Always in trouble - Silver

Det var en dejlig sommernat, den nat. Fuglene der havde kvidret hele dagen var nu gået til at hvile sig, og det fleste var de andre dyr. Dagen havde været lang og varmen havde næsten været et helvede at gå rundt i. Så nu hvor solen havde forladt himlen og månen erstattede dens plads var varmen dejlig. Men det var ikke alle der kunne være ude og nyde den. Moon var en af dem. Hun havde atter engang rodet sig ud i problemer, denne gang fordi hun besluttede sig for at smuglytte til en lettere kendt bande i Doomsville. De var ikke så glade over at opdage hende, så de besluttede sig for at tage hende med dem.
Men det skulle jo ikke være nemt for dem at snuppe hende, så i et desperat forsøg der alligevel bare gjorde alting værre, rev hun lederen af banden, henover kinden så han havde en lettere dyb flænge. Hun havde fået en ordentlig omgang tæv før de kunne få hende med sig, nogle af dem overvejede også om det ikke bare ville være nemmere at slå hende ihjel og bare efterlade hende på gaden, men lederen i vrede over sin ødelagte kind krævede at hun skulle med tilbage.

Hun lå sammenkrøllet i et bur og stirrede ud gennem det lille vindue der var. Derfra kunne hun kigge op på månen og betragte den. Hendes øjne var tomme og hun var ikke sikker på at hun kunne rejse sig, selv hvis hun ville. Hun rullede om på siden og betragtede lederen der nu bare sad og filede sin kniv så den ville være skarpere:” Din lille mær. Jeg skal vise dig hvad vi gør ved din slags..” mumlede han vredt og hun vendte sit blik tilbage mod vinduet.
Var det virkelig så vigtigt for hende at samle information? Så vigtigt at hun om lidt ville blive sprættet op og slået ihjel? Hvad ville bande-lederen gøre inden? Hendes aura var mørk, hvilket var unormalt for hende, for hun var altid glad. Dog lige nu var hendes prioritet at kunne slå igen hvis lederen besluttede sig for at gøre noget. Så at hun holdte sit humør nede, lige meget hvor ondt det så gjorde på hende, så blev hun stærkere, samtidig med at hun fodrede sig selv med lederens vrede følelser. Hun kunne dog mærke at den ekstra energi gjorde at hun var ved at heale og smerten efter den omgang tæsk hun fik aftog hurtigere og hurtigere.
Det var vel fordelen ved at være hvad end hun var. På dette tidspunkt anede hun nemlig ikke hvad hun var. Hun vidste blot at negative følelser var næring og at hun healer hurtigere end mennesker. Det var hun også glad for med alle de problemer hun altid fik rodet sig selv ud i. Et kort smil gled over hendes læber og hun vendte sig mod lederen atter engang:” Din kind har ellers gjort vidunder… Nu behøver man ikke fokusere på det du kalder et ansigt…” og så vendte hun sig om igen.
Lederen rejste sig, fuld af vrede og gik hen til buret. Han åbnede det og flåede Moon ud af det inden han kastede hende hen mod væggen. Hun nåede at tage lidt af med hænderne så hun ikke slog sit hoved, mens resten bare slyngede mod væggen og hun røg ned på et bord. En utilfreds lyd kom fra hende og hun hostede blod op på bordet:” Smerte er ikke noget der virker på mig… Så du spilder din tid..” kom det dystert fra hende efterfulgt af et blodigt smil:” Pas på hvad du siger eller jeg flår din fucking tunge ud! Hold så din kæft!” udbrød han og gik hen til hende. Hun gloede bare op på ham og sukkede så kort.
”Sådan nogle bande-typer er altid de samme. Hård facade….. Jeg ville ønske i kunne være lidt mere kreative.. Og faktisk virke skræmmende. Det her er en joke..” sagde hun så og lederen prøvede desperat på at holde sin vrede inde. Han trak hende ned fra bordet og smed hende ind i buret igen:” Når jeg kommer tilbage… Er du død, fucking mær.” sagde han så og forlod rummet. Moon lænte sig op langs gitteret og hostede atter engang blod op.

Hun var faldet lidt hen for at sove lidt på det da hun pludselig blev vækket af en stemme. Hun drejede sit hoved op og så søvnigt på personen der talte til hende:” Jeg har ikke ligefrem øvet mig på det alligevel… Og jeg trængte vel til en god omgang tæv..” kom det en anelse kækt fra hende, dog var det sidste ment sarkastisk. Hun ømmede sig kort og tog sig til maven. Hun så ellers ud som en der var skrøbelig, men hun var ret sikker på at personen nok havde overværet det hele, og nu kunne sige at hun kunne holde til en del tæv.
Hendes krop var som en sæk kartofler, da hun fokuserede al sin energi på at speede healingen af hendes mave. Imens lyttede hun til han sagde og betragtede æblet som rullede op ved siden af hende. En aftale? Hun så ikke ud som om hun stolede på ham. Men hendes liv afhang vel lidt af det. Og hun havde ingen planer om at dø i nat:” Hmm… Jeg kan sagtens forføre ham..” forsikrede hun personen, til det sidste åbnede hun sine øjne på vidt gab og rystede så på hovedet:” Jeg slår ikke nogen ihjel. Lige meget hvor stort et svin han er, er hans liv ikke for mig at tage..” sagde hun bestemt og lagde sit hoved tilbage mod tremmerne.
Da han åbnede burets låger rakte hendes arme ud efter tremmerne omkring burets døre og hun trak sig selv en smule ud, så hun kunne nå hans udstrakte hånd. Men når hun var så afkræftet kunne hun ikke rejse sig. Så der sad hun så på knæ og ømmede sig kort over sine skader:” Jeg… skal bruge et boost, hvis jeg har nogen planer om at gøre noget som helst..” sagde hun så og sukkede dybt. Pludseligt gled en enkelt lysstråle ud gennem hendes skuldre og fik fat om æblet inden den trak det han til Moons hånd. Derefter forsvandt den ind i hende, lige så let som den var kommet ud.
Hun løftede roligt æblet og tog en bid:” Hvorfor redder du mig? Jeg er bare en simpel pige med en sjov hårfarve og en sans for at komme i problemer…” hendes stemme havde et stort præg af sarkasme da hun sagde ’simpel’, for Moon var sandelig ikke en simpel pige. Hun blinkede træt med øjnene og lagde en hånd på sin mave da hun kunne mærke at healingen var speedet op, men det havde intet med æblet at gøre. Hun var stadig ved at ernære sig på bandelederen som var rasende i et rum i nærheden. Der ville ikke gå længe før hun stoppede med at prioritere sin mave og lade healingen forgå normalt.  

Hun skulle ikke bruge meget energi på at overtale ham. Sådan nogle mænd var nemme at narre, en let sag for Moon, hun var nok mesteren i at vise følelser hun ikke engang var sikker på at hun kunne føle. Lederen havde taget hende op til hans værelse hvor han havde smidt hende på sengen og flået tøjet af hende, så hun kun var tilbage i sit undertøj. Hendes bryster var dog blottede. Hendes blik var forførende og hun lavede en ”kom nærmere” gestus med sin pegefinger.
Da hun fik øje på personen der havde givet hende et tilbud om at redde hende, kom der et glædeligt, og ægte smil. Dog var hendes blik stadig fæstnet på lederen. Han nåede ikke engang over til sengen, arme stakkel. Hun brød sig ikke om tanken om at dø, og det var sandelig aldrig noget hun gik rundt og ønskede for andre. Men at se lederens hals blive skåret over og blodet der bare sprøjtede ud over det hele, burde have gjort hende glad. Nu var det ikke hende der døde.
Hun gik over til en stol og tog en t-shirt der bare flød, der var et blodsplatter henover den, efter lederens grisseri. Hun fulgte så bare med personen, det var med at komme ud. Så snart de kom ud faldt hun på knæ nær den nærmeste gyde og kastede op. Det var omkring denne tid at hun stadig holdte fast i sine dæmoniske rødder og nægtede at gå ind i mørket, og blive opslugt af det. Hun var ligefrem bange for det. Hun rejste sig og vendte sig mod sin redningsmand:” Mange tak…” hun tørrede sin mund selvom det eneste der kom ud af hende blot var æblestykkerne. Det var vel sådan opkast var når man ikke havde brug for føde.
Hun rettede sin opmærksomhed mod deres udgang og bemærkede hurtigt at bandemedlemmer var på vej mod dem. Hun var for svag til at slås mod dem, det indså hun hurtigt. Så hurtigt greb hun sin redningsmands skuldre og trak ham ned over hende så hun faldt en anelse tilbage mod muren og kyssede ham roligt, blot så de lignede et par der havde forvildet sig ind i en gyde. Hendes greb i hans skuldre var fast og kun for at vise ham at det var kløgtigt bare at spille med indtil de gik deres vej. Hendes læber var lige så bløde som de så ud til at være.

En svag lyd undslap hendes læber da hun mærkede hans hænder på hendes bagdel. Hun så op på ham da han trak sig væk og smilte kort:” Hvis de kom tilbage ville det kun være for at se på..” hun grinte let og nikkede så kort til det han sagde med at hun skulle følge med ham. Det ville nok være det klogeste at gøre, nu hvor de alle var efter hende og hun nok ikke ville klare det så godt alene og svag.
Hun trak hans kappe lidt mere om sig og støttede sig en anelse op af ham mens hun gik med ham:” Silver… Mit navn er Moon.” sagde hun roligt i en munter tone og så op på ham. Hun så rundt mens de gik og orienterede sig lidt om hvor de var. Selvom hun kendte Rotten Root district som sin egen baglomme, måtte hun indrømme at hun aldrig rigtig havde tilbragt meget tid i denne del. Så det var vigtigt at huske.
Hun så sig kort om da de kom ind i skjulestedet og smilte nu let:” Midlertidige skjulested. Her virker meget hyggeligt.” sagde hun blidt og så op på loftsbjælkerne. Hun smilte roligt til dem og kiggede så en anelse rundt. Hun havde brug for at ligge ned og hvile sig, ellers ville hun ikke være meget værd, selv det at stå op virkede som en udmattende opgave for hende. Hun slappede en anelse af og blinkede en anelse træt med øjnene.
”Det var bare det første der faldt mig ind.. Sådanne steder virker oplagt for sådanne handlinger” sagde hun med et kort smil og støttede sig en anelse op af væggen. Hun gik hen til et spejl og så sig selv i ansigtet. Hun var heldig at de havde skånt hendes ansigt og fokuseret på at tæve hendes krop i stedet.
Hun så ned på sin højre arm og løftede den frem så hun ordentligt kunne se på den. Der var en mindre flænge, den ville kræve at blive syet, ellers kunne der hurtigt komme betændelse i:” Har du tråd og snor som jeg kan låne?” spurgte hun træt og så om på ham. Hun kunne nok ikke sy det særlig godt selv, men hun ville være nød til det hvis hun skulle undgå infektion. Og hun havde slet ikke lyst til at være alt for påtrængende. Han havde trods alt lige reddet hendes liv, uden at kræve noget igen.