The Devil is Damned - Levina

S: Den større landsby inde i Ashen wood forest, gildesal.
T: Eftermiddag
O: Mange folk, nærmeste familie.
V: Udenfor er solen stadigvæk oppe, men der bliver kølligere for hver eneste time.
P:[For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]
Emne til: [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]

---

Hvis det skulle være rigtigt, så ville hun helst ikke tilbage til denne by. Men Levina havde inviteret hende, så derfor tog hun afsted. Andrea vidste hendes kære fader ikke ville blive glad for at se hende. Men han kunne ikke ligefrem gøre hende noget uden selv at blive skadet. Nicolas var blevet i Sunfury for at kigge papirerne fra Assorian igennem endnu engang. Der skulle nødig være en fælde der. Kai. Vidste hun faktisk ikke hvor befandt sig helt præcist. Han havde været ude og besøge noget familie i de seneste dage... så godt hun havde barnepiger til børnene, Nic skulle nødig blive børnepasser - selvom han jo havde ligeså meget lov til at se børnene som hende selv. Lockheart var med hende. Han sad oppe på taget, og vågede holdt øje. Et enkelt pift og han ville være ved Andreas side.
Andrea trådte ind i rummet.

Hun havde en følelse af, at det ville blive en lang aften. Heldigvis, vidste hun, at hun kunne overnatte i Terroville. Det ville tage få timer på hesteryg at nå derind. OGså kunne hun sove i Nicolas andet hjem. Måske endda lige kort besøge Hayley, og se hvordan det gik hende? Andrea kiggede stille rundt og åndede let ud. Hun var nu ved at være van til at deltage i royale agenemter. Normalt ville hun have taget Kai med sig, for ligesom at vise, at hun havde en konge. Faktisk ville hun ønske hun havde taget Nicolas med. Så var hun da sikker på, at hun kunne få tiden til at gå. Dog på den anden side, vidste hun Farron familiens had til hans familie. De havde trods alt tortureret Angela engang.
Andrea kom i møde med hendes far. Deres blikke mødtes var det som om et lyn slog ned. Had imod had. Dog var de begge falske nok til at smile, og give et kort kram. Så fortsatte hun hurtigt videre for at finde værtinden. Andrea fik øje på Charles og Levina. Charles og hendes fader var brødre. Det kunne ses personlighedsmæssigt og karaktermæssigt. Andrea lod Charles kysse hendes hånd, og gik så videre. OVerlod Andrea og Levina til dem selv. Smart valg.
"Godt at se dig igen, og tillykke." Smilede hun og gav Levina et kram. Det var faktisk længe siden de havde mødtes. Men naturligvis, havde Levina nok hørt om det hele. At Andrea dræbte hendes moder. Grunden vidste ingen faktisk, måske var det derfor ganske få havde set sig meget vrede på hende?

[For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]

Levina havde brugt hele dagen på, at sørge for alting var som det skulle inden festen. Selvom der var gået et år, havde hun stadig ikke helt vænnet sig til, at tjenestepiger fulgte hende rundt. Normalt havde hun en eller to faste, men til arrangementer var der flere. Hun sørgede for at blomsterne stod som de skulle, men hun nåede knap nok at tage fat, før en tjenestepige tog det ud af hånden på hende. Så hun satte dem i arbejde, da det tydeligvis var lettere. Da alt var på plads, tog hun tilbage til huset og klædte om.

Levina og Charles - og deres tjenestefolk - var de første der var der. Hun var ikke lykkelig med Charles. Men det var det bedste for hendes forældre. Dem ville hun gøre alt for. Selv være i et følelsesløs ægteskab. Hun så sig omkring, og hendes blik faldt på Andrea. Hun var smuk i den kjole. Men hun var en smuk kvinde, så hun kunne gøre enhver kjole smuk. På trods af, Levina ikke havde mødt Andrea ofte, havde hun et godt indtryk af det. Da Andrea kom hen til dem, nejede Levina foran hende. Charles forlod dem, og Levina slappede pludselig mere af. Hun var altid så anspændt omkring Charles. Heldigvis, var de ikke sammen så tit. Hun lagde armene om Andrea og smilede. ”Mange tak. Og i lige måde.” Levna havde hørt nogle rygter om Andrea, men hun lyttede ikke til dem. Det var rygter, og det var umuligt at vide, hvad sandheden var. Så hellere høre det fra kilden. Selvom Levina ikke havde intention om, at spørge ind til det. Det ville blot være uhøfligt. Hun så sig rundt et øjeblik, og fik øje på Charles der talte med en anden gæst. Han ville aldrig blive den ægtemand hun ønskede. Men ingen kunne leve op til ham, hun i realiteten ønskede at være sammen med.

"Tak." Svarede Andrea med et smil på læben. Hendes blik gled kort tilbage på Charles. "Selvom jeg stadigvæk er trist over du ente sammen med ham. Du en smuk kvinde, du fortjener dobbelt så meget som, hvad familien her kan give." Tilføjede hun og vippede hovedet lidt på skrå. Hendes stemme var lav, da ingen helst skulle høre hende. Det ville blot ende i diskussioner. Andrea tog et glas champagne, og førte glasset op til sine læber.
"Nydeligt selskab må jeg indrømme." Sagde hun derefter og tog et par slurke af glasset.

Det var langt mere afslappende at være ved Levina end de andre gæster. Det var ikke så anspændt. Måske fordi de begge pludselig var blevet en del af et større samfund uden de egentlig havde bedt for det. Den eneste grund til Andrea overhovedet blev dronning i sin tid var for at hendes forældre skulle lade Noa, Serena, Elena og Angela være i fred. Men nu havde hun faktisk fundet et andet formål med det hele, hendes folk betød ligeså meget for hende nu som familie - næsten.

Musikken var vidunderlig og blid. Skabte det perfekte levende billede af denne tragedie. Serena passede på Levina det vidste hun.
"Så, hvad består aftenens program på?"

Levina kunne ikke med god samvittighed indrømme, at hun var i et lykkeligt ægteskab. Ikke engang i et nogenlunde et. Men selvom man ikke først så det, når man kiggede på hende, havde hun en stærk psyke. Hun kunne godt klare Charles. ”Ægteskabet har ikke kun ført dårlige ting med sig. Uden, ville jeg ikke have mødt Dem.” Levinas stemme var ligeledes lavmælt. Levina satte pris på Andrea, og den støtte hun gav. Selvom de ikke så hinanden så tit, var Andrea et godt eksempel på, at planlagte ægteskaber ikke altid var en negativ ting. Levina vidste ikke meget om Andreas tidligere mand, men hun vidste, at hun var lykkelig med Kai. Så i sidste ende, var alt endt godt for hende. Så mon ikke det kunne ske for Levina også. Forhåbentligt. ”Ja, det har været under planlægning i en længere periode.” Levina havde ikke selv lavet meget. Selvom hun faktisk gerne ville. Hun havde arbejdet før hun blev gift, og havde faktisk ikke noget imod det.

Levina fulgte Andreas eksempel, og greb fat i glas champagne. På øjeblikke, var halvdelen af glassets indhold væk. Hun følte nok hun havde brug for det. Levina ville gøre alt for hendes forældre. Selv gifte sig med en mand, hun ikke kendte. Det havde hjulpet det, og det var det eneste hun bad om. Men Levina ville gøre mere. Hun ville hjælpe folk. Særligt dem i Firewood, da det jo var hendes hjemsted. Men også andre steder. Hvis hun kunne.

Levina blev mærket af musikken. Det var svært ikke at gøre. Det havde dystre toner, men også lyse og lette. Det var ikke kun dårlige ting med Charles. Der var mange dårlige, men ikke kun. Som hertuginde, fik hun en chance for at hjælpe og gøre en forskel. Levina smilede til Andrea. ”Når alle gæsterne er kommet, vil Charles byde folk velkommen. Der vil være middag, og så mulighed for dans bagefter. Der kommer også noget underholdning, og så mere dans, snak eller hvad der nu lyster folk.” Det var ikke et voldsom fyldt program, men mon ikke folk kunne få tiden til at gå.

//Out