You are every where! - Khorne

Tid - Ud på aften.
Sted - Minotaris
Vejr - Trist vejr, ligger op til regn og hård vind.
Omgivelser - mange mennesker rundt omkring.
Påklædning - tanktop og et par shorts, samt et lille silkerødt tørklæde om hendes forlovelses halsbånd.
@Khorne

Endnu engang havde Rebecca formået at tage til Minotaris, det havde sket engang før, hvor hun havde mødt sin første kærlighed, Hik, som hun var helt vild med, men noget kom imellem dem, som hun ikke taler om, og de så ikke hinanden mere. Ikke at de gik fra hinanden uvenner, men det var bare en rigtig stor ting, som ikke passede ind i deres forhold, for dem begge, så de blev enige og gik hver til sit.
Rebecca måtte dog indrømme at hun savnede den rødøjet Minotaur, hans fjollede måde at være på, samtidig kunne han dog også være seriøs, det havde hun godt kunne lide ved ham, men det nyttede ikke noget at dvæle ved fortiden, hun måtte komme videre, ligesom Hik sikkert allerede var.
Rebecca bar dog stadig det røde silketørklæde om sit forlovelses halsbånd, som Hik havde givet hende, for at gemme halsbåndet væk, hun var stadig meget flov over at have det på, hun var flov over at hun ikke bare kunne rive det af, men var nød til at leve med det resten af hendes liv, det var en evig påmindelse om hendes fortid med hendes klan og den måde hun blev behandlet der, så hun var glad for at hun kunne få lov til at dække det med noget fra en person som betød meget for hende, stadig.
Hun hev dog stadig meget i halsbåndet, med det evige håb om at det en dag bare ville falde af når hun havde hevet et antal gange, at det var blevet slidt op, men det skete nok aldrig, og hun var alt for bange til at gå til en smed, som højst sandsynligt ville kunne få det af.
Rebecca sad ved kajen og svingede med sine poter lige over havet. Imens kiggede hun ned i vandet, som var så blåt og gennemsigtigt at det var lige til at se bunden og de fisk som svømmede rundt. Hun blev helt sulten efter fisk, bare ved synet af dem.
Hun var kommet til Minotaris, fordi det var en by som beroligede hende, ved synet af vand og den lyd det gav, når de bløde bølger slog op mod kajen, til hvor hun sad.
Det fik hende til at føle sig hjemme, især efter hun havde boet med Hik på en båd i så lang tid, så var det som om at hun havde fået bygget et forhold op med havet, et bedre forhold til det end før, hvor hun kunne tolerer at svømme i det, men nu elskede hun det virkelig.
Et smil krøb frem på hendes læber, mens hun kiggede ned i vandet.

Khorne havde valgt ikke at tage sin ring brynje på i dag siden den var meget begrænsende i bevægelserne han kunne lave. Han holdt øje med havnen lidt mens hans mænd registrerede de vare der kom med skibene "det er fint mænd, han lagde dog mærke til noget underligt, noget han ikke havde set før. en kvinde men hun lignede mere en huskat end en kvinde, han gik roligt over ved siden af hende og så på hende "undskyld mig frøken, men du bliver nød til at blive registreret" sagde han roligt og studerede den meget fine krop hun hade og det rørte måske lidt på sig bag kilten men han prøvede at lade være med at tænke over det

Hun kiggede op, da hun pludselig blev forstyrret af en meget mandelig stemme.
Da hendes øjne mødte de røde, var det nærmest Dejá vu for hende, for hun havde kigget ind i sådan nogle røde øjne så mange gange før, hun tænkte meget på den mand som de tilhørte, men det var ikke ham, det var ikke hans stemme, det var ikke hans horn, ikke hans krop og ikke hans varme, som hun ville kunne føle fra miles afstand, hvis det havde været fra ham af, og desuden ville han slet ikke hilse sådan.
Hun rynkede på øjenbryne og kiggede spørgende på denne person, som lignede hendes Hik så meget.
"Um, hvorfor skal jeg registreres?" spurgte hun, hun havde aldrig hørt om det før, men det var nu heller ikke så unormalt, når hun ikke boede i Minotaris, hun boede i Ashen Wood Forest, og der var ikke rigtig nogen som tjekkede op på, hvem der var hvem.
Hun kiggede ned af sig selv, som hans øjne gled over hendes krop, hun var da klædt fint nok på, som så mange andre, hun var ikke ligefrem van til at have tøj på, men hun kiggede efter, så hvorfor kiggede han så meget.
Hun sad og overvejede nøje om, om hun måske skulle forvandle sig til sin katte form, og så bare løbe derud af, væk fra byen, men hun valgte at høre hvad han havde at sige, det kunne være at der var sket en misforståelse, og hun ikke skulle registreres alligevel.

Han så på hende lidt forvirret ”har du ikke modtaget beskeden fra dem der satte dig af i havnen? Alle udefrakommende skal registreres med deres formål for hvorfor de kommer til byen” sagde han roligt med en lidt blidere tone ”det er meget standart, og det hjælper os med at holde styr på hvem der bliver sat af i vores havn” han gav hende et smil og hans hale bevægede sig lidt frem og tilbage. Han rakte en hånd ud så hun kunne rejse sig op med hans hjælp. Han så på pigen der lignede mere en kat, han gik mod den stand der var sat op for at registrere folk i havnen og trådte til side så hun kunne komme til. Der sad en gammel minotaur som så op ”navn og alder tak” sagde han og så på kvinden.

Hun kiggede lige så forvirret på ham, som han kiggede forvirret på hende. Hun rystede hurtigt på hovedet, hun havde slet ikke fået den besked overhovedet, det var ikke noget hun havde oplevet, da hun var der med Hik, der var ingen problemer.
Hun ville dog ikke gå imod hvad han sagde, så da han rakte hende hånden, tog hun imod og kom op og stå.
Hun vidste dog ikke rigtig hvad hun skulle sige, til hvad hun ville i havnen, hun kom bare for at kigge, ikke så meget andet, hun kom ikke engang for at købe noget, eller for at overnatte, hun kom og gik bare, i håb om at hun måske ville se Hik igen, efter han forsvandt.
Hun gik roligt med minotauren, hen mod en stand hvor der var en anden, hun havde ikke set så mange minotaur før, men det var måske... normalt her?
Hun så på den nu noget ældre minotaur, som bad om navn og alder.
"Um, Rebecca moon, 18 år" sagde hun og bed sig let i sin underlæbe, inden hun kiggede op på den yngre minotaur, som havde taget hende derover.