Another night, another Inn - Tamara

Tid: Omkring midnat
Sted: Kroen "Det Brændende Træ"
Vejr: Blæsende, kold aften med en stædig støvregn.
Omgivelser: Alle mulige folk hist og her.  
Påklædning: Sorte bukser, grå t-shirt og sort jakke.
Emnepartner: [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]

Tamara havde igennem hele måneden været væk fra hendes broder og ikke mindst moder. Det havde været en kæmpe lettelse da Audrey havde været kommet til undsætning og redet hende fra den onde mor og bror.
Hun havde alligevel formådet at skabe sig nogen venskaber med forskellige folk rundt omkring. Hun havde mødt Audrey, Reign og ikke mindst fundet sig selv i at savne Aya.
Livet var ikke blot altid nemt. Hun rystede kort på hovedet for at skubbe de negative tanker væk, for denne gang. De ville selvfølgelig komme igen.
Hun løftede hurtigt den hvide top over hovedet. Hun skulle være påklædt noget ordenligt til arbejdet. Måske kunne hun nå at tilbringe lidt tid sammen med Audrey inden hun skulle møde.
Hun havde endnu ikke mødt ejeren Assorian. Det havde dog været en kæmpe lettelse.

Roligt, men elegant trådte Tamara ind på værtshuset. Stanken at sved, alkohol og dårlig ånde ramte folk som en storm, det sekund de bevægede sig ind. Folk formode dog alligevel at være en del ligeglad med det og havde blot forsat over til øllen.
Der var mindre folk end der plejede, men det var blot rart.
Hun bevægede sig om bag baren, tog hurtigt forklædet og smed det omkring livet. Det var den lette måde at folk kunne genkende hvem der var ansat og hvem der ikke var.
Hendes blik ramte dog hurtigt en skikkelse bag ved. En herre, måske ældre end hende?
Istedet for blot at stå som en stille mus, greb hun fat om en plade til at placere diverse opvask på.
'' Heysa. Hvad kunne du tænke dem? '' Hun stoppede op kort før Cayden, men hendes blik var rettet imod hende. Herren hun stod ved nævnte blot han intet ønskede. '' Kunne jeg friste dem med noget? '' Hele hendes krop rettede sig direkte imod Cayden. Han skulle ikke være et sekund i tvivl om at hendes hensigt var rettet imod ham.

Noget af det bedste ved lokale kroer og pubs var diversiteten i folkemængden, som samlede sig om aftenen. Det ledte nok ofte til slåskampe, men alligevel var det fascinerende hvad et varmt lokale med god mad eller god alkohol, kunne gøre ved folks hjerner. Det var trods alt ikke ofte, man både så vampyrer og varulve samlede i samme rum, uden at have fokus på hinanden. Men på en kro var der nærmest en uskreven regel om, at det var mad og drikke, som var i fokus – selvfølgelig lige indtil ét eller andet eller én eller andet trådte over grænsen, og helvede kunne bryde løs på få sekunder. Men indtil da, var det et hyggeligt, muntert sted at befinde sig.
Cayden kunne godt lide at sidde og betragte folkene omkring sig. Han elskede at sidde og lytte til andres samtaler, bare for at få et indblik i deres – ofte ubegavede og lidt tåbelige – hoveder. I aften var der ikke nogle bestemte folk, der fangede hans interesse, men måske var det fordi hans eget hoved var fyldt op med kropigen. Hvor var det dog han havde set hende før? Hans første tanke havde været, at det måske var en pige han havde haft med hjemme blot for en nat, men den tanke skubbede han hurtigt væk igen, fordi den var en smule frastødende. Han kunne heller ikke forklare hvorfor tanken skulle støde ham, for hun var en smuk pige. Lidt for ung til hans normale smag, dog. Måske var det derfor.
Cayden havde vendt sit hoved mod de levende, dansende flammer imens han overvejede hvad han skulle bestille for sine beskedne penge. Aftenens job havde været småt, ligegyldigt og uden en stor gevinst, og altså havde hans betaling også været i den lave ende. Heldigvis havde han regnet ud, at der var nok til et værelse på kroen og lidt godt til maven, uden at det betød, at han skulle leve som fattig hjemløs ugen efter.
En kvindelig stemme bag ham, gjorde ham opmærksom på, at der var én, som gik rundt for at tage imod bestillinger, og han rettede sig automatisk op, og vendte sig mod hende. Deres øjne mødtes, og Cayden undrede sig kort over, hvorfor hendes øjne dog var så bekendte, mens hun snakkede med manden ved det andet bord. Følelsen af at være hjemme, skyllede endnu engang over ham. Han sendte hende et varmt smil, og nikkede som hilsen, før hun nåede hans bord. Han skubbede sig selv lidt bagud, så han høfligt kunne vende hele kroppen og hele sit fokus mod den unge pige. Han slog en varm latter op ved hendes spørgsmål, og nikkede tænksomt. ”Det er vel let at friste de ubeslutsomme,” svarede han med et skævt smil, som hentydning til at han endnu ikke var helt sikker på, hvad han ønskede at bestille. ”Jeg ved ikke om I laver varm krydderrvin her på kroen?" Spurgte han forhåbningsfuldt, og lagde spørgende hovedet på skrå. Han studerede hende tavst, men prøvede at være diskret om det. Hans hjerne kunne stadig ikke helt finde ud af, om han havde set hende før. På én gang var hun meget fremmet for ham, men der var også ét eller andet som mindede ham om én han kendte.

//Nej, altså det var jo mig, der ikke gav dig noget som helst at spille på (;

Tamara havde længe været vant til at slagsmål kunne ske, men det havde også altid været lette at stoppe igen. Oftes havde det blot været nogen bønder der havde overhørt andre mene de intet lavede, eller at de var for fattige til at leve. Hun havde aldrig selv ment hun kunne dømme andre for deres meninger eller deres måde at se ud på. Oftes var de mennesker med mindst rigdom på sig, de mest omsorgsfulde og fantastiske folk man ville møde.
Tamara havde aldrig selv haft muligheden for at vise hun havde haft penge. Hun kunne ikke bringe dyrt tøj med hjem, da hendes bror og ikke mindst mor hurtigt ville have opdaget det. Det havde været en snigen om natten der havde ført til netop dette arbejde.
Nu behøvede hun blot ikke at snige sig ud længere, men blot tage afsted fra Audrey af.
Ikke nok med Audrey havde taget sig af hende, var hun også blevet en elsker. Det havde været rart at være sammen med en for første gang, men var det samme følelse med en mand som det var med en kvinde? Hun skubbede tankerne til side.
Hun havde igennem de seneste after observeret hvordan diverse folk havde givet sig tid til at spørger ind til kropigerne og ikke mindst kromændende, for at høre om deres dag. Måske havde venligheden i deres hoved kommet frem.
Det havde været en daglig ting for Tamara at spørger om folks dag. Hun havde også altid præsenterede sig selv som Elly, da folk ikke skulle kende til hendes anden identitet, og for at ære sin far.
Trods hun aldrig havde kendt til ham, følte hun stadig et mere bånd med ham end nogen anden.

'' Det er det vel. '' Hun sendte ham et skævt smil. Egentlig havde denne dag blot været en dag hvor hun gerne ville hjem og slappe af. Hun havde først fri omkring klokken 5 i nat, og det ville være for sent at tage hjem. '' Jeg ved det heller ikke, men jeg vil gerne undersøge det. '' Hun smilede større end hun havde gjort før. Vendte måsen om og bevægede sig imod køkkenet. Der gik dog et stykke tid før hun vendte tilbage. '' Jeg har fået at vide, det er noget vi har meget lidt af. Er det noget de ønsker? '' Hun smilede til ham med en nervøs mine. Måske ville han sige nej, eftersom at hun havde fortalt de blot havde lidt af det. Hun havde selv fået at vide de ikke solgte nok at det, til at ville bruge yderlig mange penge på en masse det det. Det havde måske været 1 ud af 7 mennesker der spurgte om det.
'' De ønsker ikke noget mad? '' Hun skævede til siderne for stadig at holde øje med de andre. Hun skulle trods alt holde øje med om andre også ønskede noget.