca havde taget hende til fange, han havde prøvet at få hende væk fra Anca. Hun sukkede, det var et dårligt tidspunkt han kom på, for de havde faktisk fundet ud af det med hinanden og Lynie syntes at de havde det ret godt sammen.
Hun sukkede da hun kunne høre Ancas stemme, kalde hende tøs igen. "Anca! lad vær med at kalde mig tøs, jeg kan ikke lide det, hvis jeg skal vaske dit tøj og lave mad til mig er det mindste du kan gøre er at kalde mig Lynie!" råbte hun til ham og så ondt på ham da han kom ind igen.
Hun så på den anden mand og hans to fyre ved siden af sig og et bryn blev hævet. Hun rykkede lidt tættere på Anca da han kom hen og lagde en arm om hende.
Hun blev ret forvirret af det de begge to sagde og rystede på hovedet og krammede sig lidt ind til Anca. "Øhm, jeg har det altså fint her, han gør mig intet" sagde hun og kiggede lidt undrende på manden foran hende, hvorfor havde han fulgt efter dem, det var da fuldstændig tåbeligt.
Det slog hende dog først at han selvfølgelig var vild med hende, da Anca sagde det til hende, hun kiggede på Anca og rystede på hovedet. Hun kiggede så på manden bagefter og kunne se at Anca havde ramt plet. "Øhm... undskyld.... men du er ikke rigtig... min type?" sagde hun og trak lidt på skulderne.
Hun gispede dog lidt da hun kunne mærke Ancas hånd mod hendes kind, dreje hendes ansigt og med et var hans læber mod hendes, hun stønnede lidt og kyssede så med, hun kunne ikke lade vær med at nyde det, men inderst inde vidste hun godt at Anca bare gjorde det for at provokere... eller gjorde han. Hun sukkede da han slap hendes læber, hun kiggede kort på ham, med kiggede så ned med røde kinder.
Lynie kiggede dog hurtigt op da manden som var så lille i forhold til Anca, faktisk udfordrede ham til duel. Hun rystede på hovedet og rejste sig op for at gå ind foran manden.
"Det er nok ikke lide den bedste ide du har fundet på, desuden har mig og Anca fundet ud af det sammen, vi har det fint, du kan godt gå nu, mange tak for din hjælp" sagde hun lidt irriteret, hvis han villet havde hjulpet skulle han havde gjort det dengang hvor han havde chancen, men nu var det altså for sent.
"Jeg vil ha du går ud af mit hus og lader Anca og mig være i fred" beordrede hun, men hun satte sig så tilbage i sofaen og kiggede op på manden og forventede at han snart ville gå.