Married At First Sight - Noa

---

Det sidste hun huskede var at hun festede inde i byen. Pludselig var de hele blevet sort for øjnene af hende, og nu vågnede hun op her. I et stort vidt rum. Hænderne var lænket til en seng. Hun huskede ellers ikke, at hun havde taget med hjem til nogen? Hun kiggede ned af sig selv. I ført den smukkeste brudekjole hun længe havde set. Forvirret fik hun rettet sig lidt op. Hvor var hun henne? Let sank hun en klump. Døren gik op. Mikayla rettede sine lyse øjne over imod døren, da en ung kvinde kom ind. Hun greb fat i Mikaylas hår og tvang hende til at sætte sig op. Så blev der kørt en børst igennem det, og håret blev [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]. Let sank Mikayla en klump.
"Hvad skal der ske?" Spurgte hun stille. Det var utrolig, hvor lidt tid der skulle gå før hun blev fanget igen. Derfor tog hun det roligt. Det skulle nødig ende ligesom sidste år.
"Det er din bryllupsdag min kære. Glæder du dig ikke helt vildt?" Spurgte pigen lalleglad. Mikayla kneb øjnene let og vendte blikket imod kvinden.
"Jo, helt vildt, hvis nogen havde informeret mig om, hvem jeg det er?" Svarede Mikayla neutralt. Kvinden rystede på hovedet.
"Du får det at se med egne øjne snart. Tro mig du bliver ikke skuffet. Vi har prøvet at få familierne slået sammen igennem mange generationer, og vi fik endelig muligheden." Fortalte hun og rejste sig op og gik. En mand kom ind.
"Vi har en regel her. Hvis i gør noget for at snyde os eller stikke af, bliver i dræbt på stedet. Dette er jeres nye hjem efter cermonien."Så bukkede han let. Mikayla passerede et spejl og opdagede halsbåndet om hendes hals med en rød sten i midten. Den stod for at suge hendes overnaturlige egenskaber, så hun virkede som blot et menneske, styrkemæssigt.

Hun fik overtalt sig selv til at komme på benene og gå afsted. I ukendte situationer ville hun hellere følge med end at ende med ydeligere ar på indersiden. Måske var det... nej nu stoppede hun. Tanken om at hun kunne være så heldig at det faktisk var River. Så heldig ville hun aldrig blive. hun skulle komme videre i sit liv. Hvis hele hendes liv drejede sig om det svigt hun følte, så ville hun aldrig komme sig. Mikayla følte hun kunne tillade sig den følelse, der var intet afsluttet imellem dem. Udover hendes fravær, og folk kom sig over hinanden i løbet af et år. Det forstod hun. Hun gjorde bare ikke. De havde været på forskellige sider af den historie, og hun glemte at livet gik videre for ham imens hun havde stået stille. I sidste ende var der altid en som kæmpede mere end den anden. Hun måtte indse, at kampen var ovre.

Mikayla gik ned igennem gangen. Der var smukt og enkelt indrettet. Gyldent næsten alle steder. Til sidst kom hun frem til det der skulle være alteret. Der var mange gæster, af hvad hun havde forstillet sig. Let pustede hun ud og lod sig fører op af gulvet. Hun kiggede på sin 'kommende mand'. Han virkede heller ikke til at ane, hvad der skulle ske. Hun kom endelig op på siden af ham og sank en klump. En præst af en art stillede sig foran dem.
"Vi er samlet for at forene jer to. I har intet at sige i sagen. Når i ægter hinanden her og nu vil i være Mikayla og Noa Hale." Let sank Mikayla en klump. Der blev sunget nogle sange imens de bare skulle stå der og blomstre. "I et nu gift. Lad os fejre det med middagen." Middagen. Yey. For hun spiste også sig mæt i normal mad. Hun kiggede på Noa og sank en klump. Så satte hun en fin skuespillerinde rolle til sig, og fik et smil smidt på læben.
"Kom min elskede, " Sagde hun og gav ham blot et blik til at spille med. Måske var han dum, måske var han klog?

Det her.. skulle være løgn skulle det. Ikke snakke om at han skulle gifte sig, ikke at hun ikke var noget så smuk, som hun kom gående ned af kirkegulvet iført den hvide kjole, men det gik ikke. Han var alt for ung! Eller, han var ved at nærme sig de 22, men det var stadig ungt!
Overalt var tingene nærmest blev dybbet ned i det reneste guld, pyntet med sølv og derefter kastet op på af en enhjørning. Det var ikke til at holde ud.. Han så på denne unge kvinde, undrede sig over hvad pokker hun lavede her og om hun mon havde svaret på hvorfor de blev smedet sammen på denne måde. Noget sagde ham, at alt dette endnu engang havde noget at gøre med den magtfulde storesøster han i familien. Hvis de bare havde den seneste fakta om at han var hendes lillebror, ville de kunne logge penge ud af hende eller værre, tage tronen fra hende. Helt fortabt i tankerne, registrerede han ikke helt, at han var blevet smedet sammen med skønheden før det var forsent. Han havde bare stået som en tabt og forvirret ung mand. Til de pludselig snakkede om mad.. og sagde at de var bundet sammen.
De havde intet at skulle have sagt huh.. Det fik de hurtigt smidt ud af hovedet. Dog opfangede han dog godt, at den unge dame forsøgte, at få ham til at spille med på den lille leg med at de var gift.
"Vi må heller få probet maverne til vi kan trille hjem min skat," svarede han hende igen og lagde an til, at hun skulle lægge armen ind i hans.
Så snart de var ude af syne fra nogle af mændene, trak han hende en smule ind til sig, hvorpå han hviskede. "Hvis du har nogen som helst anelse om hvad der sker... vil detaljerne være noget så rare lige nu." For at spille med, så han rundt, med i smil på sine fyldige læber. Facaden kunne ligeså godt blive oppe. "Hvem er du i familie med.. nogle med mange penge, som de måske udnytter?"