Light brings darkness, what sweet Ironi. Don't you think? - Rafaela

Intro Music:

Sted: Familien Lawless Mansion - Angerforge District - Doomsville

Tid: 20:42

Vejre: Støvregn, overskyet med mørke skyer, samt nymåne der ser ud til at titte frem fra mørkets frembrud.

Omgivelser:

Lyden af den travle gade af mørkets frembrud lyder væsnernes fodtrin. Folk der skynder sig inde døre for at undgå mørkets og nattens væsner. Nogle desperat forsøger at sikre deres døre er barrieret fast, mens lyden af skoder og vinduer blokeret og sikret imod nattens børn. I Lawless Mansion kan lyden af et lille smykke skrin høres langs korridoren, tjeneste folk og 'andet' travlt skynder sig med at forberede husets gæst, som kan ankomme til hver en tid.

Deres prins havde blot givet en kort forvasel på at en gæst ville komme inden for få timer, så forberedelse var i sin hurtigeste orden. Tjeneste folk, der skulle sikre gæste værelset, i tilfælde af at gæsten skulle over natte. Både så der var et klar til en kvindelig gæst, også et til en mandig gæst, da ingen af dem vidste om det var af kvindelig eller mandlig status. For ikke hvor høj noble de var, men af Vána's ord om at det var en gæst, betyd til at kun den højeste af højest standard af Lawless familien's service skulle præsenteres. Forskellige starin lys var blevet tændt omkring gangene og korridorene, samt haven blev oplyst ved mørkets frembrud for at give mansion et smugle liv og lys, for ikke at vise at der var levende racer, som befandt sig i huset og ikke dødt og stille.

~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~

Vánagandr sad ved sit skrivebord på sit værelse, skrivende på forskellige svar på breve han havde modtaget og behov for at se til. Hans blik gled kort over på sin mindre kalender af møder han havde behov for at se til. Deriblandt var mødet med en kvinde ved navn [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.] lagt på dags orden. Sikkert en kvinde han skulle ordne for sin fars side, eller også måtte det havde været noget privat. Uanset kunne han ikke helt komme på lejligheden. Hans blik gled kort på papiret han havde fået skrevet færdigt og lagt familien's segl på. Han rejste sig drøssigt op og gled blikket omkring rummet. Mon far havde overvejet at flytte bolig? Denne mansion var på vej til at virke alt for gammel, men så igen. De havde jo også boet her i ret så mange år. Måske var det blot hans fader's konservative hjerte der spillede Vána et pus.

Hans blik gled over på hans værelses dør, som blev åbnet svagt af en af tjeneste folkene. ''Herre, deres møde er om ikke så langt tid, ønsker de at vi sender deres gæst i fælles salen eller til deres værelse? Samt intet nyt fra dragon peak endnu. Hvis de ønsker kan jeg lave dem en frisk brygget urte the hvis de ønsker?'' Stemmen var rolig og vel formuleret. ''Send hende blot til mit værelse, jeg har alligevel største delen af mine møder her. Samt teen ønsker jeg gerne være hyldeblomst blandet med skovbær og hindbær. Så frisk, som muligt. Men de kender allerede mine preferencer. Derudover bring varmt vand til mit bad, da jeg agter at nyde teen mens jeg bader.'' Hans stemme var kort og bestemt, hvor efter Fenris' øjne gled ned af sig selv. Han stod stadig i bar røv og dolk, uden helt at havde overvejet at være beklædt, måske var det derfor at tjeneren ikke havde åbnet døren helt, en smilede lidt kort og der efter gik over til sit tøj skab for at finde en hvid skjorte og et par sorte bukser frem. Lyden af tjeneren som blot gav et svar tilbage i at havde noteret hans befalding lukkede høfligt døren og lyden af hastige skridt kunne høres ude på korridoren fra Fenris' værelse. Hans blik gled der efter over på hans sværd, som han bragte med sig og afventede på bade værelset, spekulerende om verden omkring ham mon ville ændre sig.

Han havde originalt planlagt at tage magten officelt, men at mødet med Sean, samt andre folk havde ændret hans syn på verden. Alt skulle sikres, information var vigtigt og et hvert form for slip i den vigtige information kunne bringe katastrofale konsekvenser, mon dette var derfor Sean ofte tilbragte sin tid på en bar? suge masser af info til sig. Hans tanker gled omkring emnet, mens lyden af en banken på hans værelses dør lyd. ''Kom ind!'' Lyden af fenris' stemme var hård og konkret, hvor efter lyden af flere tjenerinder kom hurtigt gående ind på og hældte det varme vand så hurtigt, som muligt. Lyden af Fenris' hårde stemme betyd at manden var ved at blive utoldmodig, så derfor måtte de skynde sig, for ellers vidste de at en af dem ville deltage med fenris i badet, men måske noget de ville nyde, men det ville også være det sidste efter han tog deres sjæl.

Det varme vand dampede i badeværelset og fenris lagde sin katana få meter fra ham, dog stadig inden for en arms længde fra ham. Lyden af værelses døren blev lukket, efterladen fenris tilbage i sit varme vand, med maleriet af en større arch-demon afmalet på vægen foran ham. Hans øjne lukkede kort i hvor han nyd lyden af stilheden, dog vidste han at det ikke ville vare forevigt.[/color][/color]

Rafaela havde boet hjemme hos sin onkel Makkadin Morladin i et godt stykke tid. Det havde sådanset været hendes fætter Vincent som havde hentet hende efter hendes lillebror Darius var blevet født. Hun hadet stadig sin familie som boede på slottet. Hendes far som havde dræbt hendes barn for et år siden og derefter kastet rundt med hende og behandlet hende som slave. Hendes mor som aldrig var der for, at støtte hende. Hun var altid ude og var ligeglad med hende. Hendes storebror Melvin var god nok, men han havde fået alle på slottet til, at lade være med, at snakke med hende i et helt år. Rafaela havde flere gange det år prøvet, at dræbe hendes mor fordi de ventede hendes lillebror dengang og resten af familien, men hun blev selvfølgelig straffet for det. Hendes far Sakref havde sørget for, at proppe hende med hans blod som gjorde, at man istedet for negative tanker blev liderlig og ville gøre alt for, at få styrket sine lyster.
Det at hun var kommet til sin onkel og fætter havde gjort hende mere rolig, men tankerne om sin familie på slottet var det samme. I den tid hun havde boet hos sin onkel havde hun fået et brev. Et meget underligt brev, hvis hun selv skulle sige det for det var ikke en hun havde mødt før overhoved. Der stod sådanset blot, at hun skulle komme til en adresse på en dag og underskrevet af en Lawless. Det var ikke et navn som sagde hende noget overhoved så hendes nysgerrighed var blevet ret stor. Det virkede meget underligt for hende, men hun valgte dog alligevel, at finde ud af hvem afsenderen af brevet egentlig var. Hun havde ikke nævnt noget for sin onkel eller fætter da hun ikke ville bekymre dem mere end højst nødvendigt.

Rafaela havde taget sin ynglingskjole på denne dag. Den var sort og lilla og gik ned til lige over hendes knæ. Der var lavet et hul bag på kjolen, hvor hendes dragehale kunne stikke ud. Et par sorte ballerinaer da hun hadet, at gå i højehæle og ikke selv syntes, at de støvler hun havde passet til hendes kjole og en sort kappe som hun kunne have over sig for, at holde varmen. Hendes hvide [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.] sad løst og bølgede ned over hendes ene skulder. Hun havde et ar der gik fra over hendes venstre øje og stoppede midt på kinden som hun havde fået af en vagt på slottet som ikke kunne genkende hende efter Rottenstein havde lavet nogle forsøg på hende. Hun var blevet deres forsøgskanin som straf for, at have overskredet en del regler.

Rafaela gik op imod den store dør som førte ind til nogens hjem. Det var højst sandsynligt der den Lawless som havde sendt hende brevet boede. Hun vidste ikke hvem søren hun skulle snakke med eller hvad hun skulle forvente overhoved af denne aften. Hun bed sig nervøst i underlæben og bankede stille på døren.

Døren blev åbnet af en af tjeneren, som så vuderende på hende. ''Deres invitation frøkken?'' stemmen var klar og rolig, afventende og bestemt, mens påklædningen på tjeneren var af klassisk træk. Samme hvide underkjole, med sort slag over sig, samt rygmærket på Lawless noble mærke på sig, for at kunne blive sikret deres 'autoritet' når de færdes offenligt. Tjeneren vuderede Rafaela kort og hvis hun viste tjeneren brevet hun havde modtaget, ville tjeneren blot neje kort og holde døren åben mere, så hun kunne komme bedre ind. Indenfor stod der tre tjeneste piger og tre tjeneste mænd, klar til at servicere Rafaela. Da de ikke vidste om det ville være en mandlig gæst eller kvindelig gæst. Måske en form for test fra Vána's side, eller måske havde han blot glemt at informere dem, hvem ved?

Da de spottede at det var af kvindelig type, trådte de kvindelige tjeneste folk til, og gjorde af høflig gestulering til at modtage hendes overtøj og diverse ting hun havde taget med sig på rejsen, som hun ikke havde behov for at tænke over. deriblandt hvis hun var på heste ryg, ville hesten bliver guidet over til stalen, hendes overtøj blevet sat ind til noget der lignede et andet rum, højest sandsynligt en større gardarobe, hvor at det ville blive renset og rengjort imod regnvejrets skader. Samt lappet, hvis der var nogle skader på overtøjets syninger.

Tjeneren, som havde modtaget hende ved døren, som så ud til at være overtjenerinden, høfligt gestulerede hende i retningen af Vána's værelse. ''Min herre, Kron prins Vánagandr Lawless, afventer dem ved hans arbejds værelse. Denne vej og jeg vil lede dem til ham, frøkken.'' Hendes stemme var af rolig, varm og smilende overfor hende. De mandlige tjenere så ud til at bukke høfligt overfor hende og der efter så ud til at gå ned af højre korridor, som ville være Rafaela's venstre side, hvis hun stod med fronten ind mod entréen. Overfor hoved ingangen stod der nogle trapper, som så ud til at føre ovenpå, mens tjenerinden så ud til at gestulere til den venstre korridor, som ville være til Rafaela's højre side.

Fulgte Rafaela med overtjenerinden og havde overrækket evt. overtøj og diverse rejse grej hun havde medbragt, som hun ikke havde interesse i at beholde til mødet, som skulle obevares, indtil hun skulle afsted igen. Ville hun blive ledt ned langs in korridor, hvor den første dør til hendes højre side passerede tjenerinden forbi. ''Her inde er gæste værelset, skulle de finde interesse for at overnatte. Frøken.'' Hendes skridt var fra takt til tone, mens hun høfligt fortsatte videre til Fenris' værelse, som var ved enden af korridoren, som svingede til venstre ved enden.

Hun høfligt bankede på døren til Vána's rum. Vána af typiskhed, havde i mellemtiden faldet i søvn i det varme vand, så lyden af banken vækkede ham og han så kort omkring sig. ''Kom ind!'' sagde han halv søvning, mens han stille lyttede til hvem der kom ind, hans hånd lagde sig hurtigt på sit sværd's skaft, mens han lyttede vågen og klar til givende situation.

Overtjenderinden åbnede døren høfligt op for Rafaela og gav en høfligt gestulering ind til Vána's soveværelse, som mest af alt lignede et soveværelse, med et skrivebord fyldt med papir, breve og noget der lignede noter til dæmoniske ritualer. På vægene var der forskellige malerier af forskellige folk og individuelle personer, som man måske ved skarpt nok øje ville kunne genkende. Et par bog reoler stod i nærheden af sengen, samt et gardarobe skab på den modsatte væg af sengen. Til højre for sengen stod der en åben dør, som tydeligt kunne duftes af sæbe og sikkert nok Vána af han køns væsen befandt sig.

Vána havde i mellemtiden rejst sig op af det varme vand og stille kiggede rundt omkring sig. Han spottede håndklædet, som altid stod på en hylde få meter fra ham, han greb fat omkring det og stille begyndte at tørre sin krop. ''Jeg må beklage at jeg endnu ikke har gjort mig ordenligt forberedt, men bedre sent end aldrig. Jeg forstår at de nok undre dem hvorfor jeg har sendt dem et brev, da mit brev fra min side var baseret kun på rygter og interesse i at lære dem lidt at kende.'' Hans stemme var rolig, men bestemt. Han fortsatte med at tørre sin krop og der efter greb fat omkring sine bukser og fik hivet sig selv i dem. Han greb der efter fat i den hvide skjorte og stille holdte den i hånden, mens han trådte ind i soveværelset, med håndklædet og skjorten smidt på sengen og hans sværd holder i venstre hånd. Hans blik gled kort omkring sig. Hans bare overkrop var tydeligt at se at få ar var omkring det, tydeligt tegn på kamp og muligvis dueler. Hans blik gled der efter på sin venstre hånd, hvor han placeret sværdet ved senge kanten og justeret sit belte.
''Mit navn, som de sikkert nok har læst i brevet. Er Vánagandr Lawless. Og hvis vi skal gøre det mere formelt er det Kronprins af dæmonerne. Men af personlig holdning er det ikke hvorfor jeg ønsker at tale med dig.'' Han greb fat i den hvide skjorte og fik den hevet over sig, så hans ryg var tydelig for et par kort sekunder. på Ryggen var en af lawless familien's noble mærke. Rygterne er ofte at man er født med dem, mens andre mener at det er et brændemærke, som brændes ind i ryggen på barnet når det er helt spæd.

Hans blik gled der efter over på Rafaela og stille trådte over på en tale afstand, mens han begyndte roligt at justere sit belte for at sætte sit sværd på plads i sværd holderen til beltet, blot for at se en smugle anstændigt ud. ''Der går rygter om at du har forbindelser til folk omkring Doomsville, dette er af min interesse. Samt.. Jeg har hørt at de er af unik stykke kød?'' Ved skarp nok dufte sans, ville man nemt kunne dufte sansen af incubus dæmon på Vána grundet hans natur, mens han observerede hende, mest af alt grundet hans krop der har badet i varmt vand, som har åbnet op for hans hud påre. ''Forresten er de sulten? Jeg forventer der snart er noget urte te på vej, så de kan nemt få en kop te med hvis de har lyst?'' Hans stemme var varm og venlig, mens et lille smil roligt bredte sig omkring læberne på ham.

Rafaela havde taget en lille taske med med det mest nødvendige da hun ikke regnede med, at skulle vende tilbage til Sunfury samme aften. Det havde været en lang tur på hesteryg. Rafaela foretrak nu, at flyve i sin drageform, men hun havde ikke tænkt sig, at skulle møde op nøgen eller ligne en der var taget op fra en skraldespand. Hun kiggede på tjenerinden som åbnede op for hende. Fin familie. Nok var hun datter af Sakref, men hun vidste ihvertfald, at hendes familie ikke ligefrem var fine hvis man spurgte hende og hun vidste godt, at der gik rygter om, at Rafaela rundt i Doomsville efter hun havde angrebet sin ejen familie som hun nu havde gjort. Hun viste tjenerinden brevet som hun havde modtaget. Hun gik roligt ind af døren og kiggede rundt på de forskellige som stod i entreen. Hun syntes godt nok, at der var mange som sprang frem, men hun var blevet mere selvstændig siden hun kom hjem til sin onkel da de ikke gik meget op i det med, at vise de havde magt eller noget som helst i den retning. De virkede meget mere normale end dem på slottet. Hun smilede venligt til tjenestepigerne og de mandlige tjenestefolk. Hun rakte tjenestepigerne hendes kappe og hendes taske med hendes nødvendige ting som ekstra tøj, hårbørste mm.

Rafaela smilede venligt til hende som havde lukket op for hende. Der var noget spøjst over hele stedet, men hun vidste ikke helt hvad det var. Hun nikkede kort til hende og smilede venligt "Tak skal de have" sagde hun stille og fulgte roligt med tjenerinden. Imens de gik igennem korridoren kiggede rundt rundt. Det var et stort sted, men det var typisk for dem der var i overklassen, at bo på slotte, palæ og hvad de nu ellers syntes var stort og fint nok til dem. Rafaela følte sig aldrig hjemme store steder for de føltes mere som fængsel for hende for slottet havde ikke følt som et rigtigt hjem for hende mere som et fængsel fordi hun aldrig måtte noget overhoved. Hun var næsten sikker på, at dem der var i en fangekælder havde det bedre end hun havde det nogle gange. Hun kiggede på døren som tjenerinden fortalte, at det ville være det værelse hun skulle sove på, hvis hun valgte, at overnatte, men det var chancen nok stor nok for, at det ville. Rafaela var normalt en som var meget stille af sig så hun sagde ikke rigtigt noget til tjenerinden når hun snakkede. Hun var blevet opdraget til, at holde sin mund medmindre hun blev spurgt.

Rafaela smilede stille og nikkede som tak da tjenerinden åbnede dæren for hende ind til Vána's værelse. Hun gik ind og stoppede midt i rummet og kiggede sig omkring. Det mindede hende om sin storebrors værelse og alligevel ikke for hun kunne overhoved ikke huske nogle papire ligge nogle steder på nogle værelser på slottet udover Sakref arbejdsværelse og der lå det ikke på bordet, men i skuffet og i mapper.

Rafaela kiggede hen imod døren ind til badeværelset, hvor hun hørte nogen være i badet. Det overraskede hende noget da hun ikke ligefrem forventede, at ham der havde bedt hende komme ikke var klar og ikke havde taget tøj på og alligevel undrede det hende ikke særligt for hendes familie var ikke anderledes de kunne godt gå rundt i næsten igenting selvom gæster var der, men de fleste var også liderlige 24/7 syntes Rafaela ihvertfald. Hun lyttede stille til det Vána sagde til hende inde fra badeværelset "Det skal de ikke tage dem af. Men jeg må indrømme, at deres brev virkede meget noget underligt da jeg modtog brevet et sted, hvor andre ikke burde vide jeg var" sagde hun venligt. Hun undrede sig faktisk over, hvordan han havde fundet ud af, at hun var hos sin onkel og ikke hjemme på slottet.
Hun kiggede undersøgende på ham da han trådte ud af badeværelset. Han var faktisk en ret flot fyr, hvis hun selv skulle sige det. Hendes hale lovrede lidt til siderne, men holdt sig dog alligevel til på gulvet.
Hun lyttede roligt til ham da han præsenterede sig "Rart, at møde dem. Mit navn er Rafaela Zain Dreadheart Morladin og hvis vi skal tage det helt formelle fra min side så er jeg prinsesse af Doomsville" sagde hun roligt med et venligt smil på læberne. Hun nejede kort for ham. Det havde hun altid fået, at vide man skulle overfor folk man mødte når man præsenterede sig. Så det var af ren vane, at hun gjorde det.

Hun havde lugtet med det samme, at han var dæmon og en incubus. Deres lugt var ikke en ukendelighed hos hende for hendes storesøste var succubuser og hendes bror en incubus så det var en lugt hun kendte til hverdag. Hun lyttede nysgerrigt til ham da han snakkede om de rygter han havde hørt. Hun kunne godt tænke sig, at høre mere om de røgter og om hun havde forbindelser i og udenfor Doomsville? Det havde hun både gode og dårlige alt efter hvordan man så på det og hvad man skulle bruge dem til "Jeg kunne godt tænke mig høre mere om de rygter de har hørt om mig og mine forbindelser. Samt det med unikt kød. Det er vel som man ser på det så, hvad tænker de specielt på når de siger unikt kød?" spurgte hun nysgerrigt. Hun hadet sådanset, at være 100% formel overfor folk. Hun følte sig ikke tilpas på den måde overhoved.
Hun kiggede undersøgende på ham i et godt stykke tid imens hun lyttede til det han sagde. Hun var normalt en der bare lyttede. "En lille kop te vil være fint" sagde hun stille og begyndte, at gå lidt rundt på værelset. Hun stoppede da hun var kommet hen til hans højre side og stod nogle få meter fra ham "Hvordan vidste de, at jeg befandt mig i Sunfury og ikke er i Doomsville?" spurgte hun nysgerrigt og lagde sit hoved let på skrå. Hendes hale havde rejst sig lidt og lovrede dovent til siderne.

Fenris stod halv observerende på hende og stille gik over til hans ene bord, som stod frit over i nærheden af et vindue, dog med forskellige papir og ritual noter, som han tog fat under og lagde på sengen. ''Til den rette pris og de rette øjne, bliver information ofte spredt. Og jeg er hvad man kan kalde en ret så interesseret observatør. Specielt når rygterne om datteren af Sakref, som jeg har af interesse i at male er på vej til at blive lagt under et eller andet form for ritual. Andre rygter nævner at de havde prøvet at dræbe hans kone og børn. Men jeg ville vide essentielt hvordan de formåede at komme helt skindet fra det.'' Hans stemme var rolig og afkølet. Til trods for at hans stemme virkede næsten snug og listig, som gift fra en slange der forbereder sig på sit bytte, observerede Vánagandr sit bytte med næsten glubske og vuderende øjne. Hvis hans blik kunne ville han nok forsøge at spotte hendes hale, medmindre hendes påklædning dækket det. Med en høflig gæstus ville han byde hende sidde ned, hvor efter han ville sætte sig overfor hende bagefter, hvis hun satte sig og trække stolen høfligt under hende mod bordet, for at hun satte sig til rette. Hvis muligt forsøge at dufte hendes duft, for at se om han kunne genkende hendes race's duft, da hun ikke var den første Draconianer han havde mødt.

''Min holdning omkring deres kød er ofte unik, men deres duft fortæller mig at de er noget med drager at gøre, måske noget mere end normalt, men drage relaterende er de.'' Hans øjne gled halv vuderende og undren på hende, mens lyden af svag banken på døren blev lagt ind til værelset. ''Kom ind!'' lyd fenris halv automatisk, hvor hans øjne gled over mod hoved døren, med en nærmest automatisk bevægelse fra hans ene hånd der subtilt lagde sig på skaftet af hans klinge, som var det at Fenris forventede uventede gæster. ''Kommer blot med Teen, herre. Jeg tog den frihed at lave en hel kande, så de kunne nyde den til fulde friskhed, sammen med deres unge gæst.'' Det var lyden af den samme overtjenderinde, som høfligt åbnede døren og kom ind med en bakke med en te kande og to porcelæn kopper. Hendes trin over mod bordet var af takt og tone, ens hendes blik gled kort vuderende på det bare træbord, men placeret høfligt bakken med teen og de to kopper, en lille krukke med honning, endnu en lille krukke med sukker og fire tesker. Hun skænket høfligt op med urte teen. Duften af skovbær, hindbær og hyldeblomst blandingen kunne nemt duftes, hvor efter hun ville tage bakken med sig og høfligt lukke døren efter sig, hvor lyden af hastige skridt lød. Fra korridoren, hvor lyden af et par fortrin lyd for døren, som om at det var den næste tjener, klar til at servicere ved blot det næste vink eller måske en vagt, klar til at beskytte værelset for uventede gæster? hvem ved.

Hans øjne gled over på Rafaela. ''Sukker? Eller honning?'' Hans lagde den ene hånd på honningen og der efter den anden hånd på sukker krukkerne og løftede dem begge op for at give hende et valg om hvilken 'sødme' til teen hun ønskede. ''Medmindre de selvfølgelig fortrækker den naturlig smag. Hvilket mange ofte nyder, bare rolig drikken er ikke forgiftet, tjenestefolkende de har set idag er de specielt valgte folk, som jeg personligt har reddet livet fra traldom og slaveri. Og før de spørger, nej jeg er ikke blød og nej jeg har ikke købt dem fri, men skånte deres liv for at undgå et liv som slave. Hver tjener hos mig er fri til at forlade Lawless mansion, men det betyder de laver en blod ed på aldrig at nævne hvad der sker her.'' Han smilede varmt til hende og hvis hun valgte at bruge enten honningen eller sukkert, ville han vente høfligt og der efter tilføje honning selv til sin drink, hvor efter han roligt drak af teen.

''Må jeg forresten spørge hvad de har af interesser og hobbyer? Det er ikke ofte jeg kan tale med nogle af Sakref's børn.'' Endnu et smil lagde sig på hans læber, mens han observerede hende. Som var det at hver hendes bevægelse, mine og ansigts træk blev lagt notering af hans egen mentalitet. Både ansigts træk, hendes øjne ned til hver detailje, ja selv hendes kindben og hvordan hendes kraveben var formet, hvis han havde den fornøjelse at kunne se den del. Fenris var af prins først, men maler som det næste, han nyd at male folk. Specielt efter at han havde af interesse i at male Sakref, han tænkte dog om han overhovedet formåede at hive sit maleri færdigt eller om det stadig stod på Sakref's slot.

Rafaela kiggede undersøgende på ham og lyttede stille til det han fortalte hende om hans interesse i hende, vide hvordan hun overhoved kunne komme levende igennem, at ville dræbe sin familie og informationer. Hun smilede stille til ham "Hvorfor har de interesse for, at ville male mig?" spurgte hun stille og fortsatte med, at besvare det han ville vide "Er jo hans datter og han ønsker ikke mig til livs og vil ikke sige jeg kom helskindet igennem det for det har krævet en del" hun hentydet til aret ved sit øje og halen som var frit fremme. Hun dækkede den aldrig. Hun ville ikke komme nærmere ind på hvad der skete på slottet for det ragede sådanset ikke nogen udenfor slottet. Hun gik hen imod stolen og smilede sødt til ham og satte sig på stolen med sin hale på skødet. Hun havde altid problemer med, at sidde på stole for hendes dragehale var altid et stort problem syntes hun selv. "Tak skal de have" sagde hun sødt da han skubbede hendes stol ind under bordet. Hun kunne stadig ikke helt finde ud af hvad det var han egentlig ville hende.
Hun kiggede på ham da han begyndte, at snakke om hendes kød. Hun smilede roligt til ham "Jeg er bare en almindelig dragonlycan ikke noget særligt" sagde hun stille selvom hun vidste, at det var meget sjældent man så nogle dragonlycans. Draconianerne var blevet mere og mere almindelige.
Rafaela smilede til tjenerinden som kom ind med teen til dem og som havde vist hende vej hen til Vána's værelse. Hun kunne dufte teens blanding det var sådanset hendes ynglings urte te. Hun smilede kort for sig selv over duften af den da den vækkede nogle gode minder om de aftener hjemme hos sin onkel hvor de bare snakkede og hvor Rafaela ikke skulle frygte blikkende fra sin familie. Hendes familie virkede fin unår andre var til stede, men når der kun var dem som boede på slottet var sandheden en hel anden.

Hun smilede stille og rystede på hovedet da han tilbød hende honning og sukker i teen "Ellers tak jeg foretrækker den naturlig" sagde hun med en rolig og varm stemme. Hun tog en tår af sin te. Hun mærkede hvordan teen legede med hendes smagsløj. Hun lyttede roligt til det han sagde om hvordan tjenestefolkene var kommet ind i hjemmet "Lyder spændende. Min far har også en del af dem. De fleste ender med, at være hans lærlinge, men der er specielt en af hans lærlinge som kom ud af et slaveliv på en særpræget måde" sagde hun stille. Hun tænkte sådanset på Luce. Hun var blevet reddet af Sakref ved, at hun havde været tæt på, at slå en fyr ihjel for en små ting, men hun var jo blevet ødelagt af Rafael. Sådanset Vána's far, men det vidste Rafaela jo ikke.

Hun sad roligt og lyttede til det han spyrgte hende om hendes interesser "Min familie holder sig meget for sig selv. Jeg kan godt lide, at være sammen med heste. Jeg synes hestene er nogle dejlige dyr så det brugte jeg meget af min tid med da jeg boede på slottet, men nu hvor jeg bor hos min onkel bruger jeg det meste af min tid på, at træne min evne samt så kan jeg godt lide, at tegne" sagde hun stille imens hun sad roligt. Hendes kjole havde ikke nogle stropper overhoved og holdt sig selv hoppe over hendes bryster, hvor man lige kunne se kavalergangen. "Hvad er deres interesse og hobby?" spurgte hun venligt. Hun kiggede undersøgende på hans krop og på ham. Hun fandt ham anderledes og ku ikke helt bestemme sig for, hvad hun synes om denne fyr.

Fenris lyttede til hvert et ord, som Rafaela nævnte, både omkring at selv sakref valgte at tage slaver ind hos sig. Måske for at sikre en hvis form for 'humanitet', uanset var det noget Fenris skrev bag øret. Hans øjne studerede hende, mens hun talte, hvordan hendes mund formuleret ordne, læberne der drak af teen og halen, som havde formet sig omkring hende, for at hun kunne sidde behageligt. Dragonlycan var nogle få af og det fik ham til at overveje om Maeve nogle sine kunne banke sit eget blodlinje til at få både blodmagten inde for den dæmoniske del og den Dragonianske del. Hans blik gled ned på teen for en kort stund, vel overvejede omkring hans ord, da hun spurgte om hvorfor han havde interesse i at male hende. Hans lagde et kort smil på læben og der efter så på hende. ''Et hvert relevant væsen, for mig der har opnået en hvis form for jagt status, fortjener et afbilledning. Selv Sakref er jeg igang med at male et potrat af. Og ved at havde en hel collection af familien, kunne give et bedre indblik på væsnets anatomi.'' Han smilede varmt og venligt til hende, mens stemmen var nærmest så sød, som honning.

Hans lod koppen med teen til læberne og tog en tår at drikke, hvor efter han placeret koppen på bordet igen, med begge hænder omkring koppen, hans blik gled over på døren Rafaela havde kommet ind af. ''Som alle fremtrædende jagere, som jeg ser værdige maler jeg. Deriblandt et afbillede af en fremtræden vampyr, som hænger over min hoved dør til værelset. Et afbillede af et tidligere hoved medlem af manden, som styrede en skygge klan ved navn 'The Shadow Clan' og selv på mit badeværelse er lagt et mindre afbillede af hans sande natur. Jeg har interesse i at male hvert del af relevante jagere. Dem, som jeg ser værdigt til at være det mest udsøgte trofæ til dato.'' Hans smil lagde sig varmt på hans læber, hvor efter han så vurderende på hende, om han blot havde givet hende flere spørgsmål eller lagt flere interesser i at vide hvem og hvad Fenris var.

Lyden af hendes stemme, som havde forklaret omkring hendes familie og hendes hobbyer gav et mindre interesseret indtryk på fenris, da hun nævnte at hun godt kunne li at tegne. ''Maler de så billeder selv, hvis jeg må spørge?'' Hans blik var en kort gnist af interesse, hvor efter han rettede sig op og lyttede videre til hendes ord, da hun spurgte ind til hvilke interesser og hobbyer Fenris havde. Han tænkte sig kort vuderende om, hvor efter han kunne ligeså godt være ærlig.

''Mine interesser ligger både på det mandlig køn og det kvindelig køn. At nyde et godt omgang, for ikke at nævne mængden af sikkerhed, som jeg har stået for i dette hus. Jagt er også en af mine farvorriter, da jeg nyder at se hvert enkelt bytte stikke af, skrige efter nåde og der efter blive fortærret. For nogle ville de se mig, som en barbar, men når det er angående flygtende fanger, som har begået massemord, så er det åbenbart retfærdighed i deres øjne.'' Hans stemme var rolig og kølig, da han nævnte de forskellige ting. Han kunne jo selvfølgelig fortsætte i at nævne han havde sammen med Sean myrdet flere børn og familier, men han tvivlede at det var af hendes interesse. Hans blik gled der efter over på hende, mens han talte, så han ikke virkede uhøflig, mens han fortsatte med at nævne hans hobbyer og interesser. ''Derudover har jeg af hobbyer i at lytte til nattens børn, sikre min søskende har det godt og forberede mig til den dag, min far aftræder sin post, da det ikke ville vare længe. Så der kommer til at være mange ting der kræver min interesse og tid. Så hobbyer må jeg nok skuffe dem er ved at uddø fra min side. Men dem jeg engang havde var at spille klaver, nyde gå ture med specielle personer i mit liv, være en far engang og nyde livets gang i at holde sine børn, før de forsvandt. At sikre overlevelsen af sine søskende og til sidst og ikke minds. At male, jeg nyder og slapper af ved at afmale mine interesseret jagt makkere og muligvis potentielle bytte eller partnere i jagt.'' Hans stemme under denne mindre tale skiftede både fra en rolig og kølig til en kort sorgsomfuldt minde da han nævnte i at engang havde været fader, hvor hurtigt skiftende til et køligt tone igen, som var det at det stadig den dag idag var et mindre ar han havde. Hans blik gled på hende, vuderende på hvordan hendes reaktion var på alt denne information. For ikke at nævne at fenris havde åbnet sig mere op, end han måske burde. Hvem ved, måske kunne dette skabe mere spil på hans eget personlig spilbrat af skak brikker.

Rafaela havde dog valgt ikke, at nævne de tjenestepiger som var forsvundet de sidste års tid efter de kom i Sakrefs hjem for hun havde selv personligt fået dem til, at forsvinde fra jordens overflade. Man kunne ikke finde ligende, man var måske heldig, at finde knoglerne af og til, men resten var umuligt. Der havde hun jo en kæmpe fordel i, at hun var dragonlycan og kunne forvandle sig og bare spiste alt end knoglerne som derefter blev spredt rundt. Man ville aldrig kunne finde 2 knogler der kom fra samme person det samme sted. Hun havde endda en gang smidt en knogle på et værelse i kroen Det Vilde Svin, En masse ved Zanns grav og andre sjove steder. Da han fortalte om grunden til, at han ville tegne hende smilede hun kort for sig selv. Hun havde skiftet udseende så mange gange grundet hun var blevet brugt som forsøgskanin så man ville aldrig helt kunne finde ud af, hvordan Rafaela ville se ud. Hun var nemlig ikke født med hale til, at starte med overhoved. Den var kommet senere.

Hun lyttede stille til det han fortalte omkring det, men at male andre. Hun blev lidt forvirret om han malede dem fordi han ville dræbe dem eller hvad det var for hun kunne ikke helt følge ham på det punkt "Nu spørger jeg sikkert dumt, men vil gerne kunne forstå din grund til, at ville male mig. Maler du dine ofre inden eller efter eller er det dem du vil have et samarbejde med for jeg kan ikke helt følge det du mener" spurgte hun stille. Hun lignede en som var tabt for længst for hun kunne ikke se meningen med det han malede.

Hun kunne godt se på ham, at han blev lidt mere intresseeret da hun nævnte, at hun tegnede. Hun nikkede stille til hans spørgsmål "Jeg kan godt lide, at tegne naturen omkring mig og hvis jeg ser noget specielt som fx en drage så kan jeg godt lide, at tegne det jeg husker. Har en rigtig god hukommelse til, at kunne tegne det jeg kan huske nogle timer efter" sagde hun stille. Hun havde endda selv tegnet sin evne på et tidspunkt da det var noget nyt for hende.

Hun lyttede stille til det han fortalte om sine hobbyer og interesser. Hun virkede mere intresseret i, at høre om det da han snakkede om, at jage sit bytte. Det mindede hende lidt om sig selv. Hun var selv efter dem som havde mishandlet en slavinde til ukendelighed indtil han døde. De gange havde hun nyt, at se en der ville være en så stærk mand blive til et usselt menneske ville hun nærmest kalde det. Men hun var også set som sindssyg eller psykopat fordi hun dræbte de slaver og tjenestefolk som havde haft seksuelle omgange med sin storebror. Der havde hun dræbt en bare fordi hun kiggede på ham med et flirtende blik. Hun var en man aldrig helt kunne vide, hvor man havde hende. Nogle ville sige hun var en uskyldig engel andre ville kalde hende en fandens besat dæmon i en dragekrop. Hun kunne være begge, men hun kunne også bare virke den svage som et offer. Et lille lumsk smil bredte sig på hendes læber imens hun tænkte på de skrig hun havde hørt for knap så længe siden fra en mandlig dæmon der havde smadret sin slave så meget, at det kun var held, at hun trak vejret. Han havde bedt om nåde og endda sat sig til, at tude. Han blev udsat for præcis det samme som han havde udsat hans slavinde for. Hun døde dog nogle få dage efter grundet sine kvæstelser og stod ikke til, at redde.
Hun lyttede dog stadig til det han fortalte om sine interesser og hobbyer. Hun blev noget forvirret over den svingen der blev med hans humør imens han talte. Hun lod som om det ikke var noget hun bed mærke i selvom hun var nysgerrig. Han lød til, at være en god bror for sine søskende, men skindet kunne bedrage det vidste hun udmærket godt selv. Hun virkede ihvertfald ikke til, at være den store trussel lige nu. "Du har ihvertfald mange interesser må jeg sige" sagde hun stille. Hun vidste ikke rigtigt hvad hun ellers skulle sige. Hun tog en tår af sin te og smilede stille til ham.

Hun holdt sine hænder om sin kop og kiggede på ham "Nu vil jeg gerne vide, hvad er din nysgerrighed overfor mig siden du ville have jeg skulle komme her og droppe en masse træning?" spurgte hun mere direkte. Incubuser og succubuser havde hun ikke det store tilovers for. Selv hendes familie hvor over halvdelen var en af delene ønskede hun tit, at flå deres hoveder fra deres kroppe. Hendes familie kunne ihvertfald ikke få drejet hende rundt på det punkt selv ikke ved hjælp fra deres evner. Der kunne hun kæmpe imod hvor andre faldt som fluer. Hun vidste kun om sin far og hende der havde kæmpet imod sine søstre når de prøvede for deres evner kunne ikke trænge igennem. Der var ikke rigtigt nogen som vidste grunden til det.

Fenris smilede kort til hende, da hun spurgte hvad han mente omkring maleriet og hvorfor han ville male, samt hvilke formål det havde, da han godt kunne forstå at det lød meget forvirrende. ''Jeg maler folk for enten, A. At de er et værdigt trofæ at jage og nedlægge. Eller B. At de er et værdig jager, som jeg respektere og værdsætter i livet.'' Hans øjne var kølig og hans blik forblev på hendes øjne, mens han talte. Hans hånd førte koppen op til læben, mens han lyttede til hendes næste par ord. Lyd til at hun har interesse i at male naturen omkring hende, dette var ikke et dårligt valg, hans blik gled der efter over på maleriet af Sean han havde halv diskret malet, både så det lignede ham, men også for at dække svagt over hans sande identitet. Dog lavet den detailje at uanset hvor man stod i rummet, ville det virke som om at maleriet altid holdte øje med en. Han tænkte kort over det og der efter så på hende.

''At lære mit bytte at kende. Jeg har interesse i at lære Sakref at kende. Han er ikke en besættelse fra min side, men et bytte er end ikke desto mindre. Årsag? Det er en simple årsag, folket i doomsville lider og jeg agter at sikre deres liv. Sakref har efterladt den nedre region til deres lidelser efter jordskelvets udbrud og monstre kom strømmende, dette er ikke acceptablet. Jeg fortæller dem kun dette, fordi jeg ved at sakref har interesse i at slå dem ihjel på sigt, hvis de dukker op foran ham. Derudover, benægter jeg ikke at jeg var interesseret i at se med egne øjne deres skønhed.'' Hans stemme var bestemt, men rolig, mens han talte og tonen var ikke just højt talende, men afdæmpet, mens han havde lænet sig frem over bordet for at forklare dette, da han ikke havde interesse i at hans tjeneste folk hørte dette. Hans blik gled halv vuderende på hende, for at se hendes reaktion. ''Om de har interesse i at hjælpe mig, beder jeg ikke om. Men jeg har interesse i at lære så meget om min fjende, før jeg laver ham om til noget bestemt og ved hjælp af de rette ritualer har jeg interesse i at skabe det, som mennesket engang kaldte for Ydrasil, ved den essence, som Sakref besider, for intet væsen af min viden er ældre end ham, eller det går rygterne i hvert fald på.''

Han lænede sig tilbage og vurderede hende på hvad hun havde interesse i at vide, eller om hun blot ville prøve at flå strubben af ham for at havde planer om at myrde hendes far. Da det ikke var hver dag man fik sådan et mundfuld information fra Fenris, uden en pris blev lagt. Hans blik gled vuderende på hende, overvejende om hun burde vide dette, men han vidste at Sakref ville nok ikke lade hende inde for slottet, eller ville han? Det kunne være en simple metode for at sætte sin personlig spion rundt i landet og sikre informationen, men det ville være et for simple udtryk, alt for meget had iblandt familie til at turde tage chancen, siden rygterne gik på at Rafaela havde interesse i at myde sin familie. Hvis disse rygter var sande. Fenris kørte dog kun på rygterne, som sin rygrad af information. Da det jo var dem, som gav visse interesser og muligheder for plots of skandaler imod Sakref.

Hun lyttede stille til det han sagde om, at male andre. Hun blev ret nysgerrig for, at finde ud af om hun var A eller B "Jamen så kunne jeg godt tænke mig, at finde ud af er jeg så A eller B?" spurgte hun nysgerrigt. Hun begyndte, at blive en smule mistænksom over ham. Hun holdt stadig sin rolige fasade. Hun lænede sig ind over bordet og lyttede til det han fortalte om sine planer. Det var der skoen trykkede. Ja Doomsville havde lidt siden jordskælvet, men hele verdenen havde lidt før også, men det tog ingen sig af. "Jeg kan ikke se, hvad de kan bruge mig til når jeg ikke bor hos min far længere da han mener jeg har brug for special træning som kun min onkel og fætter kan give mig" sagde hun stille. Hun vidste godt, at rygterne sagde, at hun ville dræbe sin familie, men hun ville ikke lade andre gøre det. Hun ville selv gøre det. Hun ville sådanset mest gå efter Darius for så kunne hendes forældre se, hvordan hun havde lidt da de havde dræbt hendes barn dengang. Hun satte sig tilbage i stolen og smilede stille for sig selv "Som alle familier har en for for svaghed har min familie det jo også. Før var jeg den svagedel for, at få ram på min far, men den tid er forbi" sagde hun stille og fortsatte "Jeg ved godt der går rygter om, at jeg vil skade min familie og den slags, men så er der det. Kan man stole på rygterne?" sagde hun stille og smilede venligt til ham "Det nederste af Doomsville har altid lidt så vidt jeg ved, men det har de andre byer også. Folk lider hver evig eneste dag så sådanset burde lederne af de forskellige racer også stå frem og vise de vil hjælpe med, at bygge op efter skaderne der er kommet efter" sagde hun stille, men bestemt. Hun rejste sig stille op og gik rundt i lokalet og kiggede på de forskellige malerier der var der. Hun stoppede op og kiggede hen på Vána igen og smilede. Man skulle ikke bedømme bogen ud fra udseendet havde hun lært "Havde jeg hørt dig sige de ting om min far for 4 måneder siden havde jeg flået hovedet af dig, men idag? Tja du ikke den første som er efter min far og bliver ikke den sidste" sagde hun stille og smilede roligt imens hendes hale viftede til siderne

Fenris smilede svagt, da hun valgte, som en af de få personer at spørge ind til hans malerier. Han tænkte at siden hun valgte at forhøre sig yderligere ind til det, kunne han ligeså godt svare åbenlyst omkring det. ''De er for mig begge dele. En magtfuld jager kan også blive et fantastisk trofæ. Hidtil ligger den afmalet mand, der hænger over min seng, som den mest ærdifulde trofæ jeg har formået at nedlægge. Ikke ved brug af magt, men ved et andet våben, som få overhovedet ville drømme at sådan en som jeg ville bruge. Han stoppede kort og tænkte sig om, han tog endnu en tår af sin kup med te og der efter fortsatte efter at havde placeret koppen på bordet. ''Men, hos dem har jeg interesse i at ligge dem som en jagt partner i at kunne nedlægge mit primære torfæ. Sakref, men de skal vide at sakref ikke er det eneste trofæ jeg søger, men tiden vil vise alt.'' Hans øjne gled på hende vuderende, og overvågende på om hun ville gå til angreb eller ej. Måske havde han forttalt for meget allerede?

Da hun nævnte at hun ikke kunne se hvad Fenris kunne bruge hende til, sukkede han kort. En hvis form for skuffelse lagde over ham, som om at hun var forblindet af den viden hun bar på sig. ''Hvad jeg kan bruge dem til? Hør nu her. Din viden om hvordan slottet fungere, hvert et hjørte. Hver en sten, samt jeg gætter på at de er opvokset på slottet? For ikke at nævne at de kender til Sakref selv. Kender hans træk, hvilke punkter der for ham op i det røde felt. Hvilke punkter der er relevant for at nemmest kunne binde ham i en position, som han ikke ville kunne komme ud af. De er af hans kød og blod, så meget det nu er muligt. Dog er de også anderledes i forhold til ham. De har en blandings race's blod i årene. Og blodets essence kan være ganske magtfuld, for dem der har viden i at bruge det.'' Fenris så halv skuffet på hende, som om at han havde forventet mere end en uviden barn af Sakref, men måske havde Sakref ikke lært Rafaela, som Abbadon havde lært Vánagandr. Både i at bruge sit hovede i taktik og myrderi, men også at kunne sætte sig i positionen af sin fjende, tænke hvilke tanker fjenden har i sindet. Hvilken vejretrækning modstanderen har. Helt ned til det enkelte hår, som ligger sig på hovedet af modstanderen. Når først man har forstået dette bytte, har man forstået jagten. Sådan var det i Fenris' øjne.

Hans blik gled der efter halv vuderende på hende, da hun rejste sig op og nævnte om man kunne stole på rygterne. ''rygter er ligesom myter, ofte indelt i sandhed, alt efter hvem der har interesse i at fordele hvilke der er sande og hvilke der er falske. Hvis din interesse havde været i at forblive hos din familie, havde du slået mig ihjel allerede ved at nævne at jeg maler mit bytte og mine arbejds partnere. Da dette havde af betydning af Sakref's liv ville være i fare ved at jeg lever. Men siden de endnu ikke har forsøgt at gå til angreb, betyder dette at jeg har min bekræftelse på at rygterne er sande.'' Hans stemme var kølig og selv fenris inderst inde var diskret usikker på om hun havde i sinde på at rette ham. Eller gå til angreb, hvilket også var derfor at han holdte et vågent og skarpt øje med hende. Til trods for at hun muligvis kunne være en kraftfuld partner i jagten på Fenris' trofæ, ville hun også kunne være en dødbringende fjende, hvis hun havde interesse i at gå imod ham.

Fenris lyttede til hendes ord om at han ikke var den første der var efter hendes far. Han sukkede kort. ''Enhver potentiel jager, har interesse i at nedlægge det mest prisfyldte bytte. Hvad ellers ville være mere hæderligt og ærefuldt at kunne gøre? Og siden deres svar om at ikke ville myrde mig, så beklager jeg hvis jeg har forulempet dem tidligere eller under vores møde sammen. Der efter vil jeg høre nu. Hvilke årsager har du siden du ønsker din farmand død?'' Fenris så halv vuderende på hende, undret over om hun mon ville dræbe hendes egen far? eller om hun blot vidste at mange var efter ham.

Rafaela lyttede roligt til det han fortalte om det med, at male hende og hvorfor. Hun ville altså bruge hende for, at fange hendes egen far. Hun nikkede blot forstående, men hun hun var ikke helt klar over med sig selv om det ikke blot var vrede og sorg der kørte rundt i kroppen på hende så hun havde de tanker om sin familie? Det var hun næsten sikker på, men det måtte tiden vise.

Hun kiggede på ham og lyttede stille til det han fortalte, hvad han kunne bruge hendes viden til. Hun kunne godt se på ham, at han var skuffet over, at hun var så uviden, men hun havde sådanset ikke lært noget særligt om at bruge den viden af nogen fra sin familie. Det eneste hun vidste det var det eneste blinde punkt hvor hun kunne snige sig ud og ind af slottet på. "Slottets funktion har ændret sig siden jeg er kommet hjem til min onkel for, at skærpe sikkerheden siden Darius er blevet født. Hvordan far bliver vred er nemt, hvis man hedder Rafaela for så kan det, at du siger bø få en skidebalde der siger spar 2" sagde hun stille for hun kunne ikke gøre noget uden hun blev straffet for det. Darius var hans liv og hendes mor selvfølgelig. Før var hun hans midtpunkt, men den følelse havde hun ikke længere. Hun kunne ikke fortælle rigtigt hvordan slottet fungerede fordi sikkerheden blev skærpet for, at hun ikke kunne komme ind og dræbe hendes mor og lillebror. Hun rystede lidt på hovedet af ham "De skal have fat i min biologiske mor, hvis de vil kende til Sakrefs svagheder, men hun vil nok ikke snakke med dem da de er en Lawless" sagde hun stille. Hun var kommet i tanke om, hvad manden hed som havde skadet hendes biologiske mor Luce dengang. Han hed Rafael Lawless. Hun snakkede her med sønnen til manden der havde skadet hendes mor så meget som hun var blevet skadet.

Hun lyttede stille til det han sagde imens hun gik rundt i lokalet. Hun smilede stille til det han sagde. "Ved de hvad det sjove er? Alle tror jeg er til, at regne ud. Folk troede jeg var en sød lille engel eller et snoppet møgunge. Jeg gjorde det modsatte af hvad folk mente om mig. De mener jeg hader min familie og derfor ikke angreb dem. Jeg høre bare ikke til hos dem" sagde hun stille og smilede roligt til ham imens hun gik hen til ham og lænede sig op af bordet ved hans højre side. Hun passede nemlig ikke til der for de var for meget til det seksuelle hvor hun ikke rigtigt følte sig hjemme i.

Hun smilede roligt til ham og kiggede rundt. Han var opsat på, at hun ville dræbe hendes far. Hun nærmest grinte af det "Hvorfor tror alle, at jeg primært ville gå efter min far? Jeg kunne vel lige sp godt ønske mine søstre døde og det er ikke løgn, at de godt måtte miste deres evne og deres snobbede facade" sagde hun stille. Hendes primære punkt var sådanset hendes mor og lillebror så kunne hun gå efter resten derefter for hun vidste, at Darius var deres begges svage punkt, men hun vidste også, at Darius ikke var nem, at komme til overhoved. Det var nærmest umuligt.

Fenris observerede hende nøje, hendes måde at gå på, hele hendes facon. Lyden af hendes stemme, der forklarede hvordan sikkerheden omkring et barn ved navn Darius. Og siden at dette barn lyder til at være et svagt punkt på Sakref, kunne det være en praktisk metode for at svække ham mentalitet, før kniven skar ordenligt igennem. Fenris havde endnu ikke været inde på Sakref's liste af familie, udover det ene rygte om at hans datter Rafaela havde lavet en mord forsøg på familien, hvilket blot gav hans interesse i at finde mere information.

Han var dog overrasket over lyden af hendes forklaring om at hvis han ville havde flere information, måtte han forhøre hendes mor, men hun lyder til at kende lawless familien, siden hun ikke var glad for dem? Mon dette havde noget med Fenris' fader at gøre?. ''Er hun da ikke en fan af dæmoner? Eller er det noget vi, som en hel familie har gjort for at forulempet hende, hvis dette er tilfældet så må jeg vel opsøge hende og bede om en forklaring på hendes..'' Fenris tænkte sig kort om og der efter fortsatte. ''fordømmende interesse, på familien Lawless.'' Han havde kløet sig kort på hagen, før han fortsatte, da han ville sikre at han ikke forulempet både moren og datteren foran sig. Han vidste at mor-datter ofte havde bånd sammen, men om det var tilfældet med Rafaela og hendes mor, ville han ikke tage chancen ved, tænkt nu hvis Rafaela blev vred. Det går jo ikke at Lawless mansion står i flammer, siden tøzen allerede har drage hale, hvem ved så hvilken gnist det kunne antænde.

Han så halv undrende på hende, da hun nævnte at hun ikke havde interesse for at tilhøre hos Sakref, han lænede sig kort tilbage i stolen og så halv overvejende på hende. ''Hvis de ikke føler de tilhøre hos sakref's del af familien, hvor henne føler du så at du tilhøre? Et hvert væsen i denne verden har et hjem, uanset deres oprindelse og interesse. Så mit spørgsmål er nu, at hvis deres hjem ikke er ved Sakref, hvor henne ligger det så? '' Han så halv anskueligt på hende, undrende over at hun havde valgt at forlade hjemmet, i sådan en 'metode' istedet for at blot pakke sine ting og gå. Han sukkede kort og rystede på hovede, efter at hun havde forklaret at hun ønskede sin søskende døde og ikke havde interesse i at gå direkte efter Sakref.''Så, hvis jeg forstår dig rigtigt lige nu og det du fortæller mig er.'' Han sad lidt og tænkte over hvordan han kunne formulere det, mens han så halv undrende på hende, med armene krysset over hinanden. ''Jeg er overbevist om at dyb inde har de stadig nære følelser for deres familie, hvis ikke så er der had. Tro ikke de kan nare en incubus der har manipuleret med folks had i over 300 år. Had er kun naturligt, men de kan benægte det alt det de vil. Da had er og forbliver en kerne essence og hvis jeg tager fejl i at had ikke er den essence, som har lagt deres interesse for at myrde deres søskende, hvad er det så? Jeg tvivler det er af ren mord lyst, da det ville svare til at skyde sig selv i fodet med en bue og pil. Så der må ligge noget mere bag, end hvad de fortæller mig i at de blot ikke 'hørte til' familien Sakref.'' Fenris var formel og rolig i hans tone, han havde ikke intentionen om at virke overlegen eller over hovedet på hende, men med for at hun vidste at hans observation på hendes forklaring og ord om at hun ikke hørte til i en familie, kunne han ikke tro sine egne øre. Der måtte ligge mere til, end hvis man havde interesse i at slå sit eget kød og blod ihjel.

Rafaela kiggede på Vána da han begyndte og snakke om hans mor. Hun ville ikke ligefrem sige, at hendes mor ikke kunne med dæmoner for hun ville næsten sige, at hendes bedsteven var jo Sean og hun arbejde for Sakref selvom hun var blind. Hun rystede stille på hovedet "De kunne prøve, at snakke med ham der tog hendes ene øje, gjorde hende gravid og torturerede hende til ukendelighed så kan de vel selv regne ud hvordan hun har det med deres familie" sagde hun stille. Kiggede man ind i Rafaelas øjne kunne man godt se, at vreden begyndte, at bluse op i hende bare tanken om hvad Rafael, Zann og Zero havde gjort ved hende. Rafael var blot den første som fik hende pillet fra hinanden. Luce nåede aldrig, at komme på fode igen før Zann tog hende til sig som slave og Zero var bare som sin far forskellen var blot, at han holdt hende ikke indespærret i en celle.

Rafaela gik væk fra Vána og gik rundt i værelset istedet for, at holde sin vrede nede. Hun mærkede hvordan hendes vrede var begyndt, at påvirke hendes evne da hun begyndte, at blive varmere end hun plejede. Hun kiggede på ham igen da han snakkede om, hvor hun så hørte til, hvis det ikke var på slottet "Jeg føler mig bedst hos min onkel og fætter" sagde hun stille. Hun ville ikke kunne forklare måden hun tog afsted på uden det igen ville lyde som om hun ville dræbe hele familien. Hun følte sig bare ikke tilpas i steder, hvor alt skulle være åh så fint. Det var bare ikke hende og sådanset var Sakref og hans familie heller ikke hendes biologiske familie. Luce var hendes biologiske mor som var blevet behandlet som slave det meste af sit liv og hun havde for nyligt fundet ud af, at hendes biologiske far var en modbydelig satan der voldtog og torturerede folk. Han havde været efter Rafaela inden hun havde fundet ud af, at han var hendes biologiske far. Rafaela var bare blevet bortadopteret til Sakref familien. Selvom hun godt vidste, at en blodprøve ville vise, at Sakref var hendes far da hans blod var blevet blandet med hendes på et tidspunkt og havde lavet om i hele hendes system.
Hun kiggede roligt på ham da han begyndte og snakke om hendes had til hendes familie. Han havde ret i, at der var dybe følelser der, men hun var stadig vrede på dem og der skulle ingenting til for, at tænde hende fuldstændig af når det gjalt dem. Hun havde stadig svært ved, at tilgive sin far for, at slå hendes nyfødte barn ihjel for et årstid siden og derefter kaste hende rundt på hospitalsstuen fordi han ville straffe hende for, at Zero, Chev og andre havde angrebet hende og voldtaget hende. Hun skulle straffes for det de gjorde mod andre kvinder og piger i byen. Han havde behandlet hende værre end en ulydig slave. Hun fik sådanset ikke lov til, at være til stede når hele familien var samlet ellers skulle hun gå i røven af sin far 24/7. Hun hadet både Sakref og Valiona for, at lige efter, at dræbe hendes barn så fortælle hun skulle være storesøster til en dum snotunge. Hendes had til sin storebror Melvin kom af, at han sørgede for, at ingen på slottet snakkede til hende i lang tid. Hendes storesøstre Surzi og Zaela havde hun aldrig rigtigt kunne tage, men de var nok de eneste hun ikke følte nogen specielt form for had til da sådanset bare havde gjort hvad de fik, at vide af deres storebror og far.
Imens Rafaela tænkte det igennem var vreden til hendes familie bare blevet større. Hun kunne sådanset ikke set, hvad der egentlig gjorde, at hun stadig havde følelser for dem. Hun kiggede på Vána "Som jeg sagde tidligere så kan de ikke tro på alle rygterne de høre for ligesom deres familie holder jeres kort tætte så holder min familie deres kort tætte. Jeg endte hos min onkel for, at kunne lære mig selv at kende og for, at kunne træne mine evner og det vidste min far godt, at jeg ikke ville kunne på slottet som alle andre kunne fordi jeg er ikke som de andre børn i familien og det bliver jeg heller aldrig. Er den eneste dragonlycan i familien undtagen min mor resten er enten en blanding, succubuser eller incubuser" sagde hun stille. Hun kiggede ned på sine hænder som var blevet meget varme af, at tænke tilbage på det der havde sket med hendes biologiske mor og tænke tilbage til tiden hun boede hjemme hos sin familie på slottet

Fenris observerede hende, vuderede roligt på hvordan hendes ord omkring at Fenris' far havde været brutal overfor en kvinde, det fik dog hans øjenbryn svagt til at løfte sig op. ''Din mor og min far har en fortid? Og hun nu er sammen med Sakref?, det må jeg sige havde jeg ikke forventet.'' Han så halv vuderende over på hans værelses dør, som førte ud af værelset. ''Vidste godt at ham den gamle, havde været brutal. Men at flå et øje ud på en kvinde? Det sku underligt, men.. Hvis hun blev gravid, hvad skete der så meget barnet?'' Han så der efter undrende på hende. Mon dette var moren til det barn, som Sean passede på? Fenris vidste han havde en lillebror, men Sean nævnte aldrig moren for ham. Mon der var en speciel årsag? Men så igen, Sean nævnte ikke så meget omkring hvilke kvinder han selv havde været sammen med.

Han observerede hendes reaktion, efter han forklarede omkring hadet og hendes irritation til familien, for ikke at nævne hendes interesse i at gå og virke anspændt måske? eller også var det blot Fenris, som sad og nyd showet i at prikke til forskellige ømme punkter. ''Et sidste spørgsmål, har de interesse i at overnatte? Samt også at jeg kan forsikre at jeg har ingen andelse, om hvad min fars forbindelse med deres mor er. Hvis han har været brutal er det vel hans sag, men jeg tillader ikke at min faders idioti går ud over hele familien, fra hendes synspunkt. I det tilfælde, vil jeg i hvert fald på vejne af mine søskende informere at vi har ingen interesse i min faders fjendskaber, da jeg for at være ærlig, har ikke nogle rivalisering med deres mor. At min far valgte at bruge hende, som en humpe dukke, det er de gammles sag, min sag er at sikre at hendes had og deres til den sags skyld. Ikke går udover børn af min far. Og før du spørger, nej jeg har ingen medfølelse for den gamle''
Fenris tone lød næsten monotone og han virkede mest af alt til at kede sig, men sandheden var at han kunne se og måske var et blot hans fornemmelse der spillede et pus, men at Rafaela var på måske ved at blive utoldmodig. Han så der efter over sin kop og tømte den, hvor efter hans blik gled tilbage på Rafaela. ''Hvorfor ikke genvinde tillid hos Sakref? Komme ind under hans tykke mure og der efter slå til?'' Fenris sad lidt og undret sig hvorfor hun havde valgt at løbe, frem for at forsøge at sikre sig en ordenlig plan, frem for at trænne også tvinge sig igennem til at dræbe det, eller også var det blot Fenris' tanker der gav ham intrykket af at kvinden enten ikke tænkte sig så meget om eller at hun var en hissig prop.

Hun kiggede på Vána. Hun kunne godt mærke på sig selv, at hun var ved, at være træt af, at få stillet spørgsmål. Hun hadet det når hendes far gjorde det så hun nød det ikke ligefrem nu, hvor en anden mente, at han skulle stille spørgsmål om hendes liv meninger og vurdere hende. Hun kiggede på ham "Ja de har en fortid og det er pga min far, at hun kom ud af deres fars magt. Hvor barnet er ved jeg ikke. Fik kun, at vide jeg har mindre søskende, men hvor i verdenen de befinder sig ved jeg ikke" sagde hun stille. Hun havde fået forklaret det meste af Sean, men hun havde ikke lyst til, at møde sine mindre søskende. Hun vidste den ene var død lige efter fødslen grundet nogle komplikationer og en rejste rundt med sin far, men hvor den tredje altså det barn som hendes mor fik med Rafael vidste hun overhoved ikke hvor var henne i verdenen.
Hun gik hen til stolen hun havde siddet på tidligere og satte sig på den med halen på sit skød igen. Kørte sin ene hånd hen af skældet for, at berolige sig selv da hun godt kunne mærke, at hun havde langt vej igen for, at have styr på sit temperament. Det var hun sikker på stammede fra Sakref for han havde også et temperament uden lige. De 2 havde tit haft en del kampe og skænderier fordi begge havde mist temperamentet og det så ikke ligefrem kønt ud når far og datter nærmest sloget mod hinanden for, at få frustrationer ud. Hun havde bare det problem, at hendes far det meste af tiden smed konge kortet ud over hende. At han ikke blot var hendes far, men også konge, dommer, leder og hvad der ellers lige kunne blive smidt i hovedet af hende.
Efter han havde snakket kiggede hun på ham med lidt roligere øjne "Jeg har kun et mindre had til deres far, men jeg har ikke planer om, at gøre noget ved det så længe resten af hans familie kan behandle andre ordentligt. Hvad min mor andgår er det nok mest bare det, at du er i slægtning med ham og vil flå hende lige tilbage til fortiden. Jeg ved ikke hvordan hun ser på det længere. Men jeg vil gerne blive her og overnatte der er lang vej hjem og det er forsent, at tage afsted" sagde hun stille. Hun snakkede aldrig med sin mor omkring hendes fortid. Kun lige i den periode, hvor hun blev givet til Sakref fordi de 2 havde noget dengang inden alt det med Rafael overhoved skete og sidst de snakkede sammen fandt hun ud af hvem hendes biologiske far var og der røg hendes temprament også langt væk. Hun kiggede lidt på ham da han snakkede om, at genvinde Sakrefs tillid. Det var ikke helt sådan det var "Tilliden mellem min far og mig er meget kompliceret, men min onkel og far har lavet aftale om, at jeg skal blive der indtil min onkel mener jeg har fuldført min træning og det kan tage måneder eller år" sagde hun stille. Det var ikke helt sandt, men det ragede ikke ham hvorfor hun ikke ville tilbage til fængslet som hun kaldte det.

Fenris nikkede høfligt, mens han lyttede roligt til hende. Han undret sig lidt hvorfor mon hans far havde opført sig som en skøge og der efter valgte at lade offeret leve, som skulle spytte et barn ud, men måske havde han planer om at udnytte det udkom, der dukket op fra barnet hos Rafaela's mor. Hans øjne gled over på malerierne, mens han lyttede til Rafaela.

''De er velkommen til at overnatte, Jeg tager dog ikke ansvar hvis de vælger at gå rundt om natten, når man originalt burde sove. Da min fader ofte hader folk der vandre rundt. Men ellers er de velkommen til at holde mig med selskab indtil solen siger op på himlen.'' Hans øjne gled over på hende og et venligt smil lagde sig på hans læber. ''Kender de så til en herre ved navn Sean og en anden herre ved navn Assorian?'' Hans blik på Rafaela var halv observerende, da Fenris var interesseret i at vide om Rafaela kendte til Sakref's små 'venner' eller 'fjender' alt efter om han pissede dem nok af eller ej. Hvilket blot fik fenris til at se frem til hvordan det hele forløb sig. Han tog fat i te kanden og der efter hældte endnu en kop te op til sig selv. Hans blik gled der efter ud mod værelses døren.

''Hvis de ønsker frisk luft, kan vi tage en gå tur i vores mindre urte have? Blot så de ikke føler dette sted skulle være kvalmene?'' Hans stemme var rolig og hans øjne havde gledet tilbage til at kigge på Rafaela, han vurderede hendes krops form en kort stund, mon hun overhovedet havde skaffet sig en partner? Hun var jo ikke at dårlig krops type, til trods for at hun var af kvindelig køn. ''Derudover, hvis det ikke er for meget at spørger. Hvor mange mænd eller kvinder har så lagt deres..'' Fenris overvejede sine ord for en kort stund og der efter fortsatte. ''Interesse, i deres kødlig sammenvær?'' Hans stemme var rolig og velformuleret, mens han smilede varmt og venlig, mens han begyndte at tage en teske honning i hans kop med den stadig varme urte te.

Hun kiggede på ham med et lidt skeptisk blik. Hun vidste ikke helt hvordan hun skulle takle ham. Noget af ham virkede meget reelt og som en god person, men noget andet af ham fik hende lyst til, at prikke øjnene ud på ham. Måske det sidste fordi hun havde næsten været helt oppe i det røde felt, hvor folk bare skulle væk fra hende og stadig kæmpede med, at holde det nede. Hun lyttede stille til det han sagde med, at gå rundt om natten "Jeg sover normalt om natten" det var en delvis sandhed for hun var normalt ude om natten når folk sov, men alle har jo brug for søvn så hun sov selvfølgelig nogle af nætterne.
Hun kiggede undrende på ham da han nævnte Assorian og Sean. Sean og hende var ikke ligefrem perlevenner. De kunne dårligt nok tåle synet af hinanden. Nok den eneste grund til, at de ikke havde flået hovederne af hinanden var pga hendes biologiske mor. Luce var en af Seans rigtige gode venner. Han var nok den eneste der rigtigt tog sig tid til hende efter Rafael havde skadet hende og ødelagt hende psykisk. Det havde Sean været nød til, at hjælpe hende op fra igen. Assorian de var nok rigtige gode venner. "Ville lyve hvis jeg sagde, at jeg ikke kendte dem, hvorfor spørger de om det?" spurgte hun nysgerrigt. Hun ville gerne vide grunden da hun ikke ligefrem gad, at udlevere dem på nogen måde. Hun vidste, at hun ville få en krig med sin mor hvis hun udleverede Sean på nogen negativ måde. Assorian havde hun ikke noget særligt negativt over.

Hun kiggede roligt på ham da han snakkede om, at gå en tur. Det ville være mere friskende end, at sidde ned for hendes hale kunne godt blive ret tung, at sidde med. Hun hadet sådanset stole, hvor der var ryglænd på for hun kunne aldrig sidde ordentligt på dem og smalle stole var heller ikke hende da hendes hale var jo som en draget og fyldte meget jo højere op man kom. "Det ville glæde mig, at se deres lille urte have som de kalder det" sagde hun stille. Hun havde en venligt smil på sine læber og kiggede på ham med rolige øjne. Hun blev dog noget overrasket over hans næste spørgsmål. Hvad ragede det egentlig ham hvem hun havde været sammen med? Det var personlige andliggender. Hun grinte lidt og rejste sig op "Det kommer vidst ind under det man kalder personlige sager, men hvorfor spørger de?" der var en lille latter i hendes stemme. Hun rejste sig op og lod sin hale glide ned af sit ben. Den viftede livligt til siderne.

Fenris smilede svagt, ved hendes ord om at hun normalt sov om natten. Mon hun også var af nattens jagt væsner? eller om det var af andre årsager til at hun var ude om natten? Hans blik gled på koppen med urte teen i sig, hvor efter han tog endnu en slurk af den. Blikket gled der efter på hende, hvordan hendes træk hurtigt ændret sig. Han smilede mere da hun spurgte hvorfor han var interesseret. ''Den ene reddet mit liv fra en af de andre væsner, som kom fra jordskælvet. Den anden person er igang med at oplære en ung pige, som jeg har reddet livet på. Begge individer har kontakt med sakref, samt af min forståelse. Mere end blot venlig chatten. Min interesse ligger dog mest til det individ der reddet mit liv. Og deres relationer til Hr. Sean & Assorian? Hvis man måtte forhøre sig?'' Hans stemme var rolig og velformuleret, mens han talte. Tonen var af høflig, men høj nok til at kunne høres i rummet, dog ikke nok til at kunne høres ude fra rummet. Fenris havde aldrig glemt den aften Sean formåede at redde hans liv, hvordan han havde lagt en større grimmase, mens han bekymret så på Fenris, der legede rundt med 'dimsen' fra jordskælvet. Tanken om at havde den store stærke Sean, til at komme forbi døren og sige hej, gav et kort smil på Fenris' læber.

Hans blik gled over på døren, mens han tog koppen med sig og gik over imod den. ''Bare rolig, den er ud af denne dør, der efter første dør for enden af den korridor vi kommer til at gå igennem. Den giver mig altid en hvis form for behagelighed. Måske for nogle væsner en form for 'guilty pleasure' af min'' Hans stemme gav kort en latter, mens han åbnede høfligt døren for hende, mens blikket drejede sig fra døren over på Rafaela. Han lod sin hånd med koppen der indeholdte teen, forbi sig og en form for 'gestus' af at hvilken vej de skulle. ''Damerne først'' kommenterede Fenris halv smilende og charmerende, mens han ventede høfligt på at Rafaela ville følge med ud til haven. Hvis hun gik forbi ham, ville han smile høfligt og der efter kort vurdere hendes 'former', mens han svarede på hendes sidste spørgsmål. ''En mandlig incubus af min form kan vel altid være interesseret i at lære andre væsner's prefferencer og interesser. En hvis hobby af min, kan man vel kalde det?'' Han smilede blidt til hende, efter havde kort glidet sine øjne over hendes hale. Han måtte indrømme at det var ganske fristende at berøre halen. Både for at mærke om det var ægte eller om det var magi involveret for at få den sat på plads. Hans blik gled der efter på hende og hvis hun fulgte med, ville han lede hende ud til en have, inspireret til en menneskelig japansk kulturisk have, med et træ i midten.

Ilustration af haven:

Rafaela lyttede stille til hvorfor han ville vide hvad hun mente om Sean og Assorian og hvordan hun havde det med dem. Hun vidste sådanset ikke hvorfor Sean arbejdede for Sakref. Hun vidste det faktisk ikke før Vána fortalte hende det. Assorian var far til hendes søn som var blevet ca en måned gammel. Der svingede det også lidt imellem dem. "Den ene er en god ven fra barndommen af og som har passet meget på mig den anden kan ikke tåle synet af mig eller omvendt, men vi rør ikke hinanden da der er en mellem mand som vi begge har gode relationer med som vi ikke vil såre eller noget" sagde hun stille. Så måtte han selv regne ud, hvem var hvem for det fik han ikke, at vide. Hun smilede roligt til ham.

Hun gik hen imod døren efter ham. Da hun var kommet hen til døren nejede hun kort som tak og gik ud af døren, men ventede på ham på den anden side. Hendes røv var ikke nem, at vurdere da halen fyldte det meste. Der var fordelle og ulemper ved det for hun kunne aldrig de hvor godt tøj sad på hendes røv og kjolerne sad heller ikke helt som hun ville. Hun havde nogle rimelig store bryster. Hun fulgte roligt efter ham til haven som han havde snakket om. Hun grinte lidt og rystede på hovedet. "Det kan godt være, men jeg mener stadig, at det kommer under personlige sager" sagde hun med en latter i stemmen og kiggede på ham. Hendes hale viftede til siderne.
Hun gik roligt ud i haven og kiggede sig omkring "Det er en smuk lille have de har dem her" sagde hun stille og smilede venligt til ham.

Hans øjne fulgte hende med ind i haven, hvor efter han gik over til en af de to stole, som stod ved siden af en væg og med en vase med en sort rose i. Han trak stolen ud og så over på hende, afventende på om hun ville sidde. Hvis hun valgte at sidde ned, ville hun nemt ligge mærke til at stolene uden for havde en et mindre hul igennem sig. Derved skånsomt overfor væsner, med medfødt hale eller folk, som havde vinger, da ryglænet, kun kom op til mellem stykket lidt under midten af ryggen. Derved lidt over fleste væsner's hale og lidt under deres vinger, hvis de havde vinger.

Hans blik afventede høfligt om hun satte sig, der efter nikkede han blot anerkende til hendes svar omkring hendes relationer. Fenris gjorde blot udfaldet at både Sean og Assorian var parterne, som havde bådet reddet hendes liv og var den mellem mand. Fenris vidste at Sean og Assorian var gode venner, så måske var dette forbindelsen? Da hun virkede til at kende dem begge. Så hvis det havde været Sean hun var under redning og Assorian hun ikke kunne døje, ville det blot betyde at han kunne udelukke at de to ikke var af interesserende dele at skade, hvilket kunne være en interessant information. Fenris manglede nu blot for at forhøre Sean om hvad hans synspunkt på Rafaela var, så kunne han afslutte dette 'mysterium'.

''Jeg takker dem for komplimanget, dog må jeg spørge, hvis de har interesse i at svare. Om hvad de træner op til? Samt om mit spørgsmål omkring de personlige sager har forulempet dem? Hvis svaret er ja, beklager jeg. Men det var blot af ren nysgerrighed, da deres figur er unik og speciel for både en incubus og maler's synspunkt. '' Hans stemme var velformuleret og hvis Rafaela valgte at sætte sig, mens han talte eller før han talte, ville han træske over til stolen overfor hende, med døren bag, hvor de kom ind fra. Hans øjne ville ligge blidt og varmt på hende, mens han overvejede om hun mon havde misforstået ham Eller om han mon havde været for direkte? Men så igen, fenris nyd ofte at pire hans 'bytte' og 'jagt' partnere, som han har haft interesse for. Hvilket kunne gøre det farligt for nogle at være i nærheden af fenris, da han ofte skiftede mellem at se folk som bytte og som jagt væsen.

Hans tanker gled kort om hun mon var sulten, men han vidste jo ikke helt hvad hun spiste. ''Forresten er de sulten? Samt.. Hvis ja, hvad fortrækker de at indtage af mad?'' Hans øjne gled halv overvejende på hende, overvejende om hun mon var af jagt interesse eller om hun mon fortrak at havde sit bytte lokkende til sig og der efter nedfælde det. Han sad lidt og overvejede mulighederne, mens han høfligt afventede hendes svar, med et lettere charmerende smil på læberne.

Illustration af stolen:

Rafaela kiggede efter Vána og fulgte efter ham til stolene. Endelig en stol hun kunne sidde på uden hendes hale skulle være et problem. Forhåbentlig ihvertfald for hendes hale var temmelig bred ved toppen som en dragehale skulle være. Hun nikkede anerkendende til ham og satte sig på en af stolene. Det var helt underligt for hende, at hun ikke skulle sidde med sin hale på skødet som hun plejede, at gøre. Hun var faktisk lidt nysgerrig på, at vide hvordan han havde forstået hendes relationer til Sean og Assorian. Hun havde et barn med Assorian og de havde været tæt knyttet. Nu var de begge bare usikre på, hvor de havde hinanden, men hun vidste, at han altid ville være der for hende. Med Sean var det værre for de kunne slet ikke sammen. Den eneste som holdt dem fra hinanden så de ikke havde flået hovedet af hinanden var Luce. Hendes biologiske mor.

Hun lyttede stille til det han fortalte. Hun smilede stille til ham "Jeg træner sådanset bare for, at bedre kunne styre min evne og holde mig i form. Men de personlige sager skal de ikke beklage for. Det har krævet en del forsøg for, at jeg nu ser sådan ud. Har set anderledes ud på et tidspunkt og har ikke altid haft min hale. Den kom efter en forvandling som ikke gik efter planen" fortalte hun stille. Hun rejste sig op og viftede med halen foran ham "De må gerne røre ved den" sagde hun stille. Hvis han rørte ved den ville den føles som var det en rigtig hale fra en drage med skæld, rug og det hele. Den sad bare på en menneskekrop eller hvad man nu skulle kalde det.

Hun satte sig igen og kiggede på ham. Hun tænkte lidt over om hun var sulten. Det var hun sådanset "Jeg er alt spisene. Lige fra kød der lige er slagtet fra dyr, til kød der er blevet stegt, frugt og andet. Jeg vil næsten sige, at jeg spiser alt der er blødere end sten" grinte hun lidt. Var hun i sin drageform spiste hun alt og gnavede gerne i knogler fra sit bytte. Hun var den som holdt sit bytte tæt på sig. Hun ville ikke jage det hvis det var folk for hun dræbte dem når de mindst ventede det. Ville det være et dyr som en hjort havde hun jagtet det uden problemer.