Catch Me If You Can! ~Nille~

Havet brusede smukt, med denne harmoniske lyd. Den overskyede himmel gjorde helle tilværelsen mere trist og dyster end den skulle have været. hun havde fisket herude med hendes far før, det var noget som han havde elsket når han ikke skulle på arbejde eller havde travlt. Selena sukkede over satte sig på en bænk og kiggede på solnedgang som farvede horisontens hav smukt pink med et strejf orange.
Selena kiggede ud og nød det lille vindpust som ramte hende med den friste havluft af salt og tang.
Pludselig hørte hun et brag.

//Sorry det ikke blev så godt XD//

BANG! BANG!
Nille grinede lavt for sig selv, og kørte begge hænder genmen håret. Hun begyndte at gå væk fra huset der var ved at springe. Hun havde puttet gas derind, og sat ild til det hele... Hvad hun ikke vidste var at der var børn derinde, eller kvinder. Hun havde bare kastet gas derind, og sat ild til det. Hun havde kedet sig, og ville... Bare lave noget. Hun begyndte at gå væk fra det brændende hus, og mærkede varmen. Det blonde hår med det anelse brune i var løs, og krøllede en anelse. Hun havde en sort tanktop på, sorte jeans, og sorte converse sko på. Hun havde også solbriller på. BANG! Huset sprang i luften, og flammerne røg ud til alle sider. Nile grinede bare. Et skrig efterlod sig fra en ung piges mund der havde været derinde. Nille rynkede panden lidt, men fortsatte med at gå. Gjort var gjort. Hun så rundt..

//
Det er okay, mit indlæg er heller ikke så langt xD//

Selena vendede hovedet imod eksplotionen og spærrede øjne op. Der havde været et børnehjem der.. Alle de stakkelsbørn.. Selena kunne mærke en knurren blusse op af hends hals, med en hurtig bevægelse rejste hun sig op og gik imod denne pige med faste skridt og kom op foran hende.
"Hvad er det for en opførelse?! Er du rigtig klog, det hus var fyldt med forældreløse børn!" Råbte hun af pigen, og var vred på pigen. Hendes stemme var hård og kold som is.

Forældreløs? Nånå... Nille så på pigen, og hævede det ene øjnebryn. Sure tøs... Pf. Men der var noget ved den pige der prikkede til Nilles hukommelse.. Men hun kunne ikke rigtig få det frem. Nille smilede skævt, et smil der mindede om den gamle Nille.
"Og hvad så? Sket er sket, kom over det." Selv hendes stemme var som Nille før hun døde. De glimtende øjne, de indianske træk... Meget mindede hende om Nille, hvis man så bort fra de blå øjne, og blonde hår. Hun gik væk fra pigen.

Selena så noget genkendelig i et kort øjeblik.
"Sket er sket måske, men det der var ikke okay!" Snerrede hun vredt og råbte efter Nille.
"Hey! Jeg snakker til dig frøken jeg kan alting selv!" Selena løb op foran hende og hævede et bryn af hende, hun ville ikke være sur hun var bare vred over hvad hun havde gjort. Det var uaksemtabelt!

Åh gud hvor var den pige irriterende... Hun ville slå hende hvis hun orkede. Hun sukkede irriteret, og stoppede op. Hun så irriteret på pigen.
"Gider du godt, og lade mig være?" Hendes sværd formede sig på hendes ryg i sin skede. "Ellers vil det gå galt." Hun smilede skævt.

Selena rullede hånligt øjne af denne pige.
"Ja du keder mig også, men så må dit karma komme efter dig." Svarede hun blot og vendede sig om for at gå.
"Jeg har alligevel en hvidhåret dæmon som skal plukkes imens han er svagst." Hviskede hun.

En hvidhåret dæmon? Jacob? Hun rynkede panden lidt.
"Sig mig, har jeg ikke set dig før?" Hun lagde hovedet lidt på skrå.
Hun måtte spørge...

Selena vendede hovedet imod pigen.
"Nej det tror jeg ikke." Svarede hun koldt og gik viderer.
"Pokkers dæmoner så arrogante!" Mumlede hun.

Pludselig omringede en blå tåge Nille, og så stod hun foran pigen.
"Kaldte du mig lige arrogant?" Hun snerrede. "Ynkelige barn..." Skammerstemmen. Det påvirkede dog ikke. De blå øjne glimtede faretruende.
"Pas på... Du snakker ikke til hvem som helst."

Selena vendede sig om og blinkede et par bange med et ligegyldigt smil.
"Næh, jeg kaldte dæmoner, JAcob er arrogant" Svarede hun og rullede øjne.
"Hvem tror du enlig du er?" Spurgte hun

Hvem hun var? Et smørret smil vidste sig.
"Jeg er den sidste skammer." Svarede hun kort.
"Jacob..." Igen, det rørte på hendes hukommelse. "dæmonen med evnen is..."

Den sidste skammer.
"Så må du have overtaget Nilles evne, for hun er død. Lille shapeshifter hun blev sur over jeg vil dræbe hendes kæreste. Men nu han såret alene og derfor et nemt offet."
"Nemlig."

Grrrr...
"Mit navn er Nille. Nille Skammer Panara! Jeg var shapeshifter før! HVORFOR NÆVNER ALLE DEN SORTHÅREDE TØS?!!" Hun kastede opgivende ud med armene, og trådte et skridt tilbage.
"Lad ham være."

"Hvor sjovt du også har hendes navn også, nå ligemegeet." Svarede hun bare og trak på skulden.
"Hvorfor?" Spurgte hun koldt.

"Hvor sjovt at hun sagde at hun var den sidste skammer... Men det er mig!" Hun fnøs utilfreds. Hvorfor snakkede hun overhovedet med den tøs? Nå, ligemeget.
"Det kommer ikke dig ved." Rettere sagt: Hun vidste det ikke! Hun vidste ikke hvad der var med Jacob! Han gjorde hende blød i knæene! DET VAR HÆSLIGT!!! Hvorfor? Hvorfor kunne han det?! Det var... Afskyeligt!

"Hvis det ikke kommer mig ved så bland dig uden om." Svarede hun med et koldt smil og rullede øjne af denne Nille.

Irriterende tøs.
"Du er irriterende, det ved du godt ikke?" Hun lagde armene over kors. Hun fik en spydig bemærkningen frem. "Og du lider af noget der hedder 'En plage' du er tydeligvis vild med denne Jacob, og vil sikkert gøre alt for at få hans opmærksomhed." Hun smilede flabet.

Selena var ved med at dø af grin.
"Sikkert måske jeg irriterende men jeg ligeglad med hvad du syntes." Ha lige tilbage i synet!
Hun var ved at flække af grin.
"Din snottøs, hvis jeg overhovedet var vild med en så ville jeg nok ikke sende ham illusioner af hans kæreste fik revet lemmerne over og så hans lillebror bagefter. Tro mig du ander intet om din flabet lille møgunge!"

Illusioner? Aha... Vent vent vent vent! Lillebror? Kæreste? !!!! Nille! Den sort hårede pige! Okay, selvom Nille ikke brød sig om det... Så skulle den tøs fandme lære at skulle man ikke!
"Hvor vover du at give ham de slags illusioner..." Hun snerrede. De blå øjne var ved at blive hvidglødende. Hun rystede på hovedet, og smilede så. De blev helt blå igen. "Godt gjort." Sjæledæmonen inde i hende snakkede.