Can I trust you- Carmilla

Tid: 23:30
Sted: fire step
Omgivelser: en del andre omkring dem
Vejr: nogenlunde

Zantanna var lige kommet tilbage, hun skulle finde Zero og bringe ham en meddelse fra Rafaela, men hun havde ikke travlt hun havde intet hun skulle lave andet end finde ly for solen på tidspunkt. Zantanna kendte kun Rafaela og havde ingen hun skulle mødes med. Desuden havde intet hjem, det hjem hun havde haft var ødelagt i jordskælvet dog så hun stadig Doomville som sit hjem. Det var trods alt her hun var født og blevet dræbt. Zantanna var en af de få vampyrer som havde haft og stadig havde sin menneskelige side. Hun brød sig ikke om at være det hun  var, den eneste fordel var at hun havde lært Emily og Rafaela at kende. Hvis Rafaela havde reddet hende så havde Emily måtte lide sammen skæbne som hende. Dog kunne hun ikke benægte at hun også var en vampyr og de hungrede efter blod. Hun prøvede at skjule det, men en side af hende var dukket op. Det var ikke en side som hun var stolt af, men hun måtte erkende at den var kommet for at blive og hvis ikke accepterede det så kunne godt regne med at hun dræbte Emily og måske endda Rafaela. Hun var glad for at hun var kommet dem på afstand. De var familie og hun ville skade dem. Emily havde det godt ved Rafaela og hendes lille ny, men det kunne hun ikke blive del af for hun kunne ikke styrer sig selv. Hun vidste at det var den side af Zantanna hendes adoptivfar og hendes eks mage Ethan havde prøvet at finde frem i hende. Ved hjælp af alle former for totur, men det havde bare haft den modsatte effekt på hende. Hun satte kursen imod en kro. Hun kunne vel lige så godt bruge noget af sin tid der. Hun forsatte i et raskt tempo.
Der skete ikke meget på vejen, den var næsten tom hvilket nok også var ret godt for hun var sulten og de få folk som var der havde ingen interesse. Hun kiggede over skulderen som for at tjekke en enkelt gang for at se om der nogen som fulgte efter hende, det var blevet vane for hende efter hun havde været på flugt fra hendes skaber og hans valg af mage, men det var ikke nødvendig mere.

Da hun kom ind rettede svagt på kjolen, den var beskidt og man kunne tydeligt se at hun intet hjem havde. Dog selvom hun var beskidt kunne man stadig skimte den blege hud. Hun satte sig ved et bord hvor hun kunne se døren endnu en vane som var kommet af at være på flugt så længe. Hun behøvede ikke at holde øje, men gjorde det alligevel fordi hun følte at det var bedre at holde øje. Hun havde heller ikke nogle penge, men det var vel på sin vis også ligemeget så længe hun ikke behøvede sørge for andre end sig selv så kunne det også være det samme. Zantanna kunne ikke forestille sig i et job. Hun var for farlig. Hun kiggede sig svagt omkring og der var ikke så mange som der kunne havde været, men der var en del. Snakken gik og rundt omkring var der tjener som betjente gæsterne og gjorde de tomme borde rene så de var klar til den næste som skulle bruge det.