Come on I dare you - Daron

S: Parken I Doomsville
V: Solrigt
T: Middag
O: Børn leger, dejlig stemning. Sommer
OBS. Fortidsemne
[For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]

---

"Wauw. Really Daron? Really?" Spurgte hun inden hun brød ud i latter. "I can do that one much better!" Sagde hun og prøvede at se, om hun kunne få flere af disse hasselnøder i sin mund end Daron. Dog kunne hun ikke rive denne sejr med sig. I stedet var hun ved at blive kvalt i hasselnødder. Så snart hun havde fået dem spist hostede hun næsten som om, at hun skulle brække sig.
"I will never do that again!" Konstaterede hun hurtigt og viftede let med armene. Så tog hun et sip af champagnen hun havde taget med. Fordi... hvorfor ikke? Gemma bed sig let i læben og tænkte sig kort om.
"Okay! I got an idea! I wanna play a game. I wanna try to make you blush." Sagde hun med et skævt smil. Ja hun havde stærke følelser for Daron, men hun ville aldrig gøre noget for at ødelægge hans forhold med Viola. Det var hun for trofast til. "I dare you.. to.. take your shirt off." Startede hun så ud, med et udfordrende blik i øjet. Hvis han ikke gjorde det havde han allerede tabt, og hun vidste - at han ikke ville gi sig. Specielt ikke før han havde fået lov til at give hende en udfordring. Gemma så afventende på ham med et skævt smil.
"But If you don't do it. You will have to lose. And I will say to you everyday.. that you lost and I'm much better then you." Provokerende. Måske lidt. Men hun ønskede ikke at legen skulle ende i, at hun havde sagt noget akavet.

To venner som sad og udfordrede hinanden til de mest mærkelige ting, det undrede hende, at de ikke havde gjort det noget før. Gemma tog ikke øjnene fra Daron, men drak alligevel lidt mere af den champagne hun havde medbragt. Det var en hyggelig dag de havde, og de havde snakket i timevis. Nu var det tid til noget sjovt. Ellers ville de da ikke have noget indhold i deres liv? Hvis de blot skulle sidde og stirre ud i luften. Så ville der ingen samtaler blive. Ingen latter. Hun havde brug for de her positive følelser. Det var den eneste kilde hun havde til dem. Malia var ingen steder at se. Gemma prøvede at få så meget tid med Daron som hun kunne. Måske Viola ikke ligefrem så det som noget godt, men lige meget hvor uselvisk Gemma var - så ønskede hun blot at have Daron for sig selv.  Viola fortjente ikke Daron. Ikke ifølge Gemma. Let kørte Gemma en hånd igennem de lange blonde lokker. Hun var klædt i en lyserrød tanktop og et par sorte shorts. Derudover bar hun enkle smykker. Meste af dem i guld. Hendes plejefamilie var trods alt rige, eller havde været før hende og Malia overtog det hele efter deres død. Nu så hun forventningsfuldt på Daron, men med det samme udfordrende blik. Hun var klar med en eller anden kommentar omkring hans mangel på sjov, hvis han ikke gjorde det.

Darons latter var høj. Han blev næsten kvalt i den ligesom Gemma var ved at blive kvalt i hasselnødder og han blev nødt til at holde sig på maven for at få styr på sig selv igen. Han kunne ikke en gang lide hasselnødder, han nød blot at blære sig over små ting og finde på små udfordringer til Gemma. Det var deres ting. Én af deres mange positive ting som de havde sammen.
Da han endelig var færdig med at grine, lagde han sig ned på tæppet som de sad på og brugte armene som pude. Han så op på Gemma med et kækt smil.
"When are you ever going to admit that you can't beat me," sagde han udelukkende for at drille hende.
Han var tæt på slet ikke at tage i parken med hende i dag. Viola, som han nu havde været sammen med i et par år nu, var i en af de perioder hvor den negative energi og mørket var for meget for hende at håndtere. Daron oplevede det også men heldigvis var han ikke i sådan en periode lige nu så han kunne være der til at hjælpe hende ud af det. Han havde været tæt på at aflyse med Gemma for at være der for Viola men hun havde i sidste øjeblik fået en opgave at fuldføre og valgte derfor at lade sine frustrationer gå ud over sit næste offer. Det var Daron glad for, både fordi det var godt for hende at komme ud og fordi han så havde tid med sin gode og eneste ven, Gemma. Når Viola var i sådan en periode havde han nemlig ikke meget tid med andre, så han nød alt den tid han kunne få med hende. Hvilket så var nu.

Han satte sig op igen, da hun nævnte noget om en leg og hævede øjenbrynene af hende.
"I'm always on for a game," svarede han, "But you can't make me blush. And I'm going to win."
Dette sagde an med selvsikkerhed i stemmen, selvom han godt vidste at hvis der var én der kendte til ting, der kunne gøre ham forlegen, så var det Gemma. Og Viola selvfølgelig men Gemma havde nu kendt ham i længere tid. Hun var hans bedste ven. Han fortalte hende alt, måske endda mere end han fortalte Viola for ved Viola var der samtaleemner han ikke ønskede at bringe på banen i frygt for at nedtrykke hende. Sådan var det ikke med Gemma.
Han så helt overrasket på hende, da hun udfordrede ham. Det var en direkte start men hun ville jo også gerne vinde.
"Gemma, there are kids here," sagde han i en overdrevet forarget stemme før han trak på skuldrene. Daron var ikke meget for at smide tøjet foran andre, for han havde en del blufærdighed. Selv foran Gemma smed han ikke trøjen medmindre det nødvendigt, og ikke en gang på en bagende dag blev set som nødvendighed. Dette var dog en nødvendighed. Han ville ikke lade hende vinde så let, så ville han aldrig høre om andet. Så han trak trøjen af næsten uden tøven og lagde den i sit skød. Der var heldigvis varmt så det gjorde ikke en stor forskel men alligevel følte han sig mere sårbar nu, mere nøgen, hvilket vel var forståeligt siden han bogstavelig talt var mere nøgen. Det var ikke slemt overfor Gemma, mere overfor alle de fremmede, der gik forbi.
Han fokuserede derfor i stedet på hende og sendte hende et smil før han lavede en lille gestus ned af mig selv som for at påpege at han havde fuldført hendes udfordring.
"My turn! Let's see..." Han tænkte sig om og søgte rundt i parken efter hvad han kunne gøre. Han havde nogle ting om i ærmet men ville ikke smide alt på bordet med det samme. For legen for sjov og selvom han ønskede at vinde ville han ikke stoppe lige med det samme.
"I dare you to..." Han fik øje på, hvad han ville have og rykkede sig lidt tættere på Gemma. Han lagde armen om hendes skuldre og pegede mod en mand der stod og spiste et æble mens han læste et eller andet kort. "You see that man over there? I dare you to go over to him and seduce him but in a made-up language."
Han tænkte lidt over sin udfordring før han tilføjede: "Seduce him or yell at him. Your choice, both would look hilarous."

Han troede lige et sekund, at han havde vundet, da hun spærrede øjnene op og generelt virkede nervøs for udfordringen. Men han burde vide, at Gemma ikke gav op så let. Det var ikke første gang, at de havde leget den her leg, faktisk var det noget de gjorde ret ofte for sjov. Daron var ikke det store konkurrencemenneske, og han var for det meste okay med at Gemme vandt, fordi legen handlede ikke om at vinde men om at de havde det sjovt.
Gemma ville dog vinde. Så hun skubbede hans arm væk, og han lagde hænderne i skødet. Han fulgte hende med et blik, mens han vendte spændt. Han holdt vejret og holdt en hånd for munden for ellers ville han komme til at grine igen. Han vidste ikke, hvilken en hun havde tænkt sig at tage. Hun var uforudsigelig på det punkt. Begge ting ville dog være morsom.
Så snart hun åbnede munden, vidste han hvad hun ville gøre. Han havde egentlig tænkt sig at lytte efter og høre om han kunne forstå noget af det hun sagde, men den latter, han ikke længere kunne holde tilbage, overdøvede det fuldstændig. Hendes viftende hænder og mandens forskrækkede ansigt og forsøg på at fremstamme nogle ord, var sjovt nok til at lå fuldstændig ned, i kramper. Sådan blev han liggende selv da hun kom tilbage, for han kunne simpelthen ikke stoppe igen. Der kom ikke nogen lyd fra ham, kun små hiv efter vejret. Det var først lidt efter, hun havde snakket til ham, at han endelig tog en dyb indånding, grinede lidt mere og så sukkede lykkeligt.
"It was perfect." Han blev liggende med hænderne hvilet på sin mave og så op på hende.
"So what's next?" spurgte han i en drillende tone, "What's your revenge?"
Det var ikke fordi han frygtede, hvad hun havde tænkt sig at gøre. Han var nervøs, jo, for Gemma kendte til hans punkter og hvad var en ordentlig 'I dare you' uden at man gik over sine grænser? Men det var ikke fordi han frygtede, at hun ville tvinge ham til noget, som han virkelig ikke ønskede. Det var der ikke noget sjov i. Han ville heller ikke bede hende om at kysse en frø eller bare nærme sig en, for han vidste, at hun ikke ville kunne det.
Han satte sig op, så snart hun havde kommet frem til en udfordring. Han kunne ikke lade være med at grine kort igen fordi det simpelthen kom bag på ham.
"You're creative," sagde han og rejste sig op så han nu så ned på hende i stedet, "But fine, I'll do it. I could use a swim. Besides-"
Han trak på skulderen. "- I can't flirt with a tree. I have a girlfriend." Han sendte hende et smil, og så gik han hen mod søen.

Han nåede hen til floden og stoppede op en anelse rastløs. Han så sig rundt om mennesker lod mærke til ham. Han vidste ikke helt, hvordan han skulle gøre det. Det var sådan set ret grænseoverskridende. Men han skulle bare tænke på, at han aldrig ville se de her personer igen, selvom hans hjerte bankede en anelse hårdere af en blanding af spænding og nervøsitet. Og så gav han sig til at råbe. Han råbte op "Monster in the lake, there's a monster in the lake!" , mens han pegede mod vandet samtidig med at han nærmede sig det i stedet for at flygte fra det. Da han kunne mærke, at han havde fået folks opmærksomhed, lod han sig falde i med flagrende arme. Han røg under vandet og kunne kun svagt høre folks skrig om hjælp. Han holdt vejret mens han kastede rundt med arme, nok til at de kunne komme over vandet, så det så ekstra voldsomt ud. Det kunne sagtens ligne, at han var ved at drukne eller blive druknet men inde i sig selv var den eneste grund til at han ikke grinte, fordi han ville få vand i lungerne hvis han gjorde.
Da han tænkte, at de havde været skræmt lige nok, fik han hovedet op af vandet og hævede armene. "It's just a joke, don't worry!" Han kunne ikke lade være med at sige det med et smil selvom personerne omkring søen virkede mildest talt irriteret. Han var ikke spændende mere og hverdagen fortsatte for dem som normalt  blot nu med et nyt samtaleemne. Han lo blot og svømmede lidt mere rundt. Solen bagede og selvom vandet egentlig var isende koldt, var det dejligt forfriskende at komme derned efter at have svedt i løbet af dagen.
Til sidst svømmede han i land. Han gik mod Gemma og trak en hånd gennem sit hår for at sætte det på plads. Han var drivvåd og dryppende og hans bukser klæbte sig til ham. Da han nåede hende greb han fat i hende og trak hende ind i et kæmpe kram. Det var mest et "Jeg-er-våd-og-du-skal-straffes-kram" og han lagde ærlig talt ikke meget i det. Udover at han ikke ligefrem gik rundt og krammede mange personer.
Da han slap hende igen sagde han: "What about we go to my place? I need to change. And don't worry, Viola's not home." Han sagde dette fordi Viola altid var en smule muggen over Gemma var på besøg, men hun var altid muggen hvis de skulle have gæster. Han tænkte ikke over, hvad det kunne lyde som om han hentydede til. Han prøvede ikke at tænke i de baner med Gemma, selvom han måtte indrømme, at det var sket et par gange.

Hans smil forsvandt en anelse over Gemmas tøven med at tage hjem til ham. Det var ikke fordi hans gode humør var væk, men han var vel bare lidt forvirret. På det her punkt var Daron jo ung, uerfaren og naiv. Han havde kun haft én kvinde forelsket i ham af hvad han viste af, og Viola havde det med at vise sin kærlighed på besynderlige måder. Desuden var det ikke det mest normale forhold de havde, men så igen, Daron havde heller ikke et normalt liv. Så han kunne ikke se noget problem i at Gemma skulle hjem til ham når Viola ikke var hjemme. De var jo bare bedste venner, der hang ud sammen, ikke? Daron så i hvert fald ikke Gemma på en anden måde. Eller rettere sagt, han tillod ikke sig selv at se hende som andet end en ven.
"Why wouldn't it be okay?" spurgte han forvirret men rystede på hovedet før han fik svar, "Don't worry, you won't cause any trouble, I promise you. It's not because Viola hates you..."
Han gav sig til at gå og tænkte sig lidt om, før han tilføjede.
"She probably does hate you, actually but she hates everyone. It has nothing to do with you. And she respects our friendship."
Han smilede til hende og gjorde tegn til at de skulle følge med. Så kunne han også komme hjem og få noget tørt tøj på.

Turen derhen var hyggelig, men det var nu også sjældent at de to ikke hyggede sig sammen. De havde prøvet at fortsætte deres leg så godt de nu kunne på turen, men det var lidt svært når de skulle bevæge sig samtidig. Dog var de stadig i godt humør, da Daron åbnede op til Viola og hans lejlighed. Det var et lille toværelseslejlighed på 1. sal. Der var et køkken som hang sammen med stuen, hvor der kun lige var plads til en stol og en sofa og så var der et soveværelse. Det var ikke meget men Viola var ikke meget hjemme alligevel og Daron havde intet i mod det. Det var bedre end hvad han var vokset op med. Der var rimelig pænt og ryddet op.
"Just make yourself comfortable," sagde han, da han havde åbnet døren og gik hen på sit soveværelse for at hente en ny trøje, der ikke var våd. Selv var han blevet tør, udover hans hår, på grund af sommerens varme.
Han standsede lige før han gik ind på værelset. "but not too comfortable. It's my turn to pick a challenge," sagde han og sendte hende et kækt smil før han gik hen på soveværelset.
Han kom ud igen kort efter iført en mørk trøje af blødt stof, som han lige fik trukket over hovedet. Han satte sig ikke ned, fordi han viste at han alligevel skulle rejse sig op til næsten udfordring.
"Okay! I dare you to..." Han holdt en dramatisk pause. "Eat a sandwich or at least take a bite of whatever I put together in the kitchen."
Han så på hende med et udfordrende glimt. Det var ikke noget direkte klamt han havde i køkkenet, men han kunne helt klart mikse noget sammen for at give en ækel smag. Nu ville han se om han havde fundet noget, som Gemma blev nødt til at sige nej til. Det var ikke noget han havde prøvet at spørge hende om før, så han var faktisk meget stolt over sin idé.