Are you sure? ~ Erzsébet Florka

((Beklager den korte start. Håber det er okay. ))

Påklædning: [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]

Erz var lige ankommet til Firewood Village. Det var et kort stop før hun skulle videre, tilbage hvor hun boede lige for tiden. Hun rettede lidt på sit tørklæde hun havde på. Det var lidt varmt, og hun overvejede at tage det af, samt den tykke cardigan. Det havde været meget behageligt om morgen, hvor det havde været køligt. Men nu var det bare for varmt. Hun trak tørklædet af og cardigan og bandt det om livet.

Det var ellers super godt vejr, og hun var på vej til markeret. Hun manglede nogle småting, og hun var også blevet lidt sulten. så markeret ville være det bedste sted for hende at søge hen, for der kunne hun få det hele på en gang. Selvom de fleste sælger havde en tendens til at prøve at snyde hende, fordi hun nu var blind. Det var som at det, at være blind åbenbart gav folk ret til at snyde og se ned på en? Men hun var jo blot lige som alle andre, bare uden et syn? Eller okay nok ikke helt lige som alle andre, der var dog lige en baggrundshistorie til forskel? En hun helst ikke ville snakke om hvis det stod til hende.

Hun kunne mærke to øjne på hende. Hun sukkede kort fordi hadet når folk gloede på hende, men det var normalt ikke særlig lang tid af gangen. Folk havde en tendens til at miste interessen ret hurtigt. Dog var dette ikke tilfældet, i stedet var det en mere person som ikke fjernede blikket fra lige med det samme. Det fik en klam følelse frem i hende. Gid person ville lade værre, det aldrig sjovt at blive ned stirret. Hun stoppede op for en kort stund, og skulle til vende rundt for at komme væk, da hun mærkede en persons alt for tætte tilstedeværelse. ” hvad er dit navn?” Fløj det i hovedet på hende, og Erz rystede forvirret på hovedet? ” du ligner en slave. Burde din herres så ikke være i nærheden? ” Erz stod målløs og mærkede hvordan det løb koldt ned af ryggen på hende. Dette kunne næppe være godt?
Hun var flygtede for noget tid tilbage, og havde i lang tid levet uden at folk havde bemærket det store eller havde gjort et store ved det. Så det havde ikke faldet hende ind, at det en dag ville ske at der var nogen der faktisk ville reager på hun ikke havde en herre. ” øhmm … jeg øhmm…” hun stod lidt forvirret, og prøvede at udtænke en plan. Men den eneste hun kunne komme i tanke om var LØB!
Så det gjord hun. Hun vende sig rundt og satte i løb. Hun skulle væk og det skulle gå stærk. Hun kunne ikke komme med argumenter for hvorfor hun ikke havde en herre i nærheden. Så den eneste chance for at slippe godt fra dette, var at løbe. Hun skulle ikke tage nogen som helst chancer.

På trods af den unge kvindes forvirret tilbage svar. Havde hun ikke tænkte sig at stoppe med at løbe. Folk kunne blive forvirret over nogle reaktioner som de måske ikke havde forventet, men det gjord dem ikke mindre farlige. Derfor måtte hun være sikker på, det ikke var en der ville trække hende tilbage til en slavehandler. Der ville hun nødig havne igen. Hun løb så hurtigt hun kan, men sænkede farten lidt da hun hørte et gennemtrængende og utroligt ubehageligt skrig. Hun stoppede lidt og drejede sit ansigt i retningen hvor det kom fra. Hvad handlede det lige om? Var hun blevet slået ihjel?

Lyden af potter mod jorden og en hvis knurrene lyd lød. ”varulv…” mumlede hun skræmt, og satte i løb denne gang endnu hurtigere ind før. HVORFOR LIGE EN VARULV! Hun havde oplevet en gang før at blive jagtet af en varulv, og den gang var det ikke lykkes hende at stikke af. Dog havde det aldrig været i ulveform. Så det gav bare endnu flere problemer. De ubehagelig gø der lad bag hende, fik det til at løbe hende koldt ned af ryggen. Dette var en af de tidspunkter, hvor hun ville ønske hun var i stand til at flyve. Men så heldig havde hun ikke været. Hun var ikke blevet født med vinger. Hun prustede irriteret, og prøvede at finde på en plan. Træer… måske et træ ville være løsningen? Kunne ulve klatre i træer?

Hun måtte tage chancen og fine det bedst mulige træ. Da det var fundet, kom hun i tanke om hun aldrig havde lært og klatre. Hun panikkede lidt, og måtte tage chancen. Hun hoppede op, et par gange før hun fik fat i en gren og fik trukket sig op. Tog fat i den næste gren og trak sig op indtil hun kom langt nok op. Hun satte sig ned på en gren og pustede ud. Dette var hun slet ikke i form til..