I dont want your Help, but i need it... -Razor

Han var virkelig ikke sikker på at det her var en god ide!
Hans hoved var vidst løbet af med ham i går, da han havde været hos Sean. Måske fordi han også gerne ville vise Sean at han og Razor godt kunne enes, og han ikke havde noget at skulle være nervøs over. Men var det nu også sandt?
Kunne de overhoved være i rum sammen uden at flå hinanden i små stykker? Det der havde fået dem til at falde til ro hos Sean var… ja, netop Sean. En mand der åbenbart havde en effekt på dem begge. Det havde været en pinlig omgang, og Razor kende allerede nu til en masse svagheder hos Lori, nogle svagheder han egentlig ikke ville have haft at nogle kende til, ikke endnu i hvertfald. Men så igen, det havde åbenbart været nødvendigt for Sean og Lori at komme af med de her ting.
Han gik lige nu rundt i sin stue, spekulerede på om han skulle regne med at Razor faktisk dukkede op, eller om han mon blev væk. Det var jo ikke til at vide. Han håbede det, for han havde brug for Razor for at kunne klare den her plan, Men på den anden siden, var han også yderst nervøs for at det ville gå galt hvis Razor faktisk dukkede op. Men nu måtte han jo ses tiden ad.
Måske de rendt faktisk kunne klare at samarbejde bare en smule. De behøvede jo ikke kunne lide hinanden, men hvis de i det mindste bare kunne være i rum sammen, så ville det helt sikkert være et fremskridt.

Han gik ud i køkkenet for at tage nogle kager ud af ovnen. Han kunne vel lige så godt gøre hvad han kunne for at mildne hybridens sind. Hvis altså han kom. Men så måtte han jo spise dem selv sammen med Reign.
Django stod godmodigt og kiggede på Lori om der mon faldt noget på gulvet til ham.
Lori så på ham med et blidt smil ”Desværre Django, de er stadig alt for varme til du kan spise dem” sagde han og nussede ham lidt bag øret.
”du kender nok også vores gæst… du skal da i hvert fald ikke bilde mig ind at Reign ikke har præsenteret ham for dig” grinte han lidt, og satte sig på hug for at nusse hunden bedre.
Gad vide hvad Reign egentlig ville sige til at Lori sådan indviterede Razor ind i hans hjem, uden at Reign vidste noget som helst om det..

Påklædning; [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.] + Læderhalsbånd om halsen og en lædersnor med en ring i. Også selvfølgelig har han ikke sko på. (;

Razor havde ingen anelse om hvad han var ved at rode sig ud i. En ting som at tage på killer-trip med en eller anden tilfældig eller med Sean eller.. Hvem som helst anden han kendte var mere fristende. Det var lige før endnu en tur i arenaen ville være mere fristende end det han var på vej til nu. Et møde med Lori - under fire øjne? Var han i sidste ende ikke bare taget afsted i et håb om at Reign ville være der og Lori kunne ignoreres en smule og intet var nødvendigt at tage stilling til? Måske - han var ærlig talt lidt i tvivl. Måske gjorde han det for Sean? Det var trods alt lidt for hans skyld at han faktisk gav det en chance - at han ikke sidst havde fløjet i fjæset på Lori og nær gjort det af med ham endnu engang. Ærligt så tvivlede han på at han kunne holde sig tilbage denne gang. Det krævede mere end bare selvkontrol at holde knivene i skuffen. Seans tilstedeværelse sidst havde helt klart gjort meget for at det ikke var endt galt.

Han lod blikket være rettet mod hoveddøren i alt for lang tid. Det var som om han ikke rigtig kunne få sig selv til bare at få det overstået - hvad i alverden ville Lori ham overhovedet? Var det ikke nok at de havde behøvet sidde overfor hinanden i selskab med Sean. Hvad ville endnu et møde gøre godt for? Han rystede kort lidt på hovedet før han med et halv knurrende fnys trådte de sidste par skridt mod døren. Han løftede kort hånden og skulle faktisk lige til at banke på. Men fik stoppet sig selv og rynkede i stedet bare panden over sin forfærdelige høflighed. Hvad var han ikke blevet til. Han himlede med øjnene af sig selv før han så bare uden videre skubbede døren op og trådte indenfor. Selvfølgelig bankede man ikke på - Lori var ikke en han havde planer at vise høflighed overfor. Hvem gjorde han det ved? Reign.. Sean, for det meste.. Okay næsten aldrig. Var det virkelig kun Reign der fik lov at se det? Yea. Han rettede sig kort lidt op før han lod blikket glide rundt.
Duften af hjemmebag var egentlig det første der havde ramt hans næse - og med det samme havde hans hoved givet det en tråd til Reign. Men desværre var hans duft her ikke kraftigt nok til at være et tegn på at mennesket faktisk var i huset. Kun dæmon.. Og hund. Django.

Der gik ikke mange øjeblikke før Razor havde fundet frem til køkkenet og stod et kort øjeblik med blikket rettet mod Lori og hunden. Han kneb kort øjnene lidt sammen før han så bare smilede skævt. " I don't think Django needs Reign for the introduction between him and.. pretty much any person you can think of. He kinda always get to that before Reign even knows his dog is lost. " Sagde han så bare med et kort træk på den ene skulder. " But you probably already knew that. " mumlede han så bare kort lidt før han foldede hænderne lidt bag sin ryg og spejdede lidt mod det bagværk Lori havde gang i. " Soooo.. What are you making? " Spurgte han så bare lidt og bed sig kort lidt i læben. Nysgerrigheden kunne man ikke tage fra ham - især ikke når der var noget til stede i rummet der virkede som søde sager.

Ddt gav et sæt i Lori da han pludselig hørte Razors stemme. Han havde virkeligt ikke hørt fyren komme. Det måtte han give ham, han var godt nok stille, indtil hans selvfølgelig begynde at snakke på liv og løs. Han vende blielt op mod ham fra gulvet af. "Razor... Jeg havde slet ikke hørt dig" erkende han. Han så lidt ned mod Django, der med det samme var henne ved Razor.
"Du har ret... Han er vidst også en smule ligeglad med om han kender vedkommende, så længe de er klar på at snakke med ham" grinede han lidt. Jep! Django var allerede helt oppe og køre over at der nu var endnu en person i huset.
Lori havde han vænnet sig så meget til, så han var virkelig ikke nær så spændende mere. Ud over når han selvfølgelig gav mad, eller kom hjem.
Nårh ja, og så deres eftermiddags lure i sofaen! Noget Reign allerede kender til, trods hunden helst ikke skulle være i møblerne.
Han skævede mod kagerne på bordet.
"Jeg har forsøgt mig med nogle muffins som Reign har givet mig opskriften på.. jeg garanterer dog ikke at de er nær så gode som hans" grinte han lidt mens han kløede sig i nakken.
Han måtte erkende at han allerede kunne mærke den lidt trykkede stemning. Og han havde da også selv sine kvaler med at have Razor her i huset, hvsi de skulle ende med at fare i Ansigtet på hinanden igen, så var det ikke fedt hvis det skulle ske her i huset. Men det var det eneste sted Lori vidste de kunne tale fortrinligt. Og ikke mindst det eneste sted hvor ingen ville prøve at stoppe dem, hvis han kunne få Razor med på sin idé.
Han rejste sig, og gik over til køkkenbordet for at tjekke kagerne. De var stadig alt for varme til at spise lige nu.
Han så på Razor. "Jeg ville gerne have forsøgt mig med blodkager, men jeg er ikke ligefrem en ekspert til at skaffe den vigtigste ingrediens, som nu nok kan regne ud" erkende han.
"Vil du have noget at drikke?.. jeg har både saft, vand.. jeg har også the eller til at lave varm chokolade hvis du er til den slags?" Spurgte han og vende sig rundt og så på Razor. Han havde en knude i maven. Det var ikke fedt at skulle bede Razor om hjælp, men han havde brug for den.
Han sukkede lidt. Måske skulle han bare droppe alt udenoms snakken, og komme til sagen.
Razor ville vel.hemst vbare gerne vide hvorfor han var her.
Han bed sig lidt i læben, men tog sig dog sammen.
"Razor..... Jeg.. jeg skylder dig en undskyldning" startede han ud, og vende blikket mod hybriden.
"Det var ikke okay at jeg angreb dig vabalt på den måde i går!... Jeg ved godt du gør hvad du kan for at hjælpe Sean!.. men du skal vide, at jeg også gør mit! Intet betyder mere for mig end at finde den kur!" Forklarede han. Han lod en hånd glide gennem det lidt rodet hår.

"Og..... De ting jeg sagde sidst.. om dig og Reign.. det er jeg ked af!.. jeg aner ikke hvor alt den vrede kom fra! Og.. jeg skal ikke blande mig i dit og Reigns forhold!. I virkeligheden har jeg aldrig haft noget imod jeres forhold.. ikke indtil.." han tav og bed sig i læben. Sukkede lidt.
"Ikke indtil jeg fandt ud af hvor stor en del af Seans liv du også er" forklarede han.

Han grinte lidt af sig selv, kunne sagtens høre hvor patetisk det her var, og hvor dum Razor måtte tænke det lød. "I hvert flad.. så vil jeg gerne undskylde overfor dig! Jeg burde virkelig ikke havde sagt de ting! Og jeg burde ikke havde ladet mine frustrationer gå ud over dig, blot fordi du er lidt af grunden til dem" sagde han så, og så på Razor. "Jeg håber vi måske kan løse det.. eller i det mindste lære at være i nærheden af hinanden.. også for Reign og Seans skyld?" Spurgte han med et spørgende blik rettet mod Razor.

" True - no one ever really makes muffins as good as those Reign makes.. " Sagde han så lidt og rystede kort lidt på hovedet. Ikke fordi der ikke blev spist andre end dem Reign havde lavet - for hvis det var tilfældet ville han helt sikkert være i muffin underskud. Men der var noget ved dem mennesket lavede - om det var tanken om at det var ham der havde lavet det, eller han faktisk bare var enormt god til det? Well - det var et spørgsmål man nok aldrig kunne finde svaret på. Han lod blikket glide over kilden til duften der overraskende nok faktisk var enormt lækkert. Blodkage kunne han acceptere ikke blev til noget. Opskriften der engang var blevet kastet sammen og var den første han havde smagt var ikke helt nogensinde blevet fundet ordenligt igen. Det må have været kokken tilbage i Dragons Peak på drageborgen der virkelig havde et talent for kage med blod i for den havde været helt igennem fantastisk. Andre gode men ikke nær så gode.
" Hooot chocolate actually does sound reeeally good.. " Sagde han så lidt med et lille smil om læberne. Wauw - okay selvom han havde besluttet ikke at lade noget slå hans indre irritation væk - så var det allerede på vej væk - nærmest så langt på afstand at der skulle meget til for at få det frem igen. Fyren fristerede jo med kage og varm chokolade? Hvem kunne være vred over sådan noget. Han nussede Django lidt på hovedet før han rettede blikket mod Lori og lyttede til hvad fyren havde at sige. Razor lod ikke stemningen trykke overhovedet, men han kunne måske godt lidt mærke på Lori at han ikke havde det helt på samme måde - han kunne ikke helt finde ud af om det var en god eller dårlig ting. Så i sidste ende besluttede han bare at skubbe det helt til side og ikke tænke videre over det. Lytte, svare - ikke slås. Han tog kort en dyb indånding og fokuserede i stedet lidt på den søde duft af kage.

Han rystede kort lidt på hovedet og lænede sig bare lidt mod køkkenbordet før han rystede lidt på hovedet.
" Jeez.. Stop.. Apology makes me miss the epic demon you you turned into. That was freaking fun.." Sagde han så bare og lavede kort lidt en bevægelse med sin ene hånd. " Same goes for the little snap you had with Sean - who dosen't loooove a little drama once in a while. " Han trak kort lidt på den ene skulder før han kort kom med et lille grin. " To be honest I'm just a little honored how easily it was for me to make you listen to what this little pathetic piece of hybrid had to say. " Hans blik gled hen på Lori. Der var dog ikke voldsomt meget følelse at spore i hans ansigt, ikke ud over det halv flabede smil der nok altid bare ville ligge over hans læber. " I mean - me teaching you about stuff like that? Epic right.. " Han rystede kort lidt på hovedet før han skævede rundt i køkkenet men vippede så kort lidt frem og tilbage på sine fødder før han gav sig til at vandre lidt rundt.
" I went frem being annoyed with you - to kinda like you - and then almost hate you - and now? Well.. I guess I figured that you're actually just a demon as complicated as Sean.. Someone with way to many emotions and nowhere to put them. " Han rodede sig kort lidt op i sit hår før han overvejede det lidt. " I'm not judging tho' I'm a mess myself. " Et halv skævt smil fandt vejen over hans læber før han stoppede op.
" But I guess I might be able to accept you - just because killing you wouldn't get me anywhere and being annoyed with someone I have to face once in a while is kinda stupid too. " Han nikkede kort lidt. " I'm not saying I'm back to the 'I kinda liked you' place. Buuuut.. those muffins might get you a little closer. " tilføjede han så lidt og smilet blev med det samme det helt uskyldige. Han foldede sine hænder bag sin ryg før han så bare nikkede lidt.
" And I probably want Sean to survive this just as much as you do - stressing him out with us fighting probably wont help. " Han rystede kort lidt på hovedet. " Aaaaand I might need a favor from you too.." Han bed sig kort lidt i læben før han kort overvejede det lidt.

Han smilede som Razor sagde ja tak til varm chokolade. Han fandt en kasserolle frem, som han begynde at varme chokoladen i. Han lyttede til hvad Razor sagde. At Lori ikke skulle undskylde. Hmm han havde måske ret, men han følte nu alligevel at han skylde ham så meget.
Han trak på smilebåndet da Razor sagde at han var beæret over hvor hurtigt Lori havde taget imod hans råd. Han så på ham ”tro mig.. det var også meget overraskende for mig” grinte han lidt.
Han sukkede lidt. ”men.. det fik mig til at tænke på den gang hvor Reign fandt ud af jeg var en dæmon.. min anden side havde bedt ham holde sig fra mig…. og jeg vidste intet om det da vi gik fra hinanden….. havde det været sidste gang vi så hinanden.. så var der så mange ting jeg gerne ville havde sagt til ham” sagde han roligt, mens han rørte rundt i chokoladen.
Han så på Razor ”du havde ret, jeg havde hadet mig selv hvis det sidste vi havde gjort var at diskutere” sukkede han lidt.
Han kunne mærke den ubehagelige fornemmelse i brystet. En knude dannede sig i halsen. Han kunne ikke lide at tale sådan her, om at Sean snart ikke var her mere… men efter i går.. var det fået op for ham at det var hvad der skete hvis ikke de fandt den kur.
Han var stille og fraværende et øjeblik. Langt væk i tankerne om en ubehagelig verden uden at Sean var i den. På trods af at han kun havde været i Loris liv godt tid, så betød Sean mere end nogle andre. Det var måske tarveligt sagt, men der var sandheden.

Lori kom dog lidt tilbage da Razor forklarede at han måske ikke ligefrem kunne lide Lori, men han havde accepteret hinanden. Han smilede roligt ”jeg beder heller ikke om mere!.. jeg har det nok lidt på samme måde med dig” sagde han med et træk på skulderen. ”så længe vi kan acceptere hinanden, så har vi i det mindste noget at forholde os til” sagde han roligt med et træk på skulderen.
Han tog et krus fra skabet, og hældte noget varm chokolade op til Razor og rakte ham kruset ”pas på, den er stadig meget varm” sagde han roligt, inden han tog kagerne op på en tallerken og gik ind mod stuen.
Han så på Razor som han satte tallerken ”du har brug for en tjeneste?... lad mig høre?” sagde han så og satte sig roligt ned i sin stol.

" Mmm - I am waaay smarter than people think - I keep surprincing myself too.. " Sagde han så lidt med et kort træk på den ene skulder. Det var faktisk sandt nok. Eller til tider - det var aldrig helt hundrede procent bevidst når Razor valgte at fyre et eller andet af som lød meget klogere end ord der burde komme fra hans mund. Han skævede kort lidt rundt men lod så bare igen blikket hvile lidt mod Lori. Han trak kort lidt på den ene skulder - at acceptere hinanden burde være muligt. Om ikke andet blev de vel bare nødt til at gøre det til noget der var muligt, det ville være en pest at skulle rende rundt i hinandens selskab med luske bagtanker man i sidste ende vidste man aldrig kunne få ført ud i livet. Lori hoved på en pæl var stadig enormt fristende. Men det ville koste venskabet med Sean og helt sikkert også Reign - så nej. Dårlig ide. Han smilede bare kort lidt skævt - dog tydeligt et smil der tilhørte en dæmon.
" Acceptence.. Sure. " Sagde han så lidt før han nikkede nogle gange. Razor tog imod kruset med den varme kakao før han kort bed sig i læben. Smilet om hans læber var i samme sekundt slet ikke dæmonisk men helt uskyldigt og over ud lykkelig over en så simpel ting som kakao. Han skævede lidt ned i koppen før han smuttede afsted med ind i stuen. Utålmodigheden nåede ham inden han overhovedet fik sig sat ned og han stoppede op midt i det hele for at tage en lille tår af sin kakao - meget varm, men det var okay. Han bed sig kort lidt i læben før smilet vendte tilbage. Han fik sig sat i en stol før blikket ramte Lori igen.
" Right - I do, or.. I mean - I need a favor.. I think " Han kneb kort øjnene lidt sammen før han overvejede det en smule. Egentlig var det rimelig lige til, også alligevel ikke. Razor kunne ikke helt finde ud af hvordan han skulle formulere sine spørgsmål eller tanker eller - noget som helst. " So..." Startede han så lidt før han sippede lidt til sin kakao mens fødderne vippede lidt.

" It's actually.. sort of a big favor.. And it actually, sort of would force us to stay in each others company for more than just a few seconds.. 'Cause I need to learn how to read - or write... Maybe both. " Sagde han så lidt og lod blikket falde hen mod Lori. " I would ask Reign - but the shit I need to learn would only make him mad or oddly confused.. I think, I don't know - either way.. I probably wouldnt even be able to concentrate if he tried. " Sagde han så lidt med en rysten på hovedet. Han lod blikket falde hen mod de muffins som Lori havde bagt før han så drak lidt mere kakao - det var lige før han kunne overveje at snuppe en, ikke bare overveje. Han gjorde det. Få øjeblikke senere havde han snuppet en muffin og sat sig tilbage igen.
" But ofcourse - I don't even know if I would be able to look at you for that long, or if you would even use your eterny on something like that. I just know you're just as drawn to books as Reign is.." han nikkede kort lidt før han rettede sig lidt op.

Han var allerede ret nysgerrig hvad det var Razor ville. For Razor at bede Lori om en tjeneste var sikkert lige så svært som den anden vej rundt.
Han tog en tår af den the han havde gjort klar til sig selv, mens han lyttede til drengen. Men han måtte indrømme at han blev overrasket over spørgsmålet. Hvorfor spurgte han ikke blot Reign. Men dette kom der også en forklaring på. Og han kunne sagtens sætte sig ind i Razor tankegang. Reign ville sikkert heller ikke være vildt begejstret for det Lori snart skulle til at logge Razor ind i. Og han ville nok slet ikke være vild med at Lori gjorde det.
Han så lidt på ham, stadig med et lidt overrasket blik.
”du vil gerne lære at læse?” sagde han roligt. Han så hvordan Razor tog en muffin, men det var jo fint, det var til ham de var bagt.
Han lænede sig lidt tilbage i stolen. ”hvis jeg må spørge… hvorfor pludselig?.. jeg mener, du har klaret dig uden i 17 år.. såh hvorfor nu?” spurgte han roligt. Han tog lidt mere af sin the.
Hvis han sagde ja til det her, så ville han komme til at se en hel del mere til Razor. Og det var ikke altid en god ting. Men på den anden side! Måske kunne det faktisk gøre at de i det mindste kunne snakke sammen. Det gik da meget godt indtil nu. Så længe Lori kastede de mange underlige ting væk som Razor en gang i mellem fik smildt ud fra sine læber.

Han satte sin the kop fra sig, og foldede roligt sine hænder foran sig.
”okay…. Men jeg har noget jeg er nød til at bede dig hjælpe mig med først” erkende han så. Han rettede sig lidt i stolen.
”som du ved, og sikkert selv er mere end indtrasseret i, så er vi nød til at finde ud af noget med den kur til Sean!” startede han lidt bestemt.
”jeg har en ide om hvor der måske kan stå noget! I en af de gamle hellige bøger… desværre er disse bøger ikke til skue for almindlige borgere, og de er låst forsvaligt inde på biblioteket” forklarede han roligt.

Han tog lidt en indånding, inden han så på Razor ”jeg har brug for din hjælp til at bryde ind og stjæle dem!”
Måske var dette ikke et chok for Razor. Måske var det… hvem vidste! Men alle kunne blive enige om at dette ikke være særlig Lori agtigt. Men det var Lori nu temmelig ligeglad med. Det eneste der betød noget var at rede Sean. Selv hvis han kom i fængsel for det, så havde han da gjort et eller andet.
”jeg ved selv hvordan jeg kommer ind, det jeg har brug for er en der kan klare vagterne hvis vi skulle støde ind i nogle! Den eneste erfaring jeg har med at slås var mod dig, og det ved vi begge selv, at jeg ikke klarede så forbandet godt!.” sagde han så med et træk på skulderen.
Han sukkede lidt, og så på Razor med et lidt mere bedende udtryk. ”vil du hjælpe mig?”

" Ish.. " sagde han så lidt og lod hovedet glide en smule på skrå. " I mean, I never really thought I wanted to learn it. But I guess it is kinda nessescary sometimes when you dont have a person around who Can actually read. " sagde han så lidt før han overvejede det en smule.
" Aaaaand umm - I dont know, I've got this thing I need to write down and this book I need to know how to read. " han trak kort lidt på den ene skulder. Der var måske en masse mere i det end man lige kunne forklare hurtigt og med det forhold der lå mellem Lori og Razor, var halvdæmonen ikke yderligere interesseret i at dele alting. Det ville sikkert også ende med at Razor smed det til jorden igen. Hans rastløshed ville helt sikkert slå ham ud af kurs og den manglende tålmodighed ville gøre han mistede gejsten på at lære det. Hvad nu hvis han var helt tabt bag en vogn og der ingen fremgang virkede til at være. Så var der nærmest ingen mulighed for at få ham til at holde sig selv interesseret - hvor vigtigt det så end var det han skulle bruge det til. Om Lori ville eller ej var sådan set lige gyldigt - spørgsmålet var kommet på banen. Der fandtes måske nok en anden han kunne spørge hvis denne fyr ikke orkede det. Eller han kunne da hvert fald gøre et forsøg på at finde en der gad. Om ikke andet spørge Reign - eller Sean, men Sean ville helt sikkert ikke have tid. Der var selvfølgelig også folk som Tatia og Selene - men han så ærlig talt ikke meget til dem længere. Hvilket både var trist og sørgeligt.

Razor tog en bid af sin muffin mens han vippede lidt med sin ene fod. Lyttede selvfølgelig til hvad det var Lori havde at sige - eller hvad han skulle bruge Razors hjælp til. Smilet om halvdæmones læber voksede i takt med at det gik op for ham hvad det var Lori pønsede på. Han kunne nærmest intet andet end at more sig over det.
" Trying to turn me into some sort of criminal huh? " Spurgte han så bare og hævede kort lidt et bryn. " Wouldn't quite call it stealing tho' - but if we can agree on calling it 'borrowing' or.. 'pledge' or.. I don't know, something along the line of that. " Han trak kort lidt på den ene skulder før han tog endnu en bid af muffinen. Han smilede så bare lidt skævt.
" But sure - I'll do that. When do you need them? It'll only take a few. Snatching books dosen't seem that difficult to be honest. I mean, it's not like they're going to fight back or anything. " Sagde han så lidt og rystede lidt på hovedet med et lille smil. Han rettede sig dog kort lidt op før han snuppede sin kop med kakao. Han lænede sig tilbage og tog en lille tår. Dog lå hans blik overraskende længe på Lori mere eller mindre i alle hans bevægelser.
" Do you really think there will be such cure in one of those books? And how do I know which ones to find? As you already know - I'm not exactly a briliant reader so for me to find them by name is sort of.. - Just not really going to happen. " Han rynkede kort næsen lidt før han rettede sig lidt op igen - kun for at tage endnu en tår af sin kakao.