It's time for the giants to clash (Zero Bang)

Tid: 00:00
Sted: Gyderne
Vejr: Fuldmåne, stjerne klart
omgivelser: en masse skumle folk
Påklædning:  http://2.bp.blogspot.com/-1AnRcatSfYo/VVo8IavAYvI/AAAAAAAAGZo/giqcyzRX8VE/s1600/Best%2BWitch%2B-%2BMary.png ud over kjolen bære hu sort kappen med en pelskant oming hætten

Natten var stadig ung og solen var forlængst gået ned hun var egentlig gået ned for at se hvordan det stod til i den nedre del af byen, den var stadig på vej igemmen sin ulykke, men nogle steder  så bygninger fine ud. Hendes blik ramte en af disse bygninger og det zeros striptease. Hun skar svagt grimasse kvinder blev undertryggt og han sikkert også nogen til arbejde der inde under tvang. Zero var fjende hun havde haft i et stykke tid nu hun brød slet ikke om ham. Han var sådan der ikke kunne tage et nej for et nej. Hun vidste at han slaver og at solgte dem. Hun forsatte forbi gik ind i gyde ikke så langt derfra, måske hun skulle holde øje se hvad Zero fik tiden til gå med, det eneste man kunne se var hende smalle læber. Hun kunne godt bruge noget blod og til overraskelse var der en på vej ind gyden. Hun lignede ikke som arbejdede for Zero hvilket hun kun syntes var skam. Panthea ville gerne havde sat tænderene i bare for at drille, men hun måtte nøjes hun greb fat i vedkommende. Hendes hætte var stadig trukket ned over hovedet. Hun borede let sine tænder kvindens blottet hals. Hun havde ikke travlt hun ville have Zero til opdage hende. Hun ville have ham til se hvor nemt hun kunne dræbe, men var stadig meget ældre end hende og gjorde også at han var stærker, men hun havde tænk sig gå uden en kamp. Det var ved være en vane for dem at når de mødtes hvilket heldigvis ikke var så tit. Hendes hoved krop havde altid brug for en pause når hun færdig med sin hun borede tænderen dybere ned halsen. Hvilket fik kvinden til give et gurglende skrig. Efter det havde hun mistet bevidstheden. Hun havde brug for energien vis hun skulle bruge sine evne. Blodet løb ned igennem hendes hals. Hun håbede så enderligt at hun kunne få ham se. Ham den svage dæmon som  selvom meget gammel var svag og brugte kvinder til slaver for hans stripclub.
Pantthea også godt at der var frivillige, men ikke med så mange. Hun overvejede ganske kort om hun skulle tilkalde en af zeros vagter som sikkert allerede var på vej fordi havde hørt  kvindens skrig hun tørede sin mundvige, det ville blive sjovt at dræbe nogle af hans ansatte hun trak sig ind mørket og ventede svagt til nogen ville dukke. Dog ville hun spise nogen tvunget ud i noget. Hun dræbe som tvang dem. Hun vidste dog godt at hun ikke kunne dræbe Zero, men hun kunne gøre det surt for dem som arbejdede sammen med for dem vidste hun alligevel at han havde en del af.  En vagt kom kiggede fik øje på kvinden. Panthea var sikker på om det var en af hans ansatte, men nu var han her og kunne lige godt æde ham, han få til at gå hen bedsked. Hun greb ham ved halsen " vil du være en sød skat og gå fortælle Zero at han har gæster som venter på og komme tilbage når du færdig" sagde hun og inden sendte ham afsted blottede hun hans hals og bed til så blodet ville løbe. Hun var sikker på at Zero ville vide det var hende.
Manden stavrede med store øjne hen imod stripbaren, han væltede ind og kiggede på Bartenderen " jeg har en meddelse om at Zero har gæster ude i gyden, kvinden bedte mig snakke med ham" sagde han med stemme som bar en masse frygt. Han blevet en smule bleg da stadig flød ud af hans to åbne sår. Hun blev at sige den samme sætning om og om igen og hvis ingen hørte ham talte han højere.

P: En sort kimono som Zero bruger når han enden skal træne eller virkelig skal have afgjort noget. Siddende på lænden med skaftet imod højre hang et sværd som han sjældent brugte på grund af det var lavet af et sjældent næsten usmaderligt og meget let metal. Uvurderligt.
Kimono: [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]
Sværd: [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]

En svag latter kom fra længere nede i gyden bag hende. Små skridt begyndte at kunne lydes og så en underlige klappelyd. En ung mand kom frem fra skyggerne. Og et svagt smil gled over mandens læber. ”Panthea dog. Igen?” Sagde mandens stemme. Dette var dog ikke Zero. Det var Marcus. Zero’s bodyguard. Marcus var en rimelig ung vampyr. Men med en forfærdelig evne. Han kunne blive om til røg på det øjeblik og kvæle hans modstandere. Marcus vidste godt det ikke ville nytte noget på Panthea. Men Marcus var der heller ikke for at slås. Men for at give en besked. ”Zero har ventet på dig. Han står oppe på taget af bygningen og venter på dig.” Sagde han kort og smilede før han blev til røg og forsvandt igen.

Oppe på taget stod Zero iført sin kamp kimono. Han så roligt ligeud for sig mod den anden ende af taget og ventede kun på at Panthea skulle komme derop. ”Stakkels lille Pannie. Jeg var begyndt at frygte du aldrig ville udfordre mig igen. For alvor.” Sagde han roligt og lagde en hånd på skaftet af sværdet. ”Vælg dit våben.” Sagde han blidt og smilede kort. Zero’s blodrøde øjne lyste svagt i det kraftige mørke som kun blev lyst op af stjernerne fordi månen var gemt bag nogle enkle skyer som var blevet på himlen. ”Og lad os få det her afgjort en gang for alle.” Zero var tydeligt fuld af selvtillid og havde en udstråling der ville få de fleste til at skælve af frygt.

det var forsent da manden kom fortalte ham at der inde var de ikke, men det vidste hun jo allerede, hun drak mandens blod det der var tilbage og gjorde intet for at tøre det af, hun vendte sig for at se på Marcus " du ved at jeg stopper aldrig" sagde hun selvom det som regel altid var hendes om måtte bide i det sure æble. Panthea var ikke længe om komme der op. Hun havde ikke tørret blodet væk fra hendes mundvige og hendes hage bar også lidt rødt " hvor jeg dog beæret over du har ventet mig" sagde hun og lod som faktisk hun mente det. Hun havde læst hans plakater. Hun rystede svagt på hovedet hun havde ikke tænk sig bruge et våben, hun vidste at han kunne se tanker via minder. " mænd og jeres lege tøj" sagde hun hånligt. Hun knyttede  svagt sin næver " hvad med go gammeldags nævekamp?" spurgte hun hævede legesygt sit ene øjnbryn " skal vi ikke gøre det en smule sjovere, hvis du vinder du kan selv vælge din, men jeg nægter og være din slave og du ved du intet har bruge imod mig så det kan du godt glemme, men hvis jeg vinder får jeg lob til at tage de piger der som ikke har lyst til at være der" sagde hun og begyndte at gå rundt om ham. Hvis ikke han havde været så meget inde i de ting gjorde kunne hun godt havede haft som elsker, men nej ikke mere. Hun kiggede over på Marcus som også var en vampyr som arbejede for zero. Marcus var ynkelig. Hun vidste godt mange af dem arbejdede for Zero,  der arbejede for ham fordi han havde var tvunget dem  ud . Det var ihvertfald det stod på mange plakaterne som hans ellers så kønne ansigt var på " hvorfor for sidste gang jeg nyder vores kampe, men det øgenavn er for latterligt" sagde hun og det et brugt længe. Hun hadede det som hadede alt andet som kom ud af hans mund. Hun blottede svagt sin tænder.
Hun havde ikke tænk sig tabe og hun tænkte ikke på andet end hvor meget hun hadede ham og Marcus. Hun knyttede sine   hænder og kunne vente med at starte deres kamp. Hun ville dog elske hvis han havde taget nogle venner med hun kunne dræbe, men han var vel ikke dum. Desuden var mange følger vel vampyrer og dæmoner, men havde hørt for nogen shapeshifter med og deres smagte så godt.

De røde øjne så gennemborende på hende. Hvad var hendes motiv. Hun vidste hans styrke oversteg hendes. Selv med hendes forstærkede vampyrstyrke var aldersforskellen så stor at Zero alligevel var stærkere. Hun måtte ha en plan. Et svagt smil kom over læberne på ham. ”En nævekamp?” Zero tog roligt fast i sværdet’s holder. Og hev det væk fra hans lænd. Og kastede det over til Marcus som hurtigt greb det. ”Lad os se om du kan følge med.” Han lukkede kort øjnene. Før han åbnede dem igen. Og de begyndte at lyse i en let flammerød farve. Det var et tegn på han var begyndt at blive opspændt. Hans smil voksede og dæmoniske tænder begyndte at kunne ses. Han tog roligt fat i toppen af sin Kimono og hev den af så hans bar overkrop kom frem.

Hendes forslag for hvad præmierne fik ham til at grine svagt. ”Du er godt nok selvsikker hva?” Spurgte han kort og så mod Marcus kort. Marcus så ud til at blive en smule nervøs. Zero måtte give ham ret. Hun havde lige spist. Hendes evne var nemmest at bruge nu. Men til gengæld havde Zero også lige spist. Hvilket betød at hans evne også var på sit stærkeste. Og så den store åbenlyse fordel. Zero’s evne var ekstremt udviklet. Hvilket betød at Zero havde en fordel på den side. Zero så på hende kort. Hun måtte tænke sig grundigt om. ”Jeg siger ja til din præmie fordeling. Med en kort ændring. I stedet for alle dem der er tvungne. Kan du få lov til at tage alle dem der ikke har underskrevet en kontrakt.” Sagde han kort. Zero havde mange slaver ja. Men lige så mange kvinder som arbejdede sort mod deres vilje. Hvilket ville betyde det ville være en bedre deal… Ville man tro. Zero fik den sjove idé for en måneds tid siden at få hans slaver til at underskrive en kontrakt. En ubrydelig kontrakt på 100 års service. Det var enkelt at få deres underskrift han gav dem et valg. Og de havde fri vilje til at vælge. Hvilket betød at de så endte med at skrive under uden han behøvede at presse dem.

Han sukkede svagt. ”Nok snak. Du kommer til at tabe nu.” Sagde han kort. Før han roligt lod sin ene knyttede næve falde på plads på den anden hånd som var flad. Han gav et kort buk. Men nåede aldrig at rejse sig før han slog ned i taget’s tagsten. En sten fløj op som han cirkelsparkede direkte imod Panthea. Mens han selv fulgte efter bag den. Så selv hvis hun undgik stenen skulle hun også undgå hans egen barrage af slag. (Mange hurtige slag lige efter hinanden)

//Uden top :: [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]

Panthea havde det med at lade sin vrede styrer især hvis det havde noget med slaver at gøre, hun kunne ikke styrrer det og når hun blev rigtig vred hvilket hun tit gjorde kunne det tage overhånd med hvad hun troede hun kunne og ikke kunne. Zero var den værste af hans slags. Hun kunne godt være dum for blive ved med at prøve, men hendes vrede skulle gå udover nogen. Hvordan hendes vrede var blevet så stor var en længere historie som hun ikke ville komme ind på. Hendes liv havde bare været rent skær den ene ulykke efter den anden, men på den anden side var det vreden som drev hende frem uden den havde hum aldrig kunne prale med hvor mange slavehandler og ejer hun havde dræbt. Hun var gammel og det var ved være så mange at hun ikke havde tal på dem mere. Panthea vidste godt at han var stærk og hendes chancer var små, men hun ville ikke give sig uden kamp og det var en af ulemperne ved at det var vreden som drev hende frem. Hun bed sig svagt i læben og nikkede svagt " det er en aftale" sagde hun og gjorde sig klar hun havde kæmpet et par gange imod ham og det kunne vel og det kunne vel gavne hende en smule at hun havde kæmpet imod ham før. Hun vidste også hvor hurtigt han kunne være og at hun skulle og undgå at møde hans blik. Hans evne var meget mere skræmmende end hendes. Hun brød sig ikke om at han kunne få et indblik i hvad der forgik i hendes tanker og da slet ikke at rode rundt i hendes minder. Hun knyttede sine hænder ventede på hans træk. Hun fnøs kort denne gang skulle det være ham som tabte. selvom hun vidste at det nok ikke kom til at ske og hun kunne kun grue over hvad han ville have hvis hun tabte. Hun hadede også en smule at han undertrykte kvinder. Hun opfangede hurtigt hvad det var han havde gang i og hun flyttede sig fra stenens bane. Hun vidste at han ville bruge sådan et fejt trick og stenen ville vel være et godt våben hvis den havde ramt hende, men hun ville ikke gøre det nemt for ham. Hun havde unviget stenen, men slagene var så hurtige at hun ikke kunne undgå dem og blev ramt da han endelig var færdig var det hendes tur denne gang lod hun sine slag hagle ned over ham.
Han behøvede ikke at se på hendes minder at hun hadede dem, det lyste ud af hende og han skulle få betalt. Hun gispede svagt, men det var ingenting endnu hun havde prøvet værre. Panthea skulle finde en åbning hvor hun kunne gribe fat i hans hals så hun kunne tvinge ham til at se hende i øjnene. Hun syntes bare ikke at den var kommet og hun var ikke sikker på at han var dum nok til at lave sådan en åbning til hende, men hun kunne ikke give op.