so what do we have here - Loui

Loui satte sig på sengekanten og var begyndt at falde rimelig ned igen. "Tak" svarede hun til ham. Selvom de kom meget mærkelig ind på hinanden, skylde hun ham et tak alligevel. Hun var meget enig at der var ikke nogen som havde fortjent sådan en oplevelse, hun kunne hvert fald ikke komme i tanke om nogen.
"hvorfor var du sådan i starten? Altså... ja" spurgte hun og holdte vejret lidt. hun var i tvivl om hvordan han ville reagere, om han måske ville blive ligeså ubehagelig som da vi så hinanden første gang.
Da han spurgte om hendes navn, blev hun hurtigt i tvivl om de egentlig overhovedet havde hilst ordenligt på hinanden, hun hun så kom i tanke om hans navn. "Ja, de hedder Razion.. Ikke? .. Jeg hedder Loui.. Fuld forståeligt for hvis det er blevet glemt i farten" svarede hun og trak en smule på smilebåndet. Hun følte på hendes ben og kunne mærke at hendes lille dolk som hun prøvede at forsvare sig selv med, var væk. Hvor ærgerligt, hendes papfar havde ellers lavet den specielt til hende og han ville sikkert spørge om hvor den var blevet af.

// :3 //

Han kiggede roligt på hende og slappede sådan nogenlunde af, nu hvor det var kommet i sikkerhed og den slags der, og der var ikke ligefrem nogen som ville gøre dem noget her i nærheden, han kiggede lidt rundt også tilbage på hende ”tror dit udseende ramte nogen af de forkert ting ved mig som gjorde at jeg blev sådan ubehagelig så for at være ærlig var det ikke min mening at skramme dig på nogen måde så det må du altså undskylde”sagde han roligt og smilte roligt til hende.
Han havde ikke noget imod at hun spurgte ham om det, for det var jo helt forståligt at hun ville vide hvorfor han havde opført sig som han gjorde overfor hende, i starten af der hvor de mødtes, og nu havde han jo lige reddet hende fra det med de mænd som prøvede på at udnytte hendes menneskelig svagheder som et menneske nu havde.
Han kiggede på hende ”jo jeg hedder Razion og hyggeligt at møde dig loui”sagde han og kiggede på hende og på en eller anden måde kunne han se på hendes ansigt at der var noget, men om det var noget hun ville fortælle ham det vidste han ikke ”når jeg fandt den her før du kom frem ved ikke om det er din”sagde han roligt og så på hende før han tog tingen frem som lignede en kniv, som man brugte til forsvar og den slags ting eller hvis man kunne lave kunst kunne man jo bruge den til det ved at snitte i træ.
Han kiggede på hende med et stille smil og viste ikke hvad han skulle gøre lige nu og her, men han sad jo også med den her kniv plus han havde ikke ligefrem lyst til at bevæge sig i de næste ti minutter eller noget i den still der, for hans krop var jo stadig godt og grundig øm og alt det.

//undskyld den lange vente tid har haft en masse skole halløj og se til eller uddannelse hvis man vil kalde det for det xD//

Loui lysnede op da hun så hendes dolk. Hun var ellers sikker på at hun aldrig ville se den igen. Hun bed sig i læben og sankt. "Ja, det er min papfars dolk.. eller.. han havde lavet den til mig.. til hvis nogen ubehagelige ting ville opstå, men se nu bare hvordan det gik" sagde hun og sukkede. Måske skulle hun ha haft noget selvforsvar træning, så hun havde en mulig chance for at komme væk fra ubehageligheder, men hvem skulle lærer hende sådan noget og hvis hun fandt et sted - ville hun sikkert ikke have penge nok til det alligevel. Hun rejste sig fra sengen og ømmede sig lidt, hun havde sikkert fået et par blå mærker, men ved af Razion var der ikke sket hende noget. Hun rakte ud efter kniven, så på ham og tog den roligt af af hånden på ham. Hun gik derfra baglæns og satte sig på kanten af sengen igen. Hun havde kniven på langt i hendes håndflader og så ned på den. "Den her hjalp hvis ikke.." sukkede hun. Hun tog om kniven og lagde den på det natbord som stod ved siden af senge. Hun så hen på ham "hvad så nu?" spurgte hun og havde ikke rigtig nogen god ide hvad der ville ske nu. Tydeligvis ikke det store, da han lignede en som havde meget ondt. "Hvem er du egentlig.. hvor kommer du fra?" spurgte Loui og blev i tvivl om hun allerede havde spurgt om det tidligere.

// Det okay, havde faktisk selv lidt glemt underworld lidt.. har også været optaget af fuldtidsjob... oh well :3 //

Han kiggede på hende med et stille smil, da hun tog hendes dolk eller hvad med kunne kalde det ”det var pænt af din papfar at lave den til dig altså som det så ud var du jo i undertal så du var nem og overfalde på den måde hvis du kan følge hvad jeg mener her”sagde han roligt og kiggede på hende, da hun virkede til at være skuffet over at hendes dolk ikke var til meget hjælp, men han kunne også være galt på den og den slags der.
Han så på hende ”jeg vil kun sige at vi bliver her indtil i morgen altså du skal jo tænke på selvom de var bevidstløse da vi forlod stedet så vil de jo lede efter os begge mig for at ødelægge det hele og dig for ja du ved nok godt hvad de ville ha haft gjort jo mere sådan for vores egen sikkerhed”sagde han roligt og kiggede på hende og håbede at hun vidste hvad han mente med det, for han havde jo reddet hende fra at få sig en grim oplevelse som den.
Han hævede lidt øjenbrynet over det hun spurgte ham om ”hvor jeg kommer fra altså jeg bor her i byen og jeg hedder stadig Razion så vidt jeg ved”sagde han roligt og kiggede på hende med et stille smil ”og du må undskylde den måde jeg gjorde indtryk på dig da vi mødtes først altså det var ikke min mening at være sådan overfor dig”sagde hun roligt og kiggede på hende, inderst inde var Razion en af de der folk som var noget så kærlig overfor folk og når han ikke er det, så det for det meste hans dæmon som har taget fat i ham, og mange gange så hade han når det skete, men han kunne ikke gøre meget ved det, selvom han gerne ville men sådan skulle det jo ikke være.

//ja okay :3 godt med et job //

Loui kunne mærke hvordan hendes tryghed voksede, men hun kunne nu ikke lade være med at være en smule angst over situationen. Han havde tydeligvis ret, tænkt hvis de onde mænd ville hævne sig over Loui og endnu værre, slå den eneste beskyttelse ned, som hun havde. Loui nikkede og smilte til hans ord, han havde lidt humor, det kunne hun godt li. Hun skubbede sig selv tilbage i sengen. "Det er ret sent nu.." sagde hun og gned sine øjne, hun var træt men hun var ikke klar til at ligge sig til at sove, så tryg var hun alligevel ikke. Hun havde mest lyst til at være hjemme hos sig selv og være alene, nu hvor hun tænkte sig om, så var dette hendes første gang alene sammen med det modsatte køn i et soveværelse. Hun havde så heller ikke tænkt at det skulle blive til meget mere, da Loui aldrig havde haft den oplevelse før og desuden var hun opdraget til, at hvis man kunne rulle i høet, var man også moden nok til at gifte sig - det var hvert fald hendes mors egne ord.

Han kiggede roligt på hende og slappede af ”ja det begynder da og blive sent nu så hvis du vil sove så gør du bare det bliver nok oppe lidt endnu”sagde han roligt sad jo endeligt bare der, og ville ikke sove lige nu, da han godt ville ha at hun måske ville føle sig lidt mere tryg ved og ligge sig til at sove og den slags ting der.
Han kiggede lidt rundt og anede ikke hvad han skulle sige eller gøre nu, for hvis hun ville sove måtte han jo være stille og ikke lave alt for meget larm, hun skulle jo helst ha sin søvn og han ville ikke ødelægge det på nogen måder.
Han sad der og prøvede at rette sig lidt op og fik det gjort selvom, han havde ondt i kroppen, men dog ville det jo gå over, efter et godt stykke tid og det måtte han jo tage med, da det jo var en del af livet om man så ville ha det eller ej.
Han så på hende som han sad der og viste jo ikke hvad hun ville, så vidt hun sad der på sengen og alt det, så hun måtte jo selv om hvad hun gjorde lige nu, om hun ville sove eller om hun ville holde sig vågen og den slags, det er jo hendes egen beslutning.
Han kiggede lidt ned af sig selv ”må sige jeg ligner noget som katten har taget med sig ind efter og ha leget med det i en time eller to tror lige jeg går ud og måske får mig et bad eller i det mindste vaske mig”sagde han roligt og rejste sig stille op og roligt gav sig til at gå mod det man ville kalde badeværelset som dog ikke var ret stor, men stort nok til at man kunne vaske og den slags ting man nu gjorde, og roligt gav han sig til at smide sit tøj på gulvet og gav sig til at vaske sig så godt han kunne komme til at få det gjort.

Loui trak på skuldrene, hun var træt men hun ville ikke ligge sig til at sove, hvert fald ikke før han gjorde. Det var måske også forståeligt nok, når hun sov ville hun ikke være klar over hvad han gjorde eller noget, og den tanke bekymrede hende lidt - også selvom han nok ikke ville gøre hende noget, men hun kunne jo ikke være for sikker i sin sag. Hvis hendes mor fandt ud af at hun var alene med en mand på et værelse, ville hun falde om af chok.
Loui så hen på ham med hendes blide blik og smilte over hans kommentar til hans udsende. Hun kunne heller ikke lade være med at fnise lidt, selvom at situationen som han havde havnet i slet ikke var sjov. "Det må ha' været en stor kat" sagde Loui og smilte bredt og lod sig grine kort. Det fik også Loui til at kigge ned af sig selv, hun var også en anelse beskidt, dog ikke lige så meget som han, men nok til at hun ville vaske sig. Tanken om at hun skulle klæde sig af, imens der var en herrer ikke så langt fra hende, gjorde hende usikker om sig selv og situationen. "Gå du bare ud og vaske dig, så går jeg ud når du er færdig" sagde hun lavt, men højt nok til at han hørte hende. Hun blev rød i kinderne over det hun lige havde sagt. Det kom bag hende selv, at det der blev sagt - kom fra hende.

Roligt stod han der ude og smilte bare for sig selv, da han godt hørte hvad hun sagde til ham og den slags der, for det lød sjovt selvom hun nok ville føle at det var en smugle pinligt og den slags der.
Men han stod der og kiggede på sig selv og gav sig til at vaske sig stille og roligt, som han stod der og vaskede sig kunne man godt begynde og se de forskellige skader og alt det halløj der, og nogen var større end andre, men man kunne så sige at han skulle være glad for bare og være i live nu her.
Roligt efter noget tid, hvor han var der ude og alt det blev han færdig og alt det og roligt kom han ud med et håndklæde omkring sig og alt det ”øhm ja var noget til at vaske mit undertøj håber ikke det gør noget”sagde han roligt og kløede sig let i nakken og han havde sit tøj i hånden som var i stykker jo, her og der og alt det.
Han smed det på gulvet hvor man ikke ligefrem ville komme til at falde over det eller noget som helst, og roligt fandt han et sted og ligge sine underbukser, da det jo var hans undertøj og alt det, og roligt lagde han det der og vendte sig om mod hende og holdt ved håndklædet og den slags der, for han ville jo ikke gøre det mere pinligt for hende end det endeligt var, bare nu hvor han stod ja der med kun en hånd klæde på og alt det, men hans underbukser ville jo tørre over tid og alt det halløj der, så han stod der og holde ved det, så det ikke ville falde ned og den slags ting der.
Han kiggede roligt på hende ”så vil du ha sengen for tror det vil være lidt akavet for de var jo være deres køn, selvom han måtte sige at han syntes at hun var sød og alt det der, men han ville jo heller ikke skramme hende væk eller noget igen.

Da han kom tilbage til rummet, hvor sengen stod i, blev Loui helt rød i hovedet. Hun vidste ikke hvor hun skulle gøre af sit blik, da der stod en mand, kun iført et håndklæde. Hun kunne se hans bare overkrop, hans sår og han bare ben. Aldrig havde hun set et så nøgen menneske før, udover sig selv. Hun sankt og så væk fra ham. Hun nikkede til hvad end han sagde, hun kunne ikke rigtig koncentrere sig om at lytte. Hun havde ikke engang set hendes stedfars overkrop før, det var første gang hun så bar hud på et andet menneskes krop, og så endda med en masse sår og blå mærker. "ehm, ja okay" svarede hun da han talte om sengen, selvom hun måske synes det var fair, at han tog sengen, da det var ham som var øm over hele kroppen - men hun tog imod det høflige tilbud. Imens hun ikke vidste hvor hun rigtig kunne se hen, rejste hun sig fra sengen og så ned mod gulvet. Hun sagde ikke noget, men gik ud i det andet rum, for at vaske sig og lidt for at flugte fra situationen.
Efter hun lukkede døren, satte hun sig på stolen og tog sig til ansigtet. "Rolig nu Loui, det betyder ikke at du er en let pige" sagde hun lavmeldt til sig selv og begyndte at tage dybe indåndinger og beroligede sig selv. "Det her skal moder ikke vide" sagde hun og rejste sig fra stolen. Hun begyndte at afklæde sig og ligge hendes tøj på stolen. Hendes lange jakke var den som var mest beskidt, og heldigvis var hendes bukser kun beskidte på knæene og lidt andre steder, men ikke noget som var voldsomt. Dem tog hun af, så hun stod i hendes lange blonde trusser og hendes lysebrune langærmet bluse. Hun havde ikke mere at smide, ellers ville hun kun stå i bar hud, men hun måtte vaske sig. Hurtigt tog hun det sidste af, bandte hendes år højt op og tog vand på et rent klæde. Hurtigt vaskede hun de mørke streger af snavs væk fra hendes kinder, hænder og hvor hun ellers måtte trænge. Hurtigt, var hun nydelig igen. Det var lige før hun skindte, da hun var så bleg og blondt på hendes tynde krop.
Nu måtte hun vægle, skulle hun vaske sit tøj og lade det tørre til dagen efter og sove i hendes bare hud? Eller skulle hun tage hendes beklædning på igen og bare lige vakse bukserne og sin jakke?
Det ville være meget grænseoverskridende, næsten uanset hvad hun ville vælge. Hun ville ikke ha' at han skulle se hende i hendes blondetrusser eller slet ingen, tænk hvis hun begreb hende imens hun sov! Som de mange historier hendes mor fortalte hende da hun var yngre.
Loui lukkede sine øjne og tog en dyp vejrtrækning. Slog hendes øjne op igen. Hun tog hendes trusser på og hendes bluse på. Vaskede det andet og hang det våde tøj op og tørrer.
Hun åbnede døren og stak hovedet frem. "Ehm.. luk øjnene" sagde hun og blev mere rød i hovedet. Hun var meget genert over sin krop og der var ikke nogen som havde set den før. Det var 'kun' hendes ben der sådan rigtigt var bar, men det var nok.
Hun løb over til sengen og trak dynen over sig, så man kun kunne se hendes hovedet. Hun sad op og skiftede med at se på ham og så ned på dynen.

// Her et et link hvis du skulle være i tvivl om hendes hendes undertøj! hahahaha [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.] //

Han kiggede på hende og anede ikke hvad han skulle gøre lige nu og her, eftersom hun lignede en rød tomat og alt det, og før han vidste af det så var hun gået ud på badeværelset og alt det, og roligt rystede han på hovedet, for lige nu måtte han da indrømme at han ikke så noget galt i det her, men han var jo også bare ham og alt det.
Han roligt som han stod og fixede noget han kunne sove på so var noget stole, som var blevet sat som en slags seng, som han skulle sove på og alt det halløj der, og anede jo ikke noget om at hun ville blive så genert over at han kom ud som han gjorde.
Roligt vende han sig om mod hende i det hun sagde noget, og det eneste han hørte var at han skulle lukke øjne, så det gjorde han og ventede på at der var gået noget tid, før han så åbnede op for sine øjne og alt det halløj der, og så at hun lå i sengen og roligt smilte han bare til hende ”ligger man godt”spurgte han roligt, og satte sig ned på sin seng, som han jo havde lavet ud af de stole og den slags ting der, og lagde sig så ned og kiggede op i loftet og alt det halløj der.
Han lå bare der og anede ikke hvorfor han ikke kunne falde i søvn lige nu, men det kunne han bare ikke lige nu, der var så meget som gik gennem hans hoved og den slags, og det med at hans krop var øm, som den var men dog håbede han at det ville gå over meget hurtigt for at havde ikke tænkt sig og være i ro ret meget det næste stykke tid, roligt efter lidt tid ”sover du”spurgte han stille så han ikke ville vække hende, hvis hun nu var faldet i søvn og den slags ting der, for han ville jo ikke være en ond person og holde hende vågen bare fordi han måske ikke kunne sove og alt det halløj der, men han håbede kun på at han ville falde i søvn lige pludseligt, men dog følte han sig ikke træt selvom hans krops kunne se sådan ud efter det han havde været igennem bare i dag, men nu måtte han jo bare ligge der og kigge op i loftet og bare være stille hvis hun nu var faldet hurtigt i søvn.

Loui så hvordan han prøvede at ligge sig til rettet på de stole som skulle fungere som seng. Hun lagde sig roligt til rette, men kunne ikke få sig selv til at lukke øjnene. Hun kunne slet ikke forstå hvilken situation hun var havnet i, det var mærkeligt og ude af hendes magt.
Loui tog en dyp vejrtrækning og lukkede sine øjne, men kunne ikke holde dem lukket særlig længe. Hun vendte og drejede sig for at finde en behageligt måde, at ligge på men det virkede umuligt. Hun endte med at ligge på ryggen, fuld dækket af sin dyne og så op i loftet. Hendes tanker flakkede over hendes barndom, på hendes opdragelse af hendes mor og papfar. Hun følte sig bare pludselig så lille. Hvor ville hun bare gerne rende fra det hele og komme hjem. Hun lukkede øjne og foldede hænderne sammen og holdte dem under hagen. Hun ville be' om tilgivelse og hendes tilværelse og bad om at de onde mænd ikke ville komme efter hende igen. Hun blev distraheret da hun hørte ham. "Nej.. ikke endnu" svarede hun og stoppede hendes bøn. Hun lagde sig skråt på sengen om på hendes side, så hun kunne og ligge og se over på ham. "Kan du ikke sove?" spurgte hun og gabte. Måske var det snart på tide at få noget søvn.

Han kiggede på hende og smilte stille og roligt og så at han afbrød hende i noget ”åh undskyld det var ikke min mening at afbryde dig i det du var i gang med”sagde han roligt og satte sig roligt op, mens han havde det som han havde lagt over sig, og kiggede roligt på hende og var glad for at han havde fundet tæppet her, som han havde over sig og alt det.
Han kiggede på hende ”nej kan jeg ikke hvorfor det nok alle de tanker som går gennem mit hoved men det skal du ikke tænke på”sagde han roligt og kiggede stille på hende, og roligt kørte han en hånd over sit hår og uden sådan og vide det, så sad han på en måde som for det meste kunne få en kvinde til at blive genert og rødme, som var han en model, men han gjorde det ikke med vilje eller noget for lige nu tænkte han ikke over det, og at han var jo i bare overkrop så det ville jo ikke hjælpe på det hele.
Han kiggede på hende og sad bare der ”er du træt”spurgte han og følte at han havde gjort noget forkert i at snakke til hende, da det kunne lyde som om at hun var faldt i søvn og den slags der, han viste ikke hvorfor han ikke kunne sove ud over alle de tanker han havde i hovedet, men som han havde sagt så var det ikke noget hun skulle tage sig af, for hvis hun ville sove så måtte hun jo gøre det også lade som om han ikke er der, for han skulle nok blive siddende stille her lige nu og her, men det kunne og være ømheden der gjorde at han var vågen som han var nu her.

Loui vidste ikke rigtigt hvad hun skulle svare. Hun kunne mærke at det begyndte at blive en akavet stemning. Måske skulle hun bare give slip på hendes bekymringer og lade sig selv falde i søvn. "Når jeg ikke kan sove, ligger jeg mig til at lytte.. så jeg ikke har så mange tanker i hovedet" svarede Loui og smilte til ham. Hun gabte igen, "ja, jeg begynder at være lidt træt" svarede hun og vendte sig et par gange mere så hun kunne finde sig til rette.
Selvom at hun havde besluttet sig for at sove, var det svært at overtale hende selv, hun var stadig meget nervøs ved at være i samme rum, med en mand hun slet ikke kendte, sådan rigtigt længere.
Hun tog en dyp vejrtrækning "Godnat" sagde hun og åndede ud igen, imens hun skulle gabe endnu en gang. Hun håbede inderligt at han ville flade søvn før hende, så hun ikke skulle være bekymret. Hun lukkede sine øjne og pakkede sig ind i dynen, for ekstra beskyttelse. Selvom hendes øjne var lukkede, lyttede hun stadig til ham.

Han kiggede på hende og slappede af og lyttede til hvad hun sagde til ham, om at ligge og lytte, når hun ikke kunne sove, men om det hjalp på ham det var han dog ikke så sikker på lige nu og her, men man kunne jo altid prøve ellers måtte han jo bare ligge der og kigge op i loftet og alt det halløj der.
Han lagde sig ned igen på det han måtte kalde sig for sin seng og lå nu bare der, og anede ikke om han ville være så heldig at falde i søvn, men han kunne jo ikke andet end og sove ”Godnat”sagde han tilbage til hende, og roligt lukkede han for sine øjne og ville da se om han kunne sove, og dog måtte han sige at det ikke ligefrem hjalp, men hvis det kunne få hende til at sove ved at hun måske troede at han sov, så ville han da være glad for så var der jo en af dem ud af de to som fik søvn og alt det halløj der og roligt lå han bare der med lukkede øjne og roligt vente han sig så hans ryg var mod hende, så hun ikke kunne se om han havde lukket eller åbne øjne, men lige nu var de dog lukket og alt det, for han ville virkelig gerne ha noget søvn og alt det.
Som tiden gik og alt var stille var det kommet bag på ham at før han viste af det var han faldet i søvn og alt det og det var jo kun godt for ham og alt det halløj der.

(håber det er i orden at jeg hoppe til næste dag ellers bliver det jo bare en fed kedelig nat xD)

Dagen efter tidligt om morgen vågnede han op og kiggede over på hende og smilte roligt, dog viste han ikke hvad klokken var og alt det, men han tog sig ikke af det, dog roligt rejste han sig op uden og lave for meget larm og alt det for han ville jo ikke vække hende op, og roligt gik han ud for at se om der var noget de kunne spise og roligt tog han noget ud og gav sig til at lave noget morgenmad til det, han havde bundet tæppet han havde sovet med omkring sig, så han ikke var helt nøgen eller noget.
Da han blev færdig kiggede han på hende og satte maden på bordet og gik så hen og mærkede til sine underbukser *hvordan kan det være jeg skal være så uheldig at de ikke er tørre*tænkte han og vidste ikke hvorfor de ikke var det, men roligt gik han så hen og satte sig ned og spiste stille og roligt og viste ikke om hun ville vågne eller noget, men det kunne han jo kun håbe ellers vil hendes mad nok ikke være den bedste, hvis hun først vågnede om en time eller to, men nu måtte han jo bare vente og se.

Loui slog øjnene op, lige så snart at han rørte på sig. Hun havde sovet utrolig dårligt, da hendes underbevidsthed blev ved med at vække hende. Hun havde sovet lidt og så havde hun været vågen meget. Så egentlig var hun en smule overtræt, da hun ikke kunne få slappet af i hendes omgivelser.
"Hej" fløj det ud af hendes og rejste sig op i sengen og rettede på sit hår og var hurtigt forvirret og omtåget af hendes hurtige bevægelser. Hun opdagede meget hurtigt at han stadig ikke var fuld påklædt, så hendes blik forvandt hurtigt væk fra ham igen. Han manglede påklædning gik hende meget på, kunne han ikke bare tage det våde tøj på. Hun pakkede sig ind i dynen og gik ud for at se, om hendes tøj var tørt fra dagen før. Hun lagde slet ikke mærke til mad eller noget som helst omkring hende. Hun var kun sat på, at nu skulle hun have tøj på og så skulle hun hjem i en fart, nu hvor solen var stået op.
Hendes tøj var stadig fugtigt, men hun var ligeglad. Hun tog bukserne på og hendes jakke ud over. Derefter farede hun hen til døren og smed dynen, da hun var påklædt. "Ehm, kan vi gå?" spurgte hun og kiggede ned i gulvet, da hun ikke ville føre øjenkontakt med hende.

Han kiggede på hende da han lagde mærke til at hun var vågen og den slags der og anede ikke hvorfor det var at hun havde så travlt, og roligt fik han spist færdigt og rejste sig op og kiggede på hende *hun havde mig godt og grundigt*tænkte han bare for sig selv.
Han kiggede roligt på hende og gik så hen og tog tøj på, selvom det ikke var helt tørt, og han kiggede på hende ”det skulle jeg mene at vi kan så må vi jo bare håbe på at de ikke stadig leder efter os men det er der ikke ligefrem den største chance for men de kan hvis de stædige nok til det”sagde han roligt og kiggede på hende, for han ville jo ikke ha at hun skulle komme noget til ”før vi går så vil jeg lige høre dig om noget hader du mig”sagde han og kiggede hende ind i øjne, og ville jo bare vide det, for han havde det stadig ikke godt med at han havde været som han havde overfor hende i starten, da de havde mødt hinanden og det var jo ikke ligefrem det bedste første hånds indtryk og den slags ting der.
Han kiggede på hende og ventede på at høre hvad hun ville sige til ham, for selvom han måske var den dæmon som han var så havde han det ikke godt med at hvis folk hade ham, underligt nok men sådan var han jo bare, og man er jo som man er og det ville man jo altid være og sådan.

Loui blev helt rød i hovedet og vidste ikke hvordan hun skulle reagere på det meget direkte spørgsmål. Hun kunne ikke spege ud, at han ikke var ordenligt overfor hende, da han har været en rigtig gentleman, altså det meste af tiden. Måske var hun klar til at tilgive ham, men hun var så forvirret, også fordi han var en mand.
Louis rødme faldt lidt. Hun kiggede ned imens hun bed sig i læben. "Jeg hader dig ikke. Jeg kender dig bare ikke" svarede hun og blev rød i hovedet, endnu en gang. "jeg.. jeg har ikke sovet sammen med en mand endnu.. det her var min første gang" tilføjede hun så igen og sankt. Nu havde hun sagt det og hun blev helt varm om i kroppen. Det var så flovt og personligt det hun lige havde indrømmet, hun håbede inderligt at Gud ville acceptere hende og tilgive hende for at have tilbragt natten sammen med en mand, som hun ikke var gift med. Det var hvert fald sådan hun var opdraget hos hendes forældre, især at man skulle passe på sig selv og specielt når mænd var involveret.

// Jeg har lidt ondt af Loui.. hahaha hun ved så lidt //

Han kiggede på hende og lyttede til hvad hun sagde og smilte stille og roligt til hende ”nej du kender mig ikke men du ved heldigvis hvad jeg hedder og seriøst første gang du har sovet i samme rum med en mand altså det skal man da ikke være pinlig berørt over”sagde han roligt og kørte hånd over hendes hår og ned til hendes hage, og smilte roligt til hende og syntes at se hende genert og helt rød i hoved var sødt til hende og den slag, men han ville ikke på pege det, da det måske kunne gøre at hun bare blev mere genert som sådan.
Han kiggede på hende ”du nu sød Loui selvom jeg nok ikke kender dig så godt så virker du som en sød person i det hele taget og jeg vil kun sige at jeg håber det bedste for dig altså fra i dag af også frem af hvis du kan følge mig”sagde han roligt og smilte til hende og prikkede hende roligt på næsen.
Han havde det godt hendes selvskab og var glad for at hun ikke hade ham som sådan, men måske kunne de lære hinanden og kende, og hvem viste hvordan deres venskab kunne blive hvis de virkelig ville og alt det.
Han så på hende og lænede sig op af døren mens han kiggede på hende, og roligt lod han en hånd kærtegne hende ned af hendes ene arm sådan uden rigtig og tænke over det, men det var nok fordi han fandt hendes tiltrækkende, også for det meste gjorde han ting som han ikke rigtig tænkte over, om hun ville gøre noget ved det vidste han ikke, men han måtte indrømme at det kom bag på ham at hun ikke havde sådan sovet i samme rum sammen med en mand, men så kunne man jo bare sige at hun var ikke som andre kvinde han havde mødt gennem sit lange liv og alt, og det var jo også godt nok efter hans mening.

// Hehe xD hun lære det jo nok//

Loui stivnede i hele kroppen og blev ligbleg i ansigtet. Hun kunne slet ikke arbejde med at han lige havde rørt ved hendes ansigt, unden at hun havde sagt god for det. Loui havde ikke før nu, blevet rørt af andre - næsten heller ikke hendes forældre. Berøringer af andre mennesker lå så fjernt fra hendes virkelighed, at det gik hende på, nu hvor han rørte ved hende. Hun blinkede kraftigt efter hun blev rørt på næsen og trådte et skridt tilbage, så hun var lige ved at bakke ind i døren. Han gjorde hende utilpas i dette øjeblik. "Ehm.." mumlede hun, og kunne ikke få ord ud, det føltes næsten som om hendes tunge slog knuder. Da hans hånd kærtegnede hendes arm, tog hun armen hurtig til sig. "Er det sex du vil ha?!" skreg det bare ud af hende og hendes blege ansigt fik hurtigt farve igen. Hun var flov og fik klamme håndflader.
Hendes moder havde fortalt hende hvordan mænd var og det billede så hun foran sig i dette øjeblik. Hun havde ikke engang overvejet om han var hendes type mand, faktisk var hun slet ikke klar over hvilken type hun var til, netop fordi hun havde levet livet så indespærret hele livet. "Jeg troede du var anderledes!" skreg det fra hende, hun vendte sig hurtigt og tog fat i dørhåndtaget, fik åbnet døren og halv løb ud på gangen. Imens hun tog lange skridt væk fra værelset, gik det op fra hende at hendes kniv, lå på natbordet. Men hun kunne ikke vendte tilbage nu.

// //

Han kiggede på hende og anede ikke hvad pokker der lige skete for hende, for før han viste af det så skreg hun af ham og han anede ikke hvad han havde gjort, andet end og vise at han var interesseret i hende, men måske var det for hurtigt at han havde gjort det, for hun havde jo fået sig et andet billede af hvordan han var, men hendes forældre måtte jo ha holdt hende lukket inde eller noget, siden hun var sådan der men dog var han jo ikke sikker på det, men det var dog lidt af en reaktion som han lige havde fået fra hende, og før han jo endeligt fik gjort noget som helst så var hun ude af døren og alt det, og roligt gik han hen til hvor hun havde sovet og lagde mærke til at hun havde glemt sin dolk eller hvad man ville kalde det *når hun må ha glemt dem i farten*tænkte han bare og tog den så i lommen før han gik ud af døren og kiggede sig omkring, men det så ikke ud til at hun var her ude så han gav sig til at gå stille og roligt, for han havde jo bare været ham overfor hende, at han så fandt hende tiltrækkende var det så svært at forstå, måske men hvad der gjorde at det var, viste han dog ikke men det måtte hun jo om altså han følte ikke at han havde gjort noget forkert som sådan, men det var jo kun hans mening ud af de to, så det var jo svært og sige at der var flere som havde den samme mening som ham.
Han stoppede roligt op og så en bænk af en art og satte sig ned på den, da han var godt smadret stadig, men dog ikke som efter det lige var sket, men sådan var det nu engang og han var glad for at han havde hjulpet hende, selvom hun måske ikke syns det bedste om ham igen, så var han sådan set ligeglad lige nu og her, for det var jo en god ting som han havde gjort.

//hvad så?//

Loui var panisk, men hun kunne pludselig ikke forstår hun var panisk. Hun stoppede næsten bræt op og kunne mærke hvordan hun hev efter vejret. Hendes tanker galoperede derud af. Havde han gjort hende ondt, havde han skældt hende ud, havde han prøvede at tvinge hende, nej nej og nej. Loui blev forvirret, hendes hovedet begyndte at gøre ondt. Hvorfor reagerede hun sådan? Der gik et lys op for Loui, hendes mor havde altid sagt at hvis en mand rørte ved hende, var de kun ude på en ting. Loui blev ked af det, hun havde opført sig barnligt.
Loui vendte om på hælen og gik direkte imod ham igen. Hun var nød til at undskylde for hendes opførelse. Hun så ham sidde på en bænk, ikke så langt derfra. Hendes hjerte hamrede som 10 galop heste. Hun var nervøs og også meget flov. Hun satte sig hårdt ved siden af ham og lod sig stirrer ind i hans øjne. Hendes vejrtrækning var hurtig. "Jeg.. " startede hun, og begyndte at klø sig i nakken. Hun måtte lukke øjnene og tog et par dybe vejrtrækninger. Hun slog øjne op og så på ham igen. "Jeg var uhøflig. Det er bare.. Jeg har fået besked på at reagere sådan.. Jeg ved ikke hvordan jeg skal forklarer mig.. men.. undskyld" sagde Loui og havde røde kinder. Hun var mest flov.

// hun ved ikke bedre! nurh ven altsååå :3 //

Han sad bare der for sig selv og anede ikke hvad han nu skulle give sig til som sådan, han kunne vel altid tage hjem til sig selv også glemme alt det her som var sket, men dog havde han ikke lyst til det alligevel, for det ville bare være kedeligt og være der hjemme og den slags der.
Som han sad der for sig selv på bænken og havde ikke noget og lave lige nu og her som sådan, end bare og sidde her og kigge lige nu, men før han viste af det var der en som satte sig ved siden af ham, og roligt kiggede han på personen og så at det var hende.
Han kiggede roligt på hende og lyttede til hvad hun havde og sige til ham og roligt smilte han bare til hende ”det helt okay men nu må du ikke blive fornærmet over det jeg spørger dig om her men var du meget indelukket mens du voksede op siden du reagere sådan her overfor mænd som fx mig altså jeg kun knap nok røre dig før du flippede ud som om jeg gjort noget der var totalt forfærdeligt for jeg viste jo bare til sidst at jeg var tiltrukket af dig altså jeg vil jo ikke skramme dig væk”sagde han roligt og tog sig en lang og dyb indånding, efter alt det han lige havde sagt til hende, for hvis det var sådan så kunne han da godt forstå hvorfor hun reagerede sådan som hun gjorde og alt det halløj der, og han måtte jo bare tage det stille og roligt.
Han kiggede på hende ”du må forstå mig ret her altså hvis jeg kun gik for sex med dig så havde jeg jo nok prøvet på noget tidligere altså helt ærlig kig på dig selv Loui du smuk og du virker sød hvem vil ikke være tiltrukket af det”sagde han roligt og smilte til hende og slappede af mens han sad der sammen med hende og ventede roligt på hendes svar, hvis hun altså ville komme med noget som helst.

//hehe i know :3//

Loui så på ham imens han talte. Hun forstod godt hans spørgsmål og følte sig måske også lidt trådt på, da han spurgte om han havde været spærret inde. Dog forduftede det hele, da han begyndte at tale om hendes udsende. Der var aldrig nogen der havde fortalt hvordan de så hende og om de syntes om hun var flot eller ej. Loui blev var i kroppen og hendes ansigt blev rødt igen. Hun havde aldrig fået en kompliment, baseret på hendes udsende. Hun prøvede at samle trådene og havde måske vildledt sig selv, med hendes egne tanker. "øhm.. synes du jeg er flot?" kom det bare ud af hende med en rolig stemme, da det så gik op for hende at hun lige havde sagt det højt, lukkede hun øjne og rystede på hovedet. "øøh.. jeg mener.. Jeg jeg ville ikke mene at jeg har været spærret inde, jeg.. jeg er bare fået hjemme undervisning.. min moder sagde jeg ikke skulle uddanne mig ydeligere, da jeg skal gifte mig en dag." svarede hun Razion og håbede det besvarede hans spørgsmål. "Jeg troede at hvis mænd rørte mig, uden varsel, betød det automatisk at de ønsker samleje.." sukkede Loui og var stadig meget flov over hendes flip. "Min moder har fortalt mig alt det her, jeg gik ud fra det var rigtigt.." sagde hun. Loui trak på smilebåndet, hun kunne slet ikke forstå at han lige havde kaldt hende for smuk.

// //

Han kiggede roligt på hende og smilte stille og roligt mens hun snakkede til ham og roligt slappede han af, han kiggede lidt rundt ”altså jeg sagde det ikke hvis jeg ikke mente det”sagde han roligt og viste ikke hvad han ellers skulle sige for han mente det jo, han kunne skam godt høre på hende at hun var lidt nervøs, og roligt lagde han en hånd oven på hendes ”tag det helt roligt du har ikke noget og være nervøs over”sagde han roligt før han så fjernede den fra hendes hånd igen, og kørte sin hånd over sit hår og kiggede roligt på hende, og viste ikke hvordan hun ville reagere på det at han havde gjort det.
Han kiggede roligt på hende ”nogen mænd tror på den slags men ikke mig Loui jeg er en af dem som respektere en kvinde og hvad hun ikke vil så vil jeg jo ikke påtvinge hende at hun skal gøre det for det er jo noget som er forkert på mange måder”sagde han roligt og smilte til hende, han var bare en ærlig person overfor hende, for hvis han var som så mange andre havde han jo prøvet på at komme i hendes bukser flere gange bare nu, og det havde han jo ikke da han ikke ville tvinge hende til og gøre noget som hun måske ikke ville.
”nu lyder det nok lidt underligt loui men hvad syns de endeligt om mig altså jeg ved godt at vi kom lidt skævt ind på hinanden i starten men hvad tænker de om mig nu”spurgte han roligt og kiggede på hende med et stille smil på sine læber og håbede at hun vil være ærlig overfor ham, for han havde jo lige været ærlig overfor hende og den slags der, så det var jo det mindste hun kunne gøre, han så på hende ”og jeg mener altså både udseende og personlighed altså jeg tager det ikke så tungt hvis de syns jeg er helt til hest med et eller andet”sagde han roligt og smilte til hende, bare sådan at hun forstod hvad det var han søgte fra hende af og alt det.

Louis hjerte bankede derud af. Der var aldrig nogen andre end hendes forældre som havde taget hende hånd, det føltes på samme måde, men alligevel ikke. Det var så forvirrende alt sammen og hun følte sig helt stum af alle de mange indtryk på engang. Louis rødme forsvandt mere og mere, efter at høre ham tale, hun begyndte at falde mere ned og få en nogenlunde normal rytme igen.
Hun smilte til hans svar, hun tog det som en stor kompliment at en næsten fremmede mand synes at hun var tiltrækkende, det var meget nyt. Loui trak på skuldrende da han spurgte indtil, hvad hun måtte synes og ham. Det var svært at svare på, hun havde aldrig tænk på andres udsende før. "Ehm.. jeg.. de ser godt ud" svarede Loui og trak på skuldrende igen. "Undskyld.. jeg har ikke prøvet at tage stilling til det før" sagde Loui og rødmede endnu engang. Hun kunne godt mærke at det var meget uvant for hende alt det her. "Hør, jeg er meget taknemlig for at du var der i går aftes.. og jeg er blevet positivt overrasket.. jeg er bare så udmattet over alle de... indtryk jeg har fået de sidste 24 timer.." sagde Loui og sukkede dybt. Hun satte sig tilbage på bænken og så helt opgivende ud. "Jeg vil gerne hjem nu" sagde Loui og så hen på Razion, hun havde behov for en pause med alle de følelser der løb rundt i kroppen på hende.