High Noon Du-du-du-duel! (Khorne)

Tid: eftermiddag.

Område: Minotaris - Havnen.

Vinden blæste godt, det ville være vidunderligt at sejle på sådan en dag, hvor man kunne nå langt ud på havet uden det store besvær. Men det var ikke i dag det skulle ske, for med rebet strammet godt om stolpen så båden ikke flød væk, var det mere tid til at komme til den nærmeste kro og få noget at drikke. Den sølvpelsede krop med de sorte tigerstreger over skuldrene og det sort pelsede hoved strakte sig så langt som kroppen var.
"13 uger på havet, det er noget der strammer kroppen godt op, tid til at løsne den igen" mumlede han for sig selv imens kroppen blev strækket ud på alle led og kanter. Han løftede et øjenbryn undrede da han hørte nogen komme gående bag sig. Det var en lille mand med en noget dokument i sin hånd, og spurgte ham om hvem han var og hvor lang tid han ville være der.
"Eeeh, Jeg hedder Hik... og jeg er her i nogle dage tror jeg" sagde han lidt forvirret over den lille mand han aldrig havde set før nu. Måske havde han bare undgået ham eller ikke set den lille fyr før nu? Den lille fyr skrev ned på sit dokument og smuttede så væk igen.
Hik stod lidt og kløede sig i nakken imens han var blevet lidt forvirret over det. De røde øjne spejde rundt på havnen, der var ikke nogen som var værd at besøge så de røde øjne spejdede mod gågaden, der skulle nok være en fin kro i nærheden og han havde rigeligt med penge at bruge. Roligt trak han sin store økse op af båden og med en rolig hånd førte han den om på ryggen og fastgjorde den i sin skulderplade strop, han havde fået det lavet så den godt kunne sidde der i nogle lykker, hvilket var helt perfekt til at bærer noget som var så stort og tungt, skønt det ikke var tungt for ham selv.
Roligt begyndte han så at traske op mod gågaden, han var selvsikker i sin gå gang, og han lignede ikke en man skulle bumpe skuldre med for han ville være den sidste til at flytte sig.
"jeg skal også huske at lede efter en barberforretning for det her skæg er ved at blive lidt langt" mumlede han i folkemængden og kløede sig lidt i det ekstra lange pels der var under hans hage, han brød sig personligt ikke om at have for meget pels der, for så føltes det bare som om han bar en kæmpe hagesmæk. Der var mange mennesker, og andre væsner, men mest af alt var der minotaur næsten over det hele, hvilket også betød at den barberbutik han standsede udenfor var drævet af minotaur og beregnet for minotaurs som ham selv. De røde øjne stirrede kort på skiltet, dernæst på priserne og til sidst ind af vinduet for at se om der var nogle sæder som var fri.
"Perfekt" mumlede han og trådte ind af døren, der var fyldt lige nu, så han satte sig ned på den nærmeste stol for at vente på sin tur til at få en tur i stolen. Han var nu glad for ikke at være så stor som de andre, der virkelig fik barberstolende til at knirke under dem, det virkede altid som om de var lige ved at knække under den store, brunøjede halvtyr. Nogle gange var det bare godt at ikke være i en stor fuld størrelse af en minotaur.

Khorne fik dagligt raporter om hvem der kom til havnen, mange skibe blev modtaget af formskiftere der kunne forvandle sig til fugle så de kunne tages imod inden de overhovedet kom i havn. Et system hans far havde planlagt skulle være en ting men først blev realiseret da den gamle knark døde.

Khorne sad ved sit middags bord og spiste da han fik dagens raporter, der var et navn, et som stak ud som en minotaur uden horn. Han stoppede med at spise da han så det navn "så det ser ud til min onkels søn kom tilbage til byen alligevel, find ham" hans rolige stemme gemte kun lidt hans irritation.

Hik sad stille og ventede på at det ville blive hans tur. Det tog dog ikke lang tid før at det blev hans tur og han fik lov til at sætte sig op i stolen.. Det var afslappende, og det var rart at blive behandlet af en som ham selv, som dog ikke var sørøver men en lovlydig boger. Minotauren skulle lige til at sætte saksen i da en lidt stor og kraftig minotaur kom ind i butikken og med et dybt grynt. Han var klædt i noget særligt rustning, ikke noget en smed bare lavede til den normale pøbel. De røde øjne stirrede skarpt op på den store minotaur, som stirrede tilbage, som gjorde frisøren en smule nervøs og tog et skridt tilbage.
"Hik?" grøntede den store minotaur så let og stirrede ned på Hik..
"Hvem spørger?" spurgte han så som et svar på at det var skam ham, men han ville også vide hvad det var han skulle.
"Følg med mig hvis du ikke vil arresteres" grøntede minotauren så og trådte ud af butikken og ventede på Hik.
Hik var nu blevet ret irriteret over minotaurens ord brug, og gav et irriteret suk fra sig imens han rejste sig op fra stolen og gik ud af butikken.
Han fulgte så efter den store minotaur og havde en over ordenlig lyst til at sætte sin økse direkte i nakken på den store minotaur men hvem ville også noget med ham? Det gjorde ham mere undrende end irriteret og derfor besluttede sig bare for at følge med.
De røde øjne var store da de kom til et stort hus, og Hik blev fuldt indenfor. Roligt gik den store minotaur hen og åbnede døren for Hik og trådte til siden så Hik kunne smutte ind selv. Hans røde øjne stirrede undrende på minotauren der sad ved sit bord, hvad i alverden ville denne person med ham?
"Hvem er du?" spurgte han så den fremmede minotaur og lagde hovedet undrende på skrå imens han krydsede sine arme over sit bryst.
"Og hvad vil du mig?" spurgte han undrende minotauren. Hans vejrtrækning var lidt tung, han prøvede at trække vejret tungt og køle sig selv ned skønt hans røde øjne var intense og stirrede kraftigt på den fremmede minotaur imens hans hænder var knyttet hårdt sammen i en næve i hver hånd.

"goddag Hik" sagde khorne roligt og satte sig op i stolen og kiggede tilbage med sine egne røde øjne "jeg mener der er gået nogen år siden din far forlod vores by fordi han ikke kunne håndtere at miste arven vi har arbejdet så meget for" sagde han roligt og rejste sig op i sin fulde højde "jeg ved ikke om du husker mig så godt, jeg er din fætter Hik, Khorne er mit navn" han kunne ikke lade være med at smile lidt "jeg beklager med den måde du blev transporteret hertil, men jeg ville ikke have du bare stak af til havs igen" han smilede roligt til sin fætter og ventede på hans reaktion på disse nyheder.

Hik stod og knækkede knor indtil at at denne minotaur som kaldte sig for Khorne begyndte at tale om hans far hvilket fik vandet til at koge ret godt for Hik. De knyttede næver blev endnu mere knyttet så meget at huden knagede lidt som gammelt læder.  De næste par ord fik ham dog til at piste pusten næsten komplet. *FÆTTER!? HVAD I ALVERDEN SNAKKER DENNE SKIDE LANDKRAPPE OM!?* tænkte han måbende og løsnede sine knyttede næver. Han kunne ikke tro sine egne øre og havde ærligt talt svært ved at tro på hvilket som helst ord der kom ud af den her minotaurs mund. Der var dog noget som ramte ham lidt da denne Khorne så på ham, det var lidt svært at ramme.. men pludselig gik det op for ham hvorfor denne minotaur godt nok pissede ham af, men også kunne sige at de var, letter sagt i familie.. Khorne havde også røde øjne, nøjagtig lige som Hik og hans far før ham, de meget genkendelige øjne.. men det betød ikke at Hik ville tage Khorne som familie, for sådan som han opførte sig lige nu, så højtidelig, det var ikke bare sådan at acceptere for Hik. Stille lagde han så sine harme i kors og løftede et øjenbryn, han stirrede lidt på den her høje, rød øjet minotaur og målte ham and.
"Så fætter" sagde han spydigt og fnøs let imens hans egne røde øjne næsten gløde af adrenalin, havde han været en kedel havde det stået ud af ørene på ham med røg.
"Hvad vil du så med mig, og hvad har du at sige om min far, en kaptajn, ja nærmest konge af piraterne, hvad har du at sige om ham, lad mig høre" sagde han imens hans øjne blev godt udspilet og intense. Man kunne tydeligt se hvor pist og tæt på han var til at knappe sin økse op og vende huset på hovedet for at få fat på den her fætter som dissede hans far.
"Og hvad får dig til at tro at du er min fætter, jeg kender intet, zero, overhovedet intet om dig eller din far.. som hvad? heller ikke er omkring? gik han planken ud eller flygtede han fra sin søn?" kom det fra Hik imens han trak vejret tungt og forsøgte at kontrollere det men havde meget svært ved at holde vreden inde. *Et enkelt forkert træk og jeg hugger hans grimme hoved af og plukker de røde øjne ud og sætter dem på den første galions figur jeg kan finde på havnen* tænkte han. Hiks blik gik så fra at være ekstrem pist til at være lidt mere seriøs og hadefuld, for der var på ingen måder han alligevel kunne stole på denne gut her, han havde jo ikke engang nævnt Hiks fars navn, så han kunne lige så godt være en der bare havde hørt lidt historie og nu prøvede at pisse ham direkte af. Men han prøvede nu også at tænke lidt tilbage på den tid hvor hans far havde levet, om han nogensinde havde prøvet at tale om familie, men der var ingen erindringer om hans far nogensinde havde nævnt om noget familie ud over hans stakkels mor.
"Og forresten så har min far aldrig nogensinde nævnt noget familie overhovedet ud over min mor, så jeg ved ikke med arven, men måske har han bare syntes det har været for pinligt at være i jeres familie til at overhovedet at nævne på hans dødsleje" sagde Hik så spydigt og hånligt, han ville ikke lade Khorne komme væk med alle de gode sætninger, ikke uden at give nogle igen som måske også kunne ramme den anden minotaur, og de var trods alt alene i rummet, så der var ingen til at holde nogen af dem tilbage hvis noget skulle bryde ud, hvilket bare gjorde Hik mere løs med at holde igen. *Ooh hvor har jeg lyst til at give ham en på snotten og derefter få ham til at gå planken ud, det ville være så dejligt at se den landkrappe prøve på at svømme med hans landkrappe hoved* tænkte Hik letter ondskabsfuldt.  Han havde trods alt været en pirat i starten af sine år, så han havde set mange gå planken ud også drukne fordi de ikke kunne svømme, hvilket altid var sjovt at se dem plaske rundt i vandet og sluge vand ind, indtil de sank. Og derfor tænkte han at det ville være endnu sjovere at måske se denne Khorne drukne på samme måde.. Men først skulle han også lige slå den Khorne, hvilket han ikke helt kunne tyde om det ville blive let eller svært, for Khornes bygning så ikke ud til at være lige så stor som den normale massive minotaur heller, så var han stærkere eller slapper, det var et spørgsmål som kun kunne besvares på en måde... en slåskamp!
.. Men stille kom Hik på bedre tanker, og roligt slappede af i næverne. Han lukkede øjnene kort før han åbnede dem igen, gik ud af rummet, ud af bygningen, og skønt at den store tyr prøvede at stoppe ham så fløj tyren bare rundt som en kludedukke. Hil gad ikke at være der mere og satte med det samme sejl og drog afsted ud på havet, langt væk fra Khorne.
//out//