Hello handsome - Matthew

Påklædning Han har denne [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.], denne røde [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.] også nogle mørke sko

Det havde efterhånden været noget tid siden, at Matthew havde forladt skoven, blot for at tage ind imod byen. Normalt var den eneste grund til han tog til byen, var for at drille sig selv i hegnet. Alkohol syntes at virke på en del ting, herunder minder, temperamentet også hans ufattelige høje sanser. Dog havde han holdt sig i ro, blot fået sig selv på plads igen. Dette bestod så også af træning, plus han havde nogle ting omkring sin hytte der skulle ordnes, så det gav vel også en del at lave.
Denne aften begav han sig dog imod byen. Han forsøgte at forholde sig selv i, slappe af og ikke gå amok på enhver. Det plejede aldrig rigtig at ende godt, specielt fordi han med et slemt temperament, ofte endte ud med at skifte halvt om halvt. Enten skiftede han helt, også skiftede han en smule, men uagtet hvilken en af dem det var, så endte en del op såret. Det var derfor han ofte drak en del, for det hjalp med temperamentet og gjorde ham måske også lidt mindre irriterende at være sammen med.

Som altid var kroen godt fyldt op, man kunne vel heller ikke forvente mere. Det var aften og folk ville gerne ud og danse, så derfor tog de selvfølgelig til muligheden. Han kørte en hånd igennem sit røde hår, hår som dog ikke bar farven af at være ginger, men derimod af en kobberrød kulør. Det var et af de træk, der gjorde ham en smule unik, men også en af dem der viste han ikke var fra denne verden af. han blev nemlig født på Jorden, hvor han som ung gik igennem en portal til The Underworld. Selvom det var mange år siden, så bar han stadigvæk sin skotske dialekt, hvilket gav ham en relativ anderledes måde at snakke på.
Han satte sig straks op til baren, det var vel den nemmeste måde at få sig noget at drikke. Det fik han sig dog også, før inden for kort tid fik han bestilt sig en øl. Han forholde sig egentlig mest for sig selv, selvfølgelig kunne han sagtens kigge rundt på de som dansede. Han var jo ikke fuldkommen blind, så han kunne sagtens finde folk interessante, eller smukke. Det var dog først da han hørte en blid stemme, han fjernede blikket fra den dansende hob og vendte sit blik imod stemmen. Kvinden var smuk, hun bar ynden som kun en dæmon kunne eje. Han smilede og gik hen til hende, hvor han greb fat i hendes hånd og gav den et kys "Well hello bòidheach" (Betyder smukke, flotte osv.). Matthew, som egentlig var født Alexander, var født i Skotland, hvilket også gjorde han fra fødslen af snakkede Gælisk, selv den dag i dag kunne han huske det unikke sprog.

Han hævede øjenbrynet, da hun med et udtalte hun ikke ville have mere alkohol, blot fordi hun gerne ville huske deres samtale. Disse ord fik ham til at lægge hovedet på skrå, dog drak han selv fra sin alkohol. Fordi hun ikke ville drikke mere, betød det jo ikke han behøvede stoppe sin egen lyst til at drikke alkoholen. Det dulmede vise nerver, gjorde han til dels ikke var nær så aggressiv, men samtidig også kunne slappe af i sine omgivelser. Hans sanser ville ikke være nær så høje, og på denne måde kunne han blot slappe af, og nyde aftenen. Nu hvor der endda havde vist sig en smuk ung kvinde, så kunne han da sagtens tage muligheden op også i sandheden nyde aftenen. Om de skulle være intime, og derved have sex lår der lige nu ikke i kortenene. Dog ville han nu blot nyde hendes selskab, også om hun var ligeså interessant som hun var smuk.
Da hun præsenterede sig nikkede han blot, dog ved hendes ordvalg om ham grinede han "Flotte mystiske fremmede? Ney (Nej), men du kan da kalde mig Matthew bòidheach" sagde han med et smil. Hun var rap i replikken, noget der mindede ham om der han selv var yngre. Dengang han stadigvæk boede på Jorden, og endnu ikke havde oplevet terroen The Underworld havde at byde på. Det var takket være denne verden, han havde oplevet de værste smerte, men han også havde fået svar på de mange spørgsmål han havde haft igennem livet. Han fik også muligheden for at udvikle sig, både psykisk, men også med tanken om hans race. Havde han ikke været taget til denne verden, havde han endnu været en dæmon. Nu var han en hybrid og endda en ganske sjælden en af slagsen, så dette gjorde ham vel blot lidt unik.

Han lagde hovedet på skrå og betragtede hende nysgerrigt "Hvad laver du sådan et sted, og endda så sent om aftenen? Ude for at glemme gamle minder eller blot nyde alkoholens tag?" spurgte han nysgerrigt. Han ville kunne relatere til hende, specielt hvis det var for at glemme minder. Ud over alkoholen havde en virkning på hans sanser og hans aggressivitet, så hjalp den også på at glemme de ting han ikke ville huske.. Det var en form for sluk knap, en knap der midlertidig fjernede alle de minder han ikke ville huske, og blot efterlod dem han gerne ville have. Dog forsvandt det ofte igen. Som hans krus tømtes, blev det fyldt op igen...blot så han havde noget at drikke fra. Det gav ham en vis tilfredsstillelse, specielt at han blot kunne drikke ligeså meget som han ville.