Just don't touch my stuff (Razor)

Nu blev Reign først virkelig nysgerrig efter, hvor mange penge halvdæmonen egentlig havde. Ikke at det ville betyde noget for ham overhovedet, men Razors svar var bare så uklart. Var det en lille pose med mønter, eller var det guld i lange baner? Og hvor havde han dem overhovedet fra? Stjålet virkede som det mest logiske - Reign kunne ikke forestille sig ham rent faktisk have et hæderligt job og tjene ærlige penge. Tanken var nærmest morsom - Razor stående bag disken et eller andet sted og servicere kunder helt uden at komme med flabede eller dumme kommentarer. Nej, det var helt udelukket.
Alligevel spurgte han ikke ind til det, da det sikkert bare ville virke uhøfligt - de havde trods alt kun kendt hinanden et halvt døgns tid.

Han lyttede til det, Razor sagde, men stirrede stadig fortsat op i loftet. Det føltes mærkeligt at blive talt så pænt til af ham - en smule bizart næsten. Her vidste han dog, at han måtte svare for ikke at virke helt kold og kynisk.
"Well, I guess you're pretty, too, then. And you don't smell. So that's a plus," det var næsten endnu mere underligt for at ham at komplimentere halvdæmonen. Ikke at det var en løgn - Razor var en ganske køn møgunge - men det føltes stadig surrealistisk.
Han trak sine hænder væk fra under hovedet og førte dem i stedet op på sin pande og kørte dem lige så stille tilbage - stoppede først på toppen af sit hoved, lige midt i alt det rodede hår, der nu blev holdt nede af hans fingre.

Reign kunne godt høre, Razors familie var dysfunktionel - for at sige det mildt. Han virkede ikke rigtig til at have kendt sine forældre, så han blev sikkert solgt som slave, da han var helt lille. Og hans søster var et spøgelse, og...
Reign krummede øjenbrynene og åbnede, uden at tænke over det, munden lidt på klem, da han hørte det sidste. Han havde myrdet sin egen familie - godt nok ikke hans rigtige familie, men dem han var vokset op med. Han var godt klar over, Razor slet ikke var normal og havde nogle alvorlige, psykiske problemer, men han anede ikke, det var så slemt. Hvis han kunne dræbe dem, der var som en familie for ham... hvorfor skulle han så ikke dræbe Reign, som han knapt nok kendte?
"My mom and dad live close by," svarede han hurtigt med en klump i halsen, der netop havde dannet sig. Frygten var for alvor vendt tilbage til ham efter at have været så godt som forsvundet i det sidste stykke tid. Han ville ikke kunne sove uden at få mere at vide, det var han sikker på. Ikke med Razor under samme tag.
Derfor satte han op i sengen uden at fjerne blikket for drengen og tog samtalemæssigt et skridt tilbage, "why did you kill them?" spurgte han i en seriøs tone med et matchende ansigtsudtryk.

" Maybe your nose is broken " sagde han så bare lidt med et lille grin. Razor vidste nu godt det ikke var fordi han stank eller noget men en eller anden lugt eller duft havde man vel. Reign duftede godt, men i dette tilfælde var det sikkert fordi Razor for det meste opfangede duften af blod der fossede rundt i de fleste væsners kroppe. Der var dog nogle, især kvinder - der havde tendens til at mæske sig i mærkelige dufte som kunne knuse lugtesansen hvis man ikke passede på. Han havde ikke noget imod at være pænt og ikke lugtende. Tværtimod - det var nu meget rart. Udtrykket i hans ansigt viste også at det hvert fald ikke var det værste Reign kunne have sagt.

Razor lod blikket hvile lidt mod Reign - og håbede sådan set på at han ville tale en smule mere om sin familie i stedet for at vende tilbage til Razors. Det var et kort håb for den sætning Reign havde at sige var ikke specielt lang. " Do you see them often? You don't have any siblings? oooor.. I don't know, more family? " spurgte han så bare hurtigt og lod hovedet glide på skrå.

Razor rynkede kort næsen lidt da Reign spurgte indtil det emne han egentlig gerne ville væk fra. Han fortrød pludselig at han havde åbnet op for det. På trods af at han normalt aldrig rigtig fortrød ting han havde sagt - men det var som om at der var en løs forbindelse et sted som gjorde at intet lige nu var som det plejede. " I don't know.. Because I'm stupid, and I lost it. He killed Ayda, thats wrong - you don't kill your own children. She didn't do anything wrong. I'm not sure he knew what he was doing. Or maybe he did. I don't know.. I lost it. Stupid.. " sagde han så bare lidt halv mumlende, også med en kort knurren ved tanken om det. Det var ikke noget han havde lyst til at tænke på og nu slugte det hans tanker fuldstændig. Hele episoden spillede som en film foran hans øjne og det virkede ikke til at ville forsvinde, overhovedet ikke, tværtimod var det som om det bare blev meget værre. " Didn't you have to wake up early tomorrow? Lets sleep. " Sagde han så bare lidt i det han vendte sig rundt på den anden side med ansigtet rettet ind mod ryglænet af sofaen. Det var ikke sjovt at snakke længere og alting var en pærevælling af forvirrende følelser i hans krop lige nu. Der var noget galt, helt sikkert et eller andet galt. Det var hvert fald det Razor forsøgte at bilde sig ind - noget der skulle soves væk.

Det var tydeligt for Reign, at Razor forsøgte at få emnet tilbage på hans familie, mens han selv forsøgte det samme. Men det ville ikke virke, ikke denne gang.
"It's none of your business," sagde han derfor bare hårdt og ignorerede Razors ellers søde ansigt. Om han havde fjorten søskende eller to mødre, så var det ikke vigtigt nu. Ikke efter det information, han netop havde modtaget, der nu havde sat sig fast og skabt grimme billeder i hans hjerne. Og han skulle komme med verdens bedste forklaring på, hvorfor han havde slået sin familie ihjel, hvis de skulle ud igen.
Desværre var den ikke god. I hvert fald slet ikke god nok til Reign. Sådan som han havde forstået det, havde faren slået datteren ihjel - hvilket heller ikke var i orden overhovedet, men bare at slå ham og resten, hvor mange der så end var, ihjel, det var heller ikke okay. Slet ikke.
Reign følte sig utilpas, og hans ansigt skjulte det ikke. Efter Razor havde vendt sig, rykkede han sig, så han sad med benene udover sengekanten, og så ned i gulvet med et frustreret blik. Han kunne ikke tage det mere. Hver gang han troede, Razor havde en god side til sig, så blev det taget fra ham igen.
"Razor... I need you to leave," sagde han så, og det pinte ham mere, end han havde regnet med, det ville. Det var strengt at sende Razor hjem nu, men det var dråben for Reign, der fik bægeret til at flyde over. Han gad ikke være høflig mere, "really."

Razor svarede ikke på hvad Reign sagde. Han havde ret, det var ikke noget han skulle blande sig i. Og han tvivlede på Reign ville svare selv hvis han forsøgte at overtale ham til det. Men i sidste ende havde han alligevel ikke rigtig lyst til at snakke om noget som helst lige nu.
Hans ene hånd fandt sin vej op til sit hoved hvor fingrene knugede sig omkring hans hår - og han lå lidt tid og stirrede ind i ryglænet på sofaen, uden at svare, efter Reign havde bedt ham gå. Hans mave snurrede sig sammen og en ubehagelig følelse skød gennem hans krop. Der var tydeligvis noget der havde slået hul på hans ellers aldrig frem brusende følelser. Og lige nu kunne han ikke finde ud af hvad der foregik i hans krop. Kun at det hvert fald ikke var noget han synes om. Om han forsøgte at trække tiden ud i håb om at Reign skiftede mening, eller om han bare var stædig et øjeblik, vidste han ikke.

I sidste ende var det nok mest stædighed der gjorde at han ikke bevægede sig den mindste smule. " Why are you so stupid. Shut up.. You're ruining everything, always. " mumlede han næsten uhørligt i en knurren, henvendt til sig selv. Der var kun ham selv at bebrejde for det, at Reign ikke havde lyst til at have ham her mere gav fuldt ud mening. Der var ikke mange der havde lyst til at have en morderisk dæmon sovende på deres sofa. Men det betød ikke at Reign beslutning gjorde mindre ondt. Det irriterede Razor grænseløst sådan som hans krop og hoved reagere på det, det ville normalt ikke have rørt ham og han ville have været smuttet. Men det var ikke tilfældet denne gang. " Why? You don't have to be scared. I already told you that I won't hurt you.. " sagde han så alligevel lidt, før han så endelig vendte sig om og skævede en smule mod Reign. Han endte dog alligevel med at sætte sig lidt op og snuppe sine bukser igen. Han kunne vel ligeså godt bare tage hjem. Han pillede kort lidt ved en knap i bukserne før han så bare skubbede tæppet til side og trak sine bukser på igen.

Klumpen i Reigns hals blev større, så stor at han næsten ikke følte han kunne få luft, da han kunne høre, Razor mumlede noget. Han kunne godt nok ikke høre, hvad han sagde, men det faktum, at han nu også begyndte at tale med sig selv, gjorde det hele tusinde gange mere skræmmende, end det allerede var. Drengen var fuldstændig, komplet bimlende.
Men trods den gennemborende frygt, var Reign også vred. Ikke kun over det, Razor havde gjort mod sin familie, over hele situationen generelt. Over at han havde lukket ham ind i sit liv overhovedet, over at han havde været så naiv og hjernedød, over Razors møgliv, der overhovedet ikke var retfærdigt, over at han flere gange den dag selv havde behandlet ham uretfærdigt, over de grusomme kommentarer om menneskeracen - han var vred over alt i dette øjeblik.
Derfor kunne han heller ikke holde tilbage, da han hørte spørgsmålet, og han nærmest sprang op at stå, "because you're crazy! A maniac, a fucking psycopath! You killed the people you call 'family'! Like I'm gonna trust you now, you demon-freak!" råbte han vredt af ham. Han fortrød ikke engang rigtigt bagefter. Hvis Razor bare tog hjem, var det godt, han havde fået at vide, hvorfor han var blevet smidt ud. Og hvis han valgte at slå Reign ihjel efter han aggressive opsang... jamen, så måtte det være sådan. I det mindste havde hans sidste ord været ærlige, og han havde fået luftet ud for sine tanker.  
Han blev kun stående i få sekunder med blikket på dæmonen, inden han gik hen til hoveddøren og åbnede den på vidt gab, så regnen, der virkelig var taget til nu, væltede ind på gulvet i entréen. Og selvom det var hårdt, skræmmende og garanteret også livstappende, holdte han blikket på Razor.

" I know I know.. " Sagde han lidt sammenbidt og holdt kort sine hænder op ved sine øre med blikket slået væk fra Reign. " Fine okay! I'll leave.. please stop yelling at me! " tilføjede han så bare lidt. Han havde slet ikke regnet med den reaktion fra Reign, men et eller andet sted betød det vel bare at Razor havde haft ret i noget han havde sagt tidligere - på et tidspunkt eksploderede man. Heldigvis for Reign var Razor forvirret i sin egen eksistens på nuværende tidspunkt - ellers havde han da bare taget en bid af ham for at få aggressiviteten ud af personen foran sig. Også selvom han i sidste ende ikke have lyst til at gøre - for ærligt, så kunne han nu godt lide Reign, han var hyggelig også selvom han havde racistiske tanker om alt andet end mennesker.

" What is wrong with you.. " mumlede han irriteret til sig selv, før han rystede lidt på hovedet og rejste sig op. Kort var han ved at skvatte i tæppet som et øjeblik ikke ville give slip på hans fod. Hans daskede kort til det før han så bare gik hen mod døren hvor Reign stod og ventede på at han ville forlade hytten. Regnen var efterhånden ret voldsom og det var ikke ligefrem tiltrækkende at gå ud i - selvom Razor godt kunne lide regn var det ikke et vejr man i sådan en situation som denne havde lyst til at bevæge sig ud i. Han havde lige ligget under et dejligt tæppe så turen hjem så han ikke frem til. Eller i det hele taget bare det at komme hjem. Han ville gerne sige et eller andet men han var fuldstændig tom for ord på nuværende tidspunkt, det skete ellers sjældent. Men det var sikkert tydeligt at han både var en smule forvirret og skuffet - skuffelsen var dog kun på grund af ham selv. Han havde selv ødelagt det ved at lukke munden op og sige de forkerte ting, alt for mange gange. " Can't you just forget what I said? " spurgte han så lidt, prøvende. Mens han skævede lidt ud i regnen men rettede så blikket tilbage mod Reign igen. Et oprigtig halv betuttet udtryk var hvad han havde på nuværende tidspunkt.

Reign fik kun mere ondt af Razor på grund af måden, han kluntet fik bevæget sig hen til døren på, som han havde fået besked på. Det var næsten ikke til at holde ud at behandle ham så hårdt - at behandle nogen så hårdt. Det var han overhovedet ikke vant til. Jo, han talte da grimt om andre racer, men normalt undgik han dem jo bare, så der var ingen, der blev sårede eller... smidt ud i regnen. Bortset fra nu selvfølgelig.
En snert af skyldfølelse fik bevæget sig ind over Reigns blik, selvom han hårdt forsøgte at lade være, da Razor forsøgte at redde den. Et elendigt og halvhjertet forsøg, men et forsøg var det da.
"No," røg alligevel monotont ud af hans mund, og han kunne ikke lade være med at føle en smule stolthed over for en gangs skyld ikke at bukke under for hundeøjnene. "Keep the shirt," tilføjede han så, som han placerede en hånd på midten af knægtens ryg. Han gav ham et skub ud i regnen og smækkede med det samme døren i, hvorefter både standardlåsen og sikkerhedskæden blev slået til.
Reign drejede omkring, lod sig dumpe op af døren med ryggen først og pustede lettet ud. Det ville tage tid for ham at komme sig over situationen, det vidste han udmærket godt. Den dårlige skyldfølelse ville banke ham hårdt i hovedet i flere dage - uger måske. Men det havde været nødvendigt at smide Razor ud - det blev han i hvert fald ved med at sige til sig selv.

Razor bed kort tænderne sammen da Reign bare svarede nej. Han kunne vel ikke have forventet andet. Så var han pludselig ikke et følsomt og venligt menneske længere. Nah, Razor skulle vel også nødig få for gode tanker om mennesker. De var vel ikke andet end et måltid i sidste ende. Det var måske dog ikke helt hvad han mente, men han kunne vel forsøge at mene det nu hvor det åbenbart skulle gå ham så meget på at Reign valgte at smide ham ud. Han gav alkohollen skylden for at det påvirkede ham hvad det havde endt med, og for hvordan han havde det.

Han trådte ud i regnet, ikke helt af egen fri vilje da Reign skubbede til ham. Han så kort tilbage ind af døren. Det glippede kort i Razor da døren blev smækket og lige en ekstra gang da der blev låst. Et øjeblik overvejede han i irritation at rive trøjen i stykker og smide den foran døren - men han behøvede ikke gøre det værre end det allerede var. Nu glædede han sig bare til at sove - engang, hvis det blev en realitet når han nåede hjem. Det kunne også være han nåede at blive sig selv lidt mere på vej hjem. Hvor længe sådan noget alkohol var i kroppen vidste han ikke rigtig.

Han blev stående lidt og skævede rundt på omgivelserne, mest fordi han ikke vidste hvilken retning han skulle gå i. Dog endte det alligevel med at han begyndte at bevæge sig væk. Det var ikke fair. Regnen havde allerede formået at gøre ham godt våd. Inden længe sikkert også kold - forhåbentlig var det noget han kunne lukke ude som han plegde, men det var som om at alting han plejede ikke rigtig ville hvad det skulle. " Idiot.. " snerrede han bare kort i det han samlede en sten op fra jorden og kastede den halv surt frem for sig. Den ramte heldigvis intet andet end jorden og sprang videre. Endnu et kryds på listen over hvordan man hvert fald ikke fik en ny ven.


// I guess that's that xD

Som tiden gik, faldt Reign lige så stille ned. Han var ikke rolig-rolig,  men hans vejrtrækning var i det mindste ved at blive reguleret. Som han fik skubbet sig væk fra døren og hen mod sin seng, gik Django, der var vågnet efter al det råberi,  hen og lagde sig foran døren med et beklagende piv. Reign sukkede ud og klappede den lidt på hovedet, "I know, I know. I'm probably gonna miss him, too," sagde han stille og blev siddende lidt på hug ved siden af hunden, indtil han endelig fik taget sig sammen til at gå i seng igen. Det tog et godt stykke tid at falde i søvn, og da det endelig skete, var hans søvn fyldt op med mareridt. Men i det mindste som han.

// Jep :') The eeeeend!~ //