Hangover in underworld. -Audrey-

T: 00:00 præcis.
Årstid; Vinter.
S: Kroen det vilde svin, få meter væk.
P: T-shirt, jakke og cowboybukser.

Han var noget så fuld, noget så ude af den og langt fra der hvor han troede, at han var. I stedet for at sidde og væmmes over alkoholens brusen derhjemme, sad han nu her, kun få meter fra kroen og hvæste af andre der gik forbi ham, med grin på deres eget fulde, snaskede ansigt. Eller... Han mente da, at de var snaskede.. Kunne han overhovedet se forskel? Hvad var klokken?
For at komme ud af dette sølle stadie, rejste han sig op. Benene vaklede dog så meget under ham, at han med det samme faldt sammen igen, med hovedet ned i sneen. Sikke et held, at han ikke kunne føle kulde på nogen måder. Igen gjorde han et forsøg på at komme op, men hænderne gled hen af et isbelagt fortov og igen, smask, ansigtet nede i sneen.
Det var her, at han satte pris på ingen af hans søstre kunne se ham lige nu. Det lykkedes ham, at rette sig op og sætte sig ned. Sne rodede rundt i hans brune lokker og en lille hudafskrabning på kinden, kunne slet ikke føles lige nu.
Han sukkede irriteret over sig selv.

[For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]

---

Naturligvis havde hun hørt om en lille hybrid der var i byen. Audrey ville blot se ham for sig selv. Blanding imellem varulve og vampyrer var yderst sjælden. Hun nærmede sig den næstne opbyggede kro, og så en falde. Med hurtige skridt bevægede hun sig derover imod. Stoppede lidt derfra, da hun undersøgte adfærd og alt det intet normalt øje ville spotte, hvis det ikke var toptrænet. Audrey smilede kort skævt, og gik så tættere derpå den siddende hybrid. Audrey anede ikke hans tilstand da hun prøvede at rive ham op og stå i hans krave. For da hun slap faldt han ligeså hurtigt til jorden, som hun havde revet ham på benene.
"Glimrende du er fuld." Mumlede hun og himlede med øjnene. En del af hendes kodeks var at passe på dem der ikke kunne passe på sig selv, og hjælpe menneskene. At slå ham ihjel uden chance for at forsvare sig selv ville hun ikke gå med til.
Så rakte hun ham hånden, for at trække ham op og give ham støtte så de kunne gå hen til en af de mindre smadrede områder. Hun fik ham ind i varmen, og satte sig foran ham. Tjeneren serverede noget vand.
"Seriøst? Hvorfor drikke sig så hamre fuld når der er mest fare om natten.. .dødsønske?" Spurgte hun let, og kneb øjnene en smule. Gamle menneske, børn og fuldefolk hørte man sandheden.