You will never catch me

Tid Det er middagstid
Sted Et sted i den nordlige del af Ashen Wood Forest
Omgivelser Der er træer, og hvad man ellers kan finde i en skov
Vejr Solen skinner, det er lettere varmt
Påklædning En af Blakes trøjer, et par trusser

Emnet er tilegnet [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]

"you can't catch me" hendes latter var tydelig, den var rar og blid, dog med en undertone af et drillende humør. Hvorfor hun også var løbende? Tjo hun havde stjålet en af Blake's yndlingstrøjer, og det var åbenbart ikke en han ville dele. Grinende løb hun igennem skoven, med den viden om bag hende, der var han og han var muligvis ikke sit bedste humør. Dog bekymre hun sig ikke om dette, for hun vidste at han aldrig ville gøre skade på hende.På trods af episoden ved Niylahs flok, så var hun nogenlunde sig selv igen, dog lod hun ham ikke se, at det rent faktisk havde gået hende på. Nok var sårene healede, men vise sår kunne ikke ses og det var nok også derfor, hun nu forsøgte vedligeholde Blakes opmærksomhed. Han gav hende en tryghed, og selvom hun aldrig ville sige det til ham, så havde hun et behov for ham tæt på sig. Så da han skulle til et møde, gjorde hun det eneste der virkede normalt for hende, hun begyndte drille ham.
Han havde siddet uviden til mødet, hvor hun var dukket op i hans synsfelt, dog ikke tæt nok på, så de andre ville se hende. Iført hans yndlingstrøje, en trøje han højst tænkelig havde fået fra Tatia, smilede hun drillende til ham. Hvad ingen dog vidste var, at minutter før hun havde dukket op ved ham, havde hun faktisk brugt tid på at dufte til trøjen. Den havde den velkendte duft af ham, en duft som rent faktisk gjorde hende rolig. Det var derfor hun ofte sov inde hos ham, fordi nærværet og duften af ham, det fik hendes søvn til at blive bedre, og hun følte sig ikke længere bange.

Ude skoven løb hun så hurtigt hun kunne, som planen stoppede hun op ved vandhulet, hvor hun her vendte sig imod ham "So you want your shirt back" spurgte hun drillende "Then I shall give it back" drillende tog hun den af. Dog var det ikke hurtigt, det var langsomt og nærmest pirrende. Med den væk fra hendes krop, stod hun tilbage i intet andet end et par trusser. Hun holde trøjen frem imod ham, hvor hun her lagde hovedet på skrå. Som han ville gå imod hende, gemte hun den bag om ryggen, som han kom tæt nok på. Dette ville efterlade dem tæt på hinanden. Planen havde været at drille ham, men nu hvor han var så tæt på, blev hun nærmest overdøvet med sanseindtrykkende fra ham. Hun bed sig i læben og så op imod ham, blikket der skiftede mellem hans øjne og hans læber.