Help me.. |Melvin|

Tid: 21.45
Påklædning: Billedet
Omgivelser: Huse og de sidste folk på gaderne.
Sted: Gaden.

Inais sidder op af en mur, det sted hvor der er mindst mennesker. Hun kigger på sine hænder som åbner og lukker sig hele tiden. Anspændt. Hvad laver hun overhoved her? Hendes mørke øjne lukkes og hendes tanker begiver sig et helt andet sted hen. Fortiden, der hvor hun var barn. Søsteren... Moren... Faren... Vennerne, og haterne.
Hendes hænder lukkes om håret, de helt glatte hår. De nulrer i det, prøver at filtre det. Selvom det er umuligt, håret forbliver glat og smukt. Desværre.
Hun åbner så øjnene, kigger rundt. Da hun ser at nogle kigger på hende rejser hun sig hurtigt, kigger kort på de personer som kigger, det tomme blik gennemborer dem i de tre sekunder hun kigger på dem. Derefter kigger hun mod en mindre gyde, går derhen og sætter sig. Hendes tanker forsætter hen på familien, men mest på dem så hadede hende. *Hvis jeg nogen sinde ser dem igen.. Hvis jeg nogen sinde ser noget der minder om dem, er de eller det dødt..* Hun åbner håndfladerne og lukker dem om hinanden, neglene bores ned i hendes håndrygge. Ligeglad med livet, liveglad med smerte... Kun denne lille bamse betyder noget..

/(dammn.. Husk nu jeg er ret ny til det her xD Så ret endelig på mig! xD)/

Melvin var igang med at gå ned gennem gaden da han så denne pige gå ind i en gyde for at gemme sig. hun så ud til at være alene og forladt og så ud til at være lidt af en slavepige.
han synes til gengæld det var synd for hende at leve under disse omstændigheder. han kunne se at hun ikke havde det så godt men hendes hår var hele tiden glat og flot mens resten af hende var beskidt og snavset. han fik en ide.
hvorfor ikke tage hende med op til slottet og ud af gaden. desværre måtte hun så leve livet som en slave men det er bedre end at leve på gaden og alene.
han gik ind i gyden og hen til hende og rakte sin hånd ned til hende mens han smilte venligt. hans øjne skiftede fra at være havblå til at være syregule og lyse. han var iklædt fin læder rustning og en sort kappe. han havde nogen enkelte knive inde under kappen som han kunne kaste med.

Da hun hører trin mod hende løsner hun grebet om sine hænder. Hun retter hoved op mod denne mand. De sorte mørke øjne kigger usikkert op på ham. Til at starte med rykker hun sig længere ind mod vægen... Hvem ville dog gå hen til hende og bare række hånden mod hende? Det var et stort sats... Men dog havde hun heller ikke nogen våben på sig, intet at beskytte sig med andet end negle. Hendes sorte øjne blev hurtigt fjendtlige. Hun åbner munden for at tale. "Hvem er du!?" hendes stemme er ikke blevet brugt i lang tid, men den er stadig utrolig lys.. Men også meget snerrende og fjendtlig.
Hun har sat hænderne mod jorden klar til at rejse sig, men hun bliver indtil nu siddende og venter og ser hvad der sker. Hun ved dog det her kan drejes til en kamp, men også til noget helt andet.. En som kan redde hende fra det her helvede.
Hendes øjne kigger forsat fjendtligt på ham, mens hun er klar til at gå i forsvar.

han smilte venligt.
"jeg er en ven. slave. hvor meget vil du gøre for at komme ud af gaden og op til noget af det fineste en slave kan arbejde ved?" spurgte han venligt.
han vidste at en slave ville gerne leve et bedre sted især hvis det er en slave der har levet livet som slave længe.
han havde personligt ikke så mange slaver men dem han havde var for det meste kvinder og han vidste at han kunne bruge dem som han end lystede. uanset hvad det var.

Hun tænker kort på hvad der kan ske hvis hun siger ja, hvordan folk ville tale nedladende til hende. Men hun tænker blot dette er en idé... Hende mørke øjne forbliver sorte og triste, men fjendtligheden er stadig ikke væk, men mere væk end før. Hendes øjne kigger på ham, undersøgende. *Hvis jeg gav det en chance... Jeg kunne jo flygte...* Hendes næsten hvide hånd rækker frem mod hans "fair nok.." stemmen er stadig snerrende, men mindre fjendtlig.
Hun er stadig utrolig usikker, trist og en kniv spids fjendtlig. Læberne forbliver hvor de har været de sidste år. "men EN betingelse..." hun hæver det ene øjenbryn men ansigts udtrykket forbliver stille.

han kigger nysgerrigt på hende.
han havde ikke forventet at hun ville komme med betingelser men det kan ikke være så slemt.
"må jeg høre om hvad din betingelse er?" sagde han og kiggede på hende med et smil
han ville jo ikke skade hende men han var jo også nød til at behandle hende som en slave. på sin vis ville han også gerne behandle hende sådan men på en god måde.

Hun kniber øjnene 1 cm sammen "ingen skal tale nedladende..", hun vipper hoved let på skrå og de sorte øjne kigger stadig på ham. *Utroligt så rolig man kan være når alt omkring en er ondt..* Hendes øjne kigger kort op og ned af ham.. Se hvor meget han kan gøre, men han er ikke den svage type. Hun rejser sig op for at være lige høj. Hendes krop er hverken for tynd eller tyk, og trods alt snavset på kjolen er hun en utrolig smuk kvinde. Hvis man ser bort fra øjnene og det glemte smil. "Men ellers, før mig derhen hvor det skulle være."

(synes selv det der var lidt forvirrende o: men håber du forstår det xD)

(jeg synes ikke det er forvirrende )

han nikkede.
"bare rolig ingen vil tale ned til dig så længe du gør hvad der bliver sagt. jeg vil i hvert fald ikke tale ned til dig. jeg vil bare have at du kan gøre hvad jeg siger til dig uanset hvad det er. og for det kommer du til at være et sted hvor du kan få en seng. varmt mad. pænt og rent tøj og sådan nogen ting" sagde han med et smil.
"mit navn er forresten Melvin. Melvin Morladin" sagde han med et smil.
det krævede lidt for hende at være højere end ham da han er over 1,90 meter høj.

Hendes læbe sitrer i den ene mundvige *ingen taler til mig..*. Øjnene kigger forsat på ham, dog er han stadig et par hoveder højere, "så vil jeg da gerne." hun holder sig med de få ord. Ikke de længere sætninger. "men hvor var det?" hun vipper igen hoved let på skrå mens hun kigger på ham. "Mit navn.. Inais." hun kigger kort rundt for at se om nogle kigger.

(Det blev lige lidt kort O: Men også fordi jeg ser film xD)

(det er helt okay )

han pegede op imod toppen af byen.
"jeg bor oppe på slottet øverst oppe af byen eller måske skulle jeg sige at vi bor der" sagde han med et smil.
han vippede med hovedet også til den ene side
"kom lad os komme op til slottet så du kan se dit nye hjem" sagde han med et smil og begyndte at gå ud af gyden. men stoppede op for at vente på hende så hun kunne følge med.

Hun svarer ikke men går blot efter ham med små skridt. Hurtige, og elegante. Hendes øjne stirre på slottet. Eller det man kan se af det. Hendes hår blafrer i takt med hendes skridt, hendes hænder anspændt ned af siden, usikkert.. Så mange nye vil gå forbi hende.. Så meget spænding.. Det vil blive svært at leve med. Dog følger hun med ham. De sorte øjne viser nu mindre fjendtlighed og er mere varsomme. Læberne i en streg som normalt, øjenbrynene rettet normalt, uplukkede men smukke tynde øjenbryn. Og tøjet beskidt, men sidder som det skal. *Nyt tøj..* den tanke er på en måde god og på en måde dårlig.
(skriver imorgen xD er mega træt og min bror kommer i bus xD (færdig med gymnasiet) xD sov godt )

han førte hende langsomt op imod slottet.
da de nærmede sig porten kunne hun se der stod nogen vagter ude foran den store metal port og passede på slottet.
da melvin nærmede sig åbnede vagterne porten for ham og hende og de kom ind i den lille sti der førte dem ind til selve slottets indgang.

hun følgte i samme tempo. Hendes bare fødder ramte lydløst jorden for hvert skridt. Det var som at gå på græs. Man hørte intet, man så intet spor og man kunne nærmest ikke mærke det.
Hendes øjne kigger vagtsomt, utrygt og en smule fjendtligt på vagterne. De mørke øjne holder kort blikket på dem før hun igen kigger frem på slottet. Utroligt..
Inais kigger så på Melvin igen, stadig ret usikkert. Hendes tunge fugter kort de utrolig tørre læber. Hun forsætter med at gå og kigger skiftevis forud og på Melvin.