✹ Carefree is way more fun then carefull! (Reign♥)

En lille latter forlod Reign, og han nikkede, "no worries, I won't." Han kunne let drille ham med at sige, at han ville forsøge at lade være, eller at han altså ikke kunne love noget, men lod være. Jalousien var godt nok kær som bare i helvede, men han ville selv blive vred, hvis der blev gjort grin med hans egen.
Det næste svarede han ikke på. Razor havde ret i, at det havde været strengt ikke at dukke op. Men så igen; hvis det havde givet ham tid til i stedet at finde ud af årsagen til hukommelsestabet, så havde en lille pause fra hinanden været det værd. Det var trods alt noget, der lå og lurede i overfladen og bekymrede Reign en del - tanken om at det kunne ske igen. Og hvis det kunne det, ville han gerne vide det.

Stilheden fik Reign til at føle sig noget ubehageligt til mode, og han gik fra nysgerrighed til oprigtig bekymring. Udelukkende fordi det ikke lignede Razor at være så stille så længe, uden det var alvorligt.
"The- arena, right?" spurgte Reign lidt, der allerede var gået igang med at finde de gamle informationer frem fra gemmerne i baghovedet. Han havde aldrig talt særlig meget med med Razor om det - noget han nok burde have gjort. Det lød forfærdeligt, og drengen måtte være blevet arret for livet. Mere end han var i forvejen. Og nu havde han været tilbage, været igennem det samme én gang til. At den dreng overhovedet kunne bevæge sig rundt og ikke bare lå i fosterstilling på jorden, forbløffede Reign.
"So they were behind it... Razor, I'm really sorry. You shouldn't have to go throu-- wait, you have a brother?" udbrød han og trak armen til sig. Hans hjerne kørte i alt for højt gear til at gå- forsøgte at bearbejde alle informationerne - hvilket resulterede i, at de stoppede. Men der var mere, og det fik Reign til at stirre målløst på halvdæmonen, "you're a slave?!"

Nu var det Reigns tur til ikke at vide, hvad han skulle sige. Han forsøgte, men det endte bare i nogle anspændte mundbevægelser, der ikke kom noget ud af. Trådte til sidst et par skridt væk, lukkede øjnene og tog en dyb indånding, inden han igen vendte tilbage. Han var endnu ikke rolig, men det havde hjulpet. Nu skulle han bare have svar på nogle ting, og så skulle alt nok ordne sig, og han kunne slippe den irriterende spænding, der lige nu herskede i hans krop. "Okay, let's do the brother-thing first. Who is he? What's his name? You're talking about a cabin, does he live there? Is he a slave, too? Is- Is he like you - climbing walls and stuff like that? Is he okay, does he need any help? Is he--" Reign trykkede bestemt læberne sammen og lod endnu engang en frisk mængde luft suges ned i sine lunger. Der var så mange spørgsmål, og stakkels Razor måtte være overvældet. Reigns vejrtrækning var blevet normal igen, og trods han stadig stressede over alt det nye, var han rolig på ydersiden.

Han nikkede kort lidt. " Yea the arena. Except it was a different location this time - same stupid people who did it. " Han trak kort lidt på den ene skulder før han rynkede næsen lidt. Det var egentlig slet ikke særlig rart at snakke om - også alligevel meget rart for det havde faktisk gået ham på, uden egentlig at være klar over det. Det begyndte også at gå op for ham hvor mange ting der egentlig var at snakke om når det kom til den del af Razors liv. Måske det havde været lidt lagt på hylden mellem en masse andet der var sket mellem ham og Reign siden - Tja.. siden de mødte hinanden for første gang.

Razor lod blikket hvile på Reign et stykke tid uden selv at sige noget. Mest for lige at lade det stakkels menneske falde til ro igen. Razor havde det selv rimelig roligt med det - så længe han ikke tænkte alt for meget over det, hvilket han havde gjort den seneste tid og det var forvirrende. Men selvfølgelig havde det en effekt på Reign, det menneske havde det med at sætte en hær af for mange spørgsmålstegn ved ting som der kun behøvede være et ved.
Han vidste desuden ikke helt hvad han sådan lige på sekundet skulle sige til det. Heldigvis havde Reign en løsning da han havde samlet sig lidt - en ting af gangen. God idé.
" Well.. Older half brother. On my fathers side. Umm - His name is Blake - Shapeshifter, lives in Ashen Wood forrest. " Sagde han så lidt med et trak på den ene skulder. " With a bunch of other family members, kind people. It's confusing though. And to be honest I'm not really sure about any of that. " Han rodede sig kort lidt i håret før han lod blikket hvile lidt mod Reigns ansigt.
" But no - I don't think he needs our help. He lives in a pack doing his thing you know. Not the same as me - at all.. " Tilføjede han så bare lidt med en rysten på hovedet. Han huskede dem som venlige folk. Egentlig kunne han ikke helt andet end at ærgre sig over at han ikke for længe siden havde husket hvad der var sket. Men der var selvfølgelig en masse grund - hans hoved var over det hele. Han skulle rode mere rundt foroven hvis han skulle kunne huske mere, men plørede billeder blev mere og mere synlige jo længere han kiggede efter dem.

" And the slave thing - I'll figure it out. I mean - I haven't seen him since that day sooo maybe its not even a thing anymore. And if it is - I'm sure I can talk my way out of it. I'm good at that. " Sagde han så lidt med et lille smil før han kort bed sig lidt i læben. Det var hvert fald hvad han havde tænkt sig. Han havde ikke tænkt sig at være en slave igen. Slet ikke, især ikke nu. Han havde Reign - og skulle forsøge at leve sammen med ham nu - som en normal person, faktisk så normal at han skulle kunne overbevise folk omkring sig at han var menneske. Lidt af en udfordring - men det hele værd i sidste ende hvis det gjorde at de kunne bo sådan et sted sammen og ikke ende i et klædeskab i en kasse af en lejlighed inde i byen.

Lettelsen blev stærkere og stærkere, som Razor fortsatte med af fortælle om denne såkaldte halvbror. Blake - boede sammen med sin familie. De var gode og rare. Var godt nok en shapeshifter, men det var trods bedre end at være dæmon eller vampyr. Virkede generelt velfungerende, hvis man skulle tro drengens ord. Og Reign som ellers havde troet som det første, at det ville skabe problemer. Nu følte han sig bare dum jo.
Han nikkede let med blikket liggende på halvdæmonen, og et smil i mundvigerne kunne anes, hvis man kiggede godt nok efter, "that's good. I'm happy for him. And for you, of course." Reigns tanker havde allerede kørt om at spørge Razor, om han ikke hellere ville flytte sammen med broren. Det ville han selv gøre, hvis han aldrig rigtig havde fået lov til at opleve familiens glæder og endelig fik mulighed for det. Men han spurgte ikke. Han var blevet så glad, da Razor havde spurgt, om de skulle flytte sammen, og ville blive akkurat lige så ked af det, hvis han trak sig tilbage nu. Egoismen sejrede denne gang.

"I know you are. The best," sagde Reign med et smil, da det næste emne blev taget op. Han havde følt sig stresset og ukomfortabel før, men det var som om, de gode nyheder om Blake havde gjort ham langt mere rolig. Det hele skulle nok gå. Razor VAR god til at tale sig ud af dumme situationer, det beviste dette. Havde gjort Reign rolig på så kort tid kun ved hjælp af sin egne rolige stemme.
Reign så til siden og lod blikket hvile lidt på Zac, der havde fundet sig til rette på en balle hø udenfor stalden med en ny smøg i kæften. Det gled videre hen på huset, der stod så fint og så helt idyllisk ud med sine hvide vægge og stråtag, og faldt til sidst tilbage på Razor. "I'm sorry I freaked out. I was just surprised," han løftede skuldrene lidt og lagde sine hænder i lommen, "so tell me; who is it this time? It's not your old master, is it?"

Han stoppede så bare lidt op og lod blikket falde mod sine hænder, Reigns hånd også op mod fyrens ansigt, dog fulgte hans blik kort efter Reigns hen mod Zac som havde placeret sig ikke langt derfra. Razor havde aldrig forestillet sig så mange tanker i sit hoved på en gang, det gjorde jo nærmest ondt. Det havde måske været nemmere den gang man bare sagde alt der dukkede op i ens hoved og folk bar over med en fordi man ikke vidste bedre - eller de mente man var dum og naiv, flabet og ubehøvlet. Han var stadig alle de ting, bare med tanke bag - hvilket gjorde det være. " Umm.. " Sagde han så bare lidt og pustede kort luft i sine hænder men rystede så bare lidt på hovedet.
" Well.. Uh - Sean.. " Sagde han så bare lidt og skar kort lidt en grimasse. Han rettede blikket tilbage mod Reigns ansigt, mest for at se hans reaktion. Af alle han kunne være blevet slave for var Sean nok ikke Reigns favorit person på listen. Det var vel næsten værre end hans gamle herre. Også var der hans gamle gamle herre som han stadig ikke helt havde fattet faktisk var død - også var han oven i købet selv uden om det.

Han bed sig kort lidt i læben før han rettede blikket lidt mod hovedhuset hvor de tidligere havde været inde. Vred sin hjerne i et forsøg på hurtigt at finde noget andet at tale om, skifte emne. " And now that we're talking family.. You do know you can't keep me from yours forever right? I mean - what if we're surpose to be together forever. They might be interested in who you're sharing your life with. And what if we one day decided to get married just like Max and his wife? You know - that would involve your family too. " Sagde han så bare med et lille smil om læberne. Han holdt blikket et øjeblik mod Reigns ansigt før han så bare trak lidt på den ene skulder. Ordene sprang ud som perler på en ødelagt halskæde og om der egentlig var meget tanke bag dem var han ikke sikker på - det var en måde at skifte emne, forhåbentlig til noget der ville fange Reigns opmærksomhed mere end det andet emne.
" Not that I mind being a part secret.. I find it kinda cool, sometimes.. It's not like I would harm them or anything. That thing in the bakery, something like that wont happen again. I can control myself.. I'm human now remember? " Sagde han så bare og forsøgte at lyde så overbevisende som muligt, men det var nok ikke helt det mest perfekte forsøg. Desuden gjorde det ondt på sjælen at tale om sig selv som menneske. Det var noget af det sidste Razor nogensinde ønskede at se sig selv som. Hvor meget han så end forsøgte at overbevise sig selv om det modsatte. Reign var undtagelsen, den eneste undtagelse.

Den anelse af et smil, der var at finde på Reigns læber, forsvandt på under et sekund, da han fik svar på sit spørgsmål om Razors nye herre. Det samme gjorde den rolige aura, der havde fået lov til at falde hen over ham. Pist væk. Han overvejede ikke engang muligheden for, at drengen lavede sjov, det var alt for usandsynligt, når han efterhånden kendte godt til Reigns reaktioner på Sean. De var aldrig positive.
Halvdæmonen forsøgte sig med at styre samtalen hen på noget andet. Vigtige ting, ting Reign normalt gerne ville snakke om og som kunne få hans hjerte helt op i gear. Men der var intet at gøre - sandheden var fremme, og den kunne ikke bare sådan slippes. Ikke på Reigns vagt.
"You treacherous little asshole," sagde han lavt og sammenbidt, inden han drejede omkring og gik sin vej, forbi Zac med ordene, "we're leaving." Der gik lidt, inden toppen af forvirringen havde lagt sig hos Zac, og han rejste sig op. Sendte Razor et kort blik, der for en gangs skyld ikke var dømmende eller vredt, og fulgte derefter med.

"What happened?" spurgte han, da han var nået op på siden af sin ven, der ulmede af utilfredshed med de hurtige men faste skridt og det stenhårde udtryk i ansigtet. "Stuff. I need a drink. And Skeeter. I really need Skeeter," svarede Reign uden på noget tidspunkt at stoppe op eller sænke farten. Han skulle nok senere hen få det elendigt med bare at have skredet uden at fortælle den rare landmand noget, men det var ikke noget, der skulle bekymres sig om nu. Han ville bare have en, der kunne dulme smerterne og den foragt, han lige nu følte for halvdæmonen. Det trykkede og pressede indeni Zac for at spørge ind til det, hjælpe sin ven, men det var hårdt nok at følge med i hans tempo, så at holde en samtale kørende ville blive et problem.

// ude

Razor måtte krumme tæer. Hans forsøg på emne skifte havde ikke virket og ærlighed havde ikke ført ham ned af en vej der var det værd. Hvorfor ikke bare have fyret et eller andet random af. Han vidste da Reigns holdning til Sean og det at bringe ham på banen i sådan en sammenhæng - nope. Han rynkede kort næsen lidt men bed så tænderne lidt sammen. " Reign wait!.. " Sagde han så hurtigt og greb ud efter fyren - som uheldigvis allerede var udenfor rækkevidde. Razor kunne selvfølgelig hurtigt fange ham igen, men hvor i alverden ville det bringe ham hen.
Han fulgte ham bare lidt med blikket men blev stående et øjeblik. Det var som om han blev mere og mere en ynkelig hundehvalp for hvert øjeblik der gik. Og det at følge efter ville kun gøre det værre. Men at lade Reign gå på sådan en note - nope, det kom ikke til at ske og før man vidste af det havde han sluppet sin plet og var fulgt efter dem.

" Reign! I'm sorry.. " Sagde han lidt, før han satte farten lidt op så han kunne indhente dem. " Wait.. Seriously! I can explain.. - And I'm gonna fix it - or not. I could just never talk to him again.. Whatever you want.. " Sagde han så bare og rodede sig kort lidt i håret. Det var sikkert for meget at love, men en start - forhåbentlig nok til at få mennesket til at lade være med at haste sådan afsted. Razor vidste godt at han igen igen havde fucket tingene op men denne gang mente han ikke selv det var helt hans skyld. Han havde slet ikke overvejet det på det tidspunkt. Hans hukommelse havde været væk og nu hvor den var tilbage ville han rette op på det. Hvis det var muligt, selvfølgelig var det muligt. Sean var en ven frem for alt - en forstående mand så mon ikke han ville acceptere at Razor ikke var hans slave. Det var vel mere en misforståelse end noget andet.

Han stoppede dog op og rynkede panden lidt da det gik op for ham hvad det var Reign havde sagt til Zac og han lod hovedet glide på skrå. Det stak i brystet et kort øjeblik før han så bare lod irritationen over det over rumble ham. Meget hundehvalp kunne man være - men at tigge efter tilgivelse fra en som stjal fra naboen - nope.
" This is stupid.. " Mumlede han så bare lidt med blikket rettet efter Reign og Zac, som han ikke rigtig var nået helt hen til før han var stoppet op. Han rystede så bare kort lidt på hovedet og skævede lidt tilbage mod huset før. Så var det måske ikke en god idé alligevel. Hvis sådan en ting kunne drive Reign helt der ud - om det var i afmagt eller ej. Vrede eller irritation, så mente Razor ikke det var fair. Slet ikke fair - men hvornår var noget over hovedet det.