A day in the market - Olivia

Findes der noget mere fredsommeligt, og mere jordnært end en lille landsbys marked.

Findes der noget mere underholdende end at se børns koncentreret ansigtmemik, mens de prøver at efterligne de voksne sælgere, i et forsøg på at få nogle enkelte småmønter for deres brugte legetøj.

Findes der noget mere i balance i naturen, end at se en lokal landmand stå med potter af korn, sække af tomater, kasser med kartofler, og store glas af mælk, som sælger med et gladt og imødekommende smil på sine læber, for at gøre sine kunder i et rart humør, men på samme tid ihærdigt og ivrigt prøver at få sølv og guld mønster nok, til at hans høst har været det værd, så han kan give sin familie mad i maverne, indtil den næste høst er klar.

Castle gik dog igennem marked med en kølig attitude, og med et nærmest sjæleløst blik i øjnene.
Han var ligeglad med en skønheden i lokalsamfundets simple hverdag. Han kiggede hverken på grinende børn, smilende bønder, eller stresset kunder.

Han anerkendte ikke deres eksistens. De var som en mild forstyrrelse af hans dag, som en grim blomst i ens synsvinkel, men som man ikke gider interagere med, eller bruge sin tid på at anerkende findes.

Efter nogle sekunder, tog han et æble fra en bod, og gik langsomt fremad, mens at handelsmanden krævede betaling. Men Castle reageret enlig ikke på mandens endeløse talestrøm.
men efter at have hørt nok på sælgerens klager, vendte Castle sig uden advarsel om, som en høg der kom ud af det blå, og angreb en uvidende markmus.
Han vendte sig om med en knyttet næve, og gjorde med sådan en vinkel, at hans støvler var rettet mod sælgeren, kom næven automatisk ind i siden på manden.

Sælgeren kollapsede grundet den stålhårde hånd, som havde foldet sig sammen til en knyttet et dødbringende våben, som ville kunne efterlade en bowling kugle, som en ynkelig bunke støv.
Efter at have slået sælgeren mellem ribbene, holdt manden sin kæft. Hvilket fik Castle til at lade et lille sadistisk smil køre henover hans mundvig.

Castle spildte dog ikke mere tid på manden, og vendte sig væk igen, denne gang med en æble i den ene hånd, som han tog bider af, mens han gik.

Castle gik i nogle farvede militær bukser.De havde ikke farverne grøn, brun, og sort, som man normalt ville forvente militær tøj til at have, men derimod havde bukserne en farve kombination af sort, grå, og hvid.

På fødderne havde han nogle store og solide militær støvler, som lavede små torden ligende lyde, for hvert eneste skridt han tog.

Ved overkroppen havde han en sort ærmeløs t-shirt. På han venstre arm, var der en tattovering af en drage.

Men hvis man kigget godt efter, ville man se at hans ene øje var blevet udskiftet med et glasøje, og at han derfor kun havde et biologisk øje.

Dette var en af de få dage hvor Olivia fik lov til at passe sig selv, hun havde vagt at tage på market for at købe noget mad til det fattige mennesker/væsner som hun sådan havde savnet, hun havde ikke set dem i langt tid, og det gjord ondt på hende ikke at være i nærheden af dem.

Dette kunne hun takke Sakref for, det var hans skyld at hun ikke havde fået lov til at forlade det kæmpe slot hvor hun følte sig alene i, hun havde boet der i noget tid, og havde fået personligt trængning af Sakref, dog var der mange som kendte Sakref som deres konge, men for Olivia så hun ham ikke som en konge men mere som en ven som hun trænget med.

Olivia havde fået nyt tøj, dog lignede hendes nye tøj det gamle hun havde, hun havde sorte bukser før, nu var de blevet mørke brune, hun havde en gang en sort top som kun dækkede hendes bryster, nu havde hun en lidt lyser brun end bukserne var, og hun havde også fået en ny læderjakke og nogen dejlige støvler som hun gik utroligt godt i, hvis man kiggede på hende kunne man ikke se at hun var fattig og hjemløs, men hun var heller ikke sådan hjemløs hun så bare ikke Sakrefs slot som sit hjem.

Olivia gik roligt rundt for at se hvad folk havde, dog stoppede hun op da hun hørte nogen skrige, hun løb hen til hvor lyden var kommet fra, hun fik lige et hurtig glimt af en mand som havde slået en anden og var gået sin vej, hun gik hen til manden som lå på jorden og rystede af vrede, hun tog et æble og kastede det efter manden.

Æblet var tæt på at ramme manden på den ende arm om det ramte kunne hun ikke lige se, men hun formodet at det gjord, men man viste jo aldrig, efter hun havde kastede æblet og det var landet på jorden råbte hun vredt til manden, "Hvad fanden biller du dig ind" hun var allerede klar til at kaste sine knive med gift som hun havde lavet oppe på slottet.

// Håber du kan bruge mit svar til noget //