Can you Help-Olivia

Tid: 09:00
Sted: i en gyde i Shadowflame
Omgivelser: hende og Julia
Påklædning: sådan har ser læderjakken ud https://2img.net/h/oi57.tinypic.com/2v2yyl4.png
og et stramme sorte bukser og sorte høje hæle.

Mercy var på vej hjem, fra sin morgen runde man kunne også kalde det for en morgen gå tur. Mercy havde tit behov for at komme ud for ellers dvælede hun ved de triste minder som hun plejede at drikke væk om aften når hun havde lukket sin butik. Solen skinnede og gav hende hovedpine, men hun sagde ikke noget. Folk omkring hende betragtede hende svagt, nogle fandt hende tiltrækkende og andre stirrede bare på kvinden med højehæle og den tæt siddende læderjakke. Hun lyttede svagt til sine sko som klikkede hen af jorden for hvert skridt hun tog. Hun boede vist idet man godt kunne kalde Sunfurys dårlige kvarter. Hun havde sin egen butik, men solgte tyvegods. Mercy vidste at vis hun blev taget idet ville straffen blive stor, men hun var ligeglad hun var allerede blevet staffet og man kunne ikke staffe hende hårde end det hun var blevet. Hendes eneste ene taget væk fordi hendes forældre ikke ville have at hun skulle være sammen med hende. Hun blev afbrudt af sine tanker da et skrig brød igennem den gyde hun var lige ved at gå forbi. Den var mørk og skummel, men noget sagde hun genkendte det skrig, men det kunne jo ikke være Julia for hun var i Doomville. Hun løb ned i gyden, tidsvnok til at se en mand stikke hendes elskede et par gange den ene gang på armen og den anden  ramte maven. Et vild brøl undslap hendes læber i det hun greb en kniv som hun havde haft i lommen. Han skulle ikke slippe afsted med det og i vrede greb hun ham omrking hans hals inden han nåede at reagere ” måske du skulle lege med en på din egen størrelse” sagde hun koldt og advarende hun havde presset ham op af væggen og brugte hendes krop til at holde ham fastlåst op af væggen. Hun var vred og hendes øjne blev blå og vis hun åbende munden igen ville hendes evne træde i kraft. Det var godt nok den blå røg og det havde hun ikke lyst til for hun ville ikke æde hans rådden sjæl.
For at understrege at han skulle forsvinde, borede hun spidse af kniven i hans håndflade og prikkede ham i hånden inden hun borede den helt igennem og med en enorm kræft rev den op igen, han skulle ikke havde det for blidt ” vis jeg ser dig igen så lover jeg dig at kniven af den sidste ting du får at se” sagde hun. Manden fattede åbenbart en hentydning for han forsvandt.
Mercy skyndte sig ned til Julia og hun løftede hendes hoved blidt ” kig på mig” sagde hun og prøvede på at bevare roen, men inderst inde var hun ved at gå i panik Julia kiggede på hende og man kunne svagt se en genkendelse i hendes blå øjne ” Mer..cy?” spurgte Julia. Mercy satte sig ind over hende og med hendes lyseblå øjne kiggede hun ned på sin elskede. Mercy havde aldrig troet at hun skulle se hende igen. Mercy var i gang med tjekke sårene og det så ikke godt ud med mindre de blev syet. Sårene var dybe. Hun løftede igen hovedet og skilte hendes læber. Vis man var hurtig ville man opfange den orange tåge som søgte over i den anden kvindes mund. Tårende trillede ned Mercys kinder, og når hun var følelsesmæssig ustabil havde hun svært ved at styrer evnen og det var især ikke godt når hun brugte den orange tåge. For det betød hun mistede bevidstheden, hun havde brugt den en gang før, men det kunne hun ikke huske for der havde hun også mistet sin bevidsthed. Tågen blev ved med løbe ned i Julias mund og hun mærkede hvor fjern hun blev og til sidst faldt tungt ned over Julias krop. Mercy havde igen mistet bevidstheden.
Julia betragtede hende, men flyttede hende ikke, men vis hun skulle ligge her længe med Mercy på sig så mistede hun sikkert også  bevidstheden pågrund sårene.

Olivia var kommet her til for at finde mere mad, der var ikke meget tilbage i den lille befolkning der stadig var tilbage hvor hun borede, hun havde ikke fundet meget måske en hele kanin, men det var beder end ingen ting i hendes hoved.
Olivia gik stadig rundt i det samme tøj som hun altid gjord, de meget slidte støvler som måske kunne holde til nogen dage endnu men så heller ikke mere, også det alt for store sorte bukser som havde fået flere huller igennem tiden, hun gik stadig rundt med en masse urter i bukselommerne for hun viste aldrig hvornår hun fik brug for dem, så havde hun sin læderjakke på som havde tilhørt en mand, hvis hun huskede rigtig eller var det en død kvinde hun havde taget den fra, inde under jakken havde hun sin mærke brune top, en top som kun bækkede hendes bryster og de fleste af hendes ar, men kunne dog stadig se et ar ved hendes mave som gik ned til hoften og længer ned endnu, det var ikke et ar hun var stolt over, men et ar som havde givet hende minder som hun ikke ønskede at havde, men minder som havde betydningen for hendes fremtid.

Olivia fladt over på kvinder, det så lidt underligt ud fordi den ende lå på ryggen på jorden og så ud til at havde brug for hjælp, og den anden var oven på hende, hun gik hen imod dem med langsomme skridt, hun ville ikke åg for hurtig for tænk hvis kvinden som lå øverst allerede var i gang med at hjælpe så ville endnu en som bare kom gående give problemer, men da hun så at kvinden som lå øverst også faldt sammen løb Olivia hen til dem.
Hun kiggede ned på dem og så hvordan de havde smerter, hun tog roligt fadt i kvinden som var fladet sammen og rullede hende om på ryggen, hvor efter hun tog sin læderjakke af og lade den under hendes hoved.
Nu kunne man roligt se flere af hendes ar ned af hendes arme, men hun var ligeglad hun havde andre ting at tænke på, hun havde to kvinder som havde brug for hendes hjælp, og det skulle gå hurtig hvis de skulle overleve.
Hun kiggede på en anden kvinde og så sår som havde brug for hjælp med det samme, hun tog sine hænder ned i sine lommer og fandt en masse urter og lade dem roligt på jorden, hvor efter hun maste dem imellem sine hænder, hun så roligt på kvinden med såret og sagde med en kærlig stemme, "Rolig dette vil både hjælpe på dine smerter men de ville også hjælpe dig af med bakterie som ikke skal være i din krop, bare lig stille" hun lade urterne på såret og smilede svagt.

Mercy faldte blidt ned på jorden da den fremmede kom for at hjælpe, hun ænsede ikke hvor hun var eller hvad der skete omkring hende det eneste hun så var minderne som hun prøvede på at glemme, men lidt efter var alt blevet sort og hendes øjne lukket. Julia betragtede kvinden som var kommet med store øjne det var tydeligt at hun ikke var tryg ved situationen og at hun troede at den fremmede ville gøre hende ondt, men det var lige end til hun så urterne ” jeg ved ikke hvad der skete hun reddede mig også besvimede hun” sagde Julia og lagde så stille hun kunne kvinden virkede god nok, men bortset fra hendes tøjstil. Det var faktisk mærkeligt at hun tænkte over den fremmedes tøjstil, måske var det fordi tøj på en måde gjorde hende tryg. Hun var kommet for at finde Mercy hun var stukket af fordi hun savnede Mercy, men hun havde ikke regnet med havne i denne situation og da slet ikke med en besvimet Mercy og en fremmede kvinde, men her troede hun at hun kunne slippe billigt,  men det fandt hun drog ud af ikke var tilfældet og endt i en gyde med en der ville have de penge hun havde taget med fra sine forældre, taget med var nok så meget sagt hun havde stjålet dem. Julia rynkede svagt på næsen da hun fandt det en smule underligt at en fremmede kvinde kom for at hjælpe hende. Hun lod hende putte urterne i sårene og da det var gjort prøve hun at få opmærksomheden fra hende og over på Mercy ”” tror du hun er okay?” spurgte hun og betragtede Mercy så godt hun kunne. Det undrede hende at hun følte sig så frisk taget i betragtning at hun faktisk havde nogle dybe sår.  Julia  anede ikke hvordan det var sket, men lige pludselig var Mercy bare besvimet.
Julia havde ikke lagt mærke til den orange tåge som røg ud af Mercys mund og ind i Julias, men hun havde også svært ved at holde sig vågen det ville sige lige end til Mercy faldte om på hende. Det var først nu det gik op for hende at Mercy havde reddet hende og tårene begyndte at trille ned af hendes kinder. Hun måtte op at sidde og hen til Mercy for at se om hun var okay for hun kunne ikke bære at Mercy havde det dårlig på grund af hende, hun satte sin hænder i jorden og ville den fremmede ikke stoppe hende havde hun sat sig op.

Olivia så hvordan kvinden hun hjalp så på den anden kvinde, hun smilede svagt og sagde med en rolig og blid stemme, "Hun skal nok komme til kræfterne igen, hun har bare brug for en godt søvn men også nogen urter" efter hun havde lagt urterne i såret tog hun igen hånden ned i en af sine lommer og tog noget som lignede et stykke stof op, hun brugte tit dette stof på folk som havde forblødningerne eller andre sår, det var også blevet gjort ret så det var klar til at hjælpe en ny, hun tog det roligt rundt og kvindens sår så urterne ikke kunne falde ud, de skulle sidde der i noget tid enden hun tog den væk for at ranes huden men også såret.
Hun kiggede på den anden kvinde som hun ikke havde hjulpet endnu, hun kiggede svagt på hende og sukkede, men tog sig hurtig sammen, igen tog hun sine hænder i sine lommer og fandt de urter hun skulle brug, hun fandt en vandflaske frem hun havde i sin læderjakke, hun tog urterne ned i vanden og rystede de ting sammen med vandet, hvor efter hun satte sig bag ved kvinden som hun var ve dat hjælpe, hun lade kvinden og af sine knæ så hun næsten sad op af Olivia, hvor efter hun åbne kvinden mund og prøvede at så vandet og urterne ned i hendes mund, imens hun gjord alt dette sagde hun roligt til den anden kvinde som prøvede at komme op at sidde, "Lig stille, hvis du besværer dig for meget besvimer du ligesom din veninde hun så over på kvinden som lå op af hende, hun så roligt på hende så roligt som en mor ville gøre, "Jo navnet er Olivia og jeg vil jer intet ondt" hun kiggede over på den anden kvinde som hun havde lagt urter på, det blide blik som kom fra hende, var venligt og roligt.

Julia var blevet stoppet i sit foretagne og måtte pænt lade sig falde på jorden igen hun betragtede igen Mercy, men så popede et nyt spørgsmål frem ” vi kan da ikke blive liggende her? ” spurgte hun og nikkede tilfredst. Bare sove hvor længe skulle Mercy sove og det hele virkede så forkert og nu blev hun altså nød til at sætte sig op hun kunne da ikke blive liggende på den kolde jord som hun gjorde nu de blev da nød til finde et sted. Så vidt hun huskede var Mercys butik ikke så langt her fra måske de kunne tage der over, men hvordan kunne hun ikke regne ud. Hun rynkede igen på næsen. Hvordan skulle den fremmede  alene kvinde alligevel få dem der hen. Hun måtte op og hjælpe, men det blik hun fik turde hun ikke gøre noget. Det mindede hende så meget om hendes egen mors blik selvom hun aldrig hjalp når hun kom til skade, men vis de havde fået vide at hun skulle ligge stille så skulle hun for ellers brød heleved løs. Desuden ville hun ikke miste bevidstheden så måske de skulle vente til Mercy vågnede og derefter gå tilbage. Kvinden sagde ikke meget om hvor længe Mercy skulle sove og det gjorde bare Julia mere bekymret og hun tørede hurtigt sine øjne med en håndfalde. Hun anede ikke hvordan de skulle komme her fra, men de kunne da ikke blive ” hvor længe skal hun sove?” spurgte hun og hun lød næsten som et barn det var utåldmodig og ikke kunne vente. Hun nikkede svagt til hilsen da Olivia præsenterede sig. Hun nikkede også til at hun ikke ville gøre dem ondt for det havde hun allerede fundet ud af at hun ikke ville og det kunne man se  ved at hendes øjne ikke var store mere ” jeg er Julia Morrison og hende den besvimede er Mercy Price” sagde hun og ville gerne havde givet hånd vis ikke det var fordi hun havde travlt med Mercy. Hun smilede svagt og lukkede øjnene i imens hun gav sig til at tænke hvordan skulle de komme her fra de kunne jo ikke ligge her hele dagen.

Olivia kiggede over på Julia for at se om hun lade sig ned igen, som Olivia havde sagt hun skulle gøre, det var ikke fordi hun ikke vil havde at hun satte sig op, det var bare mere for ikke at få hendes hjerte til at pumpe alt for meget blod rundt i hendes krop, og slet ikke når hun havde et kæmpe sår som ikke var færdig behandlet.
Hun smilede hurtig til Julia for at vise at hun ikke skulle være bange for at hvad hun gjord ved dem, dog sagde hun roligt til Julia "Bare rolig, vi kan flytte os når din veninde har drukket dette her væske, men som det ser ud nu går det ikke så hurtig" og hun havde ret Julias veninde drak skam væsken som hun havde lavet til Julias veninde, men hendes veninde drak det bare meget langsomt, den det vigtigste var at hun drak det.
Olivia kiggede over på Julia igen og smilede sødt so men mor normalt gjord til sine børn, "Hun sover til hendes krop siger det er nok, hun har brugt meget af hendes energi på at hjælpe dig, så hun skal til kræfterne igen og det kan tage tid" hun kiggede på hendes veninde igen som var ved at havde drukket færdig, det var dejligt at se at hun kunne drikke færdig, så viste hun at Julias veninde nok skulle klarer det.
Hun smilede til Julia og sagde roligt til hende "Hyggeligt at møde både dig Julia og når Mercy vågner er jeg sikker på det også er hyggeligt at møde hende, men du må gerne sætte dig op nu, så kan de være vi kan komme videre, så vi ikke skal sidde her helle aften og natten med" hun stillede sig op og man kunne se hun manglede en masse urter i sine bukser, men hun skulle nok finde nogen nye når hun engang kom hjem til alle de andre fattige, hun kiggede ned på Julia for at se om hun kom op af sidde for der efter få at se om hun kunne gå selv eller om hun skulle havde hjælp.

Julia nikkede svagt, det var vel et godt tegn for det betød at Mercy ikke var alvorligt skadet, men hvordan kunne hun besvime. Hun betragtede Olivia og nikkede hun var glad for at nogen var kommet for at hjælpe dem, faktisk lignede denne del af byen et sted hvor man ikke hjalp hinanden. Hun kiggede tænksomt i luften og det varede ikke længe før hun satte sig op og ganske kort efter, med lidt besvær rejste sig for at være tæt på Mercy. Hun kunne stadig ikke tilgive sig selv for at havde bragt Mercy i fare. Hun nåede da ikke at tænke længe over det for der skete noget.
Mercy rykkede svagt på sig og lavede en form for smaske lyd, hun smagte svagt det der var sendt ned igennem hende hals. Hun vidste ikke om det var noget farligt og med et ryk var hun oppe for finde sin kniv. Hendes krop var stadig i forsvarmode og hun kunne slet ikke lige med det samme se at den fremmede hjalp. Hendes øjne blev blå og hun pegede kniven på den fremmede som hun havde lagt op af ” sagde jeg ikke til jer at i skulle lade os være?” spurgte hun, men blev forstyrret af en Julia som havde rejst sig akavet op og nu med meget få skridt gik hen imod Mercy. Hun lod svagt en hånd på den af hendes som bar kniven ” det er okay hun hjælper” sagde Julia og tvang Mercy ned at sidde.
Mercy fik ondt i hovedet det dunkede og det var måske fordi hun havde været så hurtigt at oppe, hun kunne ikke helt huske hvad der sket andet end Julia var såret og hun kunne ikke gøre noget for at hjælpe. Hun havde været magtesløs ” har jeg drukket eller sådan noget?” spurgte hun og hentydede til den mur af en hovedpine hun havde. Hun vendte sit blik imod Olivia ” tak navnet er Mercy” sagde hun og anede ikke at hun allerede var præsenteret for den fremmede. Hun rejste sig forsigtigt op, men svejede svagt fra side til side. Hun måtte få dem hjem til hende hun kunne sagtens beskytte dem alle tre. Hun vaklede en smule fremad ” vi må afsted” sagde hun og valklede ud imod gydens indgang for at se om der var nogen former for fare.
Mercy kiggede ned af sig så at nogen steder var der små plamager på hende, efter hun havde lagt på Julias åbende sår, udover det var Mercy ikke en kvinde der altid tænkte på hvad der bedst. Hun brude nok havde spurgt hvad der sket, men gjorde det ikke for hvordan kunne de forstå når hun ikke kunnne. Det havde været den orange røg/tåge som igen kommet frem. Mercy vidste ikke hvad den betød og hvad den gjorde. Da hun kiggede tilbage imod dem var hendes øjne igen hendes normale brune farve.

Olivia så på Julia og smilede svagt, hun viste godt at der ville komme flere spørgsmål, de ville komme lige så snart de var kommet i sikkerhed og at Mercy vågnede igen, men hvor langt tid der ville gå viste Olivia ikke helt, dog håbede hun at hun snart ville vågne så de kunne i sikkerhed, måske var hun hos dem men alligevel kunne mænd komme og voldtage dem alle sammen, Olivia rystede på hovedet for at tænke på noget andet, selvfølelig viste hun godt at der ikke ville komme nogen og voldtage dem.
Olivia kiggede ned på Mercy igen og satte sig på hyg, hun kiggede undersøgende på hende imens hun var ved at komme til sig selv, før Olivia viste af det var Mercy kommet op på bennende og havde trykket sin kniv, Olivia stillede sig rolig op og holdte hænderne ved siden af sit hoved så Mercy kunne se hvor de var hende, det var ikke fordi Olivia havde overgivet sig, det var mere for at Mercy kunne se at hun ikke vil gøre modstand imod dem, og hvis hun ville havde gjort modstand havde hun ikke hjulpet dem fra starten af.
Olivia så hvordan Julia fortalte at hun var kommet for at hjælpe dem da de havde brug for det, hun kiggede på Mercy imens Julia fik hende ned at sidde, hun smilede svagt og sagde roligt med en morderlig stemme, "Bare rolig, jeg gør dig ikke noget, det har du mit jord på" Olivia så hen på Julia da Mercy spurgte hvad der var sket, hvad skulle hun sige, hun viste dårligt nok selv hvad der var sket, dog viste Oliva godt at hvis folk spurgte om de havde drukket var det et tegn på at du havde ondt i hovedet, Olivia fandt hurtig et blad frem fra lommen og holdte det hen til Mercy, "Spis dette, så for du det beder, måske smager det ikke godt, men smerten i hovedet ville forsvinde hurtig" hun smilede svagt til Mercy og nikkede tilbage fra hendes tak, og endnu en gang fortalte hun hvad hun selv hedder "Navnet er Olivia, hyggeligt at du er vågnet fra 'din' søvn" Olivia smilede morderlig til dem begge to.
Olivia kiggede på af hun igen raste sig op, Olivia kiggede på Julia og spurgte sødt "Kan du selv gå? eller vil du havde hjælp?" Hvis Julia kunne gå selv, ville Olivia gå hen til Mercy for at løfte hende op, men hun var i tvivl om Julia kunne gå, mere på grund at det sår hun igen skulle ranes når de var kommet i sikkerhed.

Mercy havde ikke taget imod bladet som Olivia havde rakt imod hende hun ville ikke spise noget hun ikke vidste hvad var, man kunne roligt sige at Mercy stadig var en smule mistrorisk og ikke regnede pigens hjælp for noget, men hun kendte stedet her og dets folk som boede her. De ville altid have noget for hjælpe ” der er fri bane vi bliver nød til at gå” sagde hun og skævede svagt til Julia som blev spurgt om hun kunne gå. Mercy var utåldmodig og ville gerne  afsted. Hun vidste ikke rigtigt hvad hun skulle sige. Det havde været svært at få et liv op at køre efter Julia forsvandt og nu var hun kommet tilbage og troede at alt var som før, men Mercy syntes ikke det var som før. Hun havse haft så svært ved at acceptere at hun var væk og nu hvor hun var kommet tilbage var alle hendes indre sår revet op igen og hun følte sig sårbar og ikke i stand til tænke klart. Følelserne for Julia var der stadig og de ville aldrig forsvinde, men det var en smule sårende at Julia bare troede at hun kunne komme tilbage og tro at alting var som før. Jo hurtigere det kom tilbage jo hurtigere kunne de få en snak. For Mercy syntes ikke det var okay hun følte Julia legede med hendes følelser, som hun ikke helt vidste om de var gengældt.
Dog vidste Mercy godt at Julia måske havde svært ved acceptere at hun var som hun var, en succbus som levede af at have sex med folk for at få deres sjæle. Mercy trak sig tilbage og kiggede lidt utåldmodig på dem. Hun virkede fjern og måske en smule mere kold end hun ville det. Hun blev bare nød til beskytte sig selv fra smerten ved at blive forladt en gang til. Hun vidste ikke helt om hun kunne stole på at Julia ville blive og måske de ville havde det bedre som venner og ikke som et par.
Julia rejste sig akavet op og gik med forsigtige skridt, de var forsigtige fordi hun ikke ville have der skete hendes sår noget ” jeg tror godt jeg kan selv” sagde hun og kiggede på Mercy som sendte hende skrapt blik. Mercy virkede underlig og ikke som hende hun forlod den gang hun var tvunget til Doom Ville. Hun virkede mere kold og fjern. Hun vidste ikke helt hvad hun skulle svare, men hun havde savnet hende så meget at hun næsten ikke kunne trække vejret. Hvorfor var Mercy så underlig? Julia vidste det ikke og hun kunne ikke sætte ord på hvorfor, men måske de skulle snakke når de kom tilbage til Mercy´s forretning.
Da Julia havde rejst sig satte Mercy kursen imod Gydens udgang, Mercy havde ikke brug for hjælp hun skulle hjem og have denne dag overstået. Selvom denne dag var den dag hun havde ønsket sig allermest så hadede hun den alligevel. Hun satte farten yderligere op og mærkede ingen gang hvor meget hendes krop skreg på hende for at tage den med ro. Hun ville bare hjem og det skulle være nu.

Olivia sukkede svagt da Mercy ikke tog imod bladet, hun viste godt hvor svært det ville være at tage imod noget man ikke kendte til, men alligevel gjord man det uden man selv lade mærke til det, men Olivia grinede bare roligt og sagde blidt, "Jeg havde heller ikke taget imod det, hvis det kom fra en jeg ikke kendte" Der var nok mange som havde det på samme måde, men alligevel tog de imod en masse ting fra folk man ikke kendte, selv når man på en kro tager man jo imod mad eller noget at drikke.
Olivia så hvordan Mercy træk sig tilbage fra hende, det gik hende ikke rigtig på overhovedet, men forstod hvordan Mercy ville havde det, hun havde jo også selv træk sig tilbage flere gange i sit liv fordi der var et eller noget galt, men sådan var hun ikke længer, hun var blevet mere den person som stillede sig imellem andre personer, hun ville jo passe på så mange som overhovedet muligt selvom hun godt viste at det var umuligt at hjælpe alle man så, men hun kunne hjælpe disse to unge kvinder med at komme i sikkerhed og det havde hun tænkt sig at gøre om de ville havde det var hun lidt ligeglad med, de skulle bare i sikkerhed og det skulle være nu.
Olivia så hen på Julie som sagde hun godt kunne gå selv, selvom det ikke så sådan ud, valgte Olivia at lade hende gå selv, selvom Olivia var lig bad hende så hun kunne gribe hende hvis hendes ben nu ikke ville mere.
Olivia gik efter Mercy som havde meget travlt med at komme frem til et sted, hvor hen viste hun ikke hun viste heller ikke rigtig om hun skulle forsætte sammen med dem, eller om hun skulle tage videre.

Da de andre begyndte at gå imod udgangen forsatte hun ud på gaden for at holde øje, men ventede til de var ude af gyden inden forsatte imod sin butik, vejen var længere end huskede den, men det sikkert fordi hun var begravet i tanker som gjorde ondt. Hun kunne ikke finde hoved eller hale på dem. Hun skævede en gang imellem over imod Oliva og Julia for se om fulgte med " vi er der snart" sagde hun med stemme som skyndte en smule på dem. Mercy kunne ikke lide at være ude i det åbnede. Da slet ikke med to piger som på hende virkede en smule svage. Ikke sagt at hun kunne lide dem. Oliva havde hjulpet Julia og gjort at hun at blev dræbt, desuden var hun nok også i stand til at forsvare sig, men de virkede så skrøbelige at de ville være et nemt mål for de skumle typer, desuden vidste hun at Julia ikke kunne forsvare sig selv.

Da de endelige kom til butikken virkede den smule lille, den var ikke ret stor udenpå, men da de kom ind var det en anden side af historien. Rummene var store og på forskellige hylder stod der forskellige ting. alle stjålne vare, men det behøvede man ikke at få at vide for tingene så ikke sådan ud. Nogen af dem gammel og andre ting var nyere. Mercy ventede på at de kom ind. Hun ville have Julia op sengen og bagefter ville hun se nærmere på Oliva. Hun stolede stadig ikke helt på Oliva ikke ville have noget for det, men hun vidste heller om Oliva var typen som ville gøre noget vis ikke fik noget.

Olivia så hvordan Mercy gik væk fra dem? Hvis hun skulle være ærlig gik det hende en smule på, det gik hende på at hun ikke kunne tage den med ro nu hvor de var i sikkerhed, eller helt i sikkerhed var de jo alligevel ikke, men mere end det de har været før, men selvfølelig igen skulle de jo stole på en som de ikke kender til, og det var måske alligevel en smule svært, og det forstod Olivia også godt men alligevel, de kunne havde mødt en som bare var ude på at voldtage dem.
Olivia nikket roligt til hvad Mercy sagde omkring at de svart var det, det var også lidt på tide, Olivia var alligevel blevet en smule træt men alligevel forsatte hun, hun skulle havde dem i sikkerhed når det var sket kunne hun tænke på at vilde sig selv lidt, men alligevel hvor tit var det nu Olivia kunne holde pause, det var ikke tit men alligevel havde hun tidspunkter hvor det skete for hende, men om dette var et af dem viste hun ikke endnu.

Olivia kiggede rundt i butikken for at få sig et overblik over hvad hun havde at gøre med, hun så på de mange forskellige ting som nu stod på de mange hyler, Olivia kiggede svagt over alle de ting som Mercy havde i sin butik, Olivia kiggede tilbage på Mercy for at se om hun fik af vide hvor hun skulle ligge Julia, for hun kunne jo ikke blive ved med gå rundt med Julia for hun skulle havde noget søvn så ville hun nok være klar til imorgen, eller det håbede Olivia da på, men selvfølelig kunne der godt gå to dage enden Julia var på benene igen, men man kunne jo også være så heldig at hun var på benene igen efter nogen få timer. Men man viste jo aldrig hvor langt tid man skal bruge for at være på toppen igen