Welcome to my home ~ Vlad

T. omkring 20 om aftenen
S. Angerforge District, Eventyrenes Palæ

Det var sjældent at hun inviterede folk ind i sit hjem. Jo oftere hun gjorde det, des oftere fandt hun sig selv i en eller anden situation hvor hun nærmest ville ønske at hendes slægtsnavn stadig indgød frygt og rædsel. Men det krævede både at folk huskede hvem hun var og hvad hun var. Disse ting havde hun for længst gemt langt ned i hatten. Hun havde taget sig et nyt liv og en ny identitet. Enhver der kendte hende som Nemesis var enten i hendes fortid eller en essentiel del af hendes nuværende liv. Sean, som hun endnu ikke havde inviteret hjem i denne del af hendes liv ville tidsnok finde ud af hvordan hun levede efter den tid i kælderen hos hans fjender. Hun havde lovet sig selv at hun ikke ville være ulykkelig mere. Nej, hun var ikke med Sean, men de var fast inventar i hinandens liv. Hun var blevet lovet en fast plads i hans fremtidsplaner - om det så bare var som hans trusselsenhed, det kunne hun være ligeglad med.

Det var en dejlig nat, en smuk og vindstille mørk natur uden for palæet. Himlen var klar og afslørede de tusindvis af stjerner der glimtede over dem, mens der indenfor var tændt levende lys i hvert rum, i hvert hjørne. Selve festen forløb dog kun i det der var blevet kaldt Den Store Sal. Balsalen, om man ville. Der var umådeligt højt til loftet, hvor der strategisk var blevet placeret lysekroner som afgav de smukkeste kaskader af farvet lys ned mod festens deltagere. Et band stod i det ene hjørne af salen og spillede blid og rolig musik - den slags musik man gennem mange årtier havde danset til ved festlige lejligheder.
Enhver gæst til stede denne nat bar som anbefalet en maske der mindst skjulte deres øjne. Dette var en del af underholdingen, ved ikke at vide hvem man egentlig førte en samtale med før en time før festens afslutning. Det var udelukkende for at sørge for at gæsterne ikke havde fordomme om hvem de talte med denne smukke aften. Der var ikke mange, måske 30 gæster i alt. Rundt omkring gik tjenestefolk i smukt men passende tøj og tilbød gæsterne drinks, mad og blod af diverse racer. Hendes fester var kendt for dét - blodet. Ingen ankom til hendes fester uden viden omkring hendes store udvalg af blod. Som mærkeligt nok altid var friskt. Direkte fra donor til ampul.

Selv var hun nem at genkende, hvis man da kendte hende. Hun var iført en sort kjole der dansede om hendes krop som røg. For hver bevægelse lignede hun en sky af røg og lys der dansede rundt i lokalet. Hendes skridt var svævende og elegante. Hendes hår hang i bløde krøller ned langt hendes hals og afslørede det blodrøde smykke hun bar - en elegant kæde med et enkelt emblem i - det samme emblem som Sean McGivens bar på daggert, ring, kappenål og armbånd. Det var det eneste der knyttede dem sammen - de smykker hun havde fået kreeret til dem.
Hendes læber var ligeledes blodrøde, og makeuppen omkring hendes øjne - på trods af at den var skjult bag hendes maske der glinsede i et sølvmotiv mod den sorte stofbaggrund - afgav et køligt skær omkring hendes øjne der atter lignede flydende sølv med diamanter indblandet.
Skulle man beskrive Nephthys Storyteller, ville det på normal vis være som særdeles smuk. Enkelte havde beskrevet hende som guddommelig. Hun havde aldrig gidet tro på dem.

''Mine Damer og Herre!'' sagde hun med en silkeblød, dog myndig stemme.
''Jeg byder jer velkommen til endnu en festivitas her i mit hjem. Reglerne er som altid følgende; mine tjenestefolk er fredet. Min ejendom forbliver intakt, og ja, min. Den sidste gæst skal have forladt festen inden solopgang - vi ved alle hvorfor.'' hun tog imod et glas fra en af tjenerene.
''Husk nu, jeg er ikke et behageligt bekendtskab, hvis reglerne bliver brudt. Skål, og nyd nu natten!'' hun løftede glasset som en skål, inden hun tog en tår af den iskolde væske - rødvin, med en mild eftersmag af engleblod. Vidunderligt. Hun begyndte derefter at tale med en af de øverst stående tjenere, om hvor vidt der skulle fremskaffes mere blod eller ej inden natten var omme.
''Jeg er sikker på at det ikke bliver nødvendigt. Ingen grund til at vække dem for det, Symon.'' sagde hun med et varmt smil, inden hun tog endnu en tår af sin vin. Snakken overdøvede ikke musikken, og få var gået i gang med at danse. Nu var natten endelig begyndt.

Vlad var ankommet via hestevogn og var ankommet mens folk var på vej op til Nephthys' karneval, det var faktisk en måde han fandt ud af karnevalet, det var via hans onkel som kendte køkkenchefen som kendte overtjeneren som havde inviterede Vlad.
Der var mange mennesker som bevægede sig mod porten eller op af den lange grussti mod det store hovedbygning hvor ballet samt karnevallet ville blive holdt. Folk var rimelig spændte og mange folk med en partner som selvfølgelig også havde en invitation, familien kunne ikke have at fremmet uden en invitation skulle få lov til at feste og dance samt spise af alle de mange lækkerier af mad der ville blive servicerede senere.
Vlad bevægede sig med raske skridt og med et fast greb om hans stoks ulvehoved og stoppede foran tjeneren og laverede sin invitation og fik lov til at gå gennem porten.
Vlad bar en lang sort trendcoat, sort tophat og en sort stork med toppen formede som et ulvehoved som var af sølv. Derud over var han klædt en sort fin vest, en sort tørklæde om han hals som samlede sig foran ham på brystkassen.
Med nogle fint pudset sko med en smule hæl på samt nye sorte bukser bevægede han sig mod gårdens kæmpe hovedbygning og de åbne oplyste døråbning som der strømmede folk indenfor.
Dette var næsten for godt til at være sand, nærmest et tagselv bord, alle de dystre og forfærdelige tanker som så mange af gæsterne havde.
Men han viste ingen form for opmærksomhed rettet mod alle de andre gæster som han gik med rang ryg og nød aften som han nærmede sig palæet med faste skridt.
Vlad havde en maske på som formede et ulvehoved pånær underkæben på den så det eneste man kunne se var hans øjne og mund.
Han afleverede sin hophat, stok samt frakke til en tjener som fandt et sted for det kunne være indtil Vlad havde brug for dem igen.
Han havde stået og observerede og beundrede det kæmpe rum men rettede sin opmærksomhed mod kvinden af palæet, det var trosalt uhyrlig uhøfligt at ignorere ejeren og værten af kanevalet.
Vlad bevægede sig igennem menneske mængden og nogle af kvinderne havde fået et godt øje til ham, men stirrede ikke da det ikke ville være specielt høfligt dog ikke desto mindre ignorerede han det og tog et glas rød vin fra en af de mange tjenere som gik rundt med bakker, som havde vinglas, nogle rødvin, andre hvidvin og endda vinglas med blod i. Vlad sippede til sit rødvinsglas og nød kanevalet, han følet sig hjemme til fester som disse, her kunne han fodre uden at skulle gøre noget overhoved. Alle havde deres skumle og dyster følelser som han bogstavligtalt slugte i sig, det havde været meget få folk som han havde haft 'fornøjelsen' at møde som ingen mørke eller slemme følelser havde, dem holdt han sig fra for det meste.
Han var efter hånden blevet ret god til at spotte hvem der var hvad for nogle racer folk var, dog han havde ikke helt styr på alle helt endnu, nogle havde han endda ikke mødt endnu men kun hørt om, så dem havde han stadig fornøjelsen at møde.

Nephthys var ikke selv imponeret. På trods af, at hun ved næsten hver eneste festlighed havde gjort det klar at tjenestefolkene var fredet, var der nu kommet problemer mellem en lidt for beruset und vampyr og en af tjenestepigerne som var i gang med at samle brugte og kasserede glas ud. Han havde taget hende om livet og holdte godt fast i hende mens hans tænder borede sig ned i hendes hals. Nephthys var en kvinde, som ikke var kendt for sine korte sætninger. Men når det kom til at trosse hende, i hendes eget hjem, så var det nemt at se hvor grænsen gik. Og han var milevidt på den forkerte side.
Hendes stiletter afgav en grusom kold og faretruende lyd fra sig, da hele festen nærmest forstummede og hun trådte elegant men rasende hen over det marmorgulv som var belagt i hele balsalen.
Tjenestepigen var trænet til at håndtere situationen, men hendes angst lyste ud af hende.
''Jeg er fuldkommen sikker på, at jeg gjorde migselv og mine holdninger klar før? Kunne jeg misforstås? Nej, det tror jeg heller ikke.'' man kunne høre hvordan hendes stemme var kold som i, idet hun greb den unge vampyr i nakkehårene og trak til. Hans hugtænder var synlige, dryppende af blod. Tjenestepigen stak hurtigt af, ned i køkkenet hvor hun ville få lidt krisehjælp af husfruen.
Nephthys derimod, var ikke færdig.
''En vampyrs primære levevis er gennem hans tænder. Uden tænder, er man i andres nåde. Hun lod de slanke fingre glide hen over hans hugtænder. Man kunne se hvor kold og ubehagelig hun var, når hun blev trosset.
''og de er som regel også det sted i en vampyrs krop, som kan forvolde mest smerte.'' sagde hun så, inden hun med et fast og hurtigt ryk fik flået hans ene hugtand ud. Han skreg, gav sig og rystede. Han bad om nåde, gled ned på knæ. Blod løb fra hans mund.
''Næste gang du trodser mig, er det ikke blot en tand jeg nøjes med. Forstået?'' den stakkels unge vampyr klynkede, nikkede og krøb væk fra hende. En mandlig tjener gik hen til nephthys med et lommetørklæde så hun kunne tørre blodet af sin hånd.
''Sikke en idiot.'' fik hun hvisket, mens hun gik hen til det lille bor hvor hun havde stilt sit vinglas. Hun tog det op, og lige så snart hun havde taget endnu en tår af sin vin, begyndte festlighederne igen at vise tegn på liv. Hvem end der havde været vidner til optrinnet, havde nu højst sandsynligt ikke ønsket om at krydse hendes vej igen.
Få meter fra hende stod en mand - et skyggevæsen. Hun vidste, at han var gammel - det kunne mærkes på ham. Men hvor gammel, vidste hun ikke. Uden tvivl ville hun snart finde ud af det. Tjenestepigen kom op igen, med rank ryg, hvor hun på ny begyndte at rydde op. Hun havde en fin lille bandage om halsen for at stoppe blødningen.

Vlad var ikke på nogen måde rørt af værtindens aggrassive holdning, sådan noget var han vantil hos hans forældre eller hans onkels fester og karneval, sjovt nok, var det hans onkel som fik ham ind, en meget respekterede vampyr lady som Vlad skulle møde.
Faktisk så åd han af den unge vampyrs frygt og lidelse, aftens så vist ud til at blive interessant.
Vlad gik med sin hånd og faldt i snak med et par ældre vampyr par som lignede nogen som havde levet i meget lang tid og var del af den ældre generation af vampyre som ikke var dræbt endnu.
Han undskyldte meget, men fortalte det snaksalige ældre vampyr par at han måtte videre, han vidste fra sin onkels vampyr fester at nogle kunne være ret snaksalig.
Det tog ikke Vlad lang tid før at han fandt sig vej frem til værtinden, festens midtpunkt uden tvivl.
Som den gentleman han var, bukkede han for hende, dybt men høfligt og en armbevægelse som startede fra venstre og bevægede sig i en bue mod højre, "Bonsoir, ma dame, je me nomme Vlad, comte de
Corbeau-chute... Du må være Nephthys, grevinde af dette sted" introducerede han mens han rejste sig op og kiggede Nephthys i øjne da han stod oprejst igen med sin ene hånd bag rykken og den anden med sit vinglas.
"Det er sandligt et storslået karneval" gratulerede han hende.

//Sooo sorry at det tog så lang tid for mig at svare!! OoO