✵ Run before I loose my mind! (Reign)

Razor havde med det samme det øjeblik han var trådt ind på Doomsvilles område, fortrudt at han var kommet tilbage. Han havde ingenting at gøre her længere. Der var ikke rigtig nogen grund til at han var her. Han havde - uden at sige noget til sin 'herre' valgt at smutte derfra og havde den seneste tid opholdt sig i Dragons Peak, hvilket han fandt som et bedre sted at bruge sin tid. Dog måtte der jo så alligevel være et eller andet ved stedet her som trak ham tilbage. Det kunne også være det bare var minderne om stedet der spillede ham et pus, og han havde brug for lige at mærke ordenlig efter om det nu var en god idé at smutte til Dragons Peak, sådan permanent. Det var fristende og vær gang han havde været der, blev han bare mere og mere bekræftet i at det var det han skulle gøre. Han ville få sin frihed af at gøre det - også selvom han nu egentlig følte sig rimelig fri lige meget hvor han var henne.

Han havde overnattet i et tilfældigt hus hvor ejerne ikke havde været hjemme. Han havde taget sig den frihed at opholde sig der hele natten og det meste af formiddagen. Nærmest tømt deres hjem for mad - ikke fordi han havde spist det hele, han havde bare mere eller mindre haft en mindre fest med sig selv og forsøgt at lave mad - som ikke var gået specielt godt så en masse var gået til spilde, dog var lykkes ham alligevel at få kokkeret et eller andet sammen som havde været værd at spise. Men han var smuttet kort tid efter, han gad ikke være der hvis folkene der boede der pludselig valgte at komme hjem. Så han havde snuppet det brød de havde efterladt, og taget det med til parken - hvor han nu stod og kastede brød krummer til en flok ænder som tydeligvis nød selskabet fra den brødkastende gut. Det var kun fordi brødet var alt for fesent til at han selv gad spise det. Det havde set super lækkert ud, men var i virkeligheden super tørt og ikke værd at bruge sin tid på at spise. Ænderne kunne dog godt lide det.

Han plukkede et stykke brød af, og smuldrede det mellem sine fingre, før han kastede det ud på jorden foran sig. Det var ikke kun ænder som fandt det interessant, men det var dem som fik fat i det meste af det. Han overvejede hvad han skulle gøre når han løb tør for blod. Det var som om han havde mistet sin evne til at finde på sjove ting at lave - i takt med at hans hoved var blevet fyldt med tanker han ikke vidste hvordan han skulle håndtere - og jo mere han forsøgte at skubbe det hele ud af hovedet, jo mere kom de tilbage. Der var altid meget i hans hoved for tiden, mere end nogensinde før og det var frustrerende. Han var slet ikke bygget til at tænke så meget - hovedpine havde aldrig været et problem, men det var som om at det var en permanent ting efterhånden.

" Hey you!.. Rude! You have to share! " knurrede han af en and da stjal fra en anden and. Han kastede hurtigt noget mere brød afsted før han kort skævede lidt mod en lille pige der iagttog fra stien lidt bag ham. Han kneb kort øjnene sammen i et halv skulende blik, før hun så også bare fik sendt en knurren efter sig. Hvilket meget hurtigt fik hende til at løbe væk - noget som bare fik et smil frem over Razors læber. Måske han alligevel kunne finde på andre ting han fandt underholdende - alt andet end at fodre ænder. De var så grådige.

Påklædning: blå jeans, brune vandresko, grå denim skjorte udover en hvid t-shirt med bred udskæring.

Reign havde valgt at tage til Doomsville efter arbejdet. Ikke for at købe noget eller for at være social, faktisk havde han valgt kun at tage få mønter med sig for ikke at friste sig selv og var alene afsted - bortset fra Django, der gik ved hans side. Den havde pebet og beklaget sig, så selvom han ikke havde specielt meget lyst til at tage den med, gjorde han det alligevel. Hundeøjne gjorde ham svag.
Nej, han var taget afsted for at slappe af. Havde pakket en god bog samt aftensmad i en lysebrun rygsæk, han havde hængende fra den ene skulder, og var bevæget sig målrettet mod parken i Doomsville Angerforge District. Et af de bedste steder i hele Doomsville, havde han altid syntes. Græsset, træerne, fuglene og himlen, der altid virkede til at være lidt mere skyfri end andre steder.

Reign kiggede hen på børnene, der legede på parkens legeplads, og måtte bide sig i underlæben for ikke at smile som en idiot af dem. I de seneste par dage havde han stærkt overvejet, hvad han ville leve af, når han engang flyttede til Humvita. Han skulle have et arbejde af en art, og han gad ikke være bager resten af livet.
Måske noget med børn var mere ham. Han kunne passe dem. Fra næsten nyfødte babyer til startteenagerne - han kunne lide dem allesammen. Og folk var så travle og moderne i Humvita, af hvad han havde hørt, så mon ikke der ville være masser af arbejde for en barnepige. Mand. Barnemand? Nej, det kunne man vist ikke sige.

Tankerne bevægede sig flyvsk rundt i Reigns hoved, indtil et velkendt ansigt dukkede op i mængden af ænder, der havde bevæget sig fra søen og op på græsset for at få noget brød, og han overvejede i få sekunder, hvad en så sprælsk person som Razor lavede i parken. Han ville ellers have gættet på at sådan et sted ville kede ham.
Fokusset, der i et øjeblik var fosvundet, vendte tilbage, og Reign rystede blidt på hovedet. "Django, come on," mumlede han ud for ikke at blive opdaget af halvdæmonen og skulle til at vende sig, men hunden havde allerede fået øje på Razor og løb hen til ham med en energi og glæde uden lige, der fik ænderne til at løbe væk og rappe utilfredst. Reign så opgivende til med armene hængende håbløst ned langs siden, mens Django hoppede op af knægten for både at slikke ham i hovedet og spise det tilbageværende brød, han havde i hænderne.

Det ville ikke give mening at prøve at undgå ham nu. Django havde ødelagt hans forsøg på at være listig. Derfor bevægede Reign sig også bare hen til Razor, mens han rullede ærmerne op over albuen. Han skulle bare hente sin hund, og så var han skredet igen. Sådan ville det blive. Ikke et sekund længere end det, ville han blive der.
Selvfølgelig smadredes hans plan, da han endelig kom derhen, fik grebet fat i Djangos halsbånd, og ordene fløj ud af munden på ham.
"It looks nice. Your leg," Reign nikkede mod det område, drengen var blevet syet i. Hullerne i bukserne gjorde, at han kunne se skaden. Hurtigt gik det dog op for ham, at det lød forkert, og han tilføjede lige så hastigt, "I-I mean, your injury. The injury on your leg has healed up nicely."

Det tog ikke mange øjeblikke for Razor at opfatte et velkendt væsen der kom rendende, med et udtryk der ikke kunne andet end at få et smil frem over Razor læber. Det var vel en af de gode ting ved dyr, hvert fald hunde - de virkede altid så glade. De elskede og tilgav få øjeblikke efter de var blevet skældt ud. De måtte mangle et eller andet filter i hjernen - ikke at det var en dårlig ting, slet ikke. Men det var hvad Razor mistænkte. Måske ligesom han selv manglede et eller andet filter - eller også var han bare ikke klog på verden, ikke klog på rigtig og forkert. Måske var hans virkelighed bare anderledes end så mange andres.

Det var længe siden han sidst havde set det søde ansigt denne hund vandrede omkring med - de sidste par gange han havde set Reign var det jo ikke fordi Django havde været en del af selskabet. Og man kunne vel ikke forvente at se dem adskilt - hvert fald ikke på andre måder end når Django valgte ikke helt at lystre. Han bukkede sig ned for at imødekomme Django da hunden nåede hen til ham. " Hey Tiny friend.. " sagde han så lidt med et lille smil. Og måtte tage sig selv i at lede en smule efter Reign med blikket, mens han nussede Django over hovedet med den ene hånd, mens den anden forsøgte at holde brødet, men til sidst måtte den gi op - og overgav resten af brødet til den kære hund. Den fortjente det alligevel mere end de dumme ænder som ikke bestille andet end at være uenige om hvorvidt alle måtte få lov at smage.

Der gik ikke længe før hans blik søgte op mod Reign som var nået frem og greb fat i Djangos halsbånd. Razor rettede sig lidt op igen og rynkede kort panden lidt ved Reigns ord - først forstod han det ikke helt, men så rettede han alligevel blikket lidt ned mod sit ben. Som jo rigtig nok havde været gået i stykker sidst de havde set hinanden. Det havde Razor, ærlig talt for længst glemt - ikke mødet eller det faktum at Reign redede hans liv, men at han havde en skade på benet. " Angelblood.. " sagde han så bare kort - måske en anelse mere flabet end han først havde haft planer om. Men det var sandheden, han havde kort efter Reign var gået - smuttet ud for at finde en engel, som han fandt og gjorde eksistensen for en smule ulidelig for en stund. Det var dog detaljer han ikke havde tænkt sig at dele med Reign. - eller andre, men der var alligevel ikke nogen der valgte at spørge så det var lige meget.

" What about your shoulder? " spurgte han så lidt og lod hovedet glide en smule på skrå. Han fosøgte så vidt muligt bare at koncentrere sig om simple ting. Som at Django så nuttet ud, vejret var godt - Reign stod lige der og talte til ham - om det var fordi han følte sig tvunget til det på grund af Django. Razor var lige glad. De simple tanker forsvandt hurtigt og blev erstattet af alt det han ikke forstod. Den varme men ubehagelige følelser der boblede rundt i hans krop og fik hans puls til at stige - for så at blive erstattet af en stikkende fornemmelse som slet ikke gjorde noget som helst positivt. En skuffet følelse. Men der var intet af det han følte der lod til at have styringen så det var bare en stor pærevælling af forskellige ting. Det var forfærdeligt og helt ulideligt. Uvisheden omkring det hele - han synes ikke det var fair at det skulle være sådan. Og det hele skete på sekunder.
" Dont answer - I shouldn't even be talking to you, right? wasn't that the deal? " han rettede blikket mod Reign ansigt - søgende efter et svar, en reaktion han kunne bruge til noget. Han ønskede vel egentlig bare at idioten ville trække i land og fortryde det der skete sidst. Det var hårdt pludselig at se det ansigt som hele tiden var i ens tanker - også blive fyldt op med den samme følelse af skuffelse helt på ny. Også selvom Reign intet dumt havde sagt endnu - så lå muligheden der og var sådan set det Razor forventede ville ske.

"... Right," svarede Reign bare med blikket nede på Django og slap til sidst halsbåndet, så den kunne løbe afsted efter ænderne. Selvfølgelig havde Razor skaffet engleblod, efter han var gået. Det var ikke engang en overraskelse. Han havde trods alt selv sagt god for det til sidst - også selvom han ikke havde ment det.
Det havde tydeligvis hjulpet. Razors ar var mindre tydeligt end hans eget, trods hans skade i benet var værre end det i skulderen. Ikke at det gjorde det mere okay. Det var slet ikke naturligt at hele så hurtigt. Og han havde på fornemmelsen, blodet ikke havde været købt af den dyre læge i Terrorville District. Det måtte være hårdt at være engel, når der rendt typer rundt som Razor.

Det næste spørgsmål fik Reign til at dreje blikket om på sin skulder, men da han åbnede munden for at svare, kom Razor ham i forekøbet.
Han stod kort og overvejede det, inden et, "yeah. Yeah, that was the deal," forlod hans mund, som han knappede endnu en knap i sin denimskjorte op - både for at lave et eller andet for ikke at bukke under, og fordi det var rimelig varmt i den trøje. Reign skubbede både over - og underlæbe ind i sin mund med blikket henne på Django, der stadig løb energisk rundt, mens han selv trippede med foden ned i græsset under sig gentagende gange.

Da han havde stået der længe nok til, at det var gået fra en værende akavet stilhed til en direkte pinlig stilhed, drejede han omkring. Nåede dog ikke mere end en halv meter, inden han vendte sig om igen, "however, there's really no one around. And I barely know anyone in Doomsville," sagde han i et forsøg på at lyde henkastet og lod flere gange blikket glide fra Razor og akavet til siden, da han var sikker på, han ellers ville ende med at stirre.
Reign rømmede sig lavt og rodede lidt rundt i det allerede rodede hår, "so..." begyndte han efterfulgt af endnu en rømmen, denne gang lidt lavere, "how's the duck feeding working out for you?"
Ja, han var en hypokritisk klovn, der ikke kunne holde sine egne løfter. Men han ville gå! På et tidspunkt. Han skulle bare lige finde et ordentligt tidspunkt til det.

Han fulgte Django lidt med blikket - det var også en måde at slippe hurtigt af med en flok ænder. De synes hvert fald ikke at den nye gæst var særlig velkommen - først fik den deres brød og pludselig jagtede den dem rundt som en ræv i en hønsegår. Razor synes dog kun det var underholdende at se på. Selv hvis den rent faktisk formåede at fange en - stadig ren underholdning. Desuden var det nemmere bare at have blikket rettet mod Django. Det slog tankerne hen på noget andet.
Han skævede kort lidt mod Reign da han gav ham ret i, at det vidst va aftalen. Stilheden gjorde i princippet ikke Razor så meget - hvert fald ikke til at begynde med, men han måtte indrømme at selv for ham blev den ulidelig på et tidspunkt - og han havde allermest lyst til selv at gå sin vej. Han havde ingenting at sige, det var aftalen. Selv hvis han sagde noget ville det sikkert ikke hjælpe på situationen - tanken om bare at se Reign som det menneske han nu var, det var fristende - men langt fra fristende nok til at han ville kunne gøre det.
Det split sekund Reign drejede om - var rigeligt til at Razor mærkede en spænding der steg i hans bryst. Som om noget forsøgte at rive ham i stykker indefra. Han havde ikke lyst til at have det sådan, det var åndssvagt. Hvorfor bruge kræfter på at kæmpe med det når han bare kunne gå. Han var dog stædig nok alligevel til at ville være den sidste der forlod stedet, barnlig som han kunne være - så var det jo altså ham der havde været her først, hvert fald lige på dette sted. Til Razors overraskelse spadserede Reign dog ikke væk, men stoppede vidst sig selv i hvor han så end havde planer om at gå hen.

Det fik alligevel et kort lille smil frem over Razors læber. Han skævede kort rundt for lige at tjekke om det nu passede det Reign sagde - det passede måske ikke helt, her var alligevel en del folk - det var sjældent der ikke var det på sådan en dag som i dag. Om Reign så kendte nogle af dem, det kunne Razor ikke udtale sig om. " Wouldn't want to ruin your perfect reputation.. " sagde han så bare kort, dog måske med et snert af sarkasme. Hvis han skulle være ærlig, så var han faktisk en smule ligeglad med hvad folk tænkte - det var Reign der havde et problem med det. Endnu en ting Razor ikke helt kunne forstå.
" Well.. " sagde han så bare kort til Reigns næste spørgsmål. " Your dog.. ate my bread, so I guess - it's not really working out.. " sagde han så bare lidt med et kort lidt halv betuttet udtryk, og skævede kort mod Django - for så at rette blikket tilbage mod Reign. " So.. how long do I have? To mentally prepare myself for you kicking me out of your life again? " spurgte han så bare - Razor var ikke specielt meget inde for at løfte stemningen med ligegyldige spørgsmål. Ikke i dag, heller ikke imorgen. Måske dagen efter det, men han kunne ikke love noget. Det plejede han måske nok at være - men han kunne godt sætte ting på standby. Selvom han inderst inde måske bare gerne ville smile og grine af Reigns tumpede udtryk og utrolig akavede positur. Men han havde alligevel ikke lyst til at give ham den tilfredsstillende - ikke lige nu hvertfald.

Reign måtte bide tænderne sammen af den sarkastiske kommentar fra Razor. Han forstod godt, han var irriteret på ham - han havde brugt elendige for ikke at sige ondskabsfulde undskyldninger for, at de ikke skulle se hinanden igen. Men til hans eget forsvar var det løgne, der var nødsagede til at være der.
Reign havde haft det af helvedes til de sidste par dage. Det var ikke, fordi han havde savnet Razor efter kun så få dage, men tanken om, at det var helt forbi mellem dem, have været for meget for ham. Også selvom det i bund og grund havde været hans egen skyld, at det var endt sådan.

"Oh," Reign kradsede sig bare lidt i i nakken og lavede en undskyldende grimasse - både fordi Django havde ædt hans brød men også, fordi han havde indledt samtalen på sådan en akavet måde. Han var normalt god til at small-talke med folk, men det var sværere med Razor. Havde ligesom aldrig haft brug for det, da deres samtaler faldt naturligt, og drengen var et snakkehoved, så der blev aldrig rigtig stilhed mellem dem.
Men lige nu vidste Reign ikke, hvad han skulle sige andet end eventuelt at starte en samtale om vejret. Det var en klassiker. Dog... regnede han ikke med, Razor var stor fan af den slags snak. For kedeligt måske. Og hvis der var noget, Reign havde lært af Razor den tid, han havde kendt ham, var det, at kedsomhed var det mest forfærdelige i hele verdenen.

Heldigvis sagde knægten noget, inden han selv kunne nå at indvie den nye vejr-samtale. Ikke at det nye emne var meget bedre; ordene stak som knive i Reigns allerede nedslidte skyldfølelse.
"I..." begyndte han lavt og stod lidt med åben mund, der intet kom ud af. I stedet for at stikke ham endnu en løgn eller undskylde eller bebrejde knægten selv, valgte Reign joke-strategien, og et både spørgende og drenget smil formede sig på hans læber, som hans blik havde fundet vej hen på halvdæmonens ansigt, "four, maybe five hours max. Do you think that's enough time for you? If not, you could always just slap me. You know, kind of as your revenge. I bet that would help."

Razor stod med et kort ventende blik rettet mod Reign, sådan som han stod der og tydeligvis ikke kunne finde nogle ord. Det var godt. Men var det virkelig så svært at svare på at han behøvede tænke tid? Det var vel i principper bare et spørgsmål om, om Reign havde tænkt sig at smutte igen, eller blive og ikke trampe på Razor endnu engang. Det var en dårlig vane efterhånden, heldigvis var der ikke nogle døre lige i nærheden. Han hævede dog så kort et bryn da Reigns udtryk pludselig skiftede - en del, og han sagde hvad han sagde.

" Oh really? How can you be sure that you'll live that long? I don't think I can manage keeping you alive. I could kill you any second you know? You are just... human after all. And you know what? I haven't had lunch yet." sagde han så bare lidt, uden helt at røbe om han mente det eller ej. Selvfølgelig havde han dog et smil om læben. Dog et smil der var våget over et lidt dæmonisk udtryk. Razor vidste godt hvordan han matchede sin race ind i sit ellers uskyldige ansigt. Han lod sit blik tage sig en tur over Reigns krop og tiltede hovedet en anelse på skrå. Der var intet at klage over, desuden duftede han jo sådan set godt. Han trådte så bare stille og roligt en lille runde rundt om Reign.
" I thought you knew how dangerous it could be being around demons? Or did killing one, make you want to stick around for more? The hate you feel against demons - I can sense it, you wea it so nicely. Maybe this is how it should've gone from the very beginning. No messed up feelings - just a fun little game.. " han strejfede kort Reign lidt hen over den ene skulder i det han trådte videre rundt om ham. Han lod så hovedet tilte på skrå, modsat af den side det havde gjort før, i det kan trådte ind foran ham, med fronten mod ham.
" Right? " spurgte han så lidt kort og hævede kort et bryn, dog med et udtryk som var helt anderledes end det han havde haft på sin tur rundt om ham. Nu var det mere kækt og sødt, hvor før havde det måske været mere et demonisk udtryk, sultent - også måske endda lidt forførende. Razor kunne ikke finde nogle grunde til hvorfor han ikke også kunne få lov at joke en smule. Hvis Reign måtte. Dog var det aldrig helt tydeligt med Razor om han rent faktisk mente det for sjov eller om det var alvor bag hans ord og gerninger.

Reigns smil falmede i takt med halvdæmonens ord, og hans blik fulgte ham lidt af vejen, som han kredsede rundt om ham. Ikke sikker på om drengen var seriøs eller ej fandt en ubehagelig følelse vej til Reigns krop, der kort blev erstattet af kuldegysninger, da hans skulder blev berørt. Kort skævede han ned for at tjekke, om en kædereaktion var blevet sat igang, men blev lettet, da udyret virkede til at så at sige blive pænt nede.

Da Razor var nået hele vejen rundt og stoppet op foran ham, kunne Reign ikke gøre andet end bare at glo på ham, mens hjertet bankede højlydt inde bag brystkassen. Han var ikke god til at holde noget tilbage - følelser, reaktioner, ord - og Razors nylige handling gjorde det ikke nemmere for ham.
"Right," gentog han først lavt, nærmest hviskende, stadig med blikket på halvdæmonen. Han så anderledes ud nu. Mere hen af sit gamle jeg. I hvert fald det 'jeg', Reign kendte. Han havde set den anden side af ham, men det havde ikke rigtig fået lov til at rette sig mod ham selv. Indtil nu i hvert fald. Dog anede han stadig ikke, hvorvidt det var harmløst dril eller, om der var mere i det.

Han rømmede sig lavt, da det lykkedes ham at tage sig bare en smule sammen, og rettede lidt på rygsækkens ene rem, der hang over skulderen på ham. "You know, if you're hungry I've got some, uhh- some venison in my backback. It's not exactly raw but I think you'll like it, anyway."
Måske var Razor slet ikke sulten og ville grine af hans forslag, men hvis der var bare den mindste smule seriøsitet i det, der blev sagt, ville han ikke provokere knægten mere end højst nødevendigt.

" And that my friend, is how you shut the mouth of a joker... Thank you, thank you very much " sagde han så bare, før han bukkede et par gange, med den ene arm bøjet ved sin bryst og den anden strakt ud til den ene side. Reign udtryk havde givet Razor hvad han havde brug for - der lå stadig en vis frygt gemt derinde sted et - hvilket var godt, på en eller anden mystisk måde. De fleste ville sikkert mene at det ikke var specielt venligt, men Razor hyggede sig med det - og hvis det kunne neutralisere hans følelser en smule fra hvad de var før, så gjorde han gerne det. Reign havde tydeligvis ingen intentioner om at tage en seriøs samtale omkring det - så det var fint nok. Så skulle han bare heller ikke forvente meget af Razor. Han kunne lige så hurtigt vende tilbage til hvad han kendte til, også selvom det i sidste ende nu bare ville være skuespil. Han var på ingen måde den samme dreng Reign havde mødt i skoven. Razor selv mente at han havde ændret sig til noget værre - men det var kun fordi alting var begyndt at have en effekt på ham, og han hadede det.

" My humor is for my enjoyment, what do I care if you find it offensive or not. " Mumlede han så bare lidt med et halv lusket smil om læberne. Det falmede dog en smule og hans blik rettede sig mod Reigns ansigt. " Does it scare you? The thought of me actually wanting to eat you? Do you actually believe I would do it? For real? " sagde han så bare kort. Mere var der ikke til det. Selvom Razor var døden nær af sult havde han ikke tænkt sig at spise Reign. Lige meget hvor godt han så end duftede. Fristende var det, men han kunne ikke finde på det. Heller ikke selvom Reign havde en duft man kunne begrave ansigtet i og.. blive der i en evighed. Det var lidt ligesom at dufte til kanel - helt fantastisk, eller chokolade kage. Han fik pludselig lyst til kage - og skubbede med det samme tankerne ud af hovedet. Det var alligevel slet ikke det der var meningen at han skulle tænke på! Han var hemmeligt stadig sur! - men det gik åbenbart ikke så godt. Hans tanker røg hele tiden hen på alt det gode frem for alt det dårlige. Det var en ond cirkel.

Han rettede sig lidt op og lod blikket glide over Reign. " No.. I'm not hungry, and I don't want your food. I only want you to be honest. " sagde han så bare lidt, og havde skubbet det dæmoniske til side igen. Blev et øjeblik en smule mere seriøs. Men det var vel heller ikke nødvendigt at skræmme ham mere end højst nødvendigt. Om det så var en skræmt Reign eller ej. Han havde lige fået et snert af noget underholdende - og det var rigeligt - hvert fald for de næste par minutter. Han var i underskud. At fodre ænder var ekstremt anstrengende hvis man ikke ville kede sig.

Reign så kort overrasket ud og rynkede så brynene i en utilfreds grimasse. Det var altså en joke. Hvilket selvfølgelig var godt men også flovt, fordi han hoppede så hurtigt på den. Han så ikke sig selv som værende nem at narre, men Razor var for det første en god skuespiller og for det andet en halvdæmon, hvilket gjorde det sværere at fokusere på, om han nu fortalte sandheden eller ej.
Han greb langsomt fat i remmen og sugede bare Razors hån til sig, da der trods alt ikke var meget at sige fra hans side af. Han kunne kalde ham navne, men det ville ikke hjælpe ham meget. Kun få ham til at ligne et endnu større pattebarn.

Han trak på skulderen af spørgsmålet. "I don't know, you might. I, honestly, have no idea what's going on inside that head of yours," forklarede han med et afsluttende blik mod Razors pande.
Hvad han ikke ville give for en dag i den knægts tanker. Det ville garanteret gøre ham sindssyg men var det værd. Nogengange overvejede han, om han kun bestod af spontanitet og sagde lige, hvad han havde lyst til uden at tænke over det, hverken inden eller efter. Men sådan noget var umuligt, selv for dæmoner. Alle havde tanker, det var han sikker på. Nogen havde bare flere end andre.

Reign overvejede kort Razors ord. Han ville have, han skulle være ærlig. Kunne knægten mon mærke, han var uærlig? Forhåbentligt ikke, det ville ikke være særlig positivt i forhold til hans plan. Faktisk ville det ødelægge den fuldstændig.
Blikket fløj hen på Django, der gav et højlydt og glad 'vuf' fra sig, da en and, der forsøgte at beskytte sine unger, valgte at give igen ved at puste sig op og baske med vingerne foran hunden.
"I'm always honest with you, honey," sagde Reign sarkastisk med tryk på det sidste, inden han smed tasken fra sig i græsset og bevægede sig hen til hunden, som han trak væk fra ænderne, inden den fik én over snuden.

" Hn?... Well, you could just ask.. " sagde han så bare kort med et halv skævt lille smil om læberne. Hvis han tænkte nærmere over det, så havde Reign faktisk ikke rigtig spurgt hvad der foregik i hovedet på Razor. Ikke at han ville kunne komme med et svar der faktisk ville give den mindste smule mening - men det at spørge kunne vel få Reign en smule i den rigtige retning for at forstå. Razor forstod ikke engang selv hvad der skete inde i hans hoved, så for Reign at forstå det - det ville kræve noget helt utroligt.

Han skævede kort lidt hen mod Django der gav lyd fra sig. " Well.. " sagde han kort før han fulgte Reign med blikket, som han sådan gik hen for vidst at redde ænderne fra den vilde Django, der fandt dem mere end bare interessante. " I don't believe that.. If you were, then you wouldn't be talking to me now. " sagde han så bare lidt med et træk på den ene skulder. " Tell me, whats going on inside your head? " spurgte han så bare, og sendte 'spørgsmålet' over på Reign i stedet for sig selv, også selvom han ikke helt selv havde fået det endnu. Men selvfølgelig med et lille smil om læberne, som dog forsvandt og blev til et kort undrende udtryk da Django skulle have en over snuden - den havde da ikke gjort noget forkert? Oh well. Razor rystede kort på hovedet før han rettede sig lidt op og lod sine hænder glide ned i sine lommer. Han tog sig selv i flere gange at overveje om han skulle gå - blive - lege - eller bare acceptere selskabet af Reign indtil han selv valgte at gå - håbe på at det ikke ville blive på samme måde som sidst. Det var han ikke sikker på han kunne holde til, og det var alligevel begrænset hvor længe han kunne holde en mur oppe for det rod der forsøgte at vælte den inden i ham.

Desuden kunne Razor også mærke at hans rastløshed begyndte at melde sig, men han ville ikke lade den vinde. Han ville ikke være den der gik - han havde alligevel slet ikke lyst til at gå. Det var en underlig følelse. At have lyst til at være i selskab med en person, som man slet ikke havde lyst til at være i selskab med. " You don't have to stay you know, just because Django wanted to say hi - That dosen't mean that you have to, if you don't want that is.. " sagde han så lidt med et kort lidt tænkende udtryk. Han kunne jo bare have ladt Django hilse, også have gået videre. Hvis aftalen virkelig skulle have holdt stik - det var Reign der selv havde brudt den, så Razor så egentlig ikke en grund til selv at holde tilbage, men han gjorde det vel lidt alligevel.

Reign ventede til, Django var faldet ned, inden han slap og førte opmærksomheden tilbage på Razor, der fik stillet et spørgsmål, han var usikker på, hvordan man kunne svare på. Så skulle man vælte ud med samtlige ting, man tænkte. Hvad han ville lave i Humvita, om en mandlig barnepige blev kaldt for en barnemand, og om han mon havde pakket for meget mad med til sådan en lille tur til Doomsville. Det var nok ikke sådan nogle tanker, Razor var interesseret i, men så igen... hvad var han så interesseret i at vide?
"I don't know," svarede Reign, halvt om halvt sandfærdigt, som han vandrede tilbage til drengen, "lots of stuff. Stupid stuff, mostly. Never thought about it before, to be honest," tilføjede han til sidst med et træk på skulderen og et lille smil gemt i mundvigen. Mere behøvede Razor ikke at vide. Han var i forvejen en pestilens at have omkring sig - det meste af tiden i hvert fald - så at have ham rendende indeni hovedet på sig også, ville ikke være morsomt.

Smilet svandt lige så stille hen af Razors konstatering, og selvom Reign var klar over, han havde ret, ville han ikke gå. Han burde men valgte at lade lysten overstige fornuften - bare for en stund.
"Actually, I have to stay. Right here," løj han med et kækt smil på læben og skævede kort ned til Django, der var luntet hen til dem, inden han klappede den på hovedet, "I brought a book and this is, unfortunately, the only place I can read it."
Han var godt klar over, det ikke lød troværdigt, men han stolede fortsat på at humor og sarkasme kunne få ham igennem denne situation i ét stykke og uden at sige noget dumt, der senere hen ville fortrydes.
Reign så kort ned på sin taske og derefter på Razor igen, som han hurtigt fik skiftet emne, "you're sure you don't want any of that venison? It's quite delicious, actually. Had some myself earlier today."

" Stop being so annoying and answer my question? I didn't ask for what you thought about whats going on inside your head. I ask what is going on? " sagde han så bare, kort i en måske lidt skarp tone. Reign måtte da være mester i at snog sig udenom emner han ikke havde lyst til at snakke om - og det kom fra Razor, som selv var rigeligt god til det. Han havde vidst fundet sin overmand. Han ville oprigtigt gerne have et svar. Det var vel normalt at man besvarede hvert fald bare en smule af det folk spurgte om - ikke at Razor særlig tit selv var med på normalen, men han ville da gerne have svar alligevel. Desuden virkede det bare som om at Reign forsøgte at undgå alting Razor havde at sige.

Han kneb kort øjnene sammen og smækkede armene over kors. Et øjeblik sagde han ikke noget, men endte så bare med at ryste på hovedet. " Stop lying.. " sagde han så bare kort. Tydeligt ikke specielt imponeret over Reigns dårlige forsøg på at klare sig med sarkasme. Razor købte den ikke, og inden længe ville hans lunte være brændt ud og.. han kunne ikke love hvad der ville ske - var han ved sit rette sind ville han gå sin vej og ikke se tilbage. Var han ikke, ja - så kunne det gå den ene eller anden vej i selskabet her. Han forsøgte at huske hvad Tatia havde sagt, men det var som om at selv de ord var en stor pløret masse der ikke ville give mening. Hvad var meningen ved ord hvis de alligevel aldrig ville samarbejde. Han kunne mærke hvordan irritationen stille snoede sig omkring ham og han bed kort tænderne lidt sammen. Man kunne læse bøger mange steder, han behøvede vel ikke være lige præcis hvor Razor havde placeret sig.

" I don't want your stupid venison! You can't buy me back with food.. Thats just... no. " knurrede han så bare af ham, og lod sine arme falde ned langs hans sider igen. Han rystede kort lidt på hovedet. Han gad ikke have noget mad lige nu, lige meget hvor lækkert det så var. Han skulle ikke tro at bare fordi Razor elskede mad - næsten højere end noget andet, at det så kunne være kilden til at bryde isen. Selvom isen var brudt - men ikke nok.. det var som om der stadig var et lille lag der ikke ville give efter. Eller også var det bare Razors forventninger der var tårn høje, så høje at han ikke kunne nå - men på den anden side, der skulle ikke meget til. Han var ikke selv specielt høj.
" What are you even doing here anyway? " spurgte han så bare kort, halv mumlende til sidst. Det var først nu det gik lidt op for Razor at Reign nok ikke helt var på hjemmebane i dette område. Det kunne selvfølgelig også være Razor tog fejl - det ville ikke være første gang.

"Nothing," udbrød Reign, der var blevet overrasket over, at Razor ikke tog hans svar for gode. Det havde været et fint svar. Et perfekt svar. I teorien behøvede han slet ikke at svare, så det, at han overhovedet havde gjort det, var en god ting, og så skulle Razor ikke komme og sige, det ikke var godt nok. Det var bare uhøfligt. "Really; nothing. My brain is mostly filled with... thoughts about puppies and food and stuff like that. It's not that interesting."

Han forstod ikke, hvorfor Razor pludselig opførte sig så mistænksomt og krævende. Havde han sagt noget forkert? Han havde joket... tilbudt ham mad... ikke nogle dårlige ting, mente han selv.
".... Fine," sagde han til sidst med et hævet øjenbryn og blikket hvilende på Razor. Det var vist første gang, han havde set ham på den måde. Helt sur og gnaven. Og da Reign var sikker på, han ikke havde gjort noget galt, måtte det være knægten selv, der var noget galt med. Måske havde han bare haft en dårlig dag, og så var det også okay at være en smule gnotten. Selvom det gik lige lovlig meget ud over Reign.

"I'm just... relaxing, you know," han skævede denne gang kun kort ned til tasken, da han ikke ville have blikket for længe væk fra Razor. Han ville vide, hvad der var galt med ham og håbede, at hans grimasser kunne give et hint i ny og næ, "this is the most relaxing place I know of, so... yeah."
Django løb afsted igen, men denne gang kiggede Reign ikke efter den. Han kunne trods alt ikke holde øje med den konstant og hele tiden. I stedet lod han blikket hvile på Razor, "and you? Is it a new hobby? Feeding ducks?"

" Thank you.. It wasn't that hard was it? " spurgte han så bare, uden egentlig at regne med at få et svar tilbage. Razor kunne heller ikke selv finde rundt i hans egne humørsvingninger - ærlig talt, så var han træt af dem. Og af en eller anden grund havde de åbenbart en tendens til at vise sig mest når Reign var i nærheden. Ugh, den fyr gjorde et eller andet ved ham som han ikke kunne forstå og ikke vidste hvordan han skulle reagere på. Sikkert derfor han endte med at være alt og ingenting på en gang.
" What if I find your non-interesting life, interesting? Maybe I wanna hear you talk about puppies and food. Just hear you talk - talk about stuff that dosen't involve me. " sagde han så bare lidt, og holdt sit blik rettet mod ham et par sekunder. Der var ikke en grund til at tale om andet - måske var det ikke det mest spændende, men hvis det var det der røg rundt i hovedet på Reign, så skulle han være velkommen til at dele det. Razor havde før delt ud af sin brutale tankegang, så måtte Reign vel også - selvom det var lidt i den modsatte ende.

Razor lod sin hånd glide om i sin nakke før han kort skævede lidt rundt, men rettede så bare blikket lidt tilbage mod Reign igen. " Relaxing? this place - its boring as fuck, kids everywere - gross.. " sagde han så bare lidt og rynkede kort næsen en smule. Det var måske ikke det bedste at sige om et sted som Reign tydeligvis synes om - men ærligheden kunne man ikke tage fra Razor og det var det første der var sprunget ind i hans hoved. " I could show you way more relaxing places to be. " tilføjede han så lidt. Han forsøgte lidt at få sig selv ned i et gear som ikke ville ende med at rive hovedet af Reign for noget han ikke havde gjort. At Razor ikke havde styr over sine følelser var ikke Reigns skyld - det var hans egen. Han måtte lære at skelne mellem dem og pakke dem lidt ind. Men det var som at få stød - ingen kontrol, så en smule kontrol også fik man et nyt sted og skulle gøre alt om igen.

" No.. I just.. I don't know.. Ducks are stupid, its not really something I do. I just got bored I guess " sagde han så lidt med et trak på den ene skulder. Han skævede kort lidt mod hvor ænderne havde opholdt sig, men rykkede så kort lidt på sig, der gik lidt hvor hans blik var rettet mod, luften - men i sidste ende mod Reign, uden helt at kigge på Reign.
Han bed sig kort lidt i læben og forsøgte at finde på noget at sige, men der var tomt - helt tomt. Eller også var det fordi der foregik så meget oppe i hans hoved at han ikke kunne finde noget frem han kunne nå at sige før en ny ting sprang frem og ville have opmærksomhed. Hen rettede bare blikket lidt mod Reigns ansigt, med et kort lille smil. " I.. ummhg.. I have to go.. soon, real soon.. " sagde han så bare lidt - også selvom det ikke passede helt, han skulle ikke noget og der var ingen grund til at han skulle gå. Men han synes ikke det var rart. Det ville sikkert bare ende med at blive lige som sidst. Det var slet ikke meningen de skulle snakke, heller ikke selvom det var det eneste han havde lyst til. Der var en masse ting han gerne ville sige og spørge om, men han gjordet det ikke. Han var vel bare ikke klar til et svar - hvis der overhovedet ville komme et.

"Talk. Yeah. I guess we can do that," svarede Reign i en prøvende og lettere akavet tone og lige så akavet positur. Han forsøgte hårdt på at læse Razor - på at læse hans agenda for, hvorfor han pludselig var så interesseret i at snakke. Det var ikke engang emner, der interesserede ham, af hvad Reign vidste, og det var da slet ikke emner, de havde noget til fælles omkring.
Knægten havde garanteret aldrig haft en hundehvalp eller knyttet sig til én - ærlig talt, hvis det havde været hundehvalpeblod, han skulle have brugt for at hele sine skader hurtigere, ville det højest sandsynligt ikke røre ham det mindste. Mad... de havde mildt sagt forskellige smage i mad. Reign kunne lide kartofler, pasta, tomater, agurker, svinekød, fisk, sovs, mens Razor kunne lide... råt kød, vel. Og slik.

Han skulle til at protestere, da halvdæmonen talte grimt om børn, men valgte at opgive på forhånd. Det overraskede ham ikke, at han ikke kunne lide børn. Børn var noget af det mest uskyldige, mens Razor var... ja, det modsatte. Han så måske uskyldig ud men var alt andet. Måske var det godt, han ikke brød sig om børn, så han ikke rendte ud og adopterede nogen, og de skulle opdrages af sådan en person. Det ville ikke blive et kønt syn.

Det næste pirrede dog Reigns nysgerrighed nok til, at han glemte alt om børnene. "Oh, yeah? Like where?" spurgte han småskeptisk men kunne samtidig ikke gemme et udfordrende blik helt væk. Han havde aldrig ladet Razor føre an før. Det havde altid været ham selv, der valgte, hvor de tog hen. Havde nok bare ikke regnet med, at knægten havde nogle yndlingssteder, hvor han godt kunne lide at være. Men nu hvor han opførte sig så kæphøjt omkring det, var han velkommen til at vise, hvor der var mere fantastisk end i parken.
Drømmene om dette knustes dog hurtigt, da Razor nævnte, han skulle gå. "Already?" Reigns smil var allerede forsvundet, da han helt glemte at putte sin maske på.

" I don't wanna talk.. you can talk - I'm tired of talking.. Not tired of talking, just tired of talking.. You should talk more - more than me. I've done alot of talking. Maybe even to much.. " sagde han så bare lidt. Et øjeblik slet ikke helt klar over hvad han egentlig mente med det. Måske han bare havde sagt for meget, alt for meget - som i sidste ende ingenting betød - hverken for Reign eller nogle andre, ikke engang for Razor selv. Det var bare ord. Eller også var det bare underbevidstheden der havde en masse at skulle have sagt, og med Razors manglede filter til at stoppe tanker inden de nåede hans mund - tja, så blev der hurtigt sagt en masse som måske ikke var ment sagt. Han vidste ikke hvad han forventede Reign ville snakke om - det var jo Razor selv der havde nævnt at snakke - om ikke andet kunne de bare lade være med at snakke, bare tie stille og lade deres veje skilles endnu engang. Tanken var ubehagelig, så den skubbede han hurtigt væk igen - også selvom han vidste at det inden længe ville blive det der skete.

" I know places.. But I don't know if I want to show you.. Is it worth my time? " spurgte han så lidt og rettede blikket mod Reigns ansigt. Reigns lidt udfordrende blik fik Razor til at knibe øjnene sammen, og han måtte indrømme at det faktisk var en smule pirrende - irriterende nok, det betød jo at det virkede. Reign troede ikke på at Razor kendte et bedre sted end dette? Pfft. Selvfølgelig gjorde han det. Razor kendte trods alt næsten alle ukendte steder i byen, fordi det var de steder han opholdt sig mest. Når han altså ikke rendte rundt i alle andres hjem og undersøgte hvad der foregik der. Han fandt det underholdende.

" Mhmm.. I got.. I don't even know what I'm doing here. I might.. move to Dragons Peak for good.. I just.. " han gik lidt i stå og rettede kort blikket lidt i en tilfældigt retning. Der gik lidt hvor han ikke sagde noget, men trak så endelig på skuldrende. " I'm finally free.. But I have never felt so trapped before.. It sucks.. " sagde han så lidt og hans blik fandt stille sin vej tilbage mod Reign - hvis udtryk faktisk lettede humøret en smule. Så han havde ikke lyst til at Razor gik? det var en god ting. På en måde, også selvom der var så mange gode grunde til at gå - så var Reign jo alligevel lidt en af de eneste grunde til at han faktisk blev hængende. Måske lidt for meget en grund - og det på trods af at han lige ud havde fået af vide at de ikke skulle ses igen. Men nu var Reign jo lige her og han var ikke sur. Razor måtte hellere suge det til sig frem for at skubbe det væk.
" Maybe... I can stay just... four, maybe five ours. " sagde han så bare lidt med et lille smil. Det var ikke så godt, han havde allerede skubbet Tatias råd til side. Det var ikke fordi han ikke ville huske på hvad hun havde sagt, men det virkede bare dumt når - det nu var så godt alligevel.

Razors forespørgsel om, at Reign skulle snakke mere, havde den modsatte effekt, og han endte med bare at stå med blikket på ham uden at sige noget. Forstod ikke et ord at det, der lige var blevet sagt.
For det første var det faktum, at knægten var træt af at tale, helt absurd. Han snakkede hele tiden. Konstant. Nonstop. Men at han samtidig krævede, at Reign skulle tale mere, end han selv gjorde, det var fuldstændig umuligt. Han kunne sagtens snakke - faktisk med næsten alle, hvis han virkelig gerne ville. Men snakke mere end Razor? Næppe.
"Uhh..." fik han til sidst ud, da han vidste, han var nødt til at svare et eller andet. Og da Razor opførte sig som lidt af en særling, der ville kunne snappe, når man mindst ventede det, nikkede han bare let, "okay. I'll, uhm- I'll talk."

Et smil fandt frem til Reigns mundvige, og han trak på skuldrene, "that's for you to decide. I mean, it's your time." Han var ikke sikker på, det var en god idé at pirre drengen, men nu gjorde han det alligevel en smule - kun fordi han var sikker på, han løj om netop dette.
Og så alligevel; han løj nok kun i Reigns øjne. Razor kendte garanteret til masser af underlige steder. Steder fyldt med pinsel og elendighed. Steder der lige var noget for en som ham. Men ikke for en som Reign, der var mere til grønt græs, små søer, skyfri himmel og glade mennesker. Måske havde han slet ikke lyst til at se de steder alligevel.

Dragons Peak. Der var langt væk. Reign boede i den nordlige del af Firewood Village og kunne derfor nemt tage til Doomsville uden, det tog hele dagen. Men Dragons Peak - der skulle han igennem hele Firewood Village... ned gennem Valley of a Thousand Winters... og først der var han fremme. Det ville tage flere dage.
Han forsøgte desperat at skubbe det væk og fokusere på det positive; Razor ville i det mindste blive.
"That's very generous of you," sagde han med et lille, gengældende smil, stadig påvirket af det fra før, og var ikke helt sikker på, om det var sagt i sarkasme eller ej.
"So, uh," han kradsede sig lidt henover sit ene kraveben, inden han satte sig ned i det kølige græs og klappede lidt på det som en hentydning til, at Razor også skulle sætte sig, "you're free, huh? Officially? No master?" Han havde lovet, at han selv ville snakke, og det skulle han nok forsøge på. Men det betød ikke, han ikke måtte snakke om halvdæmonen - og eftersom han var den mest interessante, havde han tænkt sig at gøre netop det.

Razor skulle lige til at sige noget, om hvorvidt Reign var elendig til at tale - for han blev underligt nok helt stille efter en forespørgsel på at tale mere. Det gav ikke helt mening. Men på den anden side - ligefrem at gøre ham mundlam, det havde Razor ikke helt forestillet sig ville være hvad han gjorde. Oh well - man kunne vel blive overrasket af og til.
Han kunne ikke helt lade være med at smile lidt over Reign, han var underlig. Men underlig på en god måde - det var sikkert det der gjorde smilet var mere oprigtigt end hvad det sikkert normalt virkede til når Razor smilte - hans evige smil virkede nok mere eller mindre falsk til tider, men det skete da efterhånden at der faktisk kom en smule følelse med ind i det.

" You're probably right, I'll give it a few ours - then I'll decide if it worth ever coming back again.. " sagde han så bare lidt. Hans blik hvilede mod Reign et stykke tid. Så lå den jo så på Reigns skuldre - endte det i kaos igen, kunne han være sikker på ikke at se Razor igen, gjorde det ikke - well, så var chancen der stadig. Det var måske alligevel lidt af et ansvar at ligge over på skuldrene af dette menneske - men det var Razor lige glad med, eller rettere - så langt tænkte han slet ikke.
Så var det bare med hvilket et sted han ville vise Reign - et eller andet som kunne slå benene væk under fyren og smøre det fæle udtryk væk fra hans fjæs. Razor kendte steder, Reign skulle nødig tro anderledes, selvom han tydeligt udfordrede Razor i det og ikke mente at det var tilfældet.

Han var stille lidt før han så bare nikkede en enkelt gang. " I know - I can be quite generous. " sagde han kort før han lod sine hænder dumpe ned i baglommerne på hans bukser, det lykkes dog kun med den ene hånd - da den anden lomme åbenbart var i stykker. Smart. Han rynkede kort næsen lidt. " Follow me.. " sagde han så bare kort før han begyndte at gå. Han svarede ikke sådan lige på Reigns spørgsmål - han kunne nok ikke komme med et specielt specifikt svar.
" Maybe.. I don't know - I can't decide, I won't decide - deciding stuff is annoying.. " sagde han så endelig efter de havde gået et mindre stykke tid. Razor spekulerede stadig over hvor i alverden han skulle føre Reign hen. Nok et sted som ikke var brutalt og med makabre minder - selvom det helt klart ville være for Razor at foretrække. Men han måtte nok hellere bruge hovedet denne gang og ikke bare rende til den første og bedste tanke han kunne få. Nej det krævede mere hvis han faktisk ville overraske med sit valg af placering - det skulle vel trods alt være et sted som Reign ville finde afslappende og godt - hvis man skulle læse en bog.

" You're not that good at talkning - how about trying a sentence that contains more than 11 words.. " sagde han så lidt og rettede blikket mod Reign. Et lille smil spillede i hans mundvig. Han gad ikke tvinge sig selv til ikke at smile, heller ikke selvom Reign stadig gjorde ham en smule ubehageligt til mode. Han skulle ikke tro han kunne få Razor så meget i et følelsesmæssig forvirring at smilet eller hans grin ville være fortabt. Nej nej, han var stadig Razor - måske bare en smule ustabil. Mere ustabil. Han havde vidst altid været ustabil.

Reign så afventende op på Razor, inden han uden meget varsel begyndte at gå. Reign gloede efter ham i få sekunder, paf over at han bare skred, inden han rejste sig, kaldte Django til sig og luntede op på siden af ham.
At forvente de kunne sidde i græsset, stille og rolig og tale med hinanden havde måske været lige nok at håbe på.
"You're going to have to decide some day, you know? Right now you're just dragging it out," forsøgte han at forklare, selvom fokus lå på, hvor han mon blev ført hen. Hans blik gled rundt på omgivelserne, mens han forsøgte at gætte sig til, hvor de skulle hen. Det gjorde det dog ikke let, at han ikke var specielt kendt i Doomsville og ikke kendte til mange af stederne der. Jo, de store steder som for eksempel parken og biblioteket. Men de små, mindre kendte steder var stadig ukendte for ham.

Tankerne blev afbrudt af Razors nyeste konstatering, og Reign kunne ikke lade være med, med blikket på ham, at overveje, hvor seriøst det var. Han smilede trods alt. Men det lød ikke som en joke. Desuden smilede den knægt næsten hele tiden.
Derfor valgte han at forsvare sig selv, "hey, I'm great at talking, actually. I'm like the God of speech. You're just hard striking conversations with." Et smil fandt hurtigt vej til hans læber også og med det hængende på, førte han blikket frem igen, "the thing is, I'm good at small-talking. Talking about important stuff that actually matters - not so much."
Han havde altid ønsket sig at kunne snakke om sådan nogle ting. Vigtige ting. Alting. Mere end bare small-talk. Han havde så meget på hjerte men havde lært at diskutere det med sig selv i stedet for andre.
Det var svært, når det ikke lå i normen at snakke om andet end vejret og arbejde og familie, pludselig at spørge om, hvad meningen med livet var, eller hvor vi mon endte efter døden.
Reign, hvis nysgerrighed tog over, spurgte efter at være begyndt at spejde rundt igen, "so where exactly are you taking me, kid?"

Han rettede blikket lidt mod Reign, men rystede så bare hurtigt på hovedet. " No... or maybe.. I don't know - I just.. I need it you know. " sagde han så bare lidt med et trak på den ene skulder. Han havde været en smule på afveje - men så skete der noget som fik ham slået en smule mere på hjemmebane og gjorde ham opmærksom på at det måske bare kræve den rette person og ikke en hvilken som helst herre. Der var en utrolig forskel på folk, hvordan de valgte at takle Razor - nogle bedre end andre. Razor skulle vindes over i sit eget spil - kunne man det - så fandt han dem værd at tjene - eller hvad han så end gjorde. Hvis ikke, så vandt man aldrig hans fulde respekt.

" Pfft.. You a god? You got to be kidding me.. But alright then! Do your.. small talk - as long as you don't talk about the weather - I'm here, I can sense it. I don't need people to tell what a lovely day it is or anything like that. Everything else you can talk about " sagde han så bare lidt med et træk på den ene skulder. Han tog sig ikke af hvordan det kunne lyde, overlegent? han var vel i princippet lidt lige glad - vejret var kedeligt at snakke om - medmindre det var noget helt ud over det sædvanlige.
Han rynkede kort panden lidt, før han lod blikket glide lidt op og ned af Reign. " Really? Why is that? I thought humans talked alot about serious stuff.. I mean.. Isn't that kind of the most interesting thing about it? Being human I mean.. All the chit chat and so? no? " han lagde hovedet på skrå med et lille grin før han så bare rystede lidt på hovedet. Der var helt sikkert en masse ting Razor havde misforstået ved forskellen på racer. Og når det kom til stykket, anede han faktisk ingenting om mennesker.

" You'll see.. " sagde han så bare kort med et lille smil. Han behøvede ikke fortælle noget som helst. Han kunne føre ham alle steder hen, så længe Reign stolede på ham - hvilket han ikke burde, men det lod til han gjorde det alligevel. Razor kunne lige så godt føre mennesket til den visse død, ikke at det var hvad han havde tænkt sig - men han kunne gøre det. Det ville ikke være første gang han lokkede en naiv sjæl til sådan en skæbne. Tanken fik et halv lusket smil frem om hans læber. Hans blik var rettet frem for sig mens han gik afsted, men han skævede så kort lidt mod Reign, endnu et smil kom frem over hans læber - dog et der var stik modsat af det forrige han havde haft. Det var ikke luskede tanker der blev vækket i Razor når han kiggede på Reign - nej tvært imod. Varme følelser. " So.. what are you reading? I mean - you were looking for reading spot right? " spurgte han så lidt og lod hovedet glide på skrå.

Reign lod den ligge der for nu, da Razor ikke virkede interesseret i at snakke om sin herre. Han vidste dog allerede nu, at han ville tage den op igen senere. Hans arbejde som slave og Dragons Peak ikke mindst - om han blev boende eller ej. Han havde godt nok sagt, han ikke havde besluttet sig endnu, men det kunne han blive nødt til, for Reign ville vide det, og han ville vide det, inden de valgte at skiltes for evigt. I bund og grund var det jo nok sidste gang, de så hinanden. Det regnede han i hvert fald med. Sidste gang skulle have været sidst, men... det fungerede ikke. Det var et dårligt farvel.

Reign kunne ikke holde en lille lyd i form af et hviskende grin tilbage af Razors stædighed omkring netop dette emne og af måden, han talte om smalltalking på. "Okay, okay," svarede han uden at have sluppet smilet fra før, stadig med blikket frem for sig, "I'll try to small talk you, I promise."
Han rystede så på hovedet af det næste, "nah, not all humans. We're all very different, I mean... there are shy humans and humans who are very straight-forward. Stupid humans and smart humans. Sensitive humans and laid-back humans. And those who are talkative and those who are not." Han så i få sekunder tænksom ud, inden han drejede hovedet en kvart omgang for at se ned på Razor, "kind of like demons... right? I got to be honest, I've never met a demon like you," han trak på skuldrene og drejede blikket til siden i stedet, "but, oh well, you're only half demon. Maybe that's why."

Reign var ikke helt tryg ved at blive ført et ukendt sted hen. Ikke at han ikke stolede på Razor - faktisk stolede han alt for meget på ham. Men han ville ikke ende et eller andet sindssygt, larmende, dæmonbefængt sted. Slet ikke med stakkels Django; den ville blive rædselsslagen.
Alligevel lod han det ske, og han fulgte bare pænt med uden at kommentere mere på det med chancen for at ville fortryde det senere.
"Oh, it's just a novel called 'The Bloom Of Her'. It's pretty good," han så på Razor igen, "do you read?" og tilføjede så hurtigt med et blink i øjet, "this is smalltalking, by the way."

" Good.. I'm looking forward to that! " sagde han så bare kort. Uden helt at vide om det var hvad man gjorde - så frem til at høre folk small-talke? Well, det Razor nu hvert fald bare.
Han lagde hovedet lidt på skrå før han så bare kort kom med et lille grin. " Mhm.. right - just like all other creatures? You muuuust be, theee Smart but stupid, sensitive aaand talkative - but still non-talkative, funny but not funny. And good, maybe just a tiny bit bad, but mostly good - aaaand, pretty good looking - not all humans are good looking, I know that for a fact. Like seriously.. " sagde han så lidt, mens han nikkede med et alvorligt, men slet ikke alvorligt udtryk - det endte også bare lidt i et grin, og han rettede blikket lidt frem igen. Det var vel et eller andet sted sådan Razor så Reign, yea.
" But you know - there's different kinds of demons - I'm half blood dæmon, the most agressive ones - you should keep that in mind next time you're trying to piss me of " sagde han så bare drillende med et lille smil om læberne. Der fandtes faktisk en del forskellige slags dæmoner - nogle værre end andre. Razor havde ikke styr på dem allesammen, men han kendte da til nogle slags. Hvert fald dem han sådan omgåes til daglig. " And by the way - I now know, that I'm halv dæmon and half shapeshifter! but I can't shift into anything.. " sagde han så med et kort nik, det sidste blev dog sagt en smule betuttet og han skød kort underlæben lidt frem. Han mindes ikke at have fortalt det til Reign, kun at han ikke var menneske men en blanding af noget dæmon. Det ville være så meget nemmere at finde ud af hvilket slags dyr man så var en del af, hvis man rent faktisk kunne forvandle sig til et. Desværre havde han ikke den evne, ellers så vidste han hvert fald ikke at den var der. Desuden vidste han ikke hvordan han ellers skulle finde ud af hvilket slags dyr det var. Men det var vel også lige meget. Han døde ikke af ikke at vide det.

" No, I can't read - letters don't cooperate with me. " sagde han så bare kort med en kort rysten på hovedet. Han kunne læse sit eget navn - men det var vidst også det eneste, han havde indtil videre ikke rigtig haft brug for at kunne læse, men det kunne måske et eller andet sted være smart at lære - måske man fik brug for det senere, men bare tanken om at lære det kedede ham - at sidde med hovedet begraver i bogstaver, det var der intet interessant i.
" Whats it about? " spurgte han så, men fik så kort store øjne. " Oh really? Awesome - I'm small talking! " sagde han så bare med et lille grin. Han rettede så blikket frem igen - bare lige for at være sikker på at de faktisk gik den rigtige vej. Han havde fået udset sig et sted de kunne gå hen, men han havde ikke tænkt sig at sige noget før de nåede frem. Det var ikke et sted Razor havde været meget, men han huskede at have været der et par gange hvert fald - længe siden, så han kunne håbe at stedet stadig var der.

Reign vidste ikke, om han skulle føle sig beæret eller ej over Razors beskrivelse af ham. Der var gode ting men også nogle mindre gode. Alligevel varmede det skræmmende meget, at han syntes, han så godt ud. Sådan noget var altid rart at få at vide generelt men at vide, man var attraktiv i øjnene på den person, man kunne lide, var noget helt andet.
Han kunne godt huske fra sine forældres konstante snak, at der var flere forskellige slags dæmoner, men det havde en eller anden grund kun været incubusdæmonerne, der havde sat sig fast. Nok fordi der engang imellem rejste nogen gennem Firewood Village, og selvom Reign ikke brød sig om dem eller tog kontakt til dem overhovedet, savlede han alligevel en smule over dem. Han kunne ikke gøre for det. Det var naturligt, havde hans forældre lært ham.
Bloddæmoner var altså de aggressive. Det gav mening. Ville han nok også have gættet på, Razor var.
"I'll try to remember it," sagde han med et svagt smil og blikket placeret på hybriden, inden han fortalte noget andet, der fangede hans opmærksomhed.
"How did you find out? And what's your animal?" spurgte han hastigt uden at skjule nysgerrigheden. Han vidste ærlig talt ikke meget om shapeshifters andet end, at de kunne ændre sig til et dyr. Razor kunne ikke men fulde shapeshifters kunne.

Reigns smil svandt hen og han gentog overrasket, "can't read?" men lod det modvilligt ligge, mest fordi han ikke ville lyde som om, han dømte Razor for det. Selvfølgelig kunne han ikke læse. Han var vokset op som slave. Reign glemte nogle gange, hvor priviligeret han egentlig var som et menneske med to levende forældre, der havde tilpas mange penge.
Han smilede forsigtigt at Razors begejstring for deres smalltalk og lod blikket hvile på ham. I få sekunder gav han sig selv lov til at falde lidt i staver over ham. Ungen kiggede alligevel ikke, så det var okay. I hvert fald indtil han kom i tanke om, der var blevet stillet et spørgsmål, og han hurtigt vendte blikket frem for sig igen, "it's, uhm- about this woman who lives with her super rich uncle and aunt. She's got the pefect life but is not happy until she meets this poor guy, Tomas. He just got her pregnant, actually." Reign kunne ikke lade være med at tænke på det Razor sagde om, at han ikke kunne læse og vendte derfor tilbage til emnet, "don't you wanna learn how to read? I mean, it's a very useful thing to be able to do." Han så på drengen med et spørgende blik og kløede samtidig Django, der havde bevæget sig op imellem dem, bag øret.

" Good.. " sagde han så bare kort med et lille smil. undlod at komme med en række kommentare som ellers fint dansede rundt i hans hoved. Reign havde alligevel ikke brug for at vide alle de måder Razor forestillede sig han kunne slå ihjel på. Det måtte være et tegn på at han snart måtte ud og have det sjovt igen. Der var gået alt for lang tid siden han sidst havde haft blod på hænderne.

" I'm not sure, I just overheard someone talking about me and the fact that I was hybrid - and they said that demon and hybrid - in some sort of way.. can't remember. Actually " sagde han så lidt med et kort lidt skævt smil før han rodede sig lidt i håret. " And I don't know what animal.. I wish I did, but I don't.. maybe one day. " sagde han så bare lidt med et lille smil. Han håbede da på en eller anden dag at finde ud af hvad det var for et dyr - han tænkte at det han kunne nok havde et eller andet med det at gøre, men han var ikke sikker. Det kunne være han skulle høre sin onkel ad om det var normalt for bloddæmoner at kunne hvad han kunne.

Razor rystede bare kort på hovedet. " No.. " sagde han så bare lidt. Ingen havde nogensinde set det som en nødvendighed at sætte sig ned og læse med Razor - og skole var ikke noget der hørte en slave dreng. Han havde trods alt været slave lige så længe han kunne huske. Det var fint nok, han havde ikke et problem med ikke at kunne.

Han lyttede til hvad Reign fortalte omkring bogen. " Is it true? " spurgte han så lidt og lod hovedet glide på skrå. " Or did someone made it up? " Hans blik hvilede mod Reigns ansigt og en tydeligvis nysgerrighed var at finde i Razors udtryk. Det var ikke fordi bøger interesserede ham specielt, men nu hvor de var på emnet og Reign læste en bog - så ville han da gerne vide mere.
Han rystede så bare lidt på hovedet. " Nah, not really.. too difficult - I can't concentrate long enough for such thing " sagde han så bare lidt med et trak på den ene skulder. Han lod så blikket glide frem igen. Rotten Root District var hvor Razor første dem hen. Der var i nogle af ruinerne stadig spændende boliger at undersøge - hvert fald dem som ikke var faldet helt til jorden. Han kendte hvert fald et sted hvor en hel bolig stadig stod - den var ikke så stor og der var et enormt hul i taget - men det gjorde vel ingenting hvis man samtidig ville nyde himlen - om aftenen var det vel i princippet flottes. Der var ikke mange ting at komme efter og de møbler der var tilbage derinde var ikke ligefrem de bedste. Alt der havde værdi var blevet ribbet for længe siden, men sådan var verden vel sat sammen.

" It's right over there. " sagde han så lidt og pegede frem mod stedet, man kunne se huset et stykke længere nede af gaden. Det var vel bare et af de huse som der ikke var nogen der havde valgt at gøre noget ved efter alle de skader der var sket. Han skævede kort mod Reign men rettede så blikket frem mod huset igen. " Hopefully it can reach your incredible high standards.. " sagde han så bare med et lille grin - men trådte så bare hen til huset, der var ingen dør - så man kunne bare gå ind. Der var ingen tvivl om at dette nok hurtigt kunne være et sted hvor hjemløse holdt til når det var koldt eller om natten. Men lige nu var her ingen, heldigvis.