I don't fight for your entertainment - Lilith

Tid - Ud på aften
Sted - Doomsville Gågade, senere kloakkerne, hvor de bliver holdt fanget.
Vejr - Blæsende og koldt.
Omgivelser - Gågaden: En masse mad. Kloakkerne: Massere af andre fangere og vampyrer
Påklædning - [Kun administratorer har tilladelse til at se dette link]

Det var en stille og rolig aften. Det var dejligt vejr, blæsende, koldt og så små dryppede det også lidt, lige noget som Meg var helt vild med. Selvom det ikke var menneskenes yndlingsvejr, så fandt hun det meget beroligende og meget let at fokusere i.
Hun var ude på jagt, hun havde ikke fået noget mad i nogle timer nu og hun var ved at dø af sult allerede. Faktisk var hun ved at tro at hun bare jagtede, fordi hun var ved at blive afhængig af det, og ikke kun fordi hun var sulten altid, men hun brugte altid sin sult som undskyldning. Hun havde dog ikke noget problem med at være afhængig af at jagte, det var trodsalt det hun var vokset op med, altid at jagte. Det var det bedste hun kendte til og så selvfølgelig af spise ofret, det var også lækkert, især hvis hun fik fat i noget rigtig godt kød og blod.
Det kunne få hendes små sylespidse tænder til at løbe i vand, bare ved tanken om at bide ned i noget saftigt kød, mens personen skreg af smerte og bad om nåde, selvom der var ingen til at hjælpe og hun ville helt sikkert ikke stoppe.
Imens hun var igang med at tømme sit ofre for blod og spise lidt af deres kød i processen, kom der nogen bag hende, hun havde ikke lagt mærke til dem, hvilket ikke virkede som hende, da hun var ret ops omkring sine omgivelser.
Hun fandt dog hurtigt ud af, hvorfor hun ikke havde lagt mærke til dem med det samme. De havde forgiftet blodet i hendes offer, så Megs sanser blev svækket. Hendes syn blev hurtigt sløret og hun kunne til sidst ikke se noget, da det hele blev sort, det mååte havde været et meget effektivt bedøvelsesmiddel, for at få en dæmon ned med nakken.

Hun vågnede op efter hvad føltes som flere dage, men det var kun få timer. Hendes hoved dunkede let, men det var ikke slemt, da det hurtigt stoppede.
Hun åbnede sine øjne, hun lå ned, hendes hænder var bundet. Hun kiggede sig omkring, hun var havnet i en celle, ved siden af så mange andre celler med flere forskellige racer i dem, hun kunne lugte dem, det var helt fra mennesker til engle, til dæmoner som hende. Der var alle slags racer, men hvad der duftede mest af var vampyrer, det var dog ikke i cellerne de lå, nej det var vagterne som var vampyrer, som samlede racer ind. Men til hvad dog?
Hun satte sig op og fik kigget sig mere omkring og orienterede sig. Tog omgivelserne ind. Der lugtede slemt, de måtte være i en slags kloak, helt sikkert Doomsville Kloak, hun havde været der før, de tunge mænd kom her, mest for at slås, eller se en slåskamp. Var det derfor de var, for at slås?
Et let fnys kom fra Meg, det ville de ikke få hende til, hun ville ikke kæmpe for nogens underholdning, det havde hun for meget stolthed til. Hun skulle nok komme ud derfra. Vampyrer var intet i forhold til hende, en 1000 års gammel dæmon, der kendte hvert trick i bogen. De var intet match for hende. Og siden hun lige havde fodret, så var hun ved fuld kræft, de havde taget den forkerte dæmon.
De blev dog sikkert tiltrukket af at hun var en bloddæmon, en af de mest aggressive og impulsive af alle dæmoner, dem som var mest brutale. Det var så den helt rigtige dæmon de havde fået fat i, hvis det var det de søgte efter. Oh yeah, Meg vidste godt at hun var god til det hun gjorde. Hun ville ikke pakke det ind, hun ville hellere prale om det.
En af vampyrvagterne stoppede op foran hendes bur, da han så at hun var vågen. Han kiggede på hende med sine røde øjne, som om han var noget. Meg fik hurtigt sorte øjne, for at vise ham at han ikke skulle tro at han var noget. Han blottede bare tænder af hende, som om det skulle gøre hende bange, men hun blottede bare sine tænder tilbage. You don't scare me vampire, you are nothing speciel grinte hun af ham. Et smil formede sig på vampyrens læber og uden at sige noget, viftede han sine nøgler foran øjne på hende. Sikkert nøglerne til at komme ud derfra, som om han havde magten. Så gik han bare videre.
Meg rystede på hovedet af ham og smilede bare sig selv. I will get out of here, without those stupid keys, it's just a matter of time sagde hun for sig selv, mens hun kiggede på de andre omkring sig.

Alt sammen var meget surrealistisk for mange folk som var fanget, nogle var endda ikke i et bur, men lænket til væggene, da der var så mange at der ikke var nok bure for alle. Nogle græd, andre bange, nogle rasende og prøvede at kæmpe sig fri, men lige så snart nogle prøvede at slippe fri, fik de en slem omgang stød skudt igennem kroppen.
Rummet de befandt sig i var stort og organiseret, vagter ved alle døre og som gik rundt i rummet. Stødet kom fra en stav de alle gik med, ud over et sværd lavet af sølv. Selve staven var lavet så vagterne kunne sende stød gennem den, da det var vagterne selv som kunne skabe stødet. Selv for, hvad Meg sagde fik hun sendt en omgang stød skudt gennem kroppen, da burene var lavet af stærkt metal. Metal der ikke bare kunne ødelægges, da det havde magiske egenskaber kastet over sig, hvilket holdte nogen som helst fra at kunne bryde buret.
Demon scum spydet vampyr vagten gennem tænderne i afsky mod Meg og fjernede sin stav fra buret så strømmen stoppede.
Det var faktisk noget af en samling der var til stede, storset alle racer pånær vampyre var fanget og lige så uviden som Meg selv som nogle prøvede at slippe fri, men endte kun i smerte fra vagternes stød. En gitterport åbnede sig og en ny vampyr trådte ind i det store rum og kiggede rundt på alle de mange væsner som var fanget. Han var iklædt i, hvad lignede noget en slavehandler ville bære, hvilket han bekrædtede bare på den måde han snakkede om de fangede væsner. That, that and that, bring the slaves to the the preparation room kommenderede han vagterne som greb en form for spyd, lavede af samme matriale som burene, dog disse spyd, havde en form for halsbånd for enden, dog med en lille åbning så folk kunne blive fanget i dem. En ung kvinde, en varulv i race, dog ikke forvandlet, fik sit bur åbnede og trukket ud med magt.
metalhalsbåndet lukkede sig om halsen på varulvekvinden og blev trukket ud af rummet imod sin vilje og fik et par stød sendt igennem kroppen for at kæmpe imod. En skovelver og dæmon blev trukket efter varulvekvinden og gitterporten lukkede igen af som to vagter gik tilbage til deres plads ved hver af sin side af porten.
Lyden af råben og skrigen et eller andet sted over fangekælderen hvor Meg og alle andre befandt sig, blev højere og højere, næsten som om der blev heppede på kampe. Man kunne svag høre mængden råbe KILL, KILL, KILL! igen og igen.
Den unge varulvekvinde blev tvunget tilbage til buret og kastede ind igen så hun hamrede ind i buret væg. Kvinden havde vildt langt blondt hår som var [Kun administratorer har tilladelse til at se dette link] op. Hun bar en blanding af [Kun administratorer har tilladelse til at se dette link] blandet en en smule ringbrynje få steder. Hun sputtede noget blod ud, som hun satte sig af sit bur og tørrede noget blod væk fra mundvigen med sin håndflade.
Kort tid efter kom elveren og dæmonen tilbage, men ikke i live. Elveren manglede en mave, hvor dæmonen var hovedløs, som de blev båret gennem fangekælderen og ud af en anden dør og forsvandt ud af den.
Den unge blondte kvindelige varulv kiggede ikke på Meg, som sad i buret ved siden af, varulven sad bare med lukket øjne og med et tungt åndedræt, som om hun lige havde løbet et marathon. Der gik ikke lang tid før at Meg blev valgt af slavehandleren og præcis som præcis med så mange andre, blev hendes burs dør åbnede og hun fik spydets halsbånd om halsen og trukket ud af buret og trukke ud af rummet og gennem gitterporten.
Spydshalsbånd havde små pikke ved åbningen for at holde fanger for at prøve at slippe fri. Meg ankom i et mindre rum, dog stadig stor og tvunget ned på knæ ned ved siden af tre andre racer, en anden dæmon, en shapeshifter og menneske.
Hvis nogen prøvede på at opføre sig på en måde som vampyrene ikke fandt acceptable, fik de stød, hvis de prøvede på at angribe eller stridte imod, fik de stød og jo mere de stridtede imod, så værre blev stødene de fik. Dette fik alle fangerne først håndsindtryk af, da en dæmon ikke ville gøre som han blev tvunget til. Blod dæmonen fik værre og værre stød og da det ikke fik sat dæmon på plads, blev han tvunget ud via halsbåndsspydet og bankede til døde samt sendt strøm igennem kroppen til han dødede.
Vampyrene var på ingen måde svage, de alle sammen var top trænet elite, de bedste af de bedste penge kunne købe, hvilket var grunden til at de på ingen måde var bange for at torturere eller slå ihjel. Slavehandleren stod til siden og en ældre vampyr stillede sig foran den lille gruppe på 4 og kiggede med afsky på dem. So this are the sorry lot that will be the entertainment for next round.. very well, let them choose their weapon and send them out in the arena fortalte han slavehandleren og nikkede fornemt for den anden vampyr.
De fire udvalgte blev fortalt om de forskellige våben der var til rådighed og da de havde valgt deres våben blev de trukket videre og væk fra alle våbene, som nogle vagter tog de våben som der var blevet valgt. Larmen af tilskuer blev højere og højere jo tættere de kom til en ny port, der ledte ud til arenaen, og lige på det tidspunkt som porten blev åbnede, blev larmen overdøvende. Med kun vampyre til stede i arenaen på tilskuer pladserne, skreg og råbte de i jubel. De fire fanger blev ført til hver deres hjørne af arenaen og holdt der. Hvis man kiggede rundt i arenaen, ville man hurtig lægge mærke til at ballistas var placerede bag tilskuerne, ladt og klar til at skyde med en vampyr ved hver af de 5 ballistas som var placerede.
Man ville også lægge mærke til at der var en form for balkon, som en kajser under romeriet, sad der 5 vampyre iklædt utrolig pænt og smukke klæder, hvilket sikkert var dem som styrede det hele. Slavehandleren gik ind midten af arenaen og bukkede fornemt for vampyrene på balkonen og derefter startede sin tale.
Talen slavehandleren fortalte var som taget ud fra et dramatisk skuespil, da tilskuer jubelede og råbte over talen. Det var en form for introduktion til de fire kæmpere som var blevet valgt. Megs historie var dybbede tyk på med overdrivelser om hvilket frygtindgydende dæmon hun var og, hvor mange hun havde slået ihjel. Om tallet af mængden Meg havde slået ihjel, var rigtig eller ej, var ligegyldigt, da tallet var til at skabe drama.
Da alle fire var introducerede blev deres våben kastede på jorden foran dem og sluppet fri, da, hvis de prøvede noget, ville de blive beskudt af ballistaerne og overtrumlet af vagter som patruljerede blandt tilskuer, alle med strømspyd og sværd lavet af sølv.
Selve arenaen var cirkelformede med pikke helevejen rundt, i midten stod fire stolper lavet af hårdt træ med metal omkring dem. Grunden de stod på var sand og selve arenaen var pænt stor, så man havde mulighed for at bevæge sig.
Vagterne som havde ført slaverne ind i arenaen forlod den ind af porten sammen med slavehandleren.
En gong lød og den anden dæmon var den første til at gribe sit våben han havde valgt, en stor stridskølle lavet af metal som han sprang på mennesket, da det var det svageste væsen blandt de fire til stede i arenaen. Mennesket greb sit store runde skjold og sværd som stridskøllen knuste skjolden og menneskets hånds knogler. Menneskets faldt om og skrev op i smerte mens alle tilskuerne skreg op i jubel over angrebet.
Dæmon plantede stridskøllen gang på gang i hovedet, så blod fløj overalt. Dæmonen hævede armene op i luften og der blev skreget i jubel over dæmonen men deres fokus skiftede hurtigt imod Meg og shapeshifteren som ændrede form til en kæmpe brunbjørn og angreb Meg med nogle sindsyge kraftige slag fra dens poter.

Tilskuer skreg og jubelede da blodbadet var færdig og kun en stod tilbage med blod i ansigtet og hænder. Før Meg vidste af det, fik hun metalhalsbåndet omkring sin hals og trukket tilbage til sin celle igen og smidt håndt tilbage i cellen.
Sådan forgik det i lang tid, da der var mange fanger, men lidt efter lidt, kunne man se at der blev fortyndet ud i befolkningen af fange, til der kun var halvdelen tilbage. Slavehandleren kom frem og klappede hænderne sammen, looks like your sorry lot have been chosen by whatever sad state of god, to get into round 2, I would say good luck, but what's the point, only one of your will win in the end forklarede han og begryndte at grine håndligt til dem som stadig var i live.

//Jeg lader dig beskrive hvordan Meg vinder kæmpen i arenaen, but do make it entertaining and don't just kill dem easy xD <3