Burning flames - Jazmin

Caroline var taget til Sunfury. Der var så mange gode venner her, og også en del hun ikke gad støde ind i. Men det var til en anden god fortælling. Caroline havde været oppe og hilse på Andrea. Snakket ud omkring hendes følelser, tro det eller ej. De havde mere end en person de begge holdt af. Så det gjorde de også havde lært at blive mindre frusteret over de mindede så meget om hinanden.
Caroline havde ikke besøgt Fay længe, og syntes nu også det var på høje tide. Så hun stod ude ved døren og bankede på inden hun trådte indenfor. Hjertebanken afslørede der var nogle hjemme.
"Fay det bare mig. " Sagde hun med en lettere høj stemme. Der var et stort smil på hendes læber - et smil ingen havde set så længe igennem meget langtid. Det var fyldt med menneskelighed og glæde. Alt det hun troede, at hun aldrig skulle se ved sig selv igen. Så hun var mere end bare glad. Okay hendes smil var et tydeligt forelsket smil. Hun var glad og oppe i de lyserrøde skyer, men hun på grund af Rowan.
Hun var i ført en sort kjole der gik hende til knæene. Håret var sat op i en mere rodet knold, men det så ret så pænt ud.
Hun lukkede døren bagved sig og vendte sig om da Fay trådte frem. Eller den person hun troede var Fay. Hun kendte til Jazmin og Fay var tvillinger - og havde da nok muligvis mødt Jazmin. Noah havde også fortalt om hende. Så det var ikke fordi, at hun var ukendt. Hun regnede bare ikke med hun ville møde op, når hun ellers kaldte på Fay. Hun gik med hurtige skridt hen og omfavnede Fay.
"Det så længe siden. Jeg beklager, jeg har været en smule travl." Hun smilede stadigvæk da hun trak sig tilbage. Færten af varulv eller mere specifik Rowan hang over hende.
"Jeg har omsider mødt den person jeg vil forbinde med min soulmate.. han er helt fantastisk. Jeg er så glad!" Smilede hun stort.


@Jazmin

Jazmin og Fay boede ikke rigtigt sammen længere. Det var en del tid siden at Jazmin faktisk havde set noget til hende.. Hun var som forsvundet fra overfladen, men hendes adresse var her stadig.
Jazmin var ved at trække kjolen overhovedet, da en ukendt person trådte ind af døren.
Både stemmen, og ikke mindst synet var intet hun havde set før. Jazmin trådte en anelse tættere på.
Lugten af Rowan fik hende straks til at blive irriteret.. Det var Caroline. Egentlig havde hun aldrig mødt hende før, men tanken om en anden kvinde var sammen med hendes mand. Jazmin var stadig besat af Rowan, udanset hvor meget han gerne ville have hun gav slip på ham, var det bare ikke muligt.

Af ren refleks og ikke mindst irritation over at Caroline kaldte Rowan hendes soulmate, greb Jazmin hurtigt fat i halsen på hende, og skubbede hende imod døren, der var gået i, igen.
'' Jeg er ked af at sige det pigebarn. Men Rowan bliver aldrig din soulmate. Et crush er okay, men han bliver aldrig din kære. '' Jazmin slap hendes hals. '' Og du kommer aldrig til at være hans elskede. Uanset hvor meget han benægter det, vil en del af hans hjerte altid elske mig. Jeg er hans soulmate, og det er intet du kan ændre. '' Jazmin kiggede hende direkte i ansigtet.
'' Og Fay, bor her ikke længere. ''.

Der var noget anderledes. Og det gjorde Caroline havde lugtet lunten til at dette ikke var Fay, men før hun nåede at reagere havde Jazmin grebet om hendes hals og skubbede hende op af døren. Caroline lyttede til hvad hun sagde, og hævede let på det ene bryn. Hun ventede på Jazmin slap hendes hals, og trådte tættere imod Jazmin. Et lille fnøs slap Caroline.
"Jeg er ligeglad med, hvad du tror. Hvad du mener. Du kan ikke bestemme, hvordan Rowan skal føle om dig, og jeg kan ikke bestemme om, hvordan han skal føle om mig. Kun han ved det. Du må være crazy besat, hvis du sidder her og venter... Rowan er yderst loyal, så, hvis han er gået fra dig... så må du have dummet dig pænt meget søde skat." Svarede Caroline Jazmin igen. Vold var normalt en løsning Caroline brugte, men ikke denne gang. Rowan havde ændret hendes personlighed til noget bedre af sig selv, hvilket viste sig at være en god ting. "Fay er her ikke, og jeg har ikke mere at tale med dig om. Medmindre du har et problem du vil have afsluttet?" Spurgte hun let Jazmin med et hævet bryn.

'' Hvis du tror, du kan træde ind i et hus, og fortælle mig hvordan min elskede leve sit liv? Så tro om. Du kommer aldrig til at kende den mand, så godt som jeg kender ham. Alle hans svagheder, alle de stærke sider han besider. Du vil være intet i forhold til mig. Forsøg at påvirk manden, men du er kun den samme som mig. Du vil være sammen med andre mænd. Jeg valgte ikke at gøre det af egen fri vilje. Tro mig. Jeg elsker den mand, højre end nogle andre. Vi skulle skabe en familie sammen, med han mener et enkelt kys med en anden person er utroskab. Held og lykke siger jeg bare. Så snart du sætter en finger på andre, vil han aldrig kunne tilgive dig. Og ikke mindst, kommer du aldrig til at være Joshuas mor. Rowan ved godt hvad det indebære at få en anden kvinde i sit liv. Så tager jeg min søn tilbage. Som var Rowan aldrig eksisterede i hans liv. '' Jazmin var rasende..
'' Og nej. Fay bor her ikke mere. Hvis hun havde elsket dig nok, var hun blevet.. Men hun er rejst. Rejst langt væk fra de skabninger i den her verden. Jeg er valgt at blive, af en grund. Min søn og Rowan. Hvis hun kommer tilbage, vil det kun være et held. '' Jazmin smilede til Caroline. Fay elskede ikke ret mange, hun var trods alt Jazmin tvillinge søster, så de minde utroligt meget om hinanden. Der var meget få mennesker, de lod komme ind på deres liv.

Caroline var lige ved at gå. Hun kunne bære en jaloux kvinde, men så snart hun sagde Caroline ville være sammen med andre stoppede hun op. Let vendte hun sig om imod Jazmin med et koldt ansigt, let løftede hun et bryn. Dog lod hun kvinden rase inden hun gik op foran Jazmin så de to stod mindre end få centimeter fra hinanden.
"Se. Du tror jeg er som dig. Kyssede du en anden? Så forstår jeg godt, at han skred fra dig. For sådan nogle typer er ikke værd at samle på. Du ikke engang værd de kalorier jeg brænder på at tale med dig på." Svarede Caroline irriteret tog hun en dyb indånding.
"Måske smuttede Fay på grund af dig? Jeg bebrejder hende ikke, enhver person bliver før eller siden deprimeret af dit selskab. Ikke underligt at du er så ensom, at du tror du kender alle omkring dig. Men søde skat, prøv at åbne øjne udover din egen næsetip, og du vil finde ud af, at du ikke kan kontrollere folk som det passer dig." Tilføjede Caroline en anelse spydigt. Hun stod og diskuterede med en misundelig ensom kvinde, og hun ønskede ikke at diskutere med hende - men det var bare så let. "Rowan fortjener bedre end dig.. bedre end mig.. kan du ikke fatte det?" Spurgte hun så, og trådte et par skidt væk.

'' Hvis han fortjener bedre end dig, hvorfor forsøger du så Kære? '' Hun kunne ikke andet smile over den sætning.
'' Hvor mange gange, gik du ikke tilbage til Nicolas? Jeg har ondt af alle de mænd der har elsket dig. Du ender vel tilbage med ham igen, og tilbage sidder en Rowan der måske gav sit hjerte lidt hen imod dig. Du kommer til at såre ham, er det ikke bedst blot at lade ham være? '' Jazmin kunne virkeligt ikke lade være med at smile så meget, som hun gjorde.. Det var ret morsomt at Caroline lige havde sagt, hun selv ikke var god for ham, men alligevel forsøgte hun da.

Caroline fnøs let. Og trykkede let på Jazmins ord. Hendes smil gjorde Caroline rasende. Til sidst kunne Caroline ikke andet end at løfte hånden og placerede en lussing på Jazmins kind.
"Du ved intet om mig. Ja jeg har en fortid, jeg har elsket Nicolas. Men jeg elsker Rowan nu, og intet kan få mig til at give op på ham. Jeg ville i hvert fald ikke give ham op fordi en snoppet lille dæmon tøs tror hun ejer verden." Vrissede Caroline og kunne mærke, hvordan hendes øjne blev røde ved hendes vrede vækkede hendes vampyriske side. Ikke en side hun ønskede at lukke ud i legen. Caroline kørte en hånd igennem sit hår og så Jazmin i øjnene. "Hvorfor kan du ikke bare acceptere, hvis han er glad?" Spurgte hun og så yderst nysgerrig på Jazmin. "Er du virkelig så egoistisk?"

'' Jeg er hverken egoistisk eller noget andet. Men jeg ved hvad der tilhøre mig. Og det giver jeg simpelt ikke slip på. Hvis du spørger Rowan om han stadig har noget for mig, vil han enten lyve eller fortælle sandheden. Og du ville blive såret at begge dele.. Men værsgod med at elske en der ikke gengælder det. ''

Caroline rystede opgivende på hovedet af Jazmin.
"Du er jo vanvittig? Tror du seriøst du kan eje ham. Han har sku da lov til at gøre som det passer ham. Jeg vil ikke svare på om han har noget for dig, hvis han har, så er det hans følelser. Du kan ikke bare tvinge ham til at have følelser for dig og være alt vidende. For du ved jo ikke en skid Jazmin?" Svarede Caroline. Caroline burde virkelig gå nu, ellers ville hun ende med at få et vredes udbrud, og de endte altid med at nogen døde - og det var måske ikke ligefrem det hun var ude på. Hun ville egentlig bare have snakket med Fay, intet andet. Caorline rystede på hovedet.
"Husk på det, han er ikke et trofæ du bare kan vinde." Tilføjede Caroline og vente ryggen til Jazmin. Caroline knyttede nævnerne sammen for ikke at få et udbrud. Neglene borrede sig i hendes håndflade, imens hun prøvede at holde sig selv i kontrol. Men Jazmin var ikke andet end en totalt dum person der ikke vidste bedre... og det kunne Caroline bare ikke holde ud.

'' Gå tøs. Jeg har intet andet at sige til dig, end at du aldrig får ham. Og det ved han også selv. '' Et smil satte sig blot på hendes læber, og ventede blot på Caroline bevægede sig ud af døren.

Caroline tog fast i døren og vendte sig imod Jazmin.
"Aldrig er sådan et stærkt ord, når jeg allerede har ham. Men måske kan han finde noget nyt hos mig. Loyalitet, noget ægte.. jeg forventer ikke du forstår. Men hvis jeg ser dig igen, så skal du passe på." Med de ord forsvandt Caroline ud af Jazmins dør, og gik afsted. Hun skulle alligevel tale med Andrea så.