A Walk on the Wild Side - Jazmin

Hvordan var hun havnet her. Hun kunne ikke rigtig huske, hvordan. Men hun kunne heller ikke mærke nogen form for smerte eller lignende, hun var bare træt. Måske, hvis hun ikke havde ladet sig overmande. Så ville det have hjulpet, men det var ikke altid let at finde ud af, hvem der ville hende ondt og hvem der ville hende virkelig ondt. Men der var noget over denne situation. Hun satte sig op og kiggede rundt. James var her, den dumme varulv fra før. Men han var ikke den eneste. Jazmin var her også, pakket ind i en bunke tæpper. Caroline kunne trods alt ikke mærke forskellen på varme og kulde længere. Så at være fanget i vinter landsskabet, gjorde hende ikke meget. Hvornår havde hun sidst været her? Det var flere år siden... hun kunne ikke sætte sin finger på det. Caroline fik sat sig op, da hun opdagede hun havde lænker på sine håndled og ankler. Det undrede hende. Der stod et bål som lyste rummet op, men lige nu var hende og Jazmin de eneste herinde.

Caroline forsøgte at rykke sig fri at lænkerne. Der var intet blod og hun lignede sig selv på sit tøj. Så der var ikke sket hende noget, men hvad fanden var meningen? Hun var så forvirret. Men færten af James stank over det hele - sådan gik det når man ikke udryddede sine fjender når man havde chancen for det. Så lærte hun da også noget nyt idag. Hendes blik flyttede sig over på Jazmin.
"Psst... Jazmin! Jazmin.. vågn op!" Vrissede Caroline let imod Jazmin. Caroline havde altid en plan b, men hun ville tjekke hvor vidt den blev nødvendig først.

Jazmin havde ingen anelse om, hvor hun var da hun vågnet. Måske havde hun blot drukket sig lidt for fuld, aften fra igår. Det sidste huskede var et par fyre, hun forlod baren med. De havde det hyggeligt og ikke mindst sjovt. En af dem havde flirtet med Jazmin hele aften, så hun havde ingen anelse om de havde haft sex, eller hvad der ellers var sket.
Jazmin forsøgte at rette sig op, men kunne tydeligt mærke noget omkring hendes håndled. Samtidigt var der en vrissende Caroline. Den stemme ville Jazmin aldrig glemme. Kvinden der havde taget hendes elsker fra hende.
'' Er du her? Når jeg nu skal ende i helvede, må det gerne være uden dig. '' Jazmin fnøs af Caroline. Synet af hende gjorde hende ikke ligefrem mere tilfreds. '' Og hvad pokker laver vi overhovedet her? Altså, måske er jeg bare lidt for flot til de vil lade mig gå, men hvorfor dog dig? '' Jazmin smilede en anelse for sig selv. Selvom hun ingen ting fik ud af, at være ond imod Caroline ligenu, nød hun det stadig en anelse.
'' Men jeg må sige.. at det er noget pænt tøj. Hvor har du købt det? '' Jazmin syntes overraskende nok, at det var pænt. Hendes eget tøj (http://cdn2.wornon.tv/tiles/vampire-diaries-fashion-free-people-daisy-waist-dress-nina-dobrev.jpg) var måske ikke ligefrem det hun selv ville kalde det pæneste.

Caroline bevægede sig over imod Jazmin og rev en af hendes arm lænker af.
"Beklager, helvede er ligesom mit hjem land..." Svarede hun med et skævt smil. Hun tog ikke ligefrem Jazmins fornærmelser personligt. "Det kunne være... det kunne også være kannibaler, som fandt den dæmon de synes var pænest, fordi de gerne vil have deres måltid skulle være noget værd." Tilføjede hun med et lille grin. Caroline kiggede ned af sit tøj og trak på et oprigtigt smil. "Min søster Audrey købte det til mig i en gave." Svarede hun Jazmin og kiggede hende så i øjnene.
"Der må være en eller anden grund til vi begge to er her.. jeg tror ikke, at det er for de kan få et teaterstykke, imellem to kvinder som fornærmer hinanden." Sagde hun så med et lille smil på læben. "Så hør her... undskyld, at jeg brød ind i dit hus. Jeg havde ingen intentioner om at ødelægge din dag." Caroline ærlig der. Hendes lille moment blev dog stoppet da, en pil fløj igennem luften med noget væske i, som fik hendes krop til at dirre voldsomt - inden faldt om.

James kom frem og trak Caroline tilbage til sine lænker. Og han smed et varmt stykke jern imod hendes lænker, så de blev opvarmet og smeltede sig fast til hendes hud.. i lidt tid i hvert fald. Han så over imod Jazmin og stak en kanyle i hendes hals. "De første er værrest. Snart har i vendt jer til det." Sagde han og klappede hende lidt på kinden, hvor efter han gik igen. Giften i kanylen, var et serum, som gjorde de ville blive under hans kontrol, det var en test.. og han havde fundet de bedste forsøgskaniner.

Jazmin smilede en anelse over Caroline. Tydeligvis var hun ikke rigtigt sur længere, over de ting der var sket mellem dem. Jazmin havde heller ikke rigtigt den store grund til at være sur på hende, Rowan havde taget hans eget valg. Og tydeligvis havde hans valg lige nu været Caroline.
'' Tja.. Helvede må tydeligvis være et meget forfaldet sted? '' Jazmin grinede en anelse for sig selv. Her så ikke specielt godt ud længere.. '' De må have en yderst god smag, men dog også inde for vampire.. Altså, jeg forstår godt Rowan har valgt dig. '' Jazmin ville ikke rigtigt indrømme det, men Caroline var en sød og smuk pige, uden tvivl. Måske var det bare alle de ting omkring Jazmin søn. '' Når du nu, er Rowans elsker, passer du på både ham og Jacob. Ellers kvæ..'' Jazmins sætning blev stoppet, da en pil fløj igennem luften. Jazmin blev selv dysset hen imod luften. Typisk. Var det en stor soverunde det her?

Hvad forgik der? Hun havde ingen anelse om hvad der skete... Men hun kunne mærke igennem smerten, at kroppen snart vendte sig til den... Det blev mere og mere behageligt og hun kunne nærmest mærke hvordan hendes tænder løb i vand efter mere. Caroline slog sine øjne op og skar ansigt af smerten fra lænkerne der var smeltet fast på hendes hud. Caroline rev lænkerne af igen og skreg op da huden fløj med, men gjorde det igen alligevel.. Det healede trods alt. Caroline tog sig til hovedet da en høj irriterende lyd ringede for hendes øre og gjorde hun pludselig ikke tænkte helt selv - en kanyle gav hende en ny omgang af serumet. Hun følte sig afslappet af det, det hadede hun inderst inde - men det hun virkelig tænkte blev hurtig vendt om til noget helt andet... James gav Jazmin samme tur.. Og slap så lyden. Caroline havde ikke længere kontrol over sig selv..

James piftede. En anden varulv Kom ind med to menneskepiger.
"Når i har dræbt dem.. Så får i mere.. Den som først gøre det får en ny indsprøjtning.. Men Blondi skal dræbte det mørkhårede menneske barn ved siden af Jazmin og omvendt.." Så knipsede han til de kunne gå igang.. Alt Caroline kunne tænke på var at vinde den indsprøjtning.. Hendes hjerte ville ikke tage den ej ville hjernen.. Men kroppen bestemte nu.. Og hun trådte frem med øjenene på målet.. Hun løb imod mennesket

Jazmin tørstede ikke ligefrem efter blod. Hun havde lært at kontrollere det, i lang tid. Generelt spise Jazmin ikke meget blod. Selvom hun var en bloddæmon, betød det ikke de altid spiste blod. Jazmin grinede en anelse over mændene, og ventede blot på de var gået ud.
Hurtigt hev hun lænkerne af sig selv, og stoppede op foran Caroline. ’’ Stop det! Du ønsker ikke at spise dem, og selv hvis du gør, ved du godt det er det forkerte! ’’ Jazmin stirrede hende direkte i øjne.
Hurtigt lagde Jazmin armene omkring Carolines skuldre. Hendes evne måtte være en gavn her. På den ene eller anden måde, fik hun fremtvunget hende til at kigge hende i øjne. Det var ikke længere to piger hun så.. Nej, det var Nicholas og Rowan. Ønskede hun virkeligt at gøre dem ondt? Det troede Jazmin næppe..
’’ Ønsker du at gøre dine elsker fortræd? Jeg ved, at hvis du rør Rowan, og forsøger på det.. Så burde du løbe.. Og du burde løbe meget stærkt. Jacob skal ikke stå tilbage uden en far, og slet ikke viden om at et monster dræbte det? Det monster der stod ham tæt. Ønsker du det her? Så styr dine grænser. ’’ Jazmin råbte det nærmest ind i hovedet på Caroline.
’’ Spis fra mig i stedet. Jeg dør ikke ligefrem af det, jeg bliver bare mere svag end før. ’’ Jazmin smilede en anelse.

Caroline kæmpede virkelig.. det gjorde hun.. hun ønskede ikke, men så ønskede hun. En hånd på hendes skuldre lod hun knap nok mærke til, pigerne blev til Rowan og Nicolas. Følelsen af hendes puls der steg i takt med, at hendes krop ønskede at flå hovederne af dem var forfærdelig. Caroline tog sig til hovedet og vrissede af sig selv. Øjnene var røde som blod, og årerne var kraftigt fremme under hendes øjne.
"J.. jeg vil ikke." Hviskede hun let, og knyttede sine hænder så meget at hun kredsede hul på sine håndflader.
Efter alt du har været igennem.. hav dog lidt selvkontrol! Råbte hendes bevidsthed til hende. Caroline vendte blikket over på Jazmin, ikke mange så Caroline på hendes svækkede tidspunkter - mest fordi, at i denne verden skulle man være højest i fødekæden ellers ville man dø. "Undskyld." Hviskede hun højt nok til at Jazmin ville kunne hører hende. men i stedet for at gå imod Nicolas og Rowan - så greb hun fast i Jazmins håndled og drak af hendes blod. Hun drak ikke det hele, og heller ikke forlidt. Jazmin ville have brug for sin energi, og nu havde Caroline et ekstra energikick. Hun trak sig tilbage og åndede lettet ud. Så tørrede hun sine læber i sin håndtryk. Hun havde kontrollen igen.
Kort flyttede hun blikket hen på pigerne, og tilbage til Jazmin. Hun nikkede anerkendende til hende.
"Tak." Smilede hun en anelse mere end før. Dog oprigtigt. Caroline løb op foran pigerne. "Løb, ikke sig et ord løb." Hun brugte sin ene evne til at få dem til at gøre som hun ønskede. Så kiggede hun efter dem da de løb.
"Det er det væske i kanylerne. De prøver at omvende os til noget vi ikke er..." Hun løftede kanylen op fra jorden, hendes hånd rystede en smule. Hendes krop ønskede det stads lige nu, dog klemte hun hurtigt hånden sammen så glasset sprængte.

Jazmin så blot på Caroline, da hun bed fast i hendes.. Smerten, og samtidigt det behagelige i bidet nød hun. Jazmin elskede en anelse smerte, til en hvis mængde.
Hun smilede en anelse da Caroline takkede for blodet. Det var bedre at hun spiste fra Jazmin end at hun åd to pigebørn. For en gang skyld, var Jazmin faktisk stolt af det pigebarn, hun normalt ellers virkeligt ikke kunne fordrage.
Jazmin fulgte blot efter pigerne, uden at sige noget. Hun viste udmærket godt, at dette måske var den eneste mulighed for at slippe ud. Men Caroline stod blot at plaprede om, hvor vidt det stads de havde fået var. Jazmin tog hurtigt fat i hendes hånd, og hev hende blot med ud. Så meget som de dog kunne slippe væk.