You dont know me, but soon you will~ (Zero Bang)

Det var en nydelig sommeraften i Doomsville. Folk var så småt begyndt at bevæge sig hjemad til deres familier. For nogle havde dagen været en hård arbejdsdag. For de lidt finere havde det bare været en afslappende dag med dejligt vejr. En hætteklædt skikkelse bevægede sig gennem den svage mængde. På hendes ryg var en le fastspændt. Blod dryppede fra den og det fik folk til at stoppe op i skræk. Nogle af dem løftede øjenbrynene og vidste ikke helt hvad de skulle sige. En skummel fyr stod lænet op af en mur og betragtede hende. Men pludselig gik hun mod ham. Hun greb fat i hans krave og skubbede ham op mod væggen, han kunne ikke se hendes ansigt for hætten. ”Du ligner en med de informationer jeg skal bruge. Zero Bang?” spurgte hun roligt. Fyren sank en klump og løftede en finger i den retning hun skulle gå.

”hmm…” kom overrasket fra en mand ved en dør midt i en gyde. Hans øjne gled henover det lyserøde hår og hans øjne blev mødt af store hundeøjne i havets farve. Underlæben dirrede og dannede et mere tiggende blik. Manden rystede på hovedet og så på hende:” Kiddo. Jeg tror du er gået forkert. Er du sikker på at det er den rigtige Zero Bang? Og ikke en anden?” sagde han med armene over kors. Med et fnys som svar virkede det bare til at pigen var utilfreds over svaret. Det var først der at hans øjne var gledet ned på den hvide trøje som havde blodpletterne på sig. Et smil gled over pigens læber og hun trådte et skridt tilbage.
Hun kørte en hånd igennem det silkebløde lyserøde hår inden et par stråler langsomt kom til syne bag hendes ryg. Hun lagde hovedet på skrå og smilet blev blot større over hans overraskelse:” Jeg er glad for at det ikke blev let... faktisk ekstremt glad for det. Jeg elsker en udfordring.” sagde hun så kort inden strålen skød frem som et spyd og svang sig om halsen på manden. Han begyndte at skrige som var syre blevet hældt direkte på hans hals og pludselig blev han trukket væk fra døren. Det brændende greb slap hans hals og han faldt sammen i en hosten.
Pigen åbnede roligt døren og trådte så bare ind. Hendes blik gled rundt og i glade skridt gik hun gennem gangen. Hun havde ikke rigtig en idé om hvor hun skulle hen og pludselig blev hun stoppet af en mand der pludselig stod midt på hendes vej:” Hey! Det er privat område heromme.” sagde en mørk stemme. Hun løftede øjenbrynet let og lagde armene over kors:” Jeg er her for at tale med Zero Bang. Og hvis du ikke ser at lette røven og finde ham, vil det blive værst for dig selv.” sagde hun en anelse faretruende. Manden kom dog med et flabet grin og rystede på hovedet af hende. Pigen knækkede først sin nakke og så sine hænder inden strålen kom ud for at gøre sit arbejde.

Hun sad roligt på hans bord idet han trådte ind. Før det måtte han have set vagten i gyden og ham i gangen. Den førnævnte le var lagt henover bordet og på gulvet lå vagten med røde streger langs halsen. Hun lagde hovedet på skrå og var ved at spise et æble:” Zero Bang? Eller endnu en der skal have en røvfuld?” sagde hun med et listigt smil over læberne. De slanke fingre trommede let mod leens skaft, blot for at vise at hun var klar på alt. Dog så løftede hun sin hånd og så afventende på ham.

Hun var i gang med at se ud af vinduet da han kom ind. Hans entré fik hende til at smile. Da døren fløj forbi hende rykkede hun ikke en eneste muskel, dog så drejede hun langsomt hovedet mod ham. Æblet førte hun op til munden før hun tog endnu en bid:” En joke? Det er mere at sige end om deres vagter. Jeg havde håbet på en rigtig kamp.” sagde hun og blinkede kort til ham. Så svang hun sine ben ned fra bordet og med et var hun oppe at stå. Hun bevægede sig roligt hen til bogreolerne og kløede sin hage let.
”Ved du hvordan det er at dele sin krop med et flæbehoved? Ingen kan høre hende. Bortset fra mig. Dag ud og dag ind. Flæberi.” sagde hun og truttede en anelse vredt med munden. En finger kørte hen langs bøgerne og hun rettede sit blik mod ham. Hun kneb øjnene let sammen og vendte sig så mod ham:” Jeg har hørt at de kan se folks minder. Lege med dem. Jeg er kommet helt herfra fra Dragons Peaks. Assorian Fáblo? En klokke der ringer ved det navn? Lille Moonie her er hans datter.” sagde hun så. Det var tydeligt at se hvordan hun foragtede navnet. Moon. Hvad var det for et navn alligevel. Hvis hun selv kunne vælge, havde hun valgt et sejere navn.
Et suk undslap hendes læber og hun drejede let rundt på tå:” Men de må vel indrømme at hun er en lækkerbisken. De søde blå øjne. Det lyserøde hår. Det ville være ærgerligt hvis hun forgår. Så jeg har et tilbud til dem. Hjælp mig med at blive forenet med Moon. Hr Bang, hvad end prisen end er, har jeg den.” sagde hun så og et blidt smil gled kort over hendes læber.
”Så hvad siger de? Vil de hjælpe mig, med mit lille problem?” spurgte hun så. Hun tog en taske frem og satte den på bordet. Roligt åbnede hun den og viste en bunke guldmønter. Hvor de så end kom fra var et mysterium. Men det var op til ham om han ville tage imod hendes tilbud eller ej.