A nice dinner - Norah

Tid: Middag, når solen står højest.
Sted: Norahs hus.
Vejr: Dejligt varmt, blæser en smule.
Omgivelser: Ingen folk udenfor, meget stille.
Påklædning: En tæt siddende strik trøje, samt et par hvide formle bukser og sorte sko.

Aaron havde fundet vej til Norahs hus, selvom han var blind, var han rigtig god til at finde sig vejen frem, især hvis han havde taget roten før, og han havde jo været hjemme hos Norah nogle gange. Norah var en af Aarons rigtige gode venner, at hun var vampyr gjorde ham ikke meget, for hun havde ikke gjort ham noget, den dag de mødtes.
Norah var nok en af de få, Aaron kunne være afslappet omkring, han kunne være sig selv omkring hende, og der var intet bedre end at være sig selv.
Aaron havde valgt ikke at tage sit stof om øjne, han lod bare sine følelsesløse øjne flakke omkring, i forsøg om at finde noget at fokusere på, men det fandt aldrig noget, forventet.
Norah havde inviteret Aaron på middag, Aaron havde glædeligt takket ja, han kunne ikke sige nej til en hyggelig dag sammen med sin veninde, mens de gjorde hvad han aller bedst kunne lide... at spise!
Aaron var slank af bygning, men alligevel spiste han som en gris, han puttede alt i munden han kunne komme i nærheden af, han var langt fra kræsen. Mange fandt det dejligt at arbejde med, mens andre slet ikke kunne forstå at han kunne spise så meget, og stadig være så tynd.
Aaron vidste godt hvorfor dog, men hans videnskabelige tanke gang var ikke altid lige velkommen.

Aaron strøg en hånd gennem sit hår, mens han gik de sidste få skridt hen mod Norahs hus. Han havde bare taget en afslappet men tæt siddende strik trøje på, med et par hvide formle bukser, bare for at være en smule pæn til når de skulle spise sammen og sådan.
Han var dog ikke helt sikker på om han havde sat det rigtigt, det var en af de ting han hade ved at være blind, man kunne ikke se hvordan man selv så ud, det ville sige at hans tøj normalt sad skævt eller sad på en anden dum måde, de fleste gjorde ham dog ikke opmærksom på det.
Han sukkede tungt og håbede at han havde sat alting fint, før han bankede let på Norahs dør, med et smil på læben.

Norah stod foran spejlet i det store hus. Hun var ikke ligefrem fattig. Hendes tvilling søster Jakira og hende var født en i en meget rig familie, så penge manglede de intet af.
Norah lod let det bølgede hår blive sat op i en hestehale. Hun havde ikke planlagt at gøre det vilde ud af sig selv overfor Aaron. Hun havde inviteret ham over at spise. Han var en meget tæt ven.
Hun plejede aldrig at gøre særlig meget ud af sig selv, når det blot var de to. Hun kunne altid være sig selv sammen med ham, heldigvis.
Hendes krop var beklædt med en lang grøn kjole. Hendes hals var beklædt af en enkelt halskæde med et billede af Jakira inde i det. De var sjæle søskende. De kunne mærke hinanden hvor som helst.
Hun trådte væk fra spejlet. Lyden af banken kom fra hoveddøren af huset. Hendes soveværelse lå en del væk fra hoveddøren så der var et stykke vej derhen.
Det var sikkert Aaron der var kommet allerede. ’’ Kom ind! ’’ Norahs stemme gik igennem hele huset tydeligt. Døren var allerede åben så han kunne gå direkte ind.
’’ Jeg kommer lige om lidt. Jeg mangler lige nogle ting. ’’ Norah bevægede sig hurtigt ud i køkkenet for at sikre sig at køkkenpigerne havde styr på alt. Køkkenpigerne var ikke nogle hun havde ansat men nogle der havde været der for hende igennem tvang, hvilket ingen kendte til.
Der gik ikke 5 sekunder før Norah stod foran Aaron for at hjælpe ham ind i stuen, indtil maden skulle serveres. ’’ Jeg har savnet dig. ’’ Hun smilede. Hun vidste godt han ikke kunne se det, men han ville kunne mærke det igennem den energi hun udgav ved det.
Norah hjalp ham roligt med ind i stuen.

((Beklager det korte svar. :/ ))

Aaron smilede stort ved lyden af Norahs stemme, han følte sig altid hjemme når han hørte den. Det var som... hans egen søster, selvom han aldrig havde haft en, men alligevel.
Han nikkede bare ubevidst, da hun forklarede at hun var på vej, selvom han godt vidste at det... måske var lidt halv dumt, siden hun ikke stod foran ham og kunne se det. Det var vel bare en vane, som så mange andre.
Men der gik ikke lang tid, før han kunne føle Norahs tilstedeværelse, et lettet smil over at hun var her, bredte sig på hans læber, mens han prøvede at fokusere på hvor hendes stemme var, men han vidste at hun ikke ville tage det tungt, hvis det ikke var præcist, det var det han godt kunne lide ved hende.
Det varmede ham meget, at hun havde savnet ham og et let grin forlod hans læber. "Jeg har også savnet dig" sagde han og lod hende hjælpe ham ind i stuen, det var nu dejligt med noget hjælp af og til, men det var nu også kun Norah som fik lov til at hjælpe ham, ellers ville han klare det hele selv.
"Jeg har virkelig glædet mig" sagde han smilende, hun kunne garantereret gætte sig til hvorfor, maden, men selvfølgelig havde han glædet sig mest til at tilbringe noget tid sammen med hende.
"Så hvad står menuen på" sagde han nærmest hungrende, men grinede lidt af det, fordi det var bare typisk ham, at spørge om det, når han kom ind og så i en vampyrs hjem, han kunne bare ikke holde det grin inde.

//Helt iorden, mit blev heller ikke så langt C: //