Oh, you are here.. - Caroline.

af Gæst Ons 10 Feb 2016 - 20:18

Joshua var taget en tur op på Fønix Skolen for at indskrive sig selv. Han måtte jo igang med at lærer noget. Det kunne ikke hjælpe noget, at han stadig gik hjemme i Rowan's lille lejlighed. Hele hans liv, eller næsten havde han boede hos Rowan. Han kendte hverken sin moder, eller sin fader rigtigt.
Han havde blot en tiltro til at Rowan i virkeligheden var hans rigtige far. Men hvor var moren så? Caroline var blevet en del af Rowans liv. Sært nok var det ikke noget Joshua var besynderligt glad for. At skulle dele det eneste mennesker man følte kærlighed til, med en anden var en svær ting.
Joshua havde da også fået brugt evnen et par gange ved et uheld på Rowan.
Nok om det.. Joshua stod foran skrænken for at indskrive sig. Kvinden foran ham, stod blot og kiggede en anelse på ham. '' Har du ikke dine forældre med? '' Joshua løftede et enkelt øjenbryn. Det havde han slet ikke tænkt over. '' Nej.. Min far er på arbejde.. Og jeg har ingen mor. '' Damen så en anelse trist på Joshua. '' Det er jeg ked af min unge mand. Jeg håber de kommer på bene igen. '' Joshua løftede igen det ene øjenbryn. '' Jeg har skam aldrig haft en mor. '' Hmm.. Det var da sødt nok at kvinden var ked af det, men det burde ikke være noget hun bekymret sig videre over.
'' Nå, lad os få dig indskrevet. Dit fuldenavn? '' '' Jacob.. Jacob Rogers. '' Kvinden nikkede blot og skrev det hele ned. '' Alder? '' '' 16 år. '' '' Din fars navn? '' '' Rowan Rogers. '' '' Godt så. Jeg tror det er nok info. Ellers skal vi nok spørger dig. Sørg for at have din far med næste gang. Vi har brug for hans underskrift. '' Joshua nikkede blot til kvinden. '' Hvornår kan jeg starte? '' '' Du kan starte allerede imorgen. Vi starten klokken 7. Sørg for at møde op. '' Joshua smilede, og forlod skolen, ud igennem den store dør.
Caroline skulle komme og hente ham. Hun ville underligt nok gerne have en hygge dag med ham, hvilket Joshua på ingen måder så fejl i. Måske var hun god nok i sidste ende? Han havde jo aldrig rigtigt givet sig til til at lære hende at kende.
Han satte sig ned ved bænken, og ventede på hun ville komme... Hvis hun kom..