✵ Run before I loose my mind! (Reign)

" Good.." sagde han kort. At se Reign explodere - nej, det var ikke lige hvad han håbede på.
" Hmm.. Do you ever feel something, like I mean.. with a deeper meaning than just - what a situation does to you? I mean - what you are telling me are facts, I would know that just by looking at you. Tell me something I dont know - something no one knows. " sagde han så lidt og rettede blikket mod Reigns ansigt. Om han rent faktisk ville gøre det - Tja. Han tvivlede, men det var vel forsøget værd.

Razor havde ikke forventet en anden reaktion fra Reign end den han fik. Der var jo en grund til at han ikke ville fortælle fyren hvad det var han lavede der. Det var en anden verden - Razor var ikke den samme der som han var i selskab med Reign. Ikke at det ikke var Razor han var sammen med nu, for det var det. Men det kunne skifte på millisekunder. Havde sagde ikke mere til det, lod bare blikket suge Reigns reaktion til sig - hvilket et øjeblik fik et lille smil frem over hans læber. Han ville dog egentlig gerne vide hvad Reign egentlig havde forestillet sig at Razor lavede i Dragons Peak - plukkede blomster? Gjorde rent? Spadserede rundt på gaderne i et forsøg på at skabe venner? - Nej, så naiv var Reign heller ikke.

Reign var heldigvis med på emne skiftet, og Razor lyttede til hvad han havde at sige. Max. Razor rynkede kort næsen lidt. " Fiance? wauw.. " sagde han så med et lille grin og vippede kort lidt med sine fødder. " So he's getting married? Thats cool.. " sagde han så lidt, med et oprigtigt smil om læben. Det var da en spændende ting. Reigns liv var måske ikke voldsomt interessant - men det var også i sammenligning med Razor, som levede livet på kanten hver dag. Det var ret svært at slå. Men han kunne så heller ikke forestille sig Reign bruge alle sine vågne timer på at sætte sit liv på spil - det passede ikke rigtig til ham. Det var vel også en af de ting Razor godt kunne lide ved ham, han var så rolig og fattet på en eller anden ulogisk måde. Men han accepterede sit kedelige liv - og fik det til at lyde som om at et kedeligt liv slet ikke var så kedeligt.

Razors udtryk ændrede sig dog fuldstændig - egentlig uden han selv helt bemærkede det. Dog kom det få sekunder efter da det gik op for ham hvad Reign havde sagt, hans mave trak sig sammen og han sank kort en klump, for så at rykke lidt på sig, og rykke på sig igen. Til sidst skifte helt siddestilling. " ... Really? " fik han så endelig sagt, dog uden at rette blikket mod Reign. Der gik lidt, inden han fik ført sit blik hen på Reign. Det havde gjort ondt - hvorfor gjorde det så ondt? Han ville gerne sige mere, men der var ikke rigtig noget der dukkede op i hans hoved. Eller jo, der dukkede en masse op - men det var forvirrende og en store pærevælling af ting han gerne ville sige - som sikkert ikke ville gavne noget som helst.
" Lucky guy.. " mumlede han så bare kort alligevel og slog blikket væk fra Reign igen.

Reign rettede lidt på sig og overvejede spørgsmålet. Razor var lige lovlig nysgerrig. På den anden side skulle han vel have lov til det - hellere lidt for nysgerrig end lidt for tilbageholdende.
"Hmm..." han så oprigtig tænksom ud, som han sad der med blikket hængende tomt på Razor uden rigtig at kigge på ham. "I guess... I'm feeling really lucky right now. Blessed, almost." Han var ikke sikker på, hans svar ville tilfredsstille, men nu blev det sådan.
Han følte sig heldig. Fordi han overhovedet havde fået lov til at møde Razor. Fordi han havde lært, at ikke alle væsner, der ikke var mennesker, var lige forfærdelige. Fordi han havde fået lov til at mærke følelsen af virkelig at kunne lide en person igen - han vidste ikke, om han var forelsket i Razor, men han vidste, at han ønskede, de blev mere end bare venner, og at han kunne holde om ham, når han havde lyst og uden at blive flov.

"Yep. She's really nice, the girl, and she knows just how to treat Max," Reign smilede ved tanken. Han havde længe været jaloux på Max over, at han havde fundet sit livs kærlighed, over at han kunne giftes med den person, han havde lyst til og over, at han en dag skulle være far. En dag ville det ende lykkeligt for ham selv, det var han sikker på, men selv når han fandt kærligheden, og den lykkedes, ville de som to mænd ikke kunne giftes eller lave børn. Der var mange ting, han gerne ville have, men som han gik glip af.
Men at Max fik det var fantastisk - han var en god fyr, og han fortjente den lykke, han havde fået.

Reign holdt standhaftigt blikket på Razor og forsøgte desperat at læse ham. Var han jaloux? Var han ligeglad? Der skete noget i hans hoved, det var tydeligt, og Reign pintes ved ikke at vide, hvad præcist det var. 'Er du jaloux?', 'vil du ikke have, jeg går ud med ham?'. Disse spørgsmål lå på hans tunge og kæmpede for at blive forvandlet til faktiske ord.
Og trods hans hjerne kæmpede imod med sin fulde kraft, røg et af dem alligevel ud, "are you jealous?" Reign fortrød med det samme at have spurgt. En smule i hvert fald. Man spurgte ikke om sådan noget uden videre. Hvad hvis Razor svarede nej og bare grinede af ham? Så ville han blive fuldstændig til grin.
Reign slugte lydløst en klump og anstrengte sig for bare at holde blikket på drengen, da det kun ville virke endnu mere mistænkeligt, hvis han så væk.

" Lucky? Blessed? Why? " spurgte han så lidt og lod hovedet glide på skrå. Hvis altså Reign selv kendte grunden til hvorfor han følte sådan. Razor selv vidste aldrig rigtig hvorfor og hvad de forskellige følelser i kroppen forsøgte at fortælle ham. Men Reign virkede til at vide mere og have haft det inde på livet længere tid end Razor havde, så det kunne jo være han var heldig at få et svar. Men selvfølgelig, det var Reign.. Razor så ham ikke som en person der var voldsomt god til ord.

Men det lød i det mindste ikke som en dårlig ting. At føle sig heldig var vel godt? uheld var vel noget man satte mindre pris på. Velsignet? Det lød fint, ikke et ord Razor lige brugte så ofte så den egentlig betydning af det var han lidt i tvivl om.
" So! Can you congratulate him for me? When you go to his wedding? " spurgte han så lidt med et lille smil om læberne. Razor havde aldrig været til et bryllup. Ikke fordi der ikke havde været bryllupper omkring ham - men det var ikke et sted man slæbte en slave med til. Desuden havde opførsel nok heller ikke lige været noget der var værdsat sådan et sted.
Men han gik ud fra at Reign skulle med til brylluppet - alt andet ville være underligt, var han ikke trods alt bedste ven med Max. Og hvis han så lige kunne ønske ham tillykke for Razor, det ville ikke være dårligt.
Han vippede kort lidt med sin ene fod før han bed sig lidt i læben. Han forestillede sig et bryllup - men han tvivlede stærkt på at det var en rigtig forestilling. Han vidste ikke hvordan det foregik kun at man vidst - gav hinanden løfter for livet.

Razor var stille lidt og pillede bare lidt ved sine fingre. Han rynkede kort næsen lidt ved Reigns spørgsmål. " I don't know.. " svarede han så bare kort - hvis det var sådan her jaloux føles, så var han det sikkert. Meget. Det var både en blanding af at være såret, irritation og vrede. Han rettede blikket lidt mod Reign. " I don't know how it feels to be jealous.. But.. maybe.. " sagde han så bare lidt. Man kunne vel ikke andet end at sætte pris på Razors ærlighed når det kom til emner som dette. Hvad Reign gerne ville høre, eller hvad han ikke ville høre - det ville vel komme til overfladen hvis han stillede de rigtige spørgsmål. Razor holdt dog igen med nogle spørgsmål - også selvom de brændte hans tunge for at få lov at komme ud, men han havde ikke lyst til at kende svarende på spørgsmålene. Hvem? Hvorfor? Hvornår? Om han kunne lide denne fyr? Hvornår de havde mødtes, hvor godt de kendte hinanden. Alle mulige åndssvage spørgsmål. Men han forblev stille. I stedet blev han bare stille igen. Reign ville nok ikke være i tvivl ved Razors udtryk, han var jaloux.. Meget. At Razor ikke var klar over at det var sådan det var, det var vel hans eget problem.

Reign åbnede munden for at svare kun for at lukke den i igen. Et smil formede sig på hans læber, "you'll have to figure that one out by yourself." Han flyttede hånden hen til Razor og rodede ham kort i håret, inden han strak armene op i luften og lod dem falde tilbage at ligge på kanten af sofaryggen.
Det kunne være rart, om muligt en smule overskridende, bare at dele alle sin tanker med Razor. Men for nu og for altid måtte han lægge låg på dem og holde dem inde i hovedet, hvor de hørte til.

"Of course I can," Reign gengældte let smilet og lod blikket glide frem for sig. Hvis Max vidste, han stadig havde kontakt med Razor, ville han garanteret bede ham om at invitere ham med. Men det var nok en dårlig idé - hybriden ude blandt så mange mennesker uden at opføre sig dæmonagtigt overhovedet. Det var en umulig opgave. Hvis Reign en hel dag skulle opføre sig som noget, han ikke var, ville han også bukke under til sidst, det var helt sikkert. Razor skulle ikke udsættes for sådan noget. For mange forventninger til ham fra alt for mange mennesker.

Reign kommenterede ikke på det. Holdte fortsat blikket på drengen i stilhed og kunne ikke lade være med at overveje, om det nu også var jalousi. Razor så jaloux ud og udtrykte det med sit kropssprog. Men han sagde intet. Spurgte ikke ind til Lori overhovedet - virkede snarere uinteresseret.
Men bare det, at muligheden var der, sendte en vis tilfredshed gennem Reigns krop. Også selvom der kun var en lille chancen for det. Drengen havde udvist så mange nye følelser på så kort tid, men jalousi var måske lige lidt for meget at turde håbe på.
"If you move to Dragons Peak," begyndte han så lidt, mens han uden at tænke over det kradsede i sofaens stof, "can I, like... write you or something? Just to keep you updated, you know, about Django and Max."

" How? I can't read your mind.. " sagde han så lidt og fik kort et halv betuttet udtryk. Han ville da gerne vide hvad der var grunden. Men.. ugh. Typisk. Han skævede kort lidt mod Reigns hånd med et halv skævt smil. " I want to know.. " sagde han så bare lige kort. Også selvom det sikkert i sidste ende var en totalt relevant grund for Razor - det var svært at lære mere om Reign hvis han ikke sagde noget og.. overfladiske ting var ikke når så interessante som det der skete indeni folk. Normalt fandt han ud af sådanne ting ved at forsøge at slå folk ihjel. Men at gøre det mod Reign? Hmm.

" Thank you.. " sagde han så bare kort med et lille smil. At blive gift, det måtte være en underlig ting. Men han synes da det var noget at sige tillykke for.

" And what good would that do?.. I can't read remember.. " sagde han så bare kort med blikket ud i luften. Det sank langsomt ind i Razor.. måske for langsomt, og alligevel så hurtigt. Han bed tænderne lidt sammen. Alt det der foregik inden i hans krop på nuværende tidspunkt. Det var faktisk nærmest ulideligt. Tanken om Reign ude med en eller anden fyr - nej.. det var ikke rart. Hvorfor reagerede han sådan, måske var der noget om alt det Tatia havde sagt.
" If I leave you'll forget about me.. and go on stupid dates with stupid guys who'll fuck you over and not.. care.. Do you even know this guy? if you just met him? how can you know he's someone you need in your live? Is he human? Or is it just me who's a problem when it comes down to not being human?" han rettede blikket mod Reign. Det var tydeligt at se at han nok ikke var helt glad for hvad Reign havde sagt - han følte ikke han kunne tillade sig at være såret. Reign måtte vel leve sit liv som han ville.. men, derfor gjorde det stadig fandens ondt. Følelser var noget lort, han gad ikke have dem i sin krop. Især ikke når det var sådan nogen som fik ham til at føle hvad han gjorde lige nu. Han bed tænderne sammen endnu engang før han så bare så væk. Det irriterede ham grænseløst. Han kunne ikke skubbe det væk, lige meget hvor meget han så end prøvede.

" What is this.. I hate it.. why would you say something like that? " knurrede han så bare lidt og knugede sin hånd om sin trøje omkring brystet. Han havde måske mest lyst til bare at forsvinde ned i et hul. Okay - Razor havde selv spurgt, men han havde vel bare ikke regnet med at det var sådan et svar Reign ville komme med. Ugh. Det gjorde alt for ondt indeni.

"You can't get everything you want," Reign trak på skuldrene og prøvede at tage sit eget råd til sig. Nogle ting kunne man bare ikke få. Han ville gerne have mange penge, men det kunne han ikke sådan uden videre få. Han ville gerne have et sted i Humvita, men det tog tid, penge og energi at få det. Han ville gerne engang have sig et barn men var ikke til kvinder, så det kom ikke til at ske. Han ville gerne have Razor, men det gik bare ikke, og det måtte han acceptere.

Reign krummede øjenbrynene, "oh, no, you can't. That's right." Måske kunne han få Sean til at læse dem højt for sig. På den anden side var han, af hvad Reign vidste, en meget magtfuld og travl mand, der garanteret ikke havde tid til at sidde og læse en anden persons breve op.
Han førte en hånd om bag hovedet og kradsede sig blidt i nakken. Stoppede dog brat, da Razor uden omsvøb begyndte at plapre løs om Reigns date og om, hvor dum den var. Og for første gang nogensinde, overvejede han chancen for, at halvdæmonen havde det på samme måde som ham selv. Kunne det være? Eller var det mon helt hen i vejret? Noget kunne tyde på det, men samtidig var den dreng så forvirrende, at det kunne være svært at vide, hvad præcist han mente med de ting, han sagde.

"To... make you jealous...?" svarede Reign med et prøvende ansigtsudtryk og en klump siddende fast i halsen. Det var ikke meningen pludselig at være så ærlig, men det var umuligt at holde igen, når Razor opførte sig så helt igennem latterligt sødt. Især når det var tydeligt, at han ikke engang gjorde det med vilje. Det faldt naturligt - fulgte med de pludselige følelser og ærligheden.
Reign lod ikke drengen svare, inden han i en hurtig bevægelse rykkede sig hen mod ham. Om han havde tænkt sig at kysse ham eller kramme ham eller hvad fanden, han ville, så havde han bare brug for at være tæt på ham. Men bøjet halvt ind over ham, lød et højlydt knæk fra sofaen under dem. Han så ned og på, hvad der føltes som millisekunder, havde sofaen knækket sammen under dem og sat en kædereaktion i gang, der resulterede i, at også gulvet bukkede under for slaget og vægten og dannede endnu et stort hul i førstesalens gulv.
Reign forsøgte at gribe fat i noget men havde ikke kunnet reagere hurtigt nok og landede på ryggen i stueetagen med brædder både over og under sig samt et stykke sofa henover den nederste del af overkroppen.
Støvet og snavset fløj omkring ham og dannede en lille sky. Med øjnene på klem og en knækket, lys stemme, formåede et "auch," at forlade hans mund. Django, der allerede havde hoppet ned fra sofaen, da Reign havde bevæget sig ind mod Razor, stod stadig oppe på førsteetagen med logrende hale og gloede ned på sin ejer.

¨" I know that but.. you know.. It would still be nice to know.. " mumlede han så bare. Det var der vel noget om - selvom det nu ikke var fordi Razor var en person der normalt spurgte efter specielt mange ting. Ikke andet end svar på spørgsmål. Han tog måske mere bare hvad han ellers ville have eller sørgede for at folk ikke kunne gøre andet end at give ham det. Men det var svært at få svar ud af Reign. Han virkede ikke til at ville dele mere end højst nødvendigt. Hvilket vel også var fint. Irriterende men fint.

Han trak bare kort på den ene skulder. Reign kunne sende nok så mange breve, men han ville ingenting få ud af det. Razor ville ikke kunne læse dem og han ville nok aldrig nå så langt at spørge folk om de ville læse dem højt for ham - eller for den sags skyld i bare åbne dem. Han ville gemme dem, men så heller ikke andet. Ville man ud med ord til Razor måtte man åbne munden og sige det - der var ikke andet for.

Razor knurrede en smule vredt af Reign da han sagde hvad han sagde. " Well then! " sagde han kort.. men kunne ikke komme på mere. Selvom der var mere han gerne ville have sagt. Reign forsøg på at gøre ham jaloux havde tydeligvis virket. Mere end hvad Razor troede var muligt. Hans blik gled dog mod Reign da han rykkede sig tættere på - hvilket satte en helt anden følelse i gang i Razors krop. Han nåede slet ikke at reagere på noget som helst - før der pludselig ikke længere kun var kaos i hans krop, men også i omgivelserne omkring dem. Sofaen gav efter under dem og det samme gjorde gulvet - havde det ikke været fordi Razor var distraheret af Reigns pludselige bevægelse, så havde han nok godt kunne nå at reagere og forsvinde væk fra sofaen inden den røg ned gennem gulvet under dem og landede i en stak murbrokker som gulvet under sofaen jo havde bestået af. Men han havde heller ikke selv været hurtig nok - og han røg med i faldet. Men det var ikke faldet der havde fået hans hjerte til at springe et slag over, nej det var det at Reign havde rykket sig mod ham.

Det tog ham et par sekunder at opfatte hvad der helt præcis var sket - da alt det støv der var det dækkede fyldte luften stille begyndte at dale igen. Han rykkede kort lidt på sig før han så bare rettede blikket lidt mod Reign da han sagde noget. Et øjeblik stirrede han bare lidt - men så kunne han ikke helt lade være med at grine. Det var komisk - måske ikke det rette tidspunkt at grine på. Venligt ville det mere være at sørge for at Reign var okay. Razor selv var vidst rimelig okay, en hudafskrabning på albuen var det eneste han sådan lige observerede - hvis der skulle være andet galt ville han nok finde ud af det når han engang kom på benene. " Are you alright? " spurgte han så lidt i det han fik skubbet sig op at sidde, hvert fald bare lige op så han hvilede mod sine albuer. Han skævede kort op mod hullet som loftet nu bestod af. Man burde vel kunne have tænkt sig til det - altså at man måske skulle være en smule forsigtig i hvad man gjorde - også selvom de vel i princippet bare havde siddet i en sofa.

"I'm fine. Great," svarede Reign sammenbidt, stadig i chok og med blikket placeret i loftet - eller det manglende loft, rettere sagt. Han tog en kort indånding, inden han skubbede brædderne af sig og langsomt fik sat sig op. Han ømmede sig beklagende og rundede ryggen, da noget i den havde sat sig fast. Dog skulle der ikke mere til end at rette ryggen, indtil et knæk lød, for, at den var sat på plads igen. "Fuuuuck..." forlod lavt hans mund, og han børstede noget af støvet af sine skuldre, inden han endelig så hen på Razor. "And you?" han behøvede ikke at spørge men gjorde det alligevel af ren høflighed. Knægten havde grinet af situationen, desuden var hans smertetærskel anderledes end et menneskes. Det gjorde garanteret ikke det mindste ondt.

Reigns blik røg tilbage på hullet over dem, og han lavede en mopset grimasse til Django, "what are you looking so happy for? Jeez..." hvorefter han med forsigtighed for ikke at komme til at træde i søm eller andre skarpe genstande rejste sig op.
"I think I like the park just a bit more than this place, gotta be honest with you," sukkede han ud og masserede sin nakke, der også havde fået lidt af slag.
Pludselig kom han i tanke om, hvad det var, han havde været ved at gøre. Var det mon et tegn, at gulvet brasede sammen og stoppede ham? Nej, det var bare dumt. Eller... var det?
Reign skævede lidt hen til Razor. Han havde ikke tænkt sig at tage det op. Forhåbentligt havde knægten slet ikke lagt mærke til det, måske havde han bare troet, han på en eller anden mærkelig måde var ved at rette på sig.
"Are you hungry? You wanna go get something to eat?" spurgte han og lod hånden glide ned fra sin nakke.

" You sure? " spurgte han så alligevel lidt, med hovedet en anelse på skrå og blikket mod Reign. Det var alligevel lidt af at fald de sådan havde været en del af. Han skævede kort lidt mod brædderne før han rynkede næsen en smule, men pustede så bare kort ud i luften. Reign der knækkede ryggen fik Razor til at rette blikket tilbage på ham. " Don't break! " sagde han så hurtigt.
" Well.. I'm great, that was fun! " sagde han så bare med et lille smil. - Det måtte han nu alligevel indrømme. Men selvfølgelig kunne en som Razor ikke mene andet. Han havde hvert fald ikke ondt nogle steder så alvorlige skader kunne umuligt være sket. Men det ville måske risikabelt at genoptage det - det var heldigt at de ikke var kommet til skade.

" Maybe Django was the sneaky little devil who's behind this.." sagde Razor så bare med et lille grin og skævede op mod den meget glade hund. Han rettede så blikket tilbage mod Reign med et lille smil. " You're probably right. But you know.. leaning in on people like that. It's dangerous. " sagde han så bare med et lille smil før han kort pillede lidt ved sit knæ. Det havde sikkert ikke været Reigns plan at alting ville kollapse under dem, men det skete nu alligevel. Ærgerligt nok. Parken var måske nok knap så farlig at gå rundt i, hvert fald om dagen - om natten var det en helt anden historie. Razor havde selv oplevet en del skræmmende ting i den park om natten. Han kunne selvfølgelig bare lade være med at gå derhen, men han opsøgte fare så hvorfor ikke gøre det steder hvor han vidste at det var. Et lille smil bredte sig om hans læber. Men rejste sig så også bare selv i rodet. Han lod sit blik glide rundt på omgivelserne hvor han stod. " I don't mind though - I like dangerous stuff.. " sagde han så lidt og rodede sig kort lidt i håret - hvilket fik det til at pible ned fra hans hoved med fnuller. Hans blik fandt sin vej tilbage til Reign, som han bare sendte et lille smil. Uheldet havde måske nok for en stund reddet Reign fra flere sætninger omkring den date han havde snakket om. Men før eller siden ville det sikkert vende tilbage - måske nok mest før.
" Sure we can find food, but didn't you just eat? " spurgte han så lidt og lod hovedet glide på skrå. Egentlig var han ikke sulten, men han kunne hurtigt blive det - så snart mad blev nævnt i en sammenhæng som var til hans fordel. Det kunne hurtigt få en rumlede lyd frem i hans mave.

Pis, Razor havde altså lagt mærke til det. At han havde lænet sig ind mod ham. I det mindste vidste han ikke, hvad det var, Reign havde forsøgt på at gøre, så det var altid noget.
"Not for me, you idiot. For you," rettede han knottent på Razor. Det var nok mest på grund af det faktum, at han ikke kunne få lov færdiggøre det, han endelig havde taget sig sammen til at begynde på, der fik ham til at vrisse sådan og som sædvanlig lade det gå ud over halvdæmonen. Det var ikke engang med vilje mere, når han skældte ud på ham, det var bare blevet en måde at komme ud de daglige frustrationer på.

"C'mon," han rodede sig lidt i det nu støvede hår og gik mod udgangen af det hus, der havde efterladt noget af et indtryk på ham, med Django i hælene. Han gik ned af gaden i sin søgen efter mad. Kød... Razor skulle have noget kød.
Reign stoppede op ved en bod, der så ud til at have nogle forskellige former for mad. Han kiggede studerende rundt på det for at være sikker på, det ikke var elendigt eller dårligt. Han kendte skam godt til Rotten Root District og dets ofte mindre gode varer. Det var ikke længe siden, han selv havde købt noget, der skulle forestille gløgg, som bare smagte af sure sokker. Det var noget af det mest klamme, han nogensinde havde smagt.
Hans blik røg hen på en luns kød med et grimt skrevet kort hængende på. 'Krokodillekød'. Det havde han ikke smagt før - stolede ærlig talt ikke helt på det. Men måske var det noget for Razor.
"So if you're moving when is it gonna be? Like, in a week? A month?" spurgte han og lod blikket glide videre hen på det næste stykke kød. 'Vildsvinekød' - ja, det virkede mere rigtigt.

Han rynkede kort næsen lidt af hvordan Reign han sagde det. " Okay okay, Mr. Grumpy.. " sagde han så bare og skævede kort mod Reign, dog med et lille smil spillende i den ene mundvig. Razor kunne da ikke vide Reign kun havde ment til ham. Det kunne da være han bare havde en gigantisk appetit og havde lyst til mere mad? Eller også havde spørgsmålet bare været Reigns flugtplan ud af det falde færdige hus.
Hvad end grunden var - så var det fint nok. Razor kunne godt samle en appetit til et eller andet lækkert.

Han fulgte bare hurtigt efter, da Reign gik af sted. Han var hurtigt henne ved siden af ham, også lige en tand tættere på. Han rakte hånden op for at fjerne et lille stykke - hvad det så end var der sad i Reign hår som var kommet til syne da han selv tidligere havde børstet støv ud af det. - Men, rettede så bare blikket frem hvor de nu end gik hen. Det virkede til at Reign var meget målrettet så Razor fulgte egentlig bare lidt med. Han kunne dog ikke helt fjerne sin opmærksomhed helt fra Reign. " You seem very committed, its just food Reign - not a big deal. " sagde han så bare lidt drillende og puffede kort til ham med skulderen.
Razor måtte dog indrømme at duftende her omkring var overvældende på nuværende tidspunkt og det havde helt sikkert vækket en sult i ham. At Reign var gået direkte mod kødboder, gjorde ham bestemt ingenting - det var alligevel hvad hans appetit mere eller mindre altid var på udkig efter - medmindre selvfølgelig der var kage. Hans afhængighed for kage havde aldrig været værre - men det gjorde vel ikke så meget hvis man supplerede lidt med andet engang imellem.

Reign ord vækkede med det samme samtalen fra tidligere og han blev stille. Han rettede opmærksomheden mod kødet der hang og så fristende ud, før han så kort skævede mod Reign - også tilbage igen, uden egentlig at tænke over hvilket kød han kunne tænke sig at sætte tænderne i. Tanken om at flytte var pludselig slet ikke så fristende som den havde været. Sikkert fordi.. han var bange for at Reign ville glemme ham - det ønskede han ikke og hvis han blev væk ville der være så stor en chance for at det var tilfældet. Især hvis han pludselig var sammen med en eller anden gut. Razor rykkede kort lidt på sig, men bed sig så kort lidt i læben. Han var stille i overraskende lang tid, før han endelig brød sin tavshed. " If... I choose to move. I'll leave after saying goodbye to you.. " sagde han så bare lidt. Farvel, han havde ikke lyst til at sige farvel. Men det ville blive et farvel. Ikke et på gensyn. Selvfølgelig kunne man ikke vide, men Razor ville ikke bevidst opsøge Reign hvis han kom tilbage en dag - simpelt i frygt for hvad han ville møde. " But.. I don't want to move, if there's a reason to stay.. " sagde han så, og rettede blikket mod Reign.

"I just don't want you eating some rotten crap," forklarede Reign, stadig med blikket placeret koncentreret på kødet. Og selvom han var langt mere fokuseret på de ting, Razor svarede, lod han som om, kødet interesserede ham langt mere, kun for ikke at virke for desperat.
Det var sødt, at han ville sige farvel til ham, men Reign ville nu ønske, han ville lade være. Det var hårdt nok i forvejen. At han tog afsted uden at sige noget - præcis ligesom Bob gjorde i historien - det ville være mere nådigt. Desuden ville han ikke vide, hvordan han skulle sige farvel. Et håndtryk? Et kram? Eller måske bare et lille vink? Nej, det hele virkede forkert. Han havde slet ikke lyst til, de skulle sige farvel.

Han skævede i et millisekund ned på Razor men førte ligeså hurtigt blikket tilbage på kødet, da det gik op for ham, at drengens blik også lå på ham.
"I don't know what would be a good enough reason. I can't just collect a bunch of humans for you to torture and kill. You can only get stuff like that in Dragons Peak," hvis Razor antydede det, Reign troede, han gjorde, kunne han være en grund for ham til at blive. Men det ville være synd at lede drengen på vildspor på den måde. At fortælle ham, at hvis han blev, kunne de hænge ud sammen for evigt. At Razor kunne besøge ham så ofte han ville, han kunne møde hans forældre, han kunne møde alle hans venner. For selv hvis drengen valgte at blive, ville det ikke ske. Reign ville opføre sig, som han plejede - afvisende og muggen af helvedes til. I bund og grund var han godt klar over, at Razor ville få et langt bedre liv i Dragons Peak, og han kun selv trak i land, fordi han var selvisk og ikke ville af med den dumme, lille halvdæmon, der havde formået at charmere sig ind på ham.

But..." han rømmede sig lavt og endte med at købe et råt stykke lam, som han fik placeret i hænderne, pakket ind i brunt papir, "Doomsville and- and Firewood Village are quite charming in their own way. For someone like you it may seem boring at times but, you know," han rakte Razor det indpakkede stykke kød, inden han endelig valgte at se på ham, "I think you would be be bored out of your mind in Dragons Peak. Getting everything served on a silver platter like that. It's not your thing," han trak på skulderen, og et lille løft fandt vej til hans mundvige.

Razor trak bare kort på skuldrende. Han regnede ikke med at folk solgte rådden mad - man kunne selvfølgelig aldrig vide, nogle folk var meget desperate og kunne vel finde på at sælge hvad som helst for at tjene lidt penge. Det var ikke fordi Razor var sart, men selvfølgelig - der var vel ingen som havde lyst til at spise rådden kød - selvom Razors næse nok ville opfatte hvis der var noget galt med kødet før Reigns øjne gjorde det.

Han rynkede kort panden lidt og så lidt på Reign, med et undrende udtryk. " That probably wouldn't make me stay anyway. " sagde han så bare kort. Det var ikke det han ønskede fra Reign. Måske at fyren bare kunne - lige ud sige at han ønskede at Razor blev. Han behøvede ikke få serveret mennesker for at slå dem ihjel - desuden var det ikke kun mennesker han slog ihjel - det var hvem som helst der lige var i hans selskab når han fik blod på tanden. Der var mere eller mindre ingen grænser for hvilke væsner han kunne finde på at tage livet fra. Mennesker havde bare den ulempe at de var mere fristende fordi de smagte godt. Reign forvirrede ham så ufattelig meget - ikke nok med alt i Razors krop kørte på højtryk for at finde ud af hvad der skete, så forsøgte han samtidig at læse fyren og tyde hvad han tænke eller.. bare finde ud af et eller andet. Men han nåede aldrig frem til noget specifikt. Han burde måske bare acceptere afvisningen på hvad han selv havde sagt og.. tage afsted. Det var dumt at blive, bare for at opleve skuffelse på skuffelse. Hvis han alligevel ikke skulle se Reign igen kunne det vel alligevel være lige meget hvad der foregik i fyrens liv efter Razor selv var smuttet. Det var sådan et spor han måtte lede sine tanker hen på. Det ville faktisk være nemmere hvis Reign bare havde hadet ham.

Razor fulgte kødet med blikket, og tog imod det da Reign rakte det frem til ham. " Thanks.. " mumlede han kort lidt før han skævede ned af 'gaden' - men så lidt rundt på folk. Han lyttede dog stadig til hvad Reign havde at sige. Ikke at han fik voldsomt meget ud af det. Han synes det var en elendig grund til at blive. Razor rynkede bare kort næsen. " That dosen't really sound tempting at all.. " sagde han så bare lidt og skævede kort mod Reign, men rettede så opmærksomheden mod kødet - som han kort efter pakkede ud af det brune papir. Hans blik fandt sin vej til Reign ansigt, og han var stille et øjeblik. Hans blik var sikkert svært at tyde - der var så meget rod i hans hoved. Han følte sig splittet, ked af det og forvirret. Han bed sig kort i læben og spændte kort lidt op i kæben. Han vidste ikke hvad han skulle sige eller gøre. Det var så dumt det hele.

"No?" Reigns korte optimisme forsvandt snart igen og blev erstattet af skuffelse. Han kunne ikke få Razor til at blive, selv hvis han prøvede. Han syntes ellers, det havde lykkedes ham rimelig godt at sætte Doomsville og Firewood Village i et godt lys, men knægten virkede fast besluttet. Og så alligevel ikke. Han havde ikke på noget tidspunkt sagt, at han ville flytte - ikke uden et 'måske' eller 'muligvis' i hvert fald, hvilket på sin vis måtte betyde, at han ikke var helt sikker. Noget holdt ham tilbage. Og selvom han antydede, at det var Reign, kunne han ikke helt tro på det. Hvorfor skulle en hybrid blive for et menneske?

Hån åbnede munden for at sige noget mere men lukkede den i igen, da de blev smidt væk fra boden, og begyndte i stedet at gå lidt. Han ville ærlig talt hellere sidde på en af de bænke, de gik forbi, men kendte udmærket til Razors rastløshed og valgte derfor at gå videre.
"I'll miss you when you move," sagde Reign så efter at have stukket en hånd i lommen med blikket placeret skævt frem for sig. Hvis Razor alligevel ikke havde tænkt sig at blive, kunne han lige så godt udvise bare en smule ærlighed over for ham. "You've kept bringing surprises into my life. It's been refreshing, actually."
Han kom til at savne de uventede besøg og lige så uventede handlinger. De fleste af hans venner var skøre af helvedes til men slet ikke på samme måde som Razor. Og selvom han ofte gjorde ting, der pissede ham af, havde han også fået ham til at grine og smile. Og han havde i den grad givet ham én på opleveren.
Hans tanker fik et smil frem på Reigns læber, og han flyttede blikket ned på Razor uden at stoppe op, "and I definitely won't forget that stupid face of yours." Det søde ansigt. Det søde, dumme, skøre, glade ansigt.

Razor rystede bare kort på hovedet, det var ikke som sådan ment som et svar til hvad Reign sagde. Der foregik alt for meget ukendt inde i ham som han ikke vidste hvad han skulle gøre ved, hvordan han skulle takle det. Han kunne give Reign skylden, men det var ikke Reigns skyld at Razor pludselig havde det sådan her - At han var årsagen kunne ikke være hans skyld. Det ville ikke være fair. Men han ville have det ud af sit hoved. Det var lige så hans krop sitrede i irritation over det. Han holdt bare blikket frem for sig, koncentrerede sig om ikke at ende i et eller anden grimt udbrud i desperation over det umulige. Kødet var godt placeret i hans hænder, hvis han ikke passede på ville der intet saft være tilbage i det, så stramt som han holdt omkring det.

Han svarede ikke på hvad Reign sagde. Kunne han stole på hans ord? Razor var ærlig talt i tvivl. Det eneste der gav mening lige nu - i noget som helst, var at Reign måske i sidste ende bare gerne ville have han flyttede - på trods af hans små forsøg på at give grunde til at han ikke skulle. Men det var ikke svar nok. Det var ikke grund nok. Det var bare endnu en række afvisninger, en lammer på sjælen - det stak i brystet.
Han sank kort en klump - men det var som om den blev siddende i halsen. Gjorde de ord han gerne ville sige, umulige at få ud. Han forsøgte sig med en dyb indånding, men det blev en halv hjertet en af slagsen - og i stedet endte han bare med at ryste lidt på hovedet. " But its not good enough.. " fik han så kort sagt, stadig med blikket frem for sig. Der gik lidt og han knugede kort hånden omkring kødet. " I'm not.. good enough. " hans stemme knækkede midt i sætningen, hvilket fik ham til at stoppe op. " I'll never be.. " Hviskede han lavt. Han bed sig kort i læben, hårdt nok til at der nær var gået hul. " Screw it. This is stupid.. I don't want it anyway, not like this.. " knurrede han lavt for sig selv. Forsøgte at finde en eller anden form for kontrol. Hvis han bare vidste hvad det betød. Reigns ord var sikkert ment i godhed - men de gjorde ondt. Han ønskede ikke at han blev, han ønskede at han flyttede - hvorfor skulle han ellers sige det. Alt andet ville alligevel være for godt til at være sandt - sådanne ting fandtes ikke. " Would you mind if I checked something? before I leave? " spurgte han så lidt og først der rettede han blikket mod Reign - han måtte anstrenge sig for ikke at lade de fugtige øjne give efter.

Da Reign ikke fik noget svar, ikke engang i form af et lille smil, fornemmede han, der var noget galt. At han igen havde sagt noget forkert. Og Razors ord gjorde det kun tydeligere, at hans ellers venligt mente ord havde fået ham til at føle sig som værende ikke god nok.
Han rynkede øjenbrynene lidt uden at fjerne blikket fra ham, selvom han ikke fik så meget som et blik tilbage, "what are you talking about? Don't say that," kommanderede han i en tone, der både var hård men også bedende. Det, han allermindst ville, var at gøre Razor ked af det. Slet ikke når det nok var den sidste gang, de så hinanden. Hvis han skulle sige farvel, skulle det ikke være sådan.

Reign stoppede op kort efter drengen, og det blev kun tydeligere og tydeligere, at han havde kokset fuldstændig i den. Hvorfor, anede han ikke. Og det irriterede ham. Razor irriterede ham. Et 'tak' eller 'i lige måde' havde været godt - selv bare et smil havde været tilfredsstillende som svar. Men i stedet skabte han sig, som om Reign lige havde taget det sidste stykke kage. Hvad skulle det til for?
Han havde drejet fronten mod knægten og så bare forvirret på ham, søgende efter noget, der gav bare en smule mening.
"Sure. Yeah, check whatever you want," sagde Reign til sidst med en rullen med øjnene og en opgivende armbevægelse i form af at føre dem ud til siden for bare at lade dem falde ned langs siden igen. Det havde lykkedes knægten at få irritationen godt og grundigt tilbage i kroppen på ham, og han gad ærlig talt hverken holde den eller den opgivende følelse tilbage mere, det var ikke det værd.

Razor var ked af det, såret og skuffet - følelser han slet ikke kunne tillade sig at have. Han havde troet han ingen forventninger havde til noget som helst, men havde han åbenbart haft. Og intet af det havde været som han havde håbet. Selvom det havde været hyggeligt - til tider. Så var Reign inderst inde stadig sur eller - hvad han så end selv ville kalde den konstant vrissende tone han havde. Når det altså ikke kom ned til om Razor flyttede eller ej. Hvorfor havde han ville gøre ham jaloux? det vidste han endnu ikke - han havde ikke spurgt, han ville gerne spørge - men lige nu var det ikke en mulighed. Det kunne han ikke. Razor havde fået for vane at ødelægge stemningen i Reigns selskab - om det så var ved at være en halvdæmon i sit følelsesløse hjørne, eller når han havde så mange følelser at de ikke længere kunne være i hans krop. Han kunne intet gøre rigtigt. Så måske havde Reign haft ret helt fra starten, de fungerede ikke sammen - de var alt for forskellige. Måske havde Razor bare set sig blind på virkeligheden - ligesom han altid gjorde.

Han turde ikke tage væk for at finde ud af sig selv og komme tilbage til synet af Reign sammen med en gut der ikke skulle være der. Tilbage til en Reign der ville have glemt alt om ham i sit had og irritation over den manglende menneskelighed i halvdæmonen. Han kunne ikke tage væk med tanken om at.. Måske. Tatias ord strømmende gennem hans hoved, om og om igen. Mon det virkelig passede det hun havde sagt? Ville det stå klart og tydeligt? Grebet om kødet mellem hans hænder blev strammet yderligere og papiret begyndte stille at gå fra hinanden. Han havde vel i princippet intet at tabe. Som han følte det nu, havde han tabt for længe siden - så hvorfor ikke? Var der en grund til at lade være? Måske ville han få det svar han manglede, han ville hvert fald under alle omstændigheder blive afklaret. Han skubbede alle forventninger ud af sit hoved, ryddede tavlen - den skulle være blank. Ellers kunne han ikke se tydeligt.
Reign irritation generede ham ikke, han vidste at det var typisk for mennesket at have det sådan med ham. Godt eller skidt, det var lige meget. Han blev nødt til at finde en løsning på sit problem, og den eneste måde han kunne gøre det på var dette.
Uden tøven trådte han så bare hen til Reign og lod sin hånd smutte om i hans nakke for at trække ham tættere og placere sine læber mod hans i et kys. Det gav et sug i maven - men Reigns reaktion skulle være hvad der besluttede - alt.

Reign havde en smule lyst til at banke halvdæmonen. Han vidste, han ikke kunne, men derfor havde han stadig lyst. For Razor fortjente det, når han opførte sig som en dramaqueen på den måde. Okay, måske ikke bank ligefrem, men et hårdt dask over hovedet ville give ham noget at tænke over. Desværre ville Reign ikke kunne slå ham mere. Lige da de havde mødt hinanden i skoven, ville han ikke et sekund vige tilbage fra at beskytte sig selv og forsøge at slå fra sig, hvis hybriden angreb, men nu... den skade, han før kunne forvolde uden problemer, virkede så langt væk.

Det slog gnister indeni ham og mellem deres læber, da Reign uden hverken forklaring eller advarsel fik placeret et kys på sine læber af Razor, der i få sekunder, trods han var en lille stump, virkede meget større.
Det varede dog ikke mere end et eller to sekunder, inden det lykkedes Reign at få trukket sig ud af hans greb og stoppet det. Han gloede ned på ham med en både vredes - og væmmelsesfyldt grimasse. Men stilheden mellem dem og den vrede stirren varede heller ikke længe.
Hvad lavede han? Razor havde kysset ham, og han havde bare trukket sig væk og så på ham, som om han syntes, det var ulækkert. Det konstante skuespil havde strukket sig så langt ud og var nået til det punkt, at hans krop ikke kunne skelne det fra virkelighed mere. Men virkeligheden var, at han ikke kunne afvise Razor nu, hvor han nærmest for en gangs skyld kastede sig i armene på ham.

Så uden at tænke mere over det, placerede han, en smule mere aggressivt end hvad der var mening, hænderne under Razors kæbeparti, som han selv bevægede sig ind i et kys. Det varede lidt, inden han slap halvdæmonens læber med sine egne, men kunne med det samme mærke, han slet ikke havde fået nok og lod dem derfor ikke være adskilt mere end et sekund, inden han trykkede sin mund mod Razors igen.

Razors hjerte hamrede afsted, han havde først forsøgt ikke at lade noget som helst stå i vejen for hvad han ledte efter - et svar på hvad han skulle gøre. Det havde lykkes ham at holde det hele ude, hvert fald i de få sekunder det tog Reign at trække sig væk fra hans kys, for så nærmest bare at stirre på Razor - i noget der kunne ligne afsky. Razors reaktion var blank. Det var hvad han havde sagt til sig selv skulle være det han gjorde hvis Reign afviste ham. Måske ville han kunne holde det i øjeblikket, men han vidste at det ikke ville gå så snart han forlod stedet - tråden ville knække. Men det var vel bare noget man skulle komme sig over.

Heldigvis var det ikke hvad der skete. Slet ikke. Hvad der et øjeblik havde følt som om at alting snurrede omkring dem - tankerne der fløj gennem hans hoved. Det blev ryddet af vejen og med et gik tiden i stå. Det føltes som om alt blodet steg ham til hovedet og en behagelig varme bredte sig rundt i hans krop. Reign læber mod hans, han havde ingen idé om at noget kunne føles så godt, det var ikke kun følelsen af varmen fra de bløde læber - nej det var hele det sus der var gået gennem hans krop. Noget der trak ham tættere mod Reign og hans hånd fandt sin vej tilbage i nakken på fyren der stod foran ham. Razor kunne ikke forklare hvad der foregik inden i ham - men han vidste det var rart og at Reign ikke havde skubbet ham væk - tværtimod trukket ham tættere.

Verden omkring var forsvundet - fuldstændig sløret.

Han gengældte Reigns kys, det var som om det var noget han havde længdes efter alt for længe og pludselig var det der. Ikke noget han bare lige uden videre ville give slip på. Hungrende efter mere selv om han stadig var midt i det. Hans øjne var gledet i, mens hans hånd holdt godt fat ved Reigns nakke, dog uden at gøre skade på ham, det håbede han hvert fald ikke han gjorde. - Det ville måske ikke være så godt. Razor ville måske hurtigt kunne undervurdere sin egentlig styrke når hans krop reagerede som den gjorde. Alligevel måtte han løsrive sig fra Reigns læber før eller siden. Så det gjorde han, men ikke før han var sikker på at han ville kunne undvære dem et par sekunder - det blev han vidst slet ikke sikker på på noget tidspunkt. Han bed sig kort i læben og følte hvordan hans hjerte stadig galoperede afsted. Han rettede blikket lidt mod Reigns, og holdt det der. Uden at sige noget, var der overhovedet brug for at blive sagt noget? måske.. Razor vidste dog ikke hvad og gjorde ham ingenting.

En form for lettelse gik igennem Reign, da Razor stoppede læbedansen, de havde gang i. Ikke at han ikke kunne lide det, nej, omvendt ville det nok volde ham store problemer selv at trække sig væk.
Som han fik rettet sig op og forsigtigt sluppet drengen, åbnedes hans øjne. Han havde kort blikket liggende på halvdæmonens ansigt foran sig men skævede hastigt til siden i stedet, da han pludselig kom i tanke om, de var et offentligt sted og langt fra alene. Men trods han regnede med uendelige dømmende blikke og hånende pegeri, skete der intet. Folk gik pænt forbi - fortrak ikke en mine - og Reign kunne ikke lade være med at føle sig dum over sine tanker og forventninger. Når alt kom til alt var han nok selv sin egen største kritiker, og selvom en lille del af ham stadig ikke mente, han skulle have kysset Razor, vidste han også, at han var den eneste, der havde et problem med det. Folk omkring dem var da ligeglade.

Django, der havde sat sig et lille stykke fra dem, var faktisk den eneste, der stirrede på dem med sit sædvanlige bøvede ansigt. Da Reigns blik faldt hen på ham, blev det der, og hans øjne blev smalle, "again with the staring."
Han kiggede ikke væk fra hunden. Brugte fascinationen af den som en undskyldning for at have tid til at tænke bare en smule over, hvad han skulle sige og gøre. Han havde ikke i sine vildeste drømme regnet med, dette ville ske. Slet ikke en rolig, solrig dag som i dag, der bare var sat af til læsning og afslapning.

Men efter at have holdt blikket lige lovlig lang tid på Django, havde Reign stadig ikke fundet på noget at sige. Hvis han skulle finde på noget ordentligt, skulle han mindst bruge ti minutters tid. Mindst!
Han var dog klar over, stilheden var for lang og for gennemborende, og det holdte ikke. Så med tanken om, at det måtte bære eller briste, lod han blikket glide tilbage på Razor og åbnede munden, stadig fuldstændig uvidende omkring, hvad der skulle komme ud af den. "So, was that a 'goodbye, I probably won't see you ever again' kiss?" spurgte han lettere kejtet, mens han pillede i sømmene på sine jeans for at lave et eller andet med hænderne. Det var det første, han havde kunnet tænke på, så nu var det blevet det. En smule akavet måske, men det var et redeligt spørgsmål, som oprigtigt interesserede ham.

Det var egentlig ikke fordi han havde lyst til at det stoppede - slet ikke, det var fantastisk. Det hele. Især den boblende fornemmelse der havde overtaget hans krop. Hans blik hvilede mod Reign et lille stykke tid. Det tog ham alt for lang tid at fjerne sin hånd fra hans nakke, men han formåede at få det gjort, og den fandt i stedet sin vej op for kort at rode lidt i det brune krøllede hår - som vidst sted led en smule under støv fra faldet tilbage i huset. Da Reign rettede blikket mod Django, betragtede Razor bare hans ansigt et par sekunder med et lille smil spillene i den ene mundvig. Dog lidt efter rettede han så også sit blik mod den kære hund, der sad der og stirrede - som Reign jo havde nævnt for mindre et få sekunder siden. Han kunne ikke helt lade være med at smile over det. Well, det var vel hans talent. Stirre på folk når han intet andet havde at tage sig til. Dog røg Razors blik tilbage på Reign kort efter - først mod hans ansigt, men så lidt mod hans bryst i stedet. Måske var det ikke bare syner af den glade hund der fik et smil frem på Razors læber, nej det var som om at det slet ikke helt ville forsvinde. Reign havde kysset ham - på trods af først måske slet ikke at have opfattet at Razor havde gjort det.

Razor overvejede selv hvad han kunne bryde stilheden med, men han havde ikke lyst til at kaste en eller anden dum kommentar afsted som ville ødelægge - hvad der så end ikke skulle ødelægges. Heldigvis kom Reign med noget - om det var hvad der skulle siges, det var det vel. Han bed sig kort lidt i læben før han så bare kort kom med et lille smil, okay - måske ikke et helt lille smil. " Huh? Well... You tell me, you're the one who kissed me.. " sagde han så bare, dog drillende, og med et smil om læberne - selvom det var på sin vis var sandt. Han havde trukket sig fra Razors kys og selv taget sig den frihed for et nyt. Det havde bestemt ikke gjort noget - tværtimod. Også var der lige den måde han havde gjort det på, det havde i sidste ende kun gjort Reign mere tiltrækkende. Han pillede kort lidt ved sin læbe men puffede så bare kort til en sten med sin fod. " I mean.. No. " sagde han så bare kort, og rystede en enkelt gang på hovedet. Han havde ikke lyst til at sige farvel. " Unless ofcourse you're kicking me out of the city and never wants to see me again. " sagde han så og rettede blikket mod Reigns ansigt. Razor forsøgte at finde ud af det, noget rev i ham og sagde han skulle blive - men i skyggerne lå en bange fornemmelse om at dette kunne være første og sidste gang at han havde fået lov at mærke Reign så tæt på, hans læber mod sine.

"You started," gav Reign igen, ærgerlig over Razors snedigt undvigende svar på spørgsmålet. Dog havde han ret i, at det så at sige "ordentlige" kys havde været hans egen gøren - ikke at der var noget forkert med det, Razor havde startet, Reign havde bare været en kæmpeidiot ikke at tage imod det.
Da spørgsmålet blev vendt om til, at han pludselig var den, der skulle svare, overvejede han selv at undvige det. Trække på skuldrene. Skifte emne. Men der var ingen pointe i det. Sket var sket. Desuden var han alt for glad og helt igennem spændt i hele kroppen over hele situationen, at han ikke havde lyst til at sige noget, der kunne ødelægge det gode humør. Det var lang tid siden, han havde følt sådan. At Razor kun var den anden person, han havde kunnet lide så intenst, var én ting, men en anden var følelsen efter kysset. Han elskede følelsen af en anden persons læber mod sine egne, det kunne han ikke løbe fra. Men det var anderledes med Razor; lige dét bedre.

"Oh, come on, that's just rude. You really think I would kiss you and then just throw you away? Not cool," svarede Reign med hænderne placeret på sine hofter og et hævet øjenbryn. Et smil fandt kun få sekunder efter frem til hans læber, "it's not my decision whether you're leaving or not, it's yours. But, I mean, I'm not exactly against you staying here."
Havde besluttet sig for ærligheden. I hvert fald men hensyn til netop dette spørgsmål. Razor kunne ultimativt selv vælge, om han ville flytte eller ej - det var trods alt hans liv. Selvfølgelig ville Reign blive skuffet, hvis han tog afsted - nok mere end bare skuffet - men han kunne ikke holde halvdæmonen her, hvis det ikke var det, han ville.

Han var stille et øjeblik og fugtede lige kort sine læber. " Well, yea but. I was just... checking, something." Sagde han så lidt og kløede sig kort lidt i nakken. Han skævede kort lidt mod Reign, med et halv skævt smil om læberne. Ja hvad var det egentlig han helt præcis skulle tjekke ved at kysse Reign - Han tjekkede Tatia teori, eller havde gjort et forsøg på det, teorien om hvorvidt man kunne mærke om det var det rigtige man havde gang i. Vise ham vejen til den rigtige beslutning. Når han ikke kunne finde ud af hvad hans krop forsøgte at fortælle ham. Så måtte han ty til en anden form for forståelse. Men i sidste ende måtte han nok indrømme at det var kokset en smule, tanken om den egentlige 'plan' var forsvundet fra hans hoved så snart Reign faktisk havde kysset ham alligevel, og trukket afvisningen i land. Men hvis han tænkte over det nu, så var det vidst rigtigt. Eller hvad man kunne kalde det. Fantastisk. Han var glad for han havde gjort det.

Han kunne ikke helt lade være med kort at grine lidt. Overvejede tanker strømmede et øjeblik gennem hans hoved, men han nikkede så bare lidt. De var vel noget om det - det var en smule ledt, men på den anden side. Det var lige før at Reigns meninger om ting var mere uforudsigelige end Razors handlinger. Så kunne man nogensinde bide sig sikker i noget som helst? Han kunne ikke andet end at satse - igen, der var vel intet at tabe. - Hvis alternativet var aldrig at skulle se ham igen? Så hellere få det bedste ud af det sidste. " Mmh, ofcourse! Wouldn't you like to have me hanging around? Bore you with all my guestions? Sounds like a plan. " Sagde han så bare lidt med et lille smil før han så bare rystede lidt på hovedet. Det var egentlig et seriøst emne - men Razor havde en smule svært ved lige at.. koncentrere sig.
" But you know, maybe a second round would make it - alot easier to decide.." tilføjede han så bare lidt med et kort lille grin.
Han rettede sig dog lidt op, og rettede blikket mod Reign, efter kort at havde skævet en enkelt gang mod Django. Han pillede kort lidt ved halsbåndet om sin hals, og bed sig kort i læben. Det var her det gik op for ham at han stadig stød med papiret og kødet i sin ene hånd, som han rettede blikket lidt mod. " I might.. miss you and your funny faces a little bit too much if I left.. " sagde han så lidt og lod sit blik findes Reigns ansigt igen. " Like alot - so maybe I'll stay, for a while longer. " tilføjede han så lidt.

Reigns smil bredte sig af det første, Razor sagde, og han blev nødt til at vende hovedet væk i et halvt grin af det næste. Det undrede ham ikke engang, at halvdæmonen var grådig af helvedes til, når det gjaldt sådan noget, men han havde nu alligevel ikke regnet med, at han ville være så direkte. Selv havde han intet imod det men kunne ikke selv finde på at forslå det allerede. Men sådan var de så forskellige, de to.

Emnet blev dog skiftet hurtigt, og Reign førte sit blik tilbage på ham. "A while?" selvom smilet sad standhaftigt fast henover hans læber, blev det svagere. Han var godt klar over, det ikke var ment dårligt, og han burde nok være glad, men samtidig kunne han ikke lade være med at overveje præcis hvor lang tid, Razor ville blive. Han havde ikke lyst til at blive mere og mere forgabt i ham, kun for at blive forladt til sidst. Han måtte have noget mere præcist og tælleligt at gøre godt med.
Derfor sagde han også, efter smilet havde formået at forsvinde helt, "I'm sorry, but that's not good enough. You don't have to decide right away, though, you should think about it for as long as you want. And in the meantime..." Reign begravede sine hænder ned i sine bukselommer og trak på skuldrene, "I think we should stay apart. Just until you finished thinking, of course."
Hans foreslag lød måske overdrevet og dramatisk, men han var seriøs omkring det. Han ville ikke lade sig selv gå igennem de konstant svingende følelser, mens han desperat måtte holde tilbage fra at snakke om flytningen, når de var sammen. Desuden ville han tigge ham om at blive før eller senere. Lige nu havde han kontrol over sine tanker og lukkede kun dem ud, der skulle lukkes ud, men sådan ville det ikke blive ved med at være, hvis de hang ud sammen, og han ville have lyst til at forsøge at påvirke Razors valg.

" Yea - I can't stay forever you know, or maybe I could. I don't know.. I guess it depends on.. Everything." sagde han så bare med et træk på den ene skulder. Hvis alting alligevel på et tidspunkt kollapsede - havde han da ikke tænkt sig at blive, men hvis det ikke gjorde - så var der vel intet der forhindrede ham i at blive længere end kun en periode. Det kom helt an på hvordan tingene faldt. Desuden var Razor stadig Razor, en person der ikke var det samme sted længe af gangen - han vendte altid tilbage, men han havde også steder at tage hen, folk han gerne ville se som ikke alle boede lige her.

Han betragtede Reigns ansigt, som hans smil falmede og han blev en del mere seriøs at se på - ikke at han ikke havde været det lidt før også, men det var lige blevet et hak mere. Dog lod han sig ikke påvirke yderligere af det. Det var lidt som om at han igen havde fået lidt mere styr over sig selv - boblen var vidst bare sprunget før, i en desperation der var fuldstændig ude af kontrol - et stadie han helst ikke lige så sig selv blive trukket hen i igen lige foreløbig.
" Cut it out Reign.. I don't need time to think. What is there to think about? As long as you don't fuck me over - I'm not going anywere. " sagde han så bare lidt - dog med et smil om læberne, måske først en smule mere snerrende end han først havde planlagt, men det ændrede sig lidt hen mod slutningen af hans sætning. At vende tilbage til hele det der med at holde sig fra hinanden. Razor fandt det som en enormt dårlig idé - for så kunne han jo lige så godt lade være med at være her. Meget sort eller hvidt kunne man sige. Han sendte dog alligvel Reign et halv skævt smil. " I want to stay - but when you say stuff like that I get confused, about what you really want. Being apart isn't really that tempting and I don't think that would help in anyway for me to think about stuff.. I don't really think that often - or maybe I do. I don't know. I don't know anything, maybe I'm really just a black hole.. Wauw. I mean, not when I'm with you.. When I'm with you I think alot. I didn't before but that has changed like crazy. But not right now though. Oh my, good gracious. I talk to much.." Han rynkede panden af sig selv, før han rettede blikket mod det kød han havde, og få sekunder efter tog han en bid. For at lukke munden på sig selv. Desuden havde han det jo trods alt lige her i sin hånd, og hvis det ikke snart blev spist ville det da sikkert bare blive koldt og kedeligt - selvom det nu var godt på vej til det. Det smagte dog stadig helt fantastisk - og han tog hurtigt endnu en bid - mens han blik fandt sin vej tilbage til Reign.