Oh you dare? ~ Lillith ~

Sted: The Forest.
Tid: 21:07 7 Juni 2013.
Vejr: Stille vind.
Omgivelser: Træer, fugle, heste, grise.. og andre dyr.
Påklædning: En sød rød tank-top samt et bar cowboy bukser og et par slidte jagtsko.

Katherine havde fået sig selv, til rent faktisk at gå ud fra hendes hus, som hun rent faktisk kaldte sit helt eget fængsel. Hun brugte det meste af sin tid der, fordi hun ikke havde ret meget at lave. Men i dag ville hun jage igen. Hun manglede mad, og skulle bruge noget de næste par dage.
Hun havde hevet sin jagt sko på og noget helt almendeligt tøj på. Det var dyrene der skulle skydes, ikke hende. Dog var hun da sikker på der nok skulle ske et eller andet med hende, men om det var slemt eller ej, måtte hun få at se. Hun ville jage en smule i hendes form, og en smule ude for hendes form. Så måtte hun se hvordan det kom til at gå.
Hun havde taget sin bue med, hvis nu den skulle bruges, hvilket hun regnede med i dag.

Hun var kommet en smule ind længere ind i skoven, og væk fra hendes hus af. Det var ikke længere i sigte, så hun var helt sikker på der ville være nogle dyr her. 100 % sikker på det.
Hun sigtede op af, da en der kom en smule bevægelse fra oven. Hun tog sigte på en fugl, hun kunne se en smugle længere oppe end hun selv var. Hendes pil fløj af sted, og ramte fulgen i hjertet. Pleet skud! Hun var lykkelig over hun havde ramt. Ofte noget fuglene eller dyrene altid at løbe før hun fik pilen sendt af sted. Men denne gang havde hun ramt.
Fuglen røg ned fra træet, og landte på jorden. Katherine rakte armen om bag på ryggen, og hev en pil mere op. Den skulle gøres klar, så hvis noget truene kom, kunne hun let affyre.
Hun spændte den fast, så den var klar til at blive skudt af sted til næste gang. Imens gik hun ligeså roligt over imod fuglen, med blikket imod skoven. Hun skulle være sikker på der ikke var andet end dyr her, og intet ville angribe hende. Hun samlede hurtigt fuglen op, bandt en snor omkring dens fødder og hængte det i hendes bælte imens hun forsatte videre. Der var noget der bevægede sig igen. Ligeså roligt affyrede hun den pil hun næsten lige havde satte i. Et stort hyl kom. Det lød noget der kom fra en gris af, og sørme ja. Hurtigt stormede en gris ud af en busk, med en pil lige i røven. Katherine begyndte at grine højlyt, da grisen bare løb rundt i forvirring. Katherine morrede sig bare med pilen i dens røv. Det var nu meget sjovt.

Lillith var ude og løbe sammen med Cleo, de løb altid sammen, mindst engang om dagen, gerne flere. det var den eneste måde hvorpå Lillith kunne træne sin fart.
Lillith løb i sit hurtigeste tempo, det var hun nød til, hvis hun skulle følge med Geparten. hun elskede sin søster, men hun kunne ikke følge med det tempo hun lagde for dagen.

et chok skar igennem Lillith, da en gris kom løbende, den skreg højere end hun havde hørt før. en pil stak ud fra dens ene balle, med et kunne Lillith godt forstå hvorfor dette syr skreg så højt.
hun så hvordan Cleo hurtigt sprang på den, hun brækkede hurtigt nakken på det stakkels dyr. nu var det eneste problem, at Lillith ikke anede hvad hun skulle gøre med grisen.

en latter fangede hendes øre. hurtigt kiggede hun efter lyden. en ung kvinde stod og grinede af det stakkels dyr. modsat denne kvinde, var Lillith iført et par løse bukser, som kun sad stramt omkring hendes røv og mave, og en sort top som kun skulle holde på tingene mens hun løb. intet dækkede hendes mave.

"Did you shoot that arow?"

'' Yes i do... Hvad er der dog i vejen med det? Jeg er på jagt. Jeg morede mig nu med en gris der havde en pil i røven. Det er ikke noget man ser hver dag, med mindre man rent faktisk gør det med vilje. Hvilket jeg ikke gjorde. ''

Katherine smilede til kvinden der havde spurgt hende om det var hende der havde gjort det. Ja det var hende, og hvad så? Grisen kunne da bare have været blevet der hvor den skulle være istedet for at løbe gennem hele skoven før nogle gad tage den skide pil ud. Hvad ville den have gjort hvis de to ikke have været der? Det måtte være dem der havde taget pilen ud, for der var ikke andre i skoven, og det var før de var kommet, at grisen stoppede med at skrige. Så.. Hun regnede ret meget med det var dem der have taget pilen væk, og måske dræb den.
Katherine rakte om på ryggen igen, efter endnu en pil for rent faktisk og skyde noget mere. Hvis de ville forstyre var de velkommene, også hvis de ville se på. Det var intet problem for hende. Overhovedet ikke.
Hun tog hurtigt sigte imod noget der lignede en gepard. Den stod ved siden af kvinden hun lige havde snakket med.

'' Skynd dig væk fra den. Måske æder den dig! ''

Katherine anede bestemt ikke de to var søskene.. Hun havde aldrig mødt en kvinde og en gepard ved siden af hinanden, uden geparden ikke havet angribet den anden person. Det var nu noget af et syn, men Katherine fattede den ikke helt så troedene, så hun rettede bue og pilen væk, og hen imod et andet dyr der løb igennem skoven. Hun affyrede pilen, og gennem en hjorts hals, kom pilen igennem. Den faldt hurtigt om, imens man kunne se en del blod sprøjte op.

hurtigt stillede Lillith sig ind foran Cleo, ingen tilfældige dumme tøser, skulle skyde hendes søster, slet ikke når hun selv var der.

"Havde du overvejet at pege den bue et andet sted hen, det er en smule uhøfligt at rette våben mod andre folks kæledyr, og hvis du vil have grisen, så tag den endelig, det er ikke ligefrem det vi spiser mest af"

den fremmede kvindes opførsel, rystede Lillith, hvordan kunne man snakke sådan om et dyr, tænk hvis det var hende selv, som var blevet skudt i ballen af en pil, og alt folk gjorde var at grine. lillith kunne ikke tolerere den slags opførsel. det var ikke respekt over for naturen, og hvad troede denne kvinde egentligt. at dyr bare stod stille imens man skød dem

som en der var blevet jagtet tidligere i sit liv, forstod hun dyrenes lyst til at komme væk, det var en naturlig del af dem, en del af deres instinkter.

"Hvor mange dyr skal du bruge?" hun havde set hvordan pilen fløj igennem hjortens hals, synet gav hende kvalme, alt det blod

'' Nej det har jeg ikke. Det her er mit område, så hvis de har et problem, er de velkommen til at forlade stedet. ''

Katherine kunne tydeligt mærke hendes vrede var begyndt at komme frem. Med let hed ville hun kunne formere sig tilbage til sin vareulve form, angribe Lillith, og hendes søster. Derefter æde dem. Mennesker var jo ligesom at spise dyr. De smagte af kylling. Mon Katherine var blevet noget af en kandibal? Naah..
Hun rystede på hovedet, så ville der da helt sikkert også komme til at stinke hos hende, og så ville hendes bror helt sikkert grine af den ækle lugt hos hende.

'' Mange. ''

Katherine var en hel del flabet overfor Lillith, men hun så heller ikke nogle grund til at Lillith skulle blande sig i hendes jagning. Det begyndte at gøre Katherine en hel del sur.
Vredt smed Katherine buen og pilen ved siden af sig. Uden at den gik i stykker. Hun var ret så lige glad, med om hendes tøj ville gå i stykker. Det kunne hun gå ud og købe noget nyt af, hvis det var det hun ville.
Hun kiggede over på Lillith uden at virke vred på nogle måde, bare helt almendelig.

Cleo kunne fornemme at den fremmede pige, ikke var hvad hun lignede, hun lugtede forkert, som en hund, eller en ulv, Cleo var ikke helt sikker, men hun kunne ikke lide den lugt, der var noget bekendt ved den.
mindet om hendes far der slog, fløj igennem hovedet på hende. en mand var kommet til dem, forlangte at få sin datter, men da han hørte hvad Cleo var, ville han ikke have dem mere, manden var gået igen, og hun havde fået tæv. det var grunden til at Lillith trænede nu, så de ikke skulle være bange mere.

"Go fuck a Demon" lillith temperament var ved at miste kontrollen, om ikke så længe ville hun råde af denne fremmede, og hun vidste ikke engang selv hvorfor, hun kendte ikke denne kvinde, og havde heller ikke brug for det. de klarede sig selv.

'' Go fuck a demon? Say that again, and i will take you heart and eat it.. Bitch. ''

Katherine kunne ikke længere tage den håndlige medtode Lillith havde til at tale til hende. Der var noget forandrede ved kvinden. Som om, hendes fars lugt.. Endnu en gang begyndte at komme frem. Hun trådte en anelse tættere på for at lugte bedre. Om det så i virkeligheden viste sig at være hendes søster, rev hun stadig hjertet ud på hende, for hendes flabenhed.
Hun begyndte lavt at knurre af Lillith, mens hun holdte øje med Cleo. Det var ikke lige frem det hun ønskede i dag, at skulle angribes af en gepard.
Hun rystede på hovedet. Hvis Lillith havde den tanke at tirre hende endnu mere ville Katherine da helt sikkert gå amok på hende som den vareulv hun nu var.

"Then fuck a vampire, i dont really care, most of them are the same, a dick and a big ego"

hendes temperament var oppe i det røde felt, hvad var der ved denne kvinde som gjorde det. normalt var det kun Cleo der kunne fremprovokere den slags, men hun var hendes søster, så det betød ikke noget.
Lillith hørte hvordan den fremmede begyndte at knurre, en lyd som hun ikke havde hørt længe, ikke siden den mand havde banket på døren, og sagt han var hendes far. den mand havde været sindsforstyrret, måske var det samme proplem hos denne kvinde. hvis det var tilfældet, så var hun allerede ude på dybere vand end hun burde være.
Cleo stod som parart til angreb, hun kunne heller ikke lide den lyd kvinden lavede.

"Why do you kill them that way, dont they start to rotten before you eat them, or do you have a familie to take care of?"

hvorfor ikke, kvinden så ud til at have den rette alder, selvfølgelig, var hun ikke et menneske, var det ikke sikkert. de forskellige racer og deres alder, forvirrede stadig Lillith

Katherine rystede på hovedet, og stoppede hendes knurren. Dog strammede hun sin bue og pil, og sigtede lige så stille imod Lillith..

'' Jeg sagde det jo. Go before i kill you.. Or maybe.. RUN!? ''

Katherine var tydeligt træt af hendes flabehed, hvis hun ville knalde med en vampyr eller andet, havde hun gjort det? Så hun skulle da droppe de flabenheder hun havde gang i.
Hun rykkede den en smule, og affyrede pilen. Den fløj forbi hende, over hendes skuldre og videre hen imod en lille kanin der hoppede frem af. Katherine trak på skuldrene og gik hen imod den nu ret så døde kanin, imens hun skubbede en smule til Lillth. Samlede den op og bandt en snor omkring dens ben, og satte den på bæltede sammen med fuglen. Bare i den anden side.

”Bare ignorere hende Cleo, vi har andre ting vi skal nå”
Lillith var nået frem til at hun ikke kunne lide denne fremmede person, hun mindede for meget om den mand.
*de har den samme lugt, hun er en fra hans flok*
Cleos stemme lød kun i Lillith hoved, det var det bånd som de havde haft siden fødslen, det bånd som bandt dem til hinanden, i livet, og senere også i døden.
”You are a wolf, you have to be”
Hun behøvede ikke at sige mere til denne person. Hun vendte bare ryggen til hende. Det var meningen at hun ville gå videre, men som hendes held var, skulle det selvfølgelig være i nærheden af denne kvinde, Lillith fandt en lille klynge af de urter, som hun brugte til smertestillende medicin

'' I said go.. Er du døv eller hvad?! ''

Katherine sukkede irriteret, og vente sig roligt om, spændte endnu en pil på hendes ret så nymodernet bue. Hvorfor skulle hun være så flabet? Var det sådan hendes familie altid have været eller?
Ulv? Ja hun Katherine var en ulv, men hvorfra kunne hun vide det?
KAtherine rystede let på hovedet.
Hun lod pilens sigte ryge hen på Lillith.

'' Burde du ikke styre din flabenhed bare en smule? Before you gotta arrow in you're arm? ''

Lillith kunne se den lette overraskelse i den fremmedes ansigt, hun havde gættet rigtigt, kvinden var en ulv. Lillith rynkede let på næsen, hun var ved at være træt af at denne kvinde blev ved med at true hende. Hun sendte hende et bedømmende blik.
”I am not afraid of a bow” hun kiggede på det, vurderede hvor hun skulle sparke for at det lort ville knække, et bredt smil bredte sig over hendes ansigt, tanken om chokket i kvindens ansigt, hvis hun sparkede ud og knækkede buen.
Men hun vidste det ville være en dårlig ide, at slås med en ulv, var ikke ligefrem det hun var klædt på til. Godt nok havde hun en sølvkniv i holderen ved benet, men hun havde aldrig set en ulv tage skade af dem, kun hørt rygtet. Den eneste grund til hun havde købt den, var for at beskytte sin søster.
”Jeg går lige så snart jeg har plukket mine urter” stille for ikke at forskrække den irriterende kvinde, gik hun hen til de urter hun skulle bruge, kniven blev trukket fra skeden, hun skulle bruge den for at skære bladene så lige som muligt, stille begyndte hun at skære bladene af planten, et efter et.

( KARAKTER STYRING ER TILLADT! )

Katherine lod hende selv spænde endnu en pil fast til hendes bue. Roligt strammede hun den op, og lod sigtet falde på gepardens ben. Hun var klar til at skyde, hvis det rent faktisk blev nødvendigt overfor kællingen.

’’ Bitch. I said go… ’’

Hun lod truene pilen falde fra buen, og ned i gepardens ben. Katherine smilede en smule, og lod endnu en pil blive spændt fast.
Hun lod roligt buen falde ned om hendes side. Ligeså stille gled den ud af hendes håndtag, imens hun stadig holdte blikket fast til Lillith. Kunne hun ikke bare se og forsvinde? Det var egentlig den eneste Katherine ville have. Lidt privat liv ville være dejligt, og ikke en omvandrene kælling der skulle overbeglo hende.

(character styring er tilladt fra spilleren)

Lillith mærkede smerten det sekund pilen ramte Cleo, som gepardens sårede brøl fyldte luften, mærkede hun hvordan vreden og blodlysten steg i hende selv. Det var ikke udelukkende hendes egne følelser der var i gang, Cleos var blandet ind i dem, det var det bånd som de delte.

Med sølvkniven i hånden, hoppede hun imod den fremmede kvinde, hun ville skære i hende, smage hendes blod, såre hende, være sikker på at hun aldrig skød et andet dyr igen. I det kvinden skød pilen imod hende, sprang hun til siden. Pilen skar en flænge øverst i Lillith højre arm. Vreden bredte sig yderligere.

Kat lagde et slag imod lilliths venstre skulder, men hun parerede det med armen, hurtigt hamrede hun sølvkniven ind i siden på den fremmede. Kast skrig bredte sig i luften, den sydende lyd af sølv mod hendes kød, nåede Lillith øre. Et tilfreds smil bredte sig på hendes læber.

Hurtigt trådte kat to skridt tilbage, hun svingede buen i en cirkel og ramte Lillith i siden, et højt knæk, fyldte luften, da et af Lillith ribben knækkede.

Med et sprang Lillith frem imod den anden kvinde, væltede hende omkring. Slag blev delt imellem de to kvinder, nogen som gik ind og andre der ikke gjorde.
Til sidst endte Lillith oven på kat, med kniven imod den fremmede kvindes strube, kiggede hun ondt på hende.

"er du parat til at dø?" kvinden skulle virkelig tale godt for sin sag, Lillith var parat til at dræbe

'' Hvem i helvede er klar til og dø? Og det her er langt fra min dag. ''

Langsomt lod Katherine sig selv formere sig, til hendes ulveskikkelse. Lillith var pludseligt blevet en betteskid i forhold til hende. Hun lod sig selv skubbe hende af, og lod sig selv svinge hendes arm i hovedet af hende. Men i det hun gjorde fik Katherine en kniv i siden fra Lillith. Ligeså højt hun kunne. Brølede hun op i smerte og lod sig selv formere sig tilbage. Kniven sad i siden. Lillith gav slip på den, og lod sig selv overværge hvordan Katherine nu ville klare sig. Ville hun trække den ud, og lade sig selv forbløde, eller ville hun lade den blive siddene?

'' Gør mig til din slave! Jeg beder dig, don't kill me! PLEASE! ''

Hun råbte op i rædsel.

”Hvor er du ynkelig, du er parat til at blive slave, bare for at redde dit liv”

Afskyen i Lillith stemme var tydelig at høre, hun brød sig ikke om tankerne omkring slaver, alle mennesker og væsner for den sags skyld, var født lige og burde blive ved med at være det, men hun kunne godt se. Hun havde intet valg hvad denne pige angik, enten lod hun hende dø, eller reddede hende, men gjorde hun det var et sikkert, pigen ville hævne sig. så hun var nød til at gøre hende til sin slave. Og helst sælge hende til en eller anden meget rig fyr som boede meget langt væk.

”Vi er nød til at gå hjem til mig for at jeg kan ordne det er”

Pigen ville ikke blive glad, hun ville være nød til at brændemærke ulven, det var den eneste måde at lukke et så stort sår hurtigt, hvis hun syede det ville hun ikke nå det inden pigen var død.

Roligt hjalp hun pigen op fra jorden, støttede hende på vejen. Sørgede for at kniven ikke røg ud.

Cleo humpede med dem, stadig sur over hvad ulven havde gjort.

Hjemme i hytten satte hun sit brændejern over ilden, ventede på at det blev rødglødende inden hun hurtigt trak kniven ud af Kats side og placerede det varme jern i stedet. Kvalmen bredte sig i Lilliths mave da lugten af brændt kød nåede hendes næse, samt lyden af det sydende kød.

//Karakterstyrring tilladt

Katherine skreg op som en sindsyg, hele vejen hen til huset. Og endnu mere da hun lagde brænde mærket på hendes sår. Det begyndte fra at gå mildt ondt, til at gøre helt sindsygt ondt. Hun havde aldrig prøvede noget som helst slemmere i hendes liv. Hun rystede på hovedet og bed hænderne sammen. Hun skulle klare sig selv igennem det her, hun skulle ikke virke svag, så ville hun da helt sikkert slå hende ihjel. Men der måtte være et eller andet ved hende, siden hun var så.. hjælpe fuld? Hvis man da kan sige det sådan. Hvis jeg har endnu en søster, er jeg en død person. Det var fandme nok med Sajro! Jeg dør hvis hende her også er min søster! Og hvis hun så er min store søster! Grrr! Hendes tanker var sådan, omkring alt det her. Det var først nu at Katherine havde bemærket hendes lugt, som lugtede langt hen af som hendes far. Havde han nu været gang i endnu en kvinde? Det var da ufatteligt som han bare ikke kunne holde sig væk fra alle andre! Hun var godt træt af det. Hun ville bare have et helt normalt liv, istedet for det med at finde alle mulige nye søskene. Det virkede som om, man bare var en brik i hans latterlige spil.

"Hvad er dit problem, jeg gjorde dig ingen ting, spurgte ind til en skide gris, ikke andet, JEG ER LIGEGLAD MED HVOR MEGET KØD DU ÆDER, så længe du slæber det hjem til dig selv i stedet for at jage det for at lade skidtet ligge" hvad end det var ved denne kvinde, som irriterede hende, så vidste Lillith det ikke, hun kunne bare mærke hvordan hendes pis hele tiden blev sat i kog.

hun satte sig på en stol foran hende, kiggede undersøgende på hende. Cleo sad ved hende side, slikkede sit sår, efter at Lillith havde fået fjernet pilen og sikret sig at den ikke havde ramt noget som ville bringe varig skade. *Lugten, der er noget galt med lugten, den minder om din, men så afligevel ikke, der er hund inden over den* Cleos stemme lød i hendes hoved. det var de ord som fik hende til at genoptage sin stirren af den fremmede kvinde.

er det øjnene, det kunne være dem, men måske er det munden. argh hvad er det ved denne kvinde der virkede bekendt.. hun er jo bare en lige så stor nar som alle andre ulve, nej vent som alle andre væsner i denne verden, jeg burde have ladet hende dø

"Hvem er du" hendes stemme var kold

'' K...Ka..therine.. ... Søø...ster.. til.. mi..n fl..ok..l..eder... ''

Katherine stammede en hel del, hvem ville ikke gøre det. hvis de først og fremmest var ved og dø, og en kvinde derefter sad og stirrede en i øjne nærmest ondskabsfuldt?
Men der var noget ved kvinden. Katherine kendte de typer af kvinder. Dem der aldrig kunne gøre en flue fortræd uden at tage skylden på dem efterfølgene.
Sådan havde Katherines mor altid været. Svag, og atter svag. Hun påtog sig altid skylden hvis nogle kom til skade. Også selvom hun slet intet havde gjort. Det var det, der af allermest havde været grunden til Katherine var flyttet fra hende. Langt væk. Hun skulle slippe for den tåbelige kvinde der hele tiden gav sig selv skylden. Det var begyndte at påvirke Katherine selv. Men hun var sluppet af med det igen, efter hun flyttede. Men, Katherine kendte til den type af kvinder.

Katherine stirrede rasende ind i kvindens øjne. Selvfølgelig ville hun da dræbe dem, hvis det, var det der var tilfældet? Hvem ville IKKE gøre det?
Katherine rystede på hovedet og skubbede sig selv længere hen over imod muren. For at kunne gemme sig væk. Hvis kvinden fulgte efter, ville Katherine gå i hendes ulve form, og simpelthen slippe fri på den måde. Selvom hun officelt nu, var hendes slave ville der da stadig være forsøg på at slippe af med hende som overhovedet. Selvom havde Katherine en slave. Der var godt nytte af dem. Men hun ville bestemt ikke selv bruges som slave!

"vil du være sød og forklare mig hvad det er jeg har gjordt dig, så vidt jeg ved har vi aldrig mødtes før, og den eneste ulv som jeg nogensinde har set, er en stodder som sagde han skulle være min far, men som ikke ville have mig da han så hvad jeg var" hun hamrede kniven ned i det bord som stod bag hende, tanken om den mand som var dukket op og havde lovet så meget, pissede hende stadig af idag, bare fordi hun havde været slave ville han ikke have hende.
"det er hans skyld jeg ikke kan fordrage ulve"

'' Hvor i helvede skulle jeg vide det fra? Hvis jeg kendte din far, skulle jeg svare på det. Desuden, gjorde du det. At komme i MIN del af skoven, uden at forstå et 'Skrup af.'' Så må man jo selv gøre et eller andet! Jeg kan heller ikke fordrage dig.. Tøjte.''

Hun smilede en smule for sig selv, da ordet tøjte kom ud af munden på hende. Hun var nu en smule ond og sige det. Men hvad fanden? Kvinden havde hamrede en kniv i siden på hende, og derefter trukket hende med hjem til sig selv. Brændmærket.
Hun rystede på hovedet lod det falde tilbage. hun knurrede lavt.

"Så ulven kalder mig en tøjte, den var ny, kan du ikke komme med noget mere opfintsomt, eller bliver det næste morder eller monster" hun kunne ikke lade være med at grine lidt af den fremmede, Lillith var ligeglad med hende, hun kunne ikke bruge hende til noget, en slave ville bare være til besvær, intet andet.
"Den her skov har aldrig været din, er den nogen er den elvernes, og jeg tvivler på at de har givet dig lov til at jage på den måde, specielt når du angriber folk som har deres tilladelse"

*Spørg hende hvorfor hun lugter sådan?* cleo stemme lød i Lilliths hoved, et bånd som aldrig ville blive brudt.

"Lugter alle varulve ens, eller er det hvis de er i Familie?" hendes stemme nåede et neutralt toneleje, hun hade kun brug for det ene svar, inden hun fik sendt pige afsted

'' Du er en tøjte.. En sølle tøjte! ''

Katherine sad selv og grinede lidt af sin egen vitser. Uden nogle rigtig god grund. De ''vitser'' hun kom med, var langt fra gode. Hun grinede kun for ikke at virke svag.

'' Jeg er ligeglad med Elverne! Jeg bor i skoven, ergo en del af den er min! så hold kæft! Ellers æder jeg hovedet af dig! ''

Katherine var hysterisk. Ikke lige frem noget hun selv ville være, men en del af hende var bare sådan. Som om, hun havde en nem måde at blive aggresiv på. Hun kunne ikke styre det, mens en anden del af hende var den søde og rare af hende. Skitzofren! Det kunne hun sagens være! to forskellige personer! 1 person når en person var der, og en anden når en anden person var der. Forskellige personligheder, delt op i personer i hendes hovede.
Katherine smilede bare da hun spurgte om ALLE vareulve lugtede som Katherine gjorde. som om, hun havde noget imod Katherine. Som om, hun var racistisk overfor andre racer. Katherine fnyste roligt og så bare på kvinden.

'' Du kan lugte det på Familie. Og jeg tror udmærket godt din såkaldt 'Søster' Har fundet ud af, vi lugter ens. Ergo. Vi må være i familie. Din kat er nu meget klog. Jeg troede bare den var snot dum, som du. ''

Katherine grinede højlyt. Hvis nogle var nær kvindens hus, ville de kunne høre Katherines grin. Katherine havde det nu meget sjovt med alt det her.

Lillith så hvordan cleo begyndte at hvæse af tøsen, hun kunne godt følge hende, n havde også selv mest lyst til at se hvordan tøsens indre organer ville se ud, hvis de hang på hendes vægge.
Hun kunne ikke lade være med at forestille sig blodet på væggene, sprøjtet op så hun ville være nød til at brænde alt i rummet.

"så endnu en ulv til familien, som om det ikke var nok med den ene.. Hvor kan jeg finde din far henne?" hun nægtede at betegne manden som sin egen far, hun kunne kun svagt huske ham, og det var ikke for noget godt, kun at manden havde set hvordan hun blev brugt, og var stukket af igen.

"og du er en tæve, og det er ikke engang en dårlig joke som dine, det er hvad du er" hun behøvede ikke komme med jokes om det nyeste familie medlem, kvinden var en hun ulv, så af race ville hun altid være en tæve.

Hun fandt et lille stykke stof med nogle urter frem til kvinden

"gnid det imod brændemærket, så burde det ikke efterlade et ar" ihvertfald ikke hvis kvinden fjorde som der blev sagt

Katherine grinede bare af Lillith. Hvad fanden fablede den kvinde om? Katherine havde da bestemt intet gjort hende. Det var hende der havde trådt ind på hendes ejendom! Hun kunne bare have været gået.
Katherine smilede selvvisk til Katherine. Familie. Hvis de var søskene. Ville hun nægtede og tro at hun var ældre end Katherine! og selv hvis hun var, ville hun da helt sikkert. Katherine sparkede løst til alle sider, for at få reb, og alt af hende Lillith havde proppede på hende.

'' Endu en ulv? Hvad mener du med endnu en? ''

'' Og jeg ved sku ikke hvor min far er! Så vidt om jeg ved, er han død! Led efter ham hvis det er det du vil! ''

Langsomt forvandlede Katherine sig, til den ulv hun nu var i sin form. På en prik lignede hun Sajro i hans form, bortset fra hans horn. Dem havde hun dog ikke. Hun bed snoren over, som var det et stykke kød hun var igang med at spise. Noget billigt lort. Hun spyttede snoren ud, og tog bare stoffede fra Lillith.

'' Led efter ham. Måske finder du ham, måske ikke. ''

Hun snakkede med hendes skræmmende, og dybe dyriske stemme. Hun lød mere som en mand, end som en kvinde i hendes form. Hun savnede Sajro lige nu. Hendes elskede lillebror, som i det mindste havde bedre mangere end Lillith. Langsomt rev Katherine døren op af Lilliths hus, og begyndte at løbe afsted.