▽ How 'bout a little dessert! (Reign)

"Naah, Ronald's working. It would be bad," sagde chefen og lød i et kort sekund ansvarlig, trods han tydeligvis selv havde fået lidt for meget at drikke. Reign fik endelig et kort blik på det, Razor blev tilbudt, der viste sig at være svampe. Krummede kort øjenbrynene, og der gik lidt, inden det fes ind, hvad det præcis var for nogle slags svampe. "No, no, no, don't eat that!" udbrød han og glemte helt at holde sig væk fra drengen, da han skyndte sig hen for at slå den hæslige grøntsag ud af hånden på ham. Men svampen var forsvundet, og det var for sent. Reign havde ikke selv prøvet sådan nogle men havde været i selskab med folk, der havde, og de havde hallucineret vildt og slet ikke opført som normale mennesker. Så at give en halvdæmon sådan en - det kunne kun gå galt. "Seriously, why would you give him that?!" bed han af sin chef - noget der ikke lignede Reign, der normalt viste stor respekt for sine overordnede. Men denne gang var grænser blevet overskredet. "Relax, kid, they aren't dangerous. Stop acting up," gav han bare igen og smed selv den anden svamp ind i munden, hvorefter han fandt vej hen til madrassen og med en høj, tilfreds lyd lagde sig ned.

Reigns blik fulgte ham kort og vendte så tilbage på halvdæmonen. Han kunne stikke en finger i halsen på ham men ville nok få den bidt af. Kunne også bede ham om at gøre det selv, men regnede ikke med Razor var blevet mere samarbejdsvillig siden sidst. "Fucking... fuck..." mumlede han frustreret ud og vendte snuden mod ilden, der stadig brændte lystigt i midten af rummet. Hvad kunne han gøre andet end at vente? Vente og håbe på at svampene blot gjorde drengen døsig og ikke blot endnu mere skør, end han allerede var. Reaktionen var uforudsigelig.
Reign fandt vej hen til sværdhylden og lagde det, han rendte rundt med, tilbage på sin plads. Ingen grund til at rende og beskytte sig, når han var tvunget til at blive, og Razor alligevel var hundrede gange stærkere end ham. Han vendte kort efter tilbage til drengen, skævede til ham med en klump i maven og nikkede så mod et stykke af muren, der var ødelagt af jordskælvet for et godt stykke tid tilbage, "you probably don't remember but there was an earthquake. Destroyed a lot of the wall and- and the buildings." Reign var stille lidt, mens han overværede den mørke by kun oplyst af vinduerne i folks huse samt gadelamperne. Dette kunne have været et af de få romantiske øjeblikke, de havde sammen, hvis bare Razor havde været sig selv. Men det var han ikke. Han var bare en ufølsom skal pakket ind i en spinkel krop og et sødt smil. "You see that park?" han nikkede hen mod et grønt område langt, langt væk fra tårnet, "we jumped in the lake there once. All naked, in the middle of the night. It was freezing but- kind of nice." Reign kunne ikke undgå at smile lidt ved tanken. Samtidig følte han sig helt nede i kulkælderen ved tanken om, at hybriden måske for evigt ville have glemt alle de minder, de havde sammen. Det var ret tragisk.

" Yea ofcourse work.. It's not like was running out on it anyway.." Sagde han så bare lidt med et skævt smil om læberne. Han forsøgte at få smagen af svamp ud af munden ved at drikke noget mere af den øl han stadig havde - men det hjalp ikke rigtig på noget. Gjorde det tværtimod ensmule værre. Han kunne dog ikke helt lade være med at grine over Reigns reaktion. " Damn, you're cute when you're freaking out.. Maybe thats why you're not dead yet. " Sagde han så bare med et grin. Han lod hovedet glide lidt på skrå og lod blikket glide over Reign endnu engang. Men det fangede manden der bevægede sig til den anden ende af rummet.
" And now I'm left with a freaking disskusting taste in my mouth. What a succes! " Sagde han så bare og skævede kort mod vinduet med et smil. Han var egentlig ikke irriteret over det. Sådan var det vel bare. Slaget mod vinduet var for længst glemt - også selvom det helt sikkert ville være spændende at undersøge det, om det så bare var en fugl der lå på jorden med en hjerneskade og brækket vinge. Sjovt.

Han kiggede lidt på sine fingre men rynkede så panden lidt før hans blik plantede sig på Reign som han pludselig talte. Razor rettede blikket ud i mørket før han så træk lidt på den ene skulder. " Earthquake.. Sure, I remember that. " Sagde han så lidt ligegyldigt. Det interesserede ham ikke - det havde ikke haft en betydning for noget af det han rendte og lavede - hvert fald ikke på en måde der forhindrede det - det havde nærmere skabt kaos der gjorde alting meget nemmere. Folk tænkte ikke klart hektiske situationer og det gjorde det nemmere for dem som Razor der havde arbejde der var lettest gjort uden folks egentlige tilstedeværelse.
" That! On the other hand sound exactly like something I would do.. " Sagde han så bare og rettede kort blikket mod Reign, men så ud igen. Om det var sandt eller ej, så var det noget han ville kunne se sig selv gøre. Ikke nødvendigvis med et menneske men så med en anden, eller alene.

Hans blik var rettet ud af vinduet i noget der føltes som en evighed. Men det var egentlig kun et par sekunder. " Something is burning.." mumlede han så bare lidt før han skævede rundt i rummet, men rettede så blikket ud igen. Måske var der ikke noget der brændte, eller også var det lugten af ilden der var blevet lavet tidligere der havde en effekt og han ikke kunne ligge to og to sammen i øjeblikket.
" Do you know a place where you can get good blueberry muffins? " Spurgte han så lidt og rettede blikket mod Reign igen. Muffins han aldrig havde stiftet bekendt skab med før han mødte Reign. Om det var svampene der spillede ham et pus, eller han faktisk bare huskede et eller andet. Det var svært at vide. Underbevidstheden fik lov at tale. Han gned kort fingre spidserne lidt mod hinanden og lod det smil der kæmpede for at få lov at komme frem, komme frem. Efterfulgt af et lille grin. Okay det kom snigende - mere og mere. En summende fornemmelse i fingrene og et halv pløret men stadig helt klart syn på ting.

Om det var en forbedring ikke at blive kaldt for en løgner for tiende gang den aften, vidste Reign ikke. Razor troede uanset hvad tydeligvis stadig ikke på ham - den møgunge. Reigns smil falmede hastigt, og et lydløst suk forlod dem. Han var slet ikke i humør til at babysitte. Var to normale dage på arbejdet i træk virkelig for meget at forlange? Fortjente han det ikke? Havde han måske ikke gjort det så godt, han kunne? Jo, han havde så, og alligevel blev han straffet. På grund af den lille lort, der netop stod placeret ved siden af ham, helt kæphøj og slet ikke vild med ham mere. Hvordan kunne man glemme sådan nogle følelser? Det gav ingen mening.
Det nedtrykte blik, der havde fundet vej til Reigns ansigt, blev vendt mod Razor og snart erstattet af et hævet øjenbryn og et monotont, "no." Det var næsten det værste. At han selv skulle lide, mens Razor føjtede rundt som en lalleglad idiot og tænkte på blåbærmuffins. Det var slet ikke retfærdigt. "Getting the munchies, are ya?" brummede det ovre fra madrassen af, og den skæggede chef satte sig halvt op ved hjælp af armene, "if you go out to get something I want something, too. Chocolate would be good. Or maybe berries..."

Reign lavede en bitter grimasse af dem, vendte om på hælen og gik ned for at tjekke til lamperne endnu engang. Det var ikke længe siden, han havde tændt dem, så de kunne umuligt være gået ud allerede, men han ville egentlig bare gerne væk fra de to vrag på øverste etage.
Halvvejs igennem fandt Reign sig til rette på gulvet, bumpede blidt hovedet tilbage mod væggen og sukkede højlydt ud. Endelig lidt tænkerum. Han overvejede stærkt at gå. Ville uden tvivl blive fyret for at skride midt i jobbet, men trods han virkelig havde brug for det, var han ikke sikker på, det var det værd at tilbringe en helt nat med en dreng, der greb alle chancer for at gøre ham til grin og sin chef, der villigt kastede sig ud i fare og skulle beskyttes.
Han kunne finde et andet arbejde. Hvis han nu tog sig ekstra meget sammen. Også selvom han var glad for dette og endelig følte, han begyndte at få styr på tingene igen. Bare ærgerligt - han holdte ikke dette ud meget længere. Ja, sådan måtte det blive. Så pyt med dem begge to, når de ikke gjorde andet end at volde problemer. Reign rejste sig efter sin korte tænkepause og vendte tilbage til den øverste etage, hvor han begyndte at pakke sine ting sammen.

Razor kunne ikke helt lade være med at smile - chokolade lød godt nok heller ikke dårligt. Og jo mere han tænkte på det jo bedre lød det. " But I don't know how to get... something.. anything - something. " Han kneb kort øjnene lidt sammen men lod så hovedet glide lidt på skrå. Det hvilede et øjeblik mod manden der vidst stadig bare havde taget sig en daser i hjørnet. Dog gik der ikke mange sekunder før Razors blik fangede Reign som han rejste sig og forsvandt ud af rummet. Det var dog ikke et sørgemodigt blik fyren fik i ryggen. Tværtimod kun et smilende fjæs der kun virkede til at blive værre. Det kunne umuligt være godt for hans tankespind at have stoffer til at påvirke hvad der foregik i skallen på ham. Han bed sig kort lidt i læben før han så bare rettede blikket ud igen. Det var flot at kigge på - og flere øjeblikke føltes nærmest kun som et split sekund på nuværende tidspunkt.

" This is amazing.. why haven't I ever eaten something like that before.." mumlede han så bare lidt med et lille grin men lod så kort fingeren glide over ruden foran sig. Han fulgte den lidt med blikket men rystede så bare kort lidt på hovedet. Han bevægede sig kort efter bare lidt rundt omkring i hvad der efterhånden var et meget mere spændende rum end han først havde ment.
" This place is pretty amazing.. Who owns it? Can you live here? Like forever and ever? Or do you have to leave once in a while? I don't wanna leave.. " Sagde han så bare med et lille grin. Selvfølgelig kunne han blive her for evigt hvis det var det han ville, ingen kunne i princippet bestemme over ham. Han bestemte over sig selv - hvis folk forsøgte at fjerne ham ville han jo simpelt bare kunne slå dem ihjel. Medmindre selvfølgelig der var stærkere personer end ham selv i blandt dem som ville hive ham ud. Han tvivlede. Det var ikke så tit mennesker kendte væsner med modbydelig styrke - hvert fald ikke medmindre de var til for - et eller andet specielt.

Han stoppede op da han var lige ved at danse sin vej ind i Reign der vendte tilbage. " Oh.. " Sagde han kort, men rodede sig så kort lidt i håret. Smilet vendte tilbage få sekunder efter og han fulgte ham lidt med blikket. " Look what just appeared! A handsome yet adorable human Reign! " Sagde han så og slog kort ud med den ene arm. " Tell me - Butterfly! Why the long face? " Han lod hovedet glide lidt på skrå men smuttede så bare lidt hen mod mennesket. Et forsøg på et medlidende udtryk blev overvundet af smilet endnu engang. Selv ikke skuespil var muligt lige nu. " Why are you packing? Going anywhere? I thought you had to work - work like in, staying here - at least a little while younger. I'm sure Django appreciate it! Imagine aaaaall the yummi meat you could buy. Ofcourse you could just ask me - then it would all be free.. Why don't you? " Spurgte han så og kneb kort øjnene lidt sammen. Munden gik som sædvanligt, det var der vidst ikke nogen der kunne sætte en stopper for.

Reign rullede på øjnene af den snaksagelige dreng. Det var ikke engang til at sige, om han var påvirket eller ej - selv i sin normale tilstand var han mærkelig. Og så lige dét ekstra, når han samtidig befandt sig i sit "gamle" jeg, der ikke kunne huske bare en enkelt af de ting, Reign havde forsøgt at lære ham gennem tiden. Morale, normer, forskellen mellem rigtigt og forkert - det var væk. "Because, Razor, you'd just steal it and stealing is--" forsøgte han utålmodigt at forklare men stoppede sig selv efter at have grebet den nykøbte bog som det sidste. Han gloede intenst på halvdæmonen, "wait... you remember Django but you don't remember me? I'm his owner for crying out loud."
Ovre fra madrassen kunne chefen høres, mumlende omkring Razors spørgsmål om, hvorvidt man kunne bo i tårnet eller ej. Ikke at Reign lyttede efter. Han lagde bogen fra sig igen og vendte sig ordentligt mod drengen med et noget utilfredst blik i øjnene, "seriously, is my dog more important to your memory than me? Are you really that heartless? I mean, sure, he is a good dog but he shouldn't be--" Endnu engang afbrød Reign sig selv, denne gang med et suk. Følte sig ærlig talt en smule... ikke-værdsat. Meget faktisk. Han krummede øjenbrynene og løftede hagen lidt, da endnu en ting gik op for ham, "wait, those blueberry muffins you mentioned. Did you also...- oh my god, even food is more important than me. Christ, Razor, you're unbelievable." Han var sikker på, at hvis det havde foregået den anden vej, og det var ham, der havde mistet sin hukommelse, så vil han stadig kunne huske Razor. Ikke bare små, dumme detaljer men personen foran sig, der rent faktisk havde en betydning for ham. "I bet you remember Max, too. He's memorable. Unlike me, it seems like. You stupid dirtbag." Måske tog Reign det for tungt, måske var der ikke noget at blive sur over. Men det føltes bare ikke fedt ikke at blive husket af en person, der ellers virkede til at være tæt på, og som man selv havde i tankerne 90% af tiden.
Han vendte sig for at gå igen. Nåede kun til trapperne, før den mumlende lyd fra madrassen blev erstattet af noget mere højtråbende, "Ronald, could you fetch me some chocolate while you're out there? The strong, dark type, not that girly crap. And beer. We need more beer!"
"There are still plenty of beer," Reign lavede en håndbevægelse hen mod tønden. Han førte blikket tilbage på Razor, "what do you want? Some of those potatoes I made the last time? Or pancakes? I bet you remember those." Bitterheden kunne tydeligt stadig høres i hans stemme. Han gad ikke forsøge at skjule, at han var skuffet, når hybriden alligevel var dum som en dør til at læse andre personer. Det dér store smil, der sad som limet på hans læber - det var højst undværligt lige nu.

Han bed sig kort lidt i læben, dog uden at smilet de stadig bar forsvandt. " I'm just gonna.. sit here for a while.. look - It's all squishy.. " Sagde han lidt med et lille smil og lod fingrene glide over gulvet som han netop havde sat sig ned på. Dog røg hans blik mod Reign igen og han lod hovedet glide lidt på skrå.
" Is it a bad thing? I mean.. That smiley face and wagging tale. " Sagde han så lidt og rodede sig kort lidt i håret. Ærgreligt at hunden ikke var her. Tænk hvis den lignede en klump ler lige så meget som alt andet efterhånden gjorde. " Owner - Does that mean I was a dog once? I mean, I had an owner. " Han lod hovedet glide en smule på skrå - det virkede pludselig som et fjernt minde. Men et han bare hurtigt skubbede lidt væk igen fordi det var kedeligt. Alt her var meget mere spændende.
" Muffins indeed - delicious.. But right now actually - even the thought of them makes me gag.. " han rynkede panden en smule men så så lidt mod Reign igen. Max huskede han også - blev hvert fald mindet om det smilende menneske nu hvor navnet blev nævnt. " Reign... You seem angry.. " tilføjede han så - om det egentlig var et spørgsmål eller bare en konstatering, det var svært at sige.

" I have something to tell you - can't you just come over here for a moment and sit. Mostly because I can't get op. I think maybe my legs glued themselves to the floor. I could ofcourse just take my pants of but.. " han pillede kort lidt ved sit knæ men rystede så bare lidt på hovedet. " No I'm not gonna do that.. You look handsome, why don't you come here and sit.. " han nikkede kort nogen gange men strøg så bare hånden frem og tilbage et par gange over gulvet siden af sig.
" Because - I want you to know. That ofcourse I remember you! - but, you're right here. So I don't have to imagine you to be something that you already are. Does that makes sense? " Spurgte han så lidt med et lille sødt smil om læberne. " I can go with you if you're going to pick up chocolate. " Tilføjede han så lige hurtigt før han rettede sig lidt op. Det var som om at tingene ikke helt hang sammen i hans hoved - men alligevel gav alt så fantastisk god mening. Bortset lige fra at han mere eller mindre følte at gulvet åd det ellers bløde stop fra hans bukser. Men minder om Reign stod nu egentlig meget klart i hans hoved, men kun når han forsøgte at huske det - ellers var der ikke så meget der poppede op. Der var det mest bare følelser der prikkede til ham under huden og fik det til at føles præcis som han lige pt mente omgivelserne var. Rare og bløde.

" Even though - the floor is almost as soft as the fur rug on your couch.. " hans blik var placeret mod gulvet. Nærmest helt fascineret. Det var endnu en ting der var forsvundet i den brand der havde ædt Reigns hytte. Det var egentlig ærgerligt nok. Det var dog ikke fordi han følte sig specielt trist over det. Kunne man overhovedet det i de omgivelserne han var i nu? Nej - det virkede så fint det hele.

"I am angry," gav Reign ham ret og kradsede lidt i trappens gelænder med sin pegefingernegl for at holde sin frie hånd igang, så han ikke endte med at give Razor en på hovedet igen for at være et ufølsomt røvhul. Selvfølgelig var det ikke hans skyld, at der var knas med hukommelsen, men at han kunne huske visse ting fra tiden med Reign men ikke Reign selv var alligevel sårende - det viste hvad der egentlig foregik i hovedet på den lille halvdæmon.
"No, I'm fine right here," svarede han så med et mistænksomt blik på Razors hånd, der bevægede sig lokkende henover gulvet. Måske manipulerede han ham. Han var en god skuespiller, den dreng, det måtte man give ham, så det var muligt. Men det var alligevel imponerende, hvis han kunne formå at lyve så overbevisende på svampe. "Not... really," Reign rynkede panden og kradsede sig lidt på halsen, mens han fortsat forsøte at læse halvdæmonen. Men intet tydede på, at han løj. Så måske huskede han faktisk Reign. En lillebitte smule. I hvert fald noget af ham - essensen af ham måske. Men ikke som person.

Men de tanker, der langsomt forvandlede sig til de mere lysere af slagsen, blev straks slået tilbage af drengen næste kommentar. "A rug? Really?" nærmest peb Reign. Så var det umuligt at komme længere ned i hierarkiet. Lige under tæpper. Han lod opgivende sin håndflade glide ned over sit ansigt, der var fortrukket i en ødelagt grimasse. Skævede så ned ad trappen, mens hjernen arbejdede på højtryk på at finde ud af, om han skulle gå sin vej eller ej. Begge dele var fristende. At forlade det hele virkede uden tvivl som det mest logiske, og det ville gøre godt med noget ro efter den hektiske aften, der kun lige var begyndt. Men Razor trak som sædvanligt i ham. Det var i forvejen svært at gå fra ham, når de endelig en sjælden gang stødte på hinanden, men denne gang var det endnu sværere. Denne gang var halvdæmonen helt ynkelig og uden hukommelse. At forlade en elsket i problemer - det var stik imod Reigns natur. Desuden - det var temmelig lokkende at opfylde Razors ønske om at sætte sig på gulvet med ham. Være tæt på ham. Det var ulideligt ikke at kunne de ting, der plejede at virke så naturlige.
"Fine," fik han til sidst sammenbidt ud og gik hen til drengen. Han greb hans hænder,  "c'mon, get up. The floor is gross" og trak ham op at stå. "You got the chocolate?" spurgte chefen, der lå som et stift bræt og stirrede tænksomt op i loftet. "No, not yet. You got the lights, right? I won't be gone for long," spurgte han uden at lægge meget i sin chefs manglende svar. Han ville nok bare blive liggende der resten af natten. Men nu havde Reign sagt det, og det var det vigtigste. "Come on, Razor," Hans blik lå kort på drengen, inden han smuttede ned af de mange trapper og ud i det hvide lag sne.

Reign humør påvirkede ikke Razor lige nu. Slet ikke faktisk, det var en bagatel i en verden fuld af farver, former og mønstre. Teksture for den sags skyld. Alligevel havde mennesket en del af Razors opmærksomhed. " Maybe if you weren't mad or angry - I would remember all the good things about you. But you litually have a dark cloud over your head. If you're not carefull, it will start to pour rain.. Reign.. rain.. How was the weather when you were born? " Spurgte han så bare og kom faktisk på benene ved Reigns hjælp. Han så lidt mod fyrens hænder og bed sig kort i læben. " Wauw.. " bløde hænder. Så bløde at han faktisk lige skulle til at gribe fat i dem igen - kun for at få kontakten en gang mere.
Dog forsvandt den idé hurtigt da turen gik ud fra tårnet. Trapperne var en mindre udfordring at komme ned af. Ikke fordi han ikke havde en fornemmelse omkring hvor han gik, men fordi trinnene ikke virkede til at være helt som de egentligt burde. Ligesom gulvet alle andre steder, virkede de ellers hårde trappe trin som at træde på bløde puder.

" Would you be happy if I told you things that I remember about you? and not.. things in our lives? I mean.. You did share muffins with me, and let me sleep on your couch and.. throw me out a couple of times and tell me about christmas and your dream about moving to Humvita.. " Fortalte han så bare lidt, hans blik kunne ikke rigtig finde fokus. Der var mange ting at kigge på, sne - natur, himlen - Reign. Tårnet de netop havde forladt. Dog fangede noget hans opmærksomhed og bremsede ham i den sætning han ellers skulle til at sige.
" You've got tiny little stars in your hair. " Sagde han så bare lidt og lod den ene hånd smutte op mod fyrens hår - for selvfølgelig at forsøge at snuppe et snefnug med fingrene.

" Is this what they call to be high - cause I'm feeling it.. " Sagde han så bare lidt og kneb øjnene lidt sammen. " I don't wanna walk anymore.. " Han lod blikket glide lidt rundt, men gned så bare sine hænder lidt mod sine lår. Han kunne sagtens - men det var mest fristende bare at sidde, eller ligge. Ligge virkede faktisk slet ikke som en dårlig idé.
" It's like a giant bed out here.. " Endnu engang distraheret til noget andet end hvad han først have talt om og der gik heller ikke længe før han blev slået videre til noget andet. Han betragtede sin hånd lidt mens de gik afsted. " They've all got tiny little smiling faces - my fingers I mean, do you think.. If they wanted to, that they could sing? or just talk. Sometimes I talk to myself, maybe now they could actually respond. Say something I didn't know. Maybe they would tell me that I didn't touch you enough. " Sagde han så bare lidt med et lille grin og rettede blikket mod Reign.

Reign ventede pænt på Razor, der ikke var helt ligeså hurtig, som han plejede. Ikke at han bebrejdede ham - ikke med det, han lige havde spist, svømmende rundt i kroppen. Begyndte så at fortsatte gennem sneen, væk fra tårnet, og på udkig efter et sted, der lignede, det solgte chokolade. 'Den mørke slags, ikke den tøsede', huskede han.
Han skævede ned mod halvdæmonen, der faktisk virkede til at forstå, hvorfor han var i dårligt humør. Han ville da også lyve, hvis han sagde, drengens ord ikke muntrede ham op. "So you do remember," konstaterede han tænksomt, mens han overvejede, hvordan disse ting pludselig var dukket op i Razors hukommelse, der før havde været helt blank. Måske var det svampene? Måske havde de en effekt på drengens hjerne, der normalt ville være skidt men denne gang faktisk hjalp til.
Reign veg overrasket en smule til siden, da Razors hånd pludselig befandt sig oppe i hans hår. En del af ham var stadig bange for at at blive angrebet, hvornår det skulle være. Halvdæmonens hukommelse var forbedret, uden tvivl - men præcist hvor meget var svært at regne ud.

"You're gonna have to," sagde Reign bare med et suk og et næsten længselsfuldt blik på drengen. Det var svært at kommunikere med en person, man ikke helt vidste hvor lå henne. Kunne de tale med hinanden som de plejede? Ikke helt for Razor var vist stadig ikke klar over, at de var i et forhold med hinanden. Men han vidste- noget. Kunne huske nogle af deres samtaler. Alle de uheldige gange Reign havde smidt ham ud. Måske ikke de bedste minder.
Hans blik havde fundet vej ud i den tynde menneskemængde igen og fik øje på et lille område med boder. Desværre var de alle lukkede og dækket til. At finde nogle åbne steder så sent om aftenen, der ikke var bordeller eller værtshuse, var noget af en udfordring. Derfor gav Reign også mere eller mindre op og lod sit blik finde halvdæmonen igen, "if that's the case, they're completely right." Det smil, der var blevet gemt væk længe, stort set siden Razors hukommelsestab havde vist sig, fik nu lov til at pryde Reigns læber. "You still don't remember I'm your boyfriend, right?" spurgte han håbefuldt, "I asked you, like- a couple of months ago. In my cabin, before it burned down. It was in a very... nonromantic kind of way," fortsatte han i håb om at de små detaljer kunne hjælpe drengen med at huske. Reigns fødder gik lige så stille i stå i takt med, at hans sind begyndte at opgive ønsket om at finde chokolade. Hvem ved - måske havde hans chef glemt det, når det kom til stykket. Eller ville slet ikke have noget, når de kom tilbage. Ikke værd at spilde så meget energi på.

På trods af hvad halvdæmonen netop havde sagt, endte det alligevel med at være sin egen mave fingrene fik lov at kærtegne et øjeblik. Kun fordi en underlig følelse gjorde sig bemærket derinde fra. Om det var fysisk eller mentalt at den kom - det var han faktisk lidt i tvivl om, for det var ikke helt godt - men heller ikke helt skidt. Derfor var det dumt overhovedet at forsøge at gøre sig klog på sin krop.
Et lille grin kom fra ham i det han rystede lidt på hovedet. " You're just not giving up are you? " Sagde han så bare med et lille smil. " Why wouldn't I remember? I mean - who could possibly forget about the most importent person in their life? " Han lod hovedet glide lidt på skrå, men skævede så bare lidt til den ene side og gik et øjeblik i stå. " Wait.. I did.. " Sagde han så og rynkede panden. " Why do I remember you now? Why did I forget about you? " Han kneb øjnene lidt sammen men rodede sig så lidt i håret med den ene hånd, men lod den få sekunder efter dumpe ned langs siden igen og var stoppet op.

" Reign. I can't move.. " Sagde han så bare lidt med blikket ned mod sine fødder. " I can't move. " Som limet til det kolde underlag under hans fødder blev han stående. " I think the ground is going to eat me. Is that some sort of punishment for remembering? Because I do remember - even though. There's absolutely no sense in what I remember. Black holes everywhere. Litually.. " Hans blik gled forbi Reign. Han kunne så ikke helt lade være med at smile. Hvad han så var på ingen måde hvad der var - men mest fordi det hele væltede en smule sammen med hvad der foregik oppe i hans hoved. Virkningen fra de svampe han havde spist legede i forvejen med hans sanser og gav alting et helt andet udtryk. Men samtidig var alle minderne på vej tilbage ind i hovedet på ham. Noget mere tydeligt end andet, jo mere han fokuserede på det enkelte jo mere skarpt stod det. Men selve det at finde ud af hvorfor han pludselig huskede en masse og om alt det han huskede ikke bare var drømme. Det var så fjernt og alligevel gav det ham så tætte følelser at det umuligt kunne være andet end virkeligt.
Hvordan kunne han glemme så vigtige ting?

" It's funny how it changes color. If this is the real world I'm staying forever! This is way cooler than before, all soft. Can you stay? " Han rettede blikket mod Reign og lod hovedet glide lidt på skrå. " I'm scared to hug you - you could deform into a weird looking ball of dough and I don't think I'm capable of forming you back to what you are now.. " han rystede så bare lidt på hovedet før han lod sine hænder dumpe ned i sine lommer. " Now they can't see you - maybe the hugging-urge will calm down a little.." Tilføjede han så bare lidt med et lille smil. " Where do you think we can find chocolate? " Spurgte han så - dog stadig uden at bevæge sig det mindste fra det sted hans fødder var plantet.

Reign lagde knapt nok mærke til, at de begge synkront stoppede op. Han gloede på drengen med et ansigt forvredet i overraskelse og forvirring. "But you just--" begyndte han, inden Razor selv begyndte at stille spørgsmålstegn ved sin hukommelse. Det var altid noget - at halvdæmonen i det mindste kunne huske, at han glemte de to, og hvad de var. Hvis Reign havde skulle udstilles som den dumme igen, havde han ærlig talt smækket ham en.
Han åbnede munden for at udstille sin teori om svampenes effekt, da Razor pludselig så så alvorlig ud, og trods Reign vidste, det var dumt, kiggede han et øjeblik ned på hans fødder for faktisk at tjekke, om de sad fast. Men selvfølgelig gjorde de ikke det. Han sukkede lavt og hævede blikket igen. Så på halvdæmonen som om han havde ondt af ham. "I'm pretty sure it's just the shrooms. No need to panic," han kradsede sig lidt under kanten af huen og rystede en smule på hovedet, "why would you eat it, anyway? Never put stuff in your mouth you don't know what is."

Razor var ikke den eneste med en enorm lyst til at begrave sig selv i favnen på sin partner - Reign havde holdt tilbage længe og var slet, slet ikke vant til, at der ingen nærkontakt var, når de brugte tid sammen. Det var pinsel. Men samtidig vidste han, at hvis hans arme først var om halvdæmonen, ville der gå længe, inden han slap, og så skulle det trods alt hellere ske i varme omgivelser. Han smilede lidt, "screw the chocolate, let's just go b--" men stoppede sig selv, da spørgsmål poppede op i hans hoved. Var det virkelig det smarteste at bringe Razor tilbage? Han kunne huske nu, og det var dejligt, men ville han stadig kunne huske, når først svampenes virkning var forsvundet? Og hvad så? Ville han overmande Reign og hans chef? Bringe kaos med hukommelsestabet? Nej, han kunne ikke komme med.
"C'mon, Razor, your feet are fine. I'm not gonna carry you," han lagde et let tryk på drengens lænd for at få ham til at gå og begravede sin hånd ned i Razors lomme for at holde om den ene af de hænder, der havde gemt sig for ham, inden han selv satte i gang og begyndte at gå. Heldigt at drengens lommer var så store, ellers ville der ikke have været plads til den gigantiske luffe, der omringede hans fingre.
"Listen, I'm gonna put you in there, okay? Just for the night," forklarede Reign kort tid efter, da de var tæt på en lille kro, der ville have set lukket ud, hvis det ikke havde været for den mand, der hang halvvejs ud af vinduet, groggy og tydeligvis alkoholpåvirket. "And I know you'd rather go with me but just- do this for me and stay here," tilføjede han hurtigt, da han efterhånden havde fundet ud af, at Razor ikke var nem at få til at gøre noget som helst uden decideret tvang, "when I'm off work tomorrow morning I'll come check on you, okay? I promise. So just- just stay."

" Only green things.. And he said it would be fun. And it is, sort of.. I feel good, I can barely feel the cold - thats pretty amazing actually. " Sagde han så med et smil om læberne. Lige meget hvor meget han end forsøgte at fokusere på hvad de egentlig skulle, var der hele tiden et eller andet der sprang ind i hans tanker og slog ham ud af kurs. Han stod med blikket lidt mod jorden et øjeblik men tog så et par skridt da Reign skubbede ham med - det virkede, måske var der i virkeligheden ikke noget galt med hans fødder.
" Not even if I asked you really kindly to carry me? " Spurgte han så lidt og lod hovedet glide på skrå i det han endelig rettede blikket tilbage mod Reign. " You probably would right? You're so kind, and nice. " Han strøg kort Reign ned over kinden med den ene hånd. " ... And soft. " tilføjede han så lige hurtigt med et lille grin.

Det var ikke ligefrem dette Razor havde tænk skulle være hans aften. At blive kastet af på en kro. Han kunne selvfølgelig bare gå, men et eller andet trak i ham at han bare skulle blive. Han rettede blikket mod døren indtil kroen og var stille et øjeblik, men rettede så blikket mod Reign igen kort efter. " You're leaving me here? But what if I get stuck again? " Spurgte han så bare og rynkede kort panden lidt. Hvis Reign gik var han jo helt alene - også selvom der sikkert var andre folk på kroen. Men de ville være de helt forkerte folk.
Men i stedet for at protestere mod Reigns mindre befaling, trådte han i stedet bare helt tæt indtil Reign og lod et lille kys blive plantet ved fyrens hage. " .. Okay, but come back early. " Sagde han så bare med et lille grin. Hvis han var heldig ville Razor stadig være der når han engang kom tilbage.
" And don't forget chocolate. Or maybe.. Maybe they've got some inside. Possibly. I'll figure it out. And.. try to stay - right here! There, inside. " Sagde han så lidt og pegede kort lidt tilfældigt med kroen. Han kneb øjnene sammen et øjeblik men trak så bare kort lidt på den ene skulder. Han skulle nu nok kunne få tiden til at gå - lige nu var det som om han kunne stirre på den samme ting for evigt af bare fascination over den eksistens. Tingen i dette øjeblik var Reign, men mon ikke han kunne finde et eller andet indenfor som ville kunne nogenlunde det samme. Sikkert ikke, men det var forsøget værd.

" Don't worry.. I won't forget you. " Han rystede kort lidt på hovedet og havde et øjeblik intentioner om at vende rundt og smutte ind på kroen - men blev igen forhindret da det var som om han ikke rigtig kunne flytte sig. Stadig uden nogle former panik dog og han lod hovedet glide lidt på skrå. " I guess I'll.. See you later " sagde han så lidt i en spørgende tone. Og alligevel gik der ikke længe før han alligevel rystede på hovedet. " No wait.. this is all wrong - you're not going anywhere.. Yet.. " Sagde han så bare og lod sin hånd finde vejen om i Reigns nakke og trak ham til sig for at lade hans læber mødes med sine. Et kys der ikke kunne holde længe men længe nok til ikke at miste fokus helt. " Mmm, much better.. Now.. hurry up, work - and get your sexy ass back here.. " Sagde han så bare lidt med et lille grin og lod blikket ramme Reigns ansigt, læber, øjne.

"Maybe..." indrømmede Reign efter kun en kort tænkepause og trak sin hånd op af Razors lomme. Selvfølgelig ville han det, det behøvede ikke engang at komme op til overvejelse. Hvis hans stolthed - og Razor for den sags skyld - ville lade ham, ville han bære rundt på ham 24/7 bare for at sikre sig, at han ikke løb alle mulige mærkelige steder hen. Ikke i armene - han var godt nok ikke tung, men det ville alligevel være for meget til sidst. På ryggen måske. Nej... nej, det ville ende i nogle abnorme rygskader. Måske helt oppe at sidde på skuldrene. Wauw - de ville ligne et par klovne, hvis de gik rundt sådan.
Reign rystede lidt på hovedet af sine egne tanker og nåede ikke at reagere, førend et kys blev plantet på hans hage. Han måtte koncentrere sig for ikke at lade den del af ham, der helst ville lange ud efter drengens læber, få sin vilje, og nu var det hans tur til at gemme hænderne væk i lommerne for at afholde dem fra at ende andre steder. "Uhm, yeah. Yeah. I will. And I'll try to- to bring something when I- tomorrow," svarede Reign distræt med et tilhørende nik.

"Hopefully not," Reign smilede mildt, selvom han godt vidste, at han ikke stolede nok på Razor lige nu til faktisk at tro på hans ord. Måske kunne han huske ham, måske kunne han ikke. Det måtte tiden vise. Han nikkede igen, denne gang til Razors afsked, og blev stående for at være sikker på, han gik indenfor. Men halvdæmonen gik ikke, og snart efter var deres læber trykket mod hinanden i et længeventet kys, som Reign pænt havde modstået, men Razor heldigvis bare sprang ud i. I sådanne situationer var det rart at være modsætninger. Reigns hænder havde kun lige fundet vej op af lommerne og var blevet placeret i drengens sider, da kysset sluttede, og de slap den slanke krop. Det snurrede i hele hans krop, og i et øjeblik var han sikker på, at han var mere rundtosset end den påvirkede Razor var. "I will. Faster than you--" var han godt igang med at svare drengen, mens han bakkede bagud, men snublede så over en sten gemt væk under sneen og lavede en lille dans for at holde balancen. Han skævede flovt tilbage mod Razor og forsøgte at tænke på nogle fraser, der kunne udligne klodsetheden. Gav dog hurtigt op og gik bare tilbage mod sin arbejdsplads.

Natten gik som den plejede. Næsten da for Reign plejede at have sin kollega til at underholde sig - nu havde han kun sin snorkende chef ved siden af sig og kunne kun varme sig med tanken om, at når solen stod op, kunne han komme tilbage til sin halvdæmon, der forhåbentligt stadig havde noget af sin hukommelse i god behold.
De første solstråler dukkede op i horisonten, og Reign tog med sin chefs morgentrætte tilladelse afsted. Han satte mod kroen, der var faldet en dejlig morgenro over, og skulle til at gå ind, da han i stedet besluttede at vende om og tage et smut forbi den blomsterhandler, han havde kigget på aftenen inden. Havde trods alt lovet at tage noget med. Drengen havde nok ment mad, men roserne ville være gode, hvis nu han havde mistet hukommelsen igen - måske kunne de sætte nogle minder igang. Reign beskrev Razor for kroejeren i baren, der uden problemer kunne give ham værelsesnummeret. Så langt så godt.
Han gik op af trapperne, helt op på andensalen, og bankede på værelsesdøren. Hans hjerte hamrede løs i brystet, mens han inderligt håbede på, at hybriden ikke ville æde hans øjenæbler til morgenmad.

Razor blev stående et øjeblik med et måske lidt for glad smil om læberne. Hans blik fulgte Reign som han spadserede væk - måske var det den følelse man fik af at kigge på fyren der gjorde at man blev endnu mere høj end man i forvejen var. Sådan som blodet på mystisk vis stadig havde evnen til at rende rundt i hans krop og holde ham i live. Han vinkede kort lidt, men det var en bevægelse der stoppede så snart hans blik fandt fokus på den vinkende hånd. En pludselig meget spændende ting. Heldigvis ikke nok til at han havde glemt at gå indenfor - det gjorde han kort efter.
Kroen var hyggelig - mere end hyggelig. Den var som et paradis med ukendte ting der skulle undersøges. Det var hvert fald hvad Razor fik det meste af natten til at gå med - indtil tingene pludselig tog en drejning og alting ikke var en dans på regnbuer med bløde stole der krammede en så kærligt når man satte sig i dem eller små dansende lys der gav varme når man kom lidt for tæt på. Men til sidst var han blevet guided op på et værelse af en yderst venlig person, som han dog havde glemt navnet på - hvis han så nogensinde egentlig havde fået det.

Han var endt under sengen hvor han havde sovet de sidste par timer. Heldigvis - virkningen fra svampene var endelig forsvundet til sidst og gjorde det muligt at eksistere bare en smule. Sådan et trip var åbenbart kun sjovt en periode af rusen - eller også var det ensomheden der havde trukket ham i en anden retning af rusen. Han vidste det ikke, kun at det ikke var endt rart og under sengen havde været den bedste løsning på problemet.
Han vågnede ved at det bankede på døren - slog øjnene op med et sæt men blev hurtigt slået en smule ud igen da han bankede hovedet mod bunden af sengen. " Mmmn.. " mumlede han lidt og gned lidt døsigt sin hånd mod sit baghoved.
" You're laaate! " brokkede han sig så bare og måtte i de ord lige komme ud med frustrationen over sin egen dumhed ikke at opfange hvor han var før han forsøgte at rejse sig. Han genkendte duften der stod på modsatte side af døren. Hvilket vel var en god ting - at hukommelsen ikke havde lukket helt af for alting. Om alting stadig stod klokke klart var ikke at garantere.

" You can come in! The door is open.. " Sagde han så bare og rettede blikket mod døren mens han lidt sløvt fik sig selv trukket ud fra under sengen. Men var ellers hurtigt henne ved døren og få den åbnet inden Reign kunne nå at gøre det. " Locking it scared the shit out me. " han trak kort lidt på den ene skulder og rettede blikket mod fyren der så fint stod bag den døren. Han skævede kort mod blomsterne, men rettede så blikket tilbage mod fyrens ansigt, betragtende.
" Mmmm.. Breakfast.. " Sagde han så bare kort mens et lusket smil fandt sin vej frem over hans læber. Han trak Reign med ind af døren i en hurtig bevægelse og fik skubbet døren i med foden bag ham. Det kunne måske et øjeblik virke som om at den Razor med tabt hukommelse var tilbage, men kun fordi han så sit snit til rent faktisk at drille med det denne gang.

Reign rettede ryggen. Forsøgte at se mere sikker ud, end han følte sig. Hvis halvdæmonen faktisk havde glemt igen, gik det ikke, at han stod krumrygget og lignede en skræmt hundehvalp som det første. Heldigvis virkede Razor til at kunne huske ham. Han kunne i hvert fald lugte ham - det regnede Reign da i hvert fald med, da det ville være noget nyt, hvis Razor nu også kunne se igennem vægge. En skræmmende tanke. Det var uhyggeligt nok i forvejen, at han kunne klatre på dem.
Han rakte ned efter håndtaget, da døren blev åbnet for ham, og det selvsikre blik var væk ligeså hurtigt, som det var kommet. Han havde ikke taget våben med. Ingen beskyttelse overhovedet. Hvad tænkte han på? Han huskede blomster men ikke en bare lillebitte kniv, der muligvis kunne redde hans liv.

På kun millisekunder fik Reign atter taget sig sammen og samlet mod nok til sig til at række de højrøde roser frem mod halvdæmonen, kun for at blive revet indenfor med nogen mildest talt skrækindjagende ord.
"You gotta be kidding me," var det eneste, Reign som det første kunne få ud, mens han gloede opgivende mod drengen. Han havde faktisk troet på, at lykken for en gangs skyld havde stået ham bi, og Razor ville kaste sig i armene på ham, hulkende og undskyldende for, hvordan han havde behandlet ham dagen inden. Men, nej, sådan skulle det ikke være.
"I'm sorry... about this," mumlede han ud, som han lydløst lod blomsterne falde på gulvet og i stedet fandt den nyindkøbte bog frem fra sin rygsæk. Lufferne gjorde det ikke let at gøre det så hurtigt, som det egentlig havde været meningen, men det lykkedes at få et godt greb i dens ryg for så bare at tyre den med så stor kraft som muligt hen mod Razor. En kniv ville have været bedre... eller et sværd. Men en bog var, hvad han havde. Og blomsterne selvfølgelig - der var torne på, huskede Reign pludselig og samlede dem op for så også bare at kaste dem hen på hybriden i håb om, at han ville blive så forvirret, eller at det ville ramme perfekt nok til, at det ville danne et stort nok hul til, at Reign kunne smutte forbi ham og væk. Blade og røde rosenblade fløj ud i alle retninger og fyldte rummet.

På den ene side var det meget godt at Reign var blevet noget hurtigere til sine tanker i selvforsvar - men det var måske stadig ikke helt godt når de meldte sig på tidspunkter hvor de ikke var nødvendige. Han lod kort hovedet glide på skrå men fangede så fyrens bevægelse og nåede at og springe væk fra bogen der pludselig kom flyvende.
" Jeez! " Sagde han kort og lod blikket falde mod bogen der hamrede ind i væggen og faldt til jorden ikke langt fra ham. Hans blik ramte Reign igen, lige som fyren havde grebet buketten med roser.
" Hey! No.. Reign stop! " Sagde han hurtigt og trådte tilbage i en undvigelse af de flyvende roser. Han rynkede kort panden lidt men skævede så kort mod døren før hans blik røg tilbage mod mennesket. Utroligt så hurtigt man kunne gå fra at være helt hooked på en joke i et stadig træt stadie - til at være lys vågen og mere opmærksom på alt i hele verden end hvad der foregik lige foran sig. Han var et øjeblik bange for at Reign kun var kommet for at kaste med ting, men så gik det op for ham at han nok ikke havde valgt at købe blomster til at kaste med - der var billigere ting at finde der kunne sende et budskab. Nej Razor havde simpelt taget en beslutning og smadret en stemning der kunne have været meget mere værd at bruge sin tid på end dumme jokes.

Han rystede kort på hovedet for at slå sit fokus tilbage på mennesket i stedet. Dog kunne han hurtigt lægge to og to sammen og så et øjeblik sit snit til at forsvinde hen og hive fat i Reign. Men kun for at skubbe ham op mod væggen og holde ham der et øjeblik. " Seriously! Stop.. what the fuck? Reign.. I'm not planning on eating you. " Sagde han så bare og rynkede panden lidt. Han holdt sit blik mod Reigns ansigt, men rystede så bare lidt på hovedet.
" I'm sorry. I had moment. It was a joke, obviously not a really good one.. Jeez.. " Sagde han så bare lidt og bed sig kort lidt i læben. Det tog et øjeblik før han faktisk valgte at træde lidt tilbage og ikke holde fyren fast op mod væggen. " Sorry.. " mumlede han så alligevel igen. Det var ikke helt meningen at det skulle gå sådan - hvad han egentlig havde tænkt vidste han ikke. Han skulle måske have overvejet tingene før han kastede sig ud i en joke der dagen før nær havde slået Reign ihjel hvis han ikke havde været i forsvarsposition.

" Umm... Well.. " han slog kort ud med den ene arm og skævede lidt rundt på de roser som ikke helt var ved sine fulde fem længere og lå spredt ud over gulvet. " .. This is pretty.. in a uuuh - kaotic kind of way. " Sagde han så lidt og rodede sig kort lidt i håret men skar så lidt en grimasse. Nah - nogle situationer kunne selv ikke ord redde Razors røv - eller måske. Han kunne hvert fald bare håbe. Det var jo sådan set sødt, han havde taget blomster med - blomster som Razor helt sikkert var blevet mere glad for hvis de ikke var blevet kastet efter ham i en farlig fart. Men det var han jo selv uden om, han kunne have givet Reign en chance for at komme ind af døren før Razor fuckede op med tingene endnu engang.

Reign syntes ikke, der dukkede en mulighed for flugt op. Razor bevægede sig godt nok en smule men var slet ikke ufokuseret nok til, at man ville kunne snige sig forbi ham. Så han gjorde det eneste, man kunne gøre; fortsatte med kastningen af diverse ting. Denne gang tog han det første og bedste, der nu lige lå på rummets natbord - et tyndt stearinlys, der ikke så ud til at være blevet brugt mere end et par gange. Men lige som Reign skulle til at kaste, blev han i stedet skubbet op mod væggen længst væk fra døren og stod bare der med lyset i hånden og hjertet siddende helt oppe i halsen. Dog sank det lige så stille over Razors ord, og de gigantiske, fokuserede pupiller skrumpede i takt med. "No...?" han lod forsigtigt lyset sænke sig, og selv da han blev sluppet, blev han stående på sin plads op ad væggen. Først blev han vred og var meget hurtigt klar på at opremse ting, der simpelthen ikke skulle laves sjov med. Men inden det kunne nåes, nåede flovheden at melde sig over sin egen reaktion. Jo, han havde reageret rigtigt og forholdsvist hurtigt, så der var ikke noget at sætte en finger på dér, men tanken om hvor panisk og dum, han måtte have set ud fra Razors synsvinkel, var ikke særlig sjov.

Reign skævede ned mod de knækkede og mørbankede roser og holdte blikket fastlåst lidt der, inden han endelig reagerede, da flovheden blev erstattet af lettelse som jo nok var den følelse, der gav mest mening at have lige nu. Han svang armene om Razor og pakkede ham tæt ind i sin tykke jakkeærmer, ligeglad med om han blev kvast lidt hér og dér, "that was a really, really shitty thing to do. You asshole." Reign kunne garanteret godt have holdt en lang tale om, hvor skuffet han var, men drengen vidste tydeligvis godt, at han havde gjort noget dumt og havde tilmed undskyldt, så der var ingen grund til at træde mere i det. Han kyssede gentagne gange Razor i tindingen, "but you remember me and I'm so relieved. I went through hell yesterday because of your stupid, stupid amnesia," og trykkede sin kind ned mod hans hår, mens jerngrebet kun blev strammere, "you little moron... god, I love you. Love you, love you, love you." De kærlige ord resulterede blot i flere kys, denne gang bag drengens øre. Midt i det hele blev et dask mod hans arm sneget ind, "that's for remembering my dog but not me," og snart efter tog Reign sig sammen til at slippe det lille væsen, der havde stået klemt i et godt stykke tid. Han stillede lyset tilbage i dets lysestage og kiggede lidt på det rod, han havde lavet, inden han begyndte at samle de grønne og røde nuancer i en bunke på gulvet. "When did the shrooms stop working?" spurgte han, stadig fokuseret på sit arbejde på det beskidte gulv, der faktisk kun var blevet kønnere med blomsterne spredt ud over sig.

Han lod blikket hvile mod Reign, men så snart han mærkede menneskets arme omkring sig lod han øjnene glide i. Det var et klart tegn på at der ikke var en vrede i Reign der vandt over alt andet i denne situation - det var rart. Det kunne have været kønt hvis det havde smadret det hele fra første øjeblik. Selv fik han hvilket sig godt ind i det ellers stramme greb Reign havde fået ham i - men ærlig talt var det mere rart end noget som helst andet. Han kunne ikke helt lade være med at grine. " And now I know that you can - sort of - protect yourself.. " Sagde han så bare lidt. Ikke at det måske var den bedste måde - men det var en måde og den havde virket et par sekunder.
Han kunne ikke andet end at elske den opmærksomhed han fik. De ord der forlod Reigns mund - nope det var mere eller mindre perfekt og bragte et bredt smil hen over hans læber. " I... Hey yoou! " Sagde han kort og rynkede panden lidt før hans blik faldt mod Reign ansigt igen. " Wait! Okay! I mean.. No, yes.. I have no excuse about that.. But I remember you now, that has to count for something, right? " Sagde han så hurtigt og forsøgte sig med et lille uskyldigt smil om læberne. Uskyldigt på den måde at et strejf af en undskyldning dulmede under overfladen.

Han slap selv Reign - ikke helt villigt dog, som om han kæmpede lidt imod sine egne tanker om at slippe fyren. " A.. couple of hours ago. " Sagde han så bare kort lidt og rynkede panden en smule. Han fulgte Reigns bevægelser lidt som han tumlede rundt og forsøgte at gøre gulvet grimt igen. " You don't have to clean up you know. Places like this got people for stuff like that. " Han trak kort lidt på den ene skulder. Måske denne kro var et af de steder som måske ikke havde ressourcer til faktisk rengørings personale - ligesom mange andre steder i byen. Men det kunne være, om ikke andet var der da nogen der kom og ordnede efter overnattende gæster.
" Hey Reign.. I love you too. " Et lille smil spillede om hans læber. Det var da i det mindste en ting han ikke længere var i tvivl om. Den kildende fornemmelse han fik i hele kroppen kunne kun betyde en ting og det var lige præcis hvad det var. " And I'm sorry.. " Sagde han så et øjeblik efter og daskede kort til fyren mod hans skulder. " You know that right? " Spurgte han så et par sekunder efter. " I don't even remember how I forgot, when I forgot or what I forgot.. There's still black holes and blurry stuff. " Sagde han så lidt og rynkede panden en smule. Det virkede hvert fald som om der stadig manglede en del ting i hans hukommelse - jo mere han forsøgte at huske jo flere ting poppede op, men engang imellem glippede det også var der ingenting der hang helt sammen. Han bed sig kort i læben før han så bare puffede lidt drillende til Reign. " But you're there - glorious and shit. " Sagde han så bare med et lille grin.

"It's called being polite. I'm sure they're used to changing the sheets every once in a while but flower petals all over the place - that, they shouldn't have to handle," svarede Reign, som han lod sin hånd køre henover gulvet som en kost og snuppe flere og flere blomsterblade med sig for hvert strøg, der efterhånden havde formet sig til en ganske stor bunke. Det var nu ærgerligt med de blomster. Men okay, hvis man skulle se på den lyse side, var det trods alt bedre, at en buket roser ladede livet, end at Reign gjorde det.
Han rejste sig med størstedelen af bladene i favnen og blikket på halvdæmonen, der lidt sent fik gengældt de kærlige ord, der før havde forladt Reigns mund. "I know you are. That's the only reason I'm not punching you right now - because you know and admit you did something wrong. I kinda like that side of you. All feely and soft," det førhenværende varme smil forvandlede sig til et mere drillende et af slagsen, og Reign satte imod vinduet for at smide bladene udenfor. Det var ikke svineri - blade var fra blomster, og blomster var fra naturen, så de vendte vel egentlig bare tilbage til deres rødder. Bogstaveligt talt. I et millisekund overvejede han den anden mulighed - at kaste blomsterbladene på sengen i stedet. Gøre noget romantisk ud af situationen. Der var endda et stearinlys, der kunne tændes. Men modsat så sengen ikke særlig indbydende ud, rummet var beskidt, og der var allerede begyndt at kunne høres råben nedenunder fra, hvor stamkunderne var begyndt på morgendrikkeriet. Selv ikke rosenblade og levende lys kunne gøre dette sted romantisk. Så den idé røg ud af vinduet sammen med rosenbladene.

"I'm more interested in why and when you forgot. I mean, it's been a while since I saw you. Who knows how long you've been roaming the streets all- 'crazy old Razor'-like. It's a terrifying thought," Reign hentede de sidste sørgelige rester af blomsterne og smed dem ud også, inden han atter lukkede vinduet i. Mærkede så et puf og vendte opmærksomheden tilbage på Razor med et sarkastisk, "I'm flattered." Han smed lufferne og huen i lommen samt åbnede den tykke jakke, der var begyndt at varme mere end højest nødvendigt i et så lille, lunt rum som dette, "I'm just afraid it'll happen again. I mean, you did nearly kill me. Again." Reign havde accepteret, at han var i livsfare sammen med Razor, fordi der altid var mulighed for, at han gik blod-amok. Men det var én ting, og tanken om, at chancen for at blive dræbt af ham nu var fordoblet, var forfærdelig. Efterhånden skulle han bare prise sig lykkelig for, at det endnu ikke var sket.
"Anyways, there's nothing to do about it," skubbede Reign det hastigt væk, da han godt vidste, at der ikke var noget at gøre ved det andet end at krumme sig sammen i fosterstilling og tude. Han rodede sig i pandehåret, der som sædvanligt sad ud til alle sider, "you got your memory back for now and I can relax - all is good. Now," og placerede et hurtigt kys på drengens pande, "I gotta head home. You're gonna be okay, right?"

Han trak bare kort på den ene skulder - Reigns undskyldning ændrede ikke Razor mening omkring at rydde op her. Rosenblade ville sikkert være et rart syn at skulle rydde op frem for så mange andre ting man kunne støde på i sådanne værelse. Razor burde vide det - han havde trods alt selv efterladt halve kroppe førhen.
Han skulle kort til at kommentere på hvad Reign sagde, men rynkede bare næsen lidt i stedet og trak på den ene skulder. 'Feely and soft' - var der overhovedet en god ting? Måske når det var Reign der sagde det - alle andre havde nok mistet tungen. Kun fordi det inderst inde fornærmede dæmonen i Razor. Heldigvis havde han da lært bedre - at det nogen gange var okay og faktisk helt rart at have et andet forhold til en person end den smule 'følelser' der var mellem ham og et offer før han tog deres liv.

Han rynkede så bare panden lidt og lod blikket følge Reign lidt. " Wait what? You're leaving? " Hans udtryk ændrede sig med det samme fra det tænkende han ellers lige havde været i til noget nær bedrøvet men også overrasket skuffet. Reign kunne da ikke allerede gå igen.
" But.. You just got here.. " Han rystede så bare lidt på hovedet før han rodede sig lidt i det mørke hår. Nej! Nu havde de ikke set hinanden i - Ja Razor anede ingenting om hvor længe, så han havde da ikke tænkt sig at lade Reign gå - måske senere, så fyren alligevel kunne få søvn selv inden arbejde igen. Men ikke nu - ikke medmindre Razor selv var velkommen til at tage med.
" Reign - I'm not gonna kill you.." Sagde han så bare kort og rettede blikket mod Reign, han rynkede kort panden en smule. Han rettede sig så bare lidt op og lod sine hænder dumpe ned i sine baglommer. " I don't think - that if it got that far, that would actually do it. Maybe close - but not all the way. I have this little piece of Reign loving Razor right here.. " Sagde han og plantede sin hånd mod sit bryst. " And a little tiny tiny voice Reign loving Razor voice right here.. " han prikkede kort lidt ved sin ene tinding. " And those two together, I think they'll be able to stop the.. Psyko-kinda-uncool-demon-Razor part. Ofcourse we can't be sure, but I guess you'll just have to trust me. " Sagde han så lidt og fik et øjeblik et bredt smil over læberne - det falmede dog et kort øjeblik efter og han rynkede panden endnu engang.
" Oh wauw I really am an asshole.. I'm litually asking you to commit suicide.. " Han rettede et blik mod Reign - som om et eller andet stort endelig var gået op for ham - også selvom han burde have vidst det for længe siden. " Reign, tell me - do we have some sort of box we can't step out of, or do you just live life on the edge every time you see me? - Cause if thats something I've forgotten, you have to tell me. " Sagde han så lidt og nikkede hurtigt nogle gange. Der var ingen grund til at sætte fyren mere i fare end hvad godt var og sandt - Razor var en tikkende bombe som man aldrig helt kunne være sikker ved. Men det betød jo selvfølgelig ikke at han ikke ville være det - faktisk hellere end gerne.

Reign lod den fod, der havde løftet sig for at gå, vende tilbage til gulvet over Razors reaktion. Det var uventet. Egentlig var det ret standard, at Razor blev mut, når han gik, men han havde alligevel ikke regnet med det denne gang. Måske havde han ikke gjort det tydeligt nok, at han egentlig kun kom for at tjekke op på hans hukommelse og ikke for faktisk at- være sammen med ham, hvilket ellers var det, han plejede. "I know, I know, but I kinda got stuff to do," Reign trak lidt på skulderen. Det næste overraskede ham. At Razor faktisk selv tog 'der er en rimelig stor chance for, at jeg myrder min kæreste'-problemet op. Det var rart, at han godt selv kunne se, at det var lidt af et problem for dem, men samtidig var det et uheldigt tidspunkt, når Reign egentlig burde komme afsted.
Han fulgte halvdæmonens hånd med blikket og lagde hovedet lidt på skrå. "I don't know about that. From my point of view when you go all crazy you're- really out there. I mean, it seems like you turn completely heartless," Reign kunne godt se, hvad han mente, men det virkede så usandsynligt, at han ville holde tilbage, når han først stod i situationen. De få gange, Razor var gået helt fra den, havde Reign forsøgt at minde ham om dem og de ting, de havde sammen, og var bare blevet ignoreret eller leet lige ind i ansigtet. Razor havde været ligeglad.

Han hævede et øjenbryn af spørgsmålet, der efterlod hans sind i stor forvirring. Hvorfor tænkte hybriden overhovedet på sådan noget nu? Og hvorfor forstod han først nu, at Reign konstant ofrede sig for at kunne være sammen med ham? Han syntes selv, han havde gjort det klart. Op til flere gange. Sommetider lidt for ofte måske. "Well, I guess I do but..." han stoppede kort og bed sig i læben, mens han nøje overvejede, hvilke ord, der skulle bruges. Dette var en perfekt mulighed for virkelig at få ind i den lille halvdæmons hoved, at han gjorde mere for ham, end man måske skulle tro. At han satte deres samvær foran sit eget liv og på mange måder godt kunne beskrives som værende modig af den grund.
Men at trække sig selv op på den måde ville kun resultere i, at Razor blev presset ned. Og drengen havde haft en hård nat, ingen tvivl om det, så selvom det trykkede og skreg indeni Reign for at for at lade det hele ud og få den anerkendelse, han selv syntes, han fortjente, gjorde han det ikke. Rystede i stedet lidt på hovedet, "nah, don't be silly. I mean, I could just stop seeing you if that's what i Really wanted but I don't. Because I'm selfish like that." Han smilede, "besides I'm not leaving 'cause I think you're going to kill me. I actually promised to help my dad fixing the roof today after work so- yeah."

Det føltes godt for en gangs skyld ikke at nedgøre Razor, selvom chancen lå som serveret på et sølvfad foran ham. Reign var blevet bedre til det - at opføre pænere overfor halvdæmonen, der trods alt var kommet langt i sin udvikling, selvom han stadig havde en tendens til at være en skør møgunge.
"Sooo," Reign havde ikke løjet, da han havde sagt, han havde en aftale med sin far, så han burde nok komme afsted. Men noget holdte ham tilbage. Noget, der gjorde, mødet stadig føltes ufuldent. "But, uhm- I'm off work whenever the sun sets so... you can come visit me if you want. Not today, of course, but other... days...? Maybe?" Ja, det føltes bedre. At lave aftaler om 'næste gang' var ikke noget, de havde gjort sig bekendt med før. Razor havde lagt op til det flere gange, spurgt om hvornår de skulle ses igen, men Reign havde snoet sig udenom hver gang, fordi han ikke turde lave deciderede aftaler med en person, der var så upålidelig. Men måske var det tid til, det stoppede, "if you want me to, I can wait outside the tower for a couple of minutes each day and you can drop by. I mean, if you want to. Not everyday, of course, just-whenever you feel like it."

" Trust is a good thing - I'm glad you're selfish like that.. Makes it easier for me to love your stupid ass without you running away from me. Even though you kinda are, 'cause you're leaving. " Han sendte Reign et lidt halv skævt smil før han kort skævede lidt over mod døren, dog gik der ikke længe før han rettede blikket tilbage mod mennesket og spidsede kort læberne et øjeblik i en 'mmm' agtig lyd.
" Crazy and heartless is kinda what most people know me to be. You're lucky ya know, every other human usually suffer a painfull death. I still want to do that to you - but then the little voice I talked about starts screaming and that thought goes away. But then this other thing comes around.. " Sagde han så bare lidt og gjorde en bevægelse med den ene hånd. Han lod blikket glide lidt ned over Reign, men trak så bare lidt på den ene skulder.
" Do you wanna know? Or should I keep my mouth shut? I mean.. If I remember correctly we did have - some sort of, awkward conversation about it. " Han trak endnu engang på den ene skulder. Razors tanker var åbenbart som sædvanlige mere eller mindre over det hele - og emnet blev skiftet hurtigt da han egentlig ikke rigtig havde tænkt sig at tage mere stilling til det.

" And I could help you know, with fixing stuff.. The roof - I'm good at clibing and so. I won't be a bother. " Han rystede hurtigt lidt på hovedet men vippede så kort lidt frem og tilbage på sine fødder. Han kendte godt Reigns holdning omkring Razor og dem han kendte. Men når det var sådan noget? Var det så så forfærdeligt, han kunne jo sådan set være en god hjælp. Det var da en form for arbejde han sagtens kunne klare - hvert fald hvis det krævede at løfte og bære, samtidig med at være højt oppe i luften uden at falde ned.
" But Reign.. It sucks! I don't wanna just visit you from time to time and not knowing if it's for like 2 seconds or less. Like this, you're here but you're leaving. I don't do well with leaving unless I'm the one deciding when, or where to. Sure you can wait, but what if I'm late? What if your sunset is later or earlier than mine. It's different you know. From.. some places.. egh.. " han kløede sig så bare lidt i håret og mistede selv lidt tråden i noget som skulle have været en god undskyldning for hvorfor Reigns idé var dårligt. Selvom sandheden egentlig var at det nok egentlig var en meget god idé. Det gav overraskende mange muligheder for at ses og det var oven i købet et stabilt møde sted.

" Why can't we just find a place and live together? " Spurgte han så bare lidt og tyggede lidt på sin underlæbe. Selv noget han synes var helt utrolig god idé. " I mean - I can leave you to sleep when you have to - and I'll be out quite often anyway.. I got shit to do, I guess.. sometimes - So it's not like I would chase you around like a puppy all the time. " Han rettede sig kort lidt op og holdt blikket lidt skiftevis mod Reign, men også mod sine fingre engang imellem. " Besides, it's cold outside. And I'm running out of places to crash - or maybe not, but you know - it would be nice. " Sagde han så bare lidt med et lille grin. " Nice to have a home. " tilføjede han så lidt med et lille nik. Han havde haft et hjem, men det var vel efterhånden længe siden. Og den del af hans liv kom ikke tilbage - hvilket betød at han efterhånden selv måtte finde ud af et eller andet. Reign var vel mere eller mindre så stor en del af hans liv at det nærmest var umuligt for Razor ikke at ville være tæt på ham. Desuden virkede det som en let ting - om det helt præcis egentlig var det? Det var Razor lidt ligeglad med.

"I'm very lucky," sagde Reign bare i en tone, der både gemte på noget sarkasme og noget oprigtighed. At høre stemmer, der fortalte en, hvad man skulle gøre, var normalt ikke en god ting, men netop denne stemme var det nok meget heldigt, at Razor havde. Hvis den så bare lige kunne forstærkes dét mere, når han forsøgte at slå Reign ihjel, kunne det være fantastisk. Han rynkede panden lidt af det næste og løftede afvisende hånden en smule, "yeah, let's not go there. Not today, anyway."

"You would be a bother," rettede Reign ham med et undskyldende træk på skulderen. Muligvis en tand for ærligt, men hvis Razor endnu ikke havde forstået, at han ikke brød sig om, at han så hans forældre, så var det på tide at få banket det ind i den lille hjerne, der befandt sig et sted derinde.
Drengens reaktion på hans mødeforslag var uventet. Ingen glæde, ingen overraskelse, ingen "jeg kommer og venter på dig hver eneste dag, min elskede, fantastiske, søde, rare, gode skattegris". Kun negativitet. Muligvis var Razor var i mindre godt humør på grund af manglen af søvn, hvilket også gjorde, at Reign bare lagde armene over kors og var stille, mens han lod drengen beklage sig. Det skulle han vel også have lov til en gang imellem. Stilheden lykkedes også i et godt stykke tid, inden et overraskende sprøgsmål forlod drengens læber. "Very funny," sagde Reign med en tyk sarkasme i stemmen blandet med en mild irritation, da det egentlig irriterede ham en smule, når Razor lavede sjov med ting, som Reign selv tog seriøst.

Der gik lidt, mens han ventede på, at hybriden fortsatte sine beklagelser, men som et lyn fra en klar himmel lykkedes det Reigns hjerne at flette alle de ting, der netop var blevet sagt, sammen, og han lod armene falde ned langs siden og så på ham med et forbavset blik, "wait, are you serious?" Igen bredte der sig en kort pause af stilhed, inden Reign fortsatte på næsten fornærmet vis, "no, no, no, that's not gonna happen. We would rip each others heads off. It would ruin us, it would destroy our relationship, rip it into tiny little pieces of- of nothing. Yeah. No. That's stupid. Don't just say stuff like that." Reign, der ellers altid havde været fortaler for at tale om tingene, skyndte sig væk forbi Razor, inden de kunne nå at gå dybere ind i den diskussion. Nåede endda at gribe fat i dørhåndtaget og åbne ud til gangen, inden han hurtigt lukkede den i igen og vendte sig, "unless, of course, it would actually help us grow as people. It would be an opportunity for developing whatever it is we're having into something much more strong and honest and amazing," forklarede Reign fokuseret, som om han netop havde løst et stort mysterie og forklarede, hvem der hele tiden havde stået bag det hele.
Måske var det bare, fordi han ville ud af sine forældres hus, og han vidste, at Razor havde penge liggende, der kunne få det til at blive en realisering. Måske var han oprigtigt bare interesseret i at gøre hvad som helst for at komme tættere på halvdæmonen. Uanset hvad kunne Reign pludselig mærke, han var ude et sted, hvor han ikke kunne bunde, og måtte trække i land igen for at overleve. Derfor trak han sig atter - både meningsmæssigt men også bogstaveligt talt, da han helt uden at tænke over det var endt op stående lige foran halvdæmonen. "Or not. Listen, Razor, I'm really trying to make some sort of- meetup-deal-thingie but you're making it very hard." Han stak hænderne i lommen, selvom han stadig havde det ret varmt, og så afventende på halvdæmonen, stadig en smule påvirket af forslaget fra før, han ellers desperat forsøgte at glemme.

Stilheden der trak sig ind over Razor selv var lige ved at være på et plan at det nær skræmte ham selv. Men alt hvad Reign sagde og ikke sagde var mere eller mindre nåle under huden. Og ikke på en særlig rar eller behagelig måde. Nej tværtimod. Han vidste godt at det var for sikkerhedens skyld og alt det, at han ikke var så velkommen til at være en del af den del af Reigns liv. Men det nagede nu alligevel hver gang han fik det bekræftet. Han havde ellers lige tænk at det var en oplagt mulighed for at få lov at komme med - nu hvor der skulle laves noget hvor han kunne være brugbar. Det var ikke så tit det skete. Mest fordi Razor ikke var god til specielt mange ting.
Reigns reaktion på Razors forslag var en reaktion han ikke kunne feje til side som var det ingenting og helt okay. Det stak i brystet og han bed sig kort lidt i læben men rynkede så bare næsen lidt uden at sige noget. Han sank en klump og fulgte ham i stedet bare lidt med blikket, som han farede hen til døren. Tankerne kørte rundt oppe i hovedet på halvdæmonen - endnu en af de knap så gode ting som Reign havde bragt med - tanker. Damn, Razor havde aldrig skulle tænke så meget over noget som helst som han gjorde efter at have mødt Reign. Det var vel selvfølgelig på sin vis rimelig godt - men nogen gange nærmest helst ubrugeligt.

Han slog kort blikket ned men trak så bare lidt på den ene skulder. Han var kommet frem til at han heller ikke helt selv vidste hvad det kunne ende med. Men måske var håbet for at det ville gå godt større end den frygt der var for at det ville gå galt. Og sådan som Reign forvirrede Razors følelser omkring sit eget forslag endte det med at han bare selv helt bakkede ud. Mest fordi det ville være dumt at få flere afvisninger hvis han skulle formå at holde sit humør nogenlunde på et stadie hvor han ikke selv skulle lede efter svar på irriterende fornemmelser. Men så igen, Reign havde altså i sekundet virkelig formået at gnide salt i et sår - først smadre idéen også alligevel lappe den sammen - for alligevel bare at kaste med den.
" It's fine Reign.. forget it.. Just go. We can stick with your plan, I'll stop by at your work - or close by, or.. anywhere away from. Life. " Sagde han så bare lidt og rodede sig kort i håret før han trådte et par skridt tilbage og lod sig dumpe ned på sengen at sidde. " How long can I stay here? I mean.. What did you tell the owner? " Spurgte han så bare lidt efter og lod hovedet glide på skrå. Han skævede kort lidt rundt men rystede så bare lidt på hovedet og skubbede skuffelsen væk. Sammen med en masse andet der var begyndt at fylde.

" Nevermind, I'm leaving too - I'm hungry anyway. " Sagde han så bare og kom på benene igen. Der var ingen grund til at blive her. Han kunne i det mindste huske en del så hvor galt kunne tingene gå ved at forlade den her kro. Hvis Reign havde valgt at blive havde det nok været bedre men at være her alene var ikke fristende. Desuden var tankerne omkring hvad de svampe havde gjort ved ham også nogen der lå og nagede - hvem vidste om det faktisk kunne ske igen.
" Sunset right? " Spurgte han så lige for en sikkerheds skyld og rettede blikket mod Reign - som havde adgang til at smutte ud af døren først hvis det var det han ville - hvis ikke var det bare ærgeligt, så ville Razor gøre det.

Man skulle være en idiot for ikke at kunne se, at Razor var såret. Reign havde ikke kommet med den reaktion, han havde regnet med, det var helt sikkert. Det havde nok været lidt ufølsomt, men det var svært at få noget igennem til den dreng på en pæn og venlig måde, så han stadig forstod det. I hvert fald for Reign - han havde endnu ikke, selv efter al den tid, helt formået at knække koden til halvdæmonens forståelse. Eller til hans følelser for den sags skyld. Nogle gange kunne han nedgøre ham på det groveste og bare få et stort, lalleglad smil tilbage, hvor når han ikke var interesseret i at såre ham alligevel formåede at sige de helt, helt forkerte ting.
"Um, I didn't actually spoke to him. I can go ask if--" begyndte Reign med blikket ned på Razor, der nåede at stoppe ham, inden han fik færdiggjort sætningen. Hundehvalpeøjnene var tilbage. Han havde på fornemmelsen, drengen ikke engang selv var klar over, at han helt naturligt havde dem, når han var nedtrykt. Men de var der, og de sparkede Reign i maven.

"Mhm? Uh, yeah. Sunset," svarede Reign og rømmede sig, da klumpen i maven virkede til at have bevæget sig hele vejen op i halsen på ham. Han blev stående et øjeblik uden at sige mere, og selvom han vidste, at det ikke var sådan, man afsluttede en samtale - eller et møde med en anden person for den sags skyld - satte han imod døren og sendte ikke Razor andet en et hurtigt blik samt et halvt vink, inden han forlod rummet.
Gangen føltes uendelig lang. Mest fordi Reign gik så afsindigt langsomt, modsat hans tanker, der kørte derudaf og bragte ham mere og mere skyldfølelse. Hvordan kunne Razor gøre det igen og igen? Få ham til at have det sådan, når han egentlig ikke havde gjort noget forfærdeligt. Den dreng vidste præcis, hvordan han skulle kigge på ham, tale til ham, bevæge sig for at få Reign helt ned i kulkælderen.
Til sidst stoppede han helt og stirrede frem for sig. Havde han lige trukket sig fra en mulighed for noget så fantastisk som faktisk at kunne dele en seng med Razor - deres egen seng? Kysse ham godmorgen, kysse ham godnat. Vide hvor han var størstedelen af tiden. Give ham et hjem - noget han havde tigget ham om op til flere gange - at være i, varm mad på bordet, sikkerhed, varme. Et sted hvor Reign ikke behøvede at bekymre sig om at skade nogen med det forhold, han havde med halvdæmonen. Det havde han vist.

Reign bed sig i indersiden af læben og knyttede næverne lidt, inden han vendte om på tåen og marcherede tilbage mod døren og indenfor. "you'll help me clean. I'm not gonna act like a housewife. And I get to pick the color of the curtains," spyttede han viljestærkt ud med et tilhørende fast bestemt blik, der udviste, at det ikke var op til diskussion. Han tilføjede en del mere forsigtigt, "and no... shoes inside. Not that you're really wearing any but- still."   Hans hånd lå fortsat placeret på håndtaget til den åbne dør, han stod i.