Even hate can turn in a different direction

Vejret var ikke just på sidst bedste og alligevel heller ikke på sit værste. Dette stoppede dog om ikke andet, ikke folk fra at bevæge sig ud fra sin sikre hjem også ud i den kolde nat. Mange af dem som befandt sig på de mange forskellige kroer, var ofte de som havde en hang til alkoholen. Der var dog også de som blot nød at være ude og måske endda nød selvskabet af sine medmennesker. En af dem som havde bevæget sig ud, var den unge elver Alistair. Det var blevet en normalitet for ham, at være ude og specielt henne omkring de mange kroer der fandtes. Ligesom menneskerne havde han også en vis hang til den sødelige smag af alkoholen. For ham var det mere for at fjerne de mange mareridt...alkoholen havde åbenbart en virkning der var stærkere end noget andet.
Mange havde forslået, at han blot dyrkede en masse sex, men i hans tilfælde var dette bare ikke en mulighed. Med en evne som hans....så var det ikke just nemt at være tæt på andre, så indtil nu var alkoholen hans ven.
Dog blev han hurtigt smidt ud af sin lille bobbel, da lyden af en kvindestemmer, samt en mandestemme nåede ham. Den smule nysgerrighed der var i ham, fik ham hurtigt til at vende ansigtet om og der fik ham øje på noget der virkelig gjorde ham vred. Nok hadet han mennesker, han kunne virkelig ikke tage dem faktisk...men det at se en mand være sådan imod en kvinde...det fik hans vrede imod den pågældende menneskekvinde væk. Han knurrede og trak en form for jagt kniv, hvorpå han kastede den. Han vidste ikke hvad der var sket imellem de to, men han vidste en ting og det var hun ikke var tryg omkring den mand. Kniven snittede direkte imod hans næse og ramte imod den pæl der var tæt ved dem. Før manden kunne reagere eller rettere komme sig over chokket, var Alistair allerede på benene og over ham. Han greb fat i mandens krave og hamrede ham imod det nærmest bord "det er ikke en måde at behandle en kvinde på, du burde hellere fjerne dine hænder og dig selv fra dette sted...ellers fjerner jeg dit liv fra denne verden" knurrede han, hvorpå han gav slip på mennesket og vendte sig imod kvinden.

//håber dette er godt nok babe <3

[For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.] //

Det havde været en hel stille dag på kroen, som det plagede at være. Hun sad enten med sig selv eller Amun - men idag var hun alene. Kun fordi det var årsdagen for hendes families død. Det havde gjort at drikke måske ikke var det bedste men alligevel var den her til aften hendes bedste ven - til at en mand besluttede sig for at joine hende imod hendes ønske. Flere gange havde hun bedt menneske manden om at skride med små hentydninger. Det var ikke fordi, at hun var den mest højtråbende type - først når hendes grænser blev overtrådt. Til sidst fik hun nok, og rejste sig op. Fuld var manden tydligvis, for han fulgte hende som var han hendes lille hundehvalp. Catharina havde forlængest opdaget han fulgte efter hende, så hun gik ud af bagdøren. Så snart hun kom uden for greb han fast om hendes arm og skulle lige til at kysse hende da hun slog ham med sin frie hånd. "Lad mig være i fred. Idiot." Sagde hun med et sæt alvorlige øjne, og rev sig fri fra hans greb. Manden tænkte kort inden han lod luften stryge forbi hans mellemrummet ved hans læber for at sige noget. "Hvem tror du lige du er, ingen fortæller mig, hvad jeg skal gøre. Specielt ikke en lille billigtøs." På det ord bemærkede hun ikke mere før hun opdagede at han havde sendt hende i jorden - med en brændende følelse på hendes kind. Hun tog sig kort til kinden da manden trak hende op igen og ruskede hende kort. Stædig som Catharina var prøvede hun at rive sig fri, uden at vise tegn på, at hun var bange. "Nu går vi indenfor. Du opføre dig pænt, også tager vi en drink. Forstået?" Sagde han med en stemme som fik det til at gyse under hende hud. Catharina gik med ham indenfor, og satte sig det samme sted, denne gang dog med hende inderst så hun ikke så let kunne smutte. Catharina slog blikket ned i bordpladen, en lille smile blod fra hendes næse tørrede hun væk med sin håndryg og sank en klump. "Smil forhelvede kvinde." Kommenderede manden og greb om hendes arm. Catharina slog blikket op og kiggede ham i øjnene. "Jeg er ikke din lille tæve." Sagde hun og spyttede ham i ansigtet, hvilket gjorde hun fik sig et slag - som havde hun været en dårlig hustru. "Du opføre dig ordenligt. Ellers får du ikke lov til at se den næste solopgang." Truslen kunne ikke ses at ramme hende - hun virkede ikke bange, men hun var heller ej frygtløs. Da kniven satte ind sprang hendes hjerte næsten et slag over, og hun trak sig tilbage og kravlede over på den anden side af bordet - da en mand satte ind for at hjælpe, eller om det blot var for at rode bod på denne mands handlinger var jo ikke til at vide - men uanset hvad, var hun lettere taknemlig. Hun havde det som om, at hun havde lidt små problemer med sin vejrtrækning - hun glemte at trække vejret i chokket. Hun betragtede hele affæren uden så meget som at blinke.

Først dengang manden vendte sig over imod hende - sank hun en klump. Manden løb så hurtigt han kunne på trods af skaderne - så skulle han ikke yde mere - desuden ville en vampyr sikkert få fat på ham lige om lidt - blodet stank jo trods alt. Catharina hostede kort - men kun fordi, at hun havde glemt at trække vejret. Hun genvandt dog sin vejrtrækning og slappede mere af i sine muskler. "Tak." tror jeg. Det sidste fortalte hun ikke højt, men var mest til hende selv, men takket følte hun, at hun var nød til at komme med. Hvem ville vide hvad der var sket med hende, hvis det ikke havde været for ham. Hun lagde armene henover sit bryst inden hun lod sig dumpe ned i stolen baghende. Slagende i hendes hoved, havde givet hende en mindre behagelig følelse i kroppen som gjorde hun fik det en smule dårligt. Catharina tog sig kort til hovedet, inden hun fjernede den igen. Nok for ikke at virke som en eller anden pyllergøj.

//Thats perfect babe! Hope mine is okay too! <3

Han betragtede hvordan manden forsvandt igen, det var direkte komisk den måde han bare fik benene på nakken og hurtigt forsvandt. Dog var hans skæbne mere eller minde fastlagt, hvilket viste sig tydeligt, da en mandlig vampyr med rejste sig og fulgte efter den blødende mand. Han fik et kort øjeblik ondt af manden, men det holde så også kun et sekund eller to. Han havde i virkeligheden intet til overs for de mennesker og i hans tanker kunne de ikke andet end dø hele bundet! Den mand ville lide, så vidt han vidste var det jo ikke just fordi det at blive tømt for blod, var det mest behagelige i verden. Ganske rigtigt var der folk, der friviligt lod sig bide af en vampyr, men det var langt mere erotisk end det at blive tvunget. Når først adrenalinen pumpede rundt også det blandede sig med den stærke frygt...så var det ikke en skide behagelig oplevelse!
Han blev smidt ud af sine tanker, da kvindens stemme nåede ham. De rødbrune øjne vendte sig direkte imod den unge kvinde, der i forhold til hans 1,94 var utrolig lav af sig. Han nikkede kort og skulle faktisk til at forlade hende, da det forekom ham tydeligt hun var kommet til skade. Så hurtigt fik han fat i noget vand, og en fugtig klud. Han rakte hende glasset og lagde kluden med en overraskende nænsomhed på hendes pande. Hun kunne meget vel havde fået et farligt lag imod sit hovedet, der evt. kunne medfører hun fik en hjernrystelse og var det tilfældet...så skulle hun ikke lukke øjnene, medmindre hun havde et dødsønske selvfølgelig. Han satte sig på en stol foran hende og lagde hovedet på skrå "Er du okay?" spurgte han nysgerrigt. Hans stemme var dyb, overraskende dyb i betragtning af han var en elver. Som regel var elvernes stemmer, melodiske og bløde...hvor hans den var blot hæs, ru og dyb.