Don't even get me started! - Jacob

[For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]

---

På det sidste havde tingene været fine. Gode faktisk. Hendes søstre var samlet igen, eller hun var genforenet med dem - de manglede at blive genforenet med hinanden. Nogle af dem. Caroline havde Rowan, og Rowan havde den lille Jacob som han havde adopteret for Jazmin - og hun havde passet den lille dæmon nogle gange nu. Sjovt nok mindede han hende om hendes Jacob nogle gange. Caroline gik igennem Terrovilles gader som hun tænkte på det. Hendes blonde lokker var sat op i en høj knold, med enkle lokker der krøllede lidt rodet ned. Der var senere på efter middagen, og hun havde egentlig bare brug for noget frisk luft for sig selv.

Stille kom hun igennem parken, og stoppede op da hun så noget bekendt tæt ved en mur. Let kneb hun øjnene og med fuldfart var hun henne foran personen. Inden dæmonen nåede at blinke, havde hun hamret ham op af væggen med en hånd for halsen af ham. Hun hadede ham ikke, og ønskede ham heller ikke død - men hun havde været syg af bekymring - og det havde gjort hende vred.
"Hvor fanden har du været henne?!" Sprugte hun og klemte kort hårdere, inden hun så kom til sig selv og gav slip. "Hvor fanden i helvede har du dog været?!" Spurgte hun igen et par gange, med et mere alvorligt blik hver eneste gang.
"Jeg var ved at tro, at dig og Nille havde fået den samme sindssyge ide." Tilføjede hun kort efter og trådte et skridt tilbage. Josettes engle fært og Audreys menneske fært hang lettere over hende - rettere sagt, hendes biologiske familie hang over hende. Samt lidt ukendt varulv, som var fra Rowan. Selvfølgelig var Caroline frusteret og på samme tid lettet over at se Jacob igen. Hun havde ikke hørt noget fra ham siden han tog på tur med Nille og Caroline forsvandt fra jordens overflade et år.. men alligevel havde hun ikke set ham året efter heller. Det føltes som et mirakel at han stod foran hende nu.
"Få munden på gled. Jeg føler der en masse vi mangler at samle op på?" Sagde hun og hævede lidt på brynet. Hendes øjne var dog blot bekymrede. Jacob var hendes bror, selvfølgelig opførte hun sig sådan her. Ren og skær søskende kærlighed.

Som en hver anden der blot blev hamret ind i en mur, så ryggen nærmest knækkede og baghovedet fik et smæk, ville reagere, skulle han til at sparke vedkommende hårdt i maven, med benene der nu var frie, lige indtil det gik op for ham hvem der stod foran ham. Caroline, en vred Caroline. Et andet glimt i hendes blå øjne afslørede dog også, at hun var bekymret, vred og bekymret.
Klar på at få smidt en hel ballade ned over sig, hev han efter vejret og lyttede til hvad hun sagde, at sige til ham, med sine vrede og dog så savnet stemme. Han kunne spørge hende om det samme, hun var skam ikke den eneste der havde ledt, det havde han skam også. Det vil sige lige indtil han blev fucking holdt til fange af en gruppe barbare oppe i bjergene. Ideen om Nille, fik ham til at fnyse, se ned i jorden og ryste på hovedet, som havde hun lige smidt en stor fornærmelse over ham.
"Nille? th, jeg har intet tilovers for hende længere," svarede han og så op igen, skabte øjenkontakt imellem dem. "Hendes sindsyge ideer om konstant, at dolke folk i ryggen og skride fra dem, må hun beholde for sig selv,"
Selvfølgelig var han vred på Nille, dog ville han ikke lade det styre ham, han sendte hurtigt Caroline et svagt smil og var klar til, at fortælle hende det hele. "Jeg har ikke holdt mig væk med vilje Care," For at kunne bevise sin historie en smule bedre, hev han op i sit ærme, lige til albuen. Her ville et 15 centimeter lang komme til syne. "Jeg tog en tur op i bjergene, blot for at køle af og derefter komme tilbage.. Det viste sig at være en dum ide," Han hev sit ærme ned igen og så Caroline i øjnene. "Jeg blev taget som gisel af nogle underlige... vikinge.. barbare klan. De holdt mig fanget, fordi de ønskede min evne og torturede mig også, for at se om de kunne få den ud af mig på den måde," Han smilede skævt.
Det var rart, at se Care igen, hendes ansigt var altid så beroligende for ham og ikke at have set det i så langtid, føltes nærmest uvirkeligt.

Nille havde åbenbart snakket sandt om hun forlod Jacob. Det gjorde hun kneb øjnene lettere sammen, da han viste hende arret hævede hun på brynet. Hendes ansigt. Lad os bare sige, det ikke længere var vredt bekymret, bare stinkhamrede vred.
"Tell me who I shall kill." Sagde hun uden og tøve, ingen torturerede hendes storebror - bare nej. Det gjorde man ikke, og da slet ikke for at slippe godt fra det... okay Nicolas var sluppet fra det, men der var hun naiv. Dette var noget andet. Caroline kørte en hånd igennem sit hår og fugtede kort sine læber. Så rystede hun let på hovedet, en klan barbare vinkinge tingel tangler. Hun ville ikke gøre klog i selv at tage derop. Heldigvis, så kunne hun måske lokke Jo til at hjælpe hende, uh det skulle nok blive godt. Caroline slog sin hævnplan ud af hovedet og trak for første gang på smilebåndet i et skævt smil.
"Well, så vi da to der blev passet godt på." Sarkasme. Selvfølgelig. Caroline svang derpå armene om Jacob og klemte ham ind til sig.
"Jeg troede du var død.. eller bare for godt underholdt til at bruge tid med mig mere." Sagde hun stille imens hun bare holdt ham ind til sig. Det var egentlig rart. MEget rart.
"Skal vi finde en lille kro? Det lettere at sidde ned og snakke end at stå her." Spurgte hun og lagde hovedet på skrå.

Hun blev vred over det han fortalte. Dog ikke på ham, snarer på dem der havde gjort det imod ham og i få sekunder var han tæt på, at bruge sin evne imod hende, blot for at køle den varme ild inde i hende ned. Han ønskede ikke, at hun skulle tage derop, nok var Care stærk, uden tvivl, men det var de også og de var flere, mange flere.
Heldigvis var hun selv hurtigt nede på rette køl igen og sendte ham sit altid sarkasme smil, der sendte ham få år tilbage i tiden, til hvor tingene havde set lysere ud og han havde mødt Care. Det var sjovt at tænke tilbage på. Tiden var gået stærk, alt for stærk. Han smilede igen til hende og grinte svagt over hendes sarkastisk kommentar. Klassisk Care.
"Yeah, Lad os finde en kro," svarede han og begyndte langsomt at gå. Han regnede selvfølgelig med, at hun fulgte efter ham, så de kunne snakke sammen. "Du har sikkert en masse og fortælle!" Han så om på hende. I de nu lysende blå øjne, kunne man genkende Jacob igen. Han var sammen Caroline igen, tingene kunne slappe af, eller i hvert fald blot en smule.
Med rolige bevægelser, fortsatte han med at gå og så konstant om på Care, af en eller anden grund for, at tjekke om hun nu var gået sammen med ham.

Hun gik med ham. Trods alt var det hendes ide. Hun greb om hans arm, og spasserede igennem byen som var de et gammelt ægtepar. Selvfølgelig vidste de bedre selv, men det var nu meget sjovt at vandre rundt sådan, også blev de heller ikke væk fra hinanden.
"Oh, jeg har skam en masse at fortælle, du skulle bare vide!" Smilede hun og de kom i sidste ende frem til en lille kro. Caroline havde en del historier, men om det kun var gode ting - det var det meste - men der var altid noget dårligt. Hun trådte ind i kroen. Selvfølgelig kunne hun huske dette lille sted, her havde hun været med Rowan sidst. Caroline tog sin jakke af og hang den på stumtjeneren. Så satte hun sig hen til et bord med Jacob, hvor tjeneren kom hen til dem.
"Har du endnu en køn ung mand med dem?" Spurgte han en smule overraskende, Caroline rystede let på hovedet, hvorefter hun slap en af sine smittende små grin.
"Bare rolig Geo. Dette er min storebror." Svarede hun ham, og bestilte to glas whisky. Derpå forsvandt Geo ud for at finde deres bestiling. Der blev Caroline lettere opmærksom på, at Jacob jo havde hørt lidt om hendes lille romance med en. Hun vendte blikket om imod ham imens hun skar kært en grimasse, og spillede uskyldigt.
"Øhm yeah... Jeg har noget kørerende med en fyr der hedder Rowan." Let kløede hun sig i nakken. "Vi kommer her ret ofte.. det var derfor han spurgte." Caroline modtog de to glas da de blev serveret, og rakte den ene til Jacob.
"Det har jeg så brugt en smule af min tid på - det også det nyeste." Let førte sin hånd op til en af de lokker der ikke var sat op i en knold og viklede den let om hendes pegefinger.
"Ellers fandt jeg ud af jeg har trillingesøstre. Audrey og Josette." Hun nikkede let til nyheden. "Jeg bor med dem, Allyson og vores anden søster Faye her i byen." Et glimt i øjet afslørrede også at hun var rigtig glad for, at hun havde fundet de familie medlemmer hun troede hun havde mistet.

Knap nok var de nået, at komme ind på kroen og fået bestilt deres drikkevare, før genkendelige ansigter optrådte sig for Care. Kendte ansigter der fik det klassiske spørgsmål op i Jacob. Hvem var de? Det var nu os snarer det manden spurgte om, der fik Jacob til, at se overrasket hen på sin lillesøster. Endnu en køn fyr? Hvor mange fyre havde hun mon haft med inde på denne kro? Flere spørgsmål dannede sig nu oppe i hans hoved, dem der fik alting til, at runge oppe i ham. Heldigvis forklarede Care det meget hurtigt for ham. Tjeneren var en der hed Geo, og den såkaldte fyr Care havde haft med inde på kroen var en hun var begyndt at date.
Rowan. Han kendte ham ikke, men nu når han var en del af Care ville han selvfølgelig gerne møde ham. "Ser man det..." han klikkede med tungen. "Denne Rowan, hvor længe har det så stået på?" Han satte hovedet på skrå. "Og hvornår kan jeg møde ham?"
Så snart drinksene kom, tog han en tår af sin rom og lyttede ellers til hvad Care havde at sige. Da søstrene blev nævnt, spærrede han øjnene op og stillede glasset fra sig. "Jeg troede.. du fortalte jo... At de alle var døde, og nu er de i live.. Det.." Han gned sine tindinger. "Wow, det er jo fantastisk!" Med sit store smil på læben, løftede han igen glasset, gjorde gestus til en skål. "Skål for de nye familiemedlemmer og en masse nye ansigter jeg skal lære at kende,"

//Out pga slettet karakter