✘ You sure you can treat him better than I can? (Reign)

Skoven var det absolutte! Hvert fald I Kubos verden, sandt han havde boet andre steder - men det var så længe siden, så fjernt et minde at skoven var hjem og det var der ikke rigtig nogen der kunne tage fra ham. Selvom Ashen Wood var stor - så kendte han områderne næsten som sin egen baglomme. Hvis det altså ikke var fordi han havde stedsans som en muldvarp med manglende lugtesans. I det mindste havde han sit eget mønster når han sådan bevægede sig længere væk fra flokken end normalt. Så var der forskellige punkter på ruten han kunne huske og brugte dem til at guide sig i en nogenlunde retning - det virkede aldrig, men man kunne vel bilde sig selv det ind og håbe på at det faktisk gav pote en eller anden dag. Flere havde rådet ham til at følge en bestemt å - men vandskrækken der gemte sig i Kubo var forfærdeligt, og bare lyden af det rislende vand gav ham myrekryb.
På trods af alt dette skulle man tro han aldrig forlod sit bosted, men gjorde han. Han havde ting han ville lave udenfor lejeren og det var svært at gøre i lejeren. Eksempelvis nød han at samle sten. Hvilket var årsagen til ondt i ryggen med den tunge rygsæk han rendte rundt med på nuværende tidspunkt. En rygsæk der blev planten ved siden af den stub han satte sig på og lod blikket glide ud i luften i en tilfældig retning. Vejret var rart. En stille brise - forårssol der skinnede ned mellem træ toppende og gav tilstedeværelsen en smule mere lys og varme end der havde været de sidste mange måneder.

Han lod en hånd glide op i de mørke lokker og lod hånden dumpe ned i sin nakke at hvile et øjeblik til sidst. " Kubo - you should head home.. " mumlede han for sig selv før han lod hovedet tilte en smule til den ene side og kløede sig lidt på halsen.
" Yea, I know.. But I can't - you see, I'm lost.. Again. " Han skar kort lidt en grimasse før han så bare rystede lidt på hovedet.
" And you don't even have any food.. " Han prikkede kort til rygsækken med snuden af sin sko før endnu en hovedrysten fandt sted. I det mindste havde han sit eget selskab at tale med - nu hvor der pludselig virkede langt hjem. Hvad han ikke vidste var at der faktisk ikke var langt hjem - og når ja, så havde han jo egentlig også selskab af en anden. En hund, en sød en af slagsen. Som han måske nok allerede havde fået en smule ejerfornemmelse over. Kun fordi han havde serveret sin ellers lækre og velpakkede mad for den, nusset den på hovedet og holdt den med selskab om natten. Også havde han været så kreativ at give den et navn - ikke at det passede til det smilende kræ overhovedet, eller jo det gjorde det men andet ville nok have været bedre.
" What's up Cheif, hanging in there? You still look a tiny bit sad. Do you know where we are? I'm not sure I should trust you on finding home - home for you might be a bit different still.. " Sagde han så bare lidt før han placerede albuen mod sit lår og hagen mod sin håndflade. En bevægelse der var efterfulgt af et suk. Han havde haft en snor i hunden til at begynde med - men efter at have tilbragt en del tid sammen med den var det som om det ikke helt var nødvendigt længere.
" I get if you're sad - I was sad once too, but then I made friends and now I'm actually really happy. We can be friends if you want. If Luna allowes it, maybe we could find even more friends - you could have your own little pack of dogs. As long as you don't bite eachother, thats a pretty important rule. " Sagde han så lidt mens han nikkede. Ærgreligt at hunden ikke forstod ham - dog var det kære blik man fik tilbage næsten lige så godt som en faktisk dialog. Godt nok var Kubo shapeshifter, men hunde sprog var alligevel ikke lige hans stærke side.

Tøj: brunternet skjorte, sorte bukser, brune vandresko, en grønt, halvlang jakke udover samt et par sorte fingerløse handsker.

Reign havde tjekket skoven op til flere gange i håb om at finde sin hund. Tanken om at gå derind havde været skræmmende i starten, det var stadig en smule skræmmende, men han nægtede at droppe Ashen Wood, der havde været en del af hele hans liv, bare fordi han én gang var blevet taget af nogle skøre dæmoner. Hang havde været derinde så mange gange - flere tusinde gange efterhånden - og bare fordi det en enkelt gang var gået galt, var det ikke noget, der skulle styre ham. Eller stoppe ham i at lede efter sin hund for den sags skyld. Sin elskede hund. Django... hvor blev den af? Hvorfor kom den ikke hjem? Reign havde overvejet muligheden, at den var død. Måske gjort modstand og bidt fra sig for at redde ham og Razor, da dæmonerne havde taget dem, og så havde de... de havde...

Reign rystede på hovedet af sig selv og spejdede videre, som han gik igennem skoven, mellem de høje træer, der endelig var begyndt at få blade på. "Django!" råbte han for mindst 50. gang den dag. Han ville fortsætte med at lede, indtil de nåede et punkt, hvor hunden ikke kunne være i live mere, hvis det var tilfældet, at den var sluppet væk og gik rundt alene. Omkring en uge. Måske to. Django var hyggelig at have med ud at jage, men det var ikke ligefrem et talent. Det var en familiehund, der spiste foder fra en skål, og sådan havde det altid været. Den kunne ikke overleve alene i det fri.

"Django!" forsøgte Reign sig igen og skræmte samtidig et egern væk, der tabte et par nødder ud på jorden. Han snuppede dem, åbnede skallen med sine kraftfulde visdomstænder og hyggespiste på sin vej. Ganske vidst var Django væk, og det var forfærdeligt, men i det mindste kom der nogle gode, lange ture ud af det, hvor Reign kunne få ro og tænketid, hvilket egentlig var meget rart efter det brud, han havde haft med Razor. Han skulle vænne sig til at være single, men det var svært. De sidste måneder havde han gået og været så stolt over denne her dreng, som han ikke kunne tænke på som værende andet end perfekt. Det var underligt at skulle tilpasse sig tilbage til sit gamle jeg igen.

Reigns tankestrøm blev afbrudt, da noget kom til syne. Nogen. En ung mand - dreng? - der havde placeret sig solidt på en stub fra et af de mange nedfaldne træer, vinteren kulde og slud havde ført med sig. Normalt ville Reign være på vagt, liste sig udenom eller i det mindste finde sin kniv frem i tilfælde af, at det var en vampyr eller dæmon. Men alt dette blev glemt, da han kun få sekunder efter fik øje på Django siddende ved siden af, der snart også fik øje på sin ejer og gøede lykkeligt. De løb hinanden i møde, Django lidt hurtigere end Reign, og han røg ned på knæ og omfavnede sit kæledyr, der havde travlt med at slikke sit menneske alle steder i ansigtet, der kunne slikkes.
Det var lang tid siden, Reign havde følt sig så lykkelig, som han var nu. Det utænkelige var sket, han havde endelig fundet Django. "It's okay, boy. It's okay..." fik han lavt ud og placerede et stort kys ved siden af dyrets øre. Først da Reign følte, de havde fået hilst ordentligt på hinanden, flyttede han blikket hen på den ukendte fyr, "hey. Did you found him out here in the forest?"

Han skulle lige til at nusse hunden på hovedet, da en stemme kunne høres og et hundrede procent fangede alt hundens opmærksomhed - og Kubos - helt klart også Kubos. Et øjeblik i overraskelse over at der rendte andre rundt herude, men så slog det ham at selvfølgelig gjorde der det - Ashen Wood var trods alt en skov med mange forskellige væsner så ikke at møde andre end sig selv engang imellem, det ville være mere mærkeligt. Han rettede blikket mod fyren som kom nærmere - efter kort at have haft et sørgmodigt udtryk da hunden lige så hurtigt var væk fra hans side.
" And.. he found his home before I did.. " Sagde han så bare kort for sig selv med et lille suk. Alligevel lod han blikket hvile mod den lille genforening af hund og tydeligvis ejer. Måske gik det endda hen og blev en halv fascineret stirren. Han tænkte ikke rigtig over at det var en fyr som ham selv - med en eksistens der forhåbentlig indeholdt en intelligens. Hvilket betød at Kubos væren var bemærket.

" Thats a tricky question actually. " Sagde han så bare kort da han endelig fik sig revet ud af trancen og fik et mere normalt smil frem over sine læber. Han rettede blikket mod menneskets ansigt.
" He found me.. I was eating lunch - yesterday, I think - I'm not actually sure if it was yesterday or the day before that. Times fly you know? When in good company. Anyway! He looked hungry so I fed him, and he stayed. He's adorable. Normally I wouldn't just bring a stranger with me home without questioning it. But that face and that appetite! " Han rystede så bare kort på hovedet med et lille grin. Han rynkede så hurtigt panden lidt før han rodede sig i håret.
" I'm sorry - I sound like a freak. Yes, I just found him here in the forest. " Egentlig var der ikke så meget mere i det. Kun at han havde nydt selskabet og faktisk var meget ærgerlig over at udsigten til mere af det selskab så ud til at være ved ende. Han kunne jo ikke stjæle fyrens hund, hvis altså det var hans hund - men det virkede rimelig meget til at være hans hund. " You do know how dangerous the forest is right? I could've been someone scary - dog-eating beast or something. Or maybe just a poisonous spider. A dragon - that would've been the impossible choice of death. Haven't seen those around since.. ever. " Han trak så bare kort på den ene skulder.
" You sure you want him back? I wouldn't mind keeping him. " Sagde han så bare med et drillende glimt i øjet. Hvis han da ikke allerede havde talt ørerne af fyren. Måske han burde komme mere ud. Livet i lejeren gjorde samtaler begrænsede - hvert fald fra hans egen side af. Sikkert fordi de alle sammen godt vidste at Kubo kunne snakke for evigt om alt mellem himmel og jord - historier var et hit dog. Også selvom meget af det var noget han bare fandt på, fordi hvad han havde oplevet var begrænset. Men fantasien fejlede ingenting.

Trods Django vist ikke var helt færdigt med at hilse, rejste Reign sig og lod sin opmærksomhed hænge på fyren nu i stedet. Nu begyndte tankerne. Mistænksomheden. Men det var svært ikke at bryde sig om ham, næsten ligegyldigt hvad han var, når han trods alt havde fundet hans hund. Fodret den. Taget sig af den. Desuden bragte fyren det selv op, at han kunne være farlig - noget en farlig person aldrig selv ville gøre sin modpart opmærksom på, vel? Faktisk snakkede han en del - mere end man normalt ville snakke til en typisk fremmed.
Reign kunne ikke holde et lille smil tilbage af det sidste og klappede igen hunden, der var ved at finde til ro, på hovedet, "yeah, I'm sure. Spend a lot of time looking for this jackass," han skævede i et øjeblik ned til hunden for så at lade blikket finde fyren igen, "so I would really appreciate you not eating him."

Reign smilede hen til den mørkhårede ukendte, der ikke havde rykket sig fra sin plads. Der var et eller andet over hans udseende - udover selvfølgelig det faktum, at han overhovedet ikke så dårlig ud, faktisk var han ret attraktiv - som mindede ham om noget. Som om han havde set ansigtet før og så alligevel slet ikke. Måske dele af det. Øjnene? Det var svært at sætte en finger på.
Reign trak rygsækken af, som han begyndte at gå mod ham, "whatever you are, I'm really grateful you found and took care of him. You are not leaving this place until I... uhm..." han havde stillet rygsækken fra sig mellem dem og stod på hug for at kunne rode den ordentligt igennem. Belønning, belønning - han nægtede at gå uden at have givet fyren noget for at have været så venlig.
"God dammit," mumlede Reign lavt ud, da han måtte indse, at han ikke havde taget sine penge med sig. Troede ikke, han skulle bruge det - det var ikke, fordi skoven var fyldt med butikker og shoppestræder. Han rømmede sig flovt og så op fra taskens åbning, "so, um- I forgot my money. But I have- this...?" Han fandt et stykke trælegetøj frem - et af disse, der kunne trykkes på for neden, og så faldt dyret ovenpå sammen. Slap man igen, stod det ret op. Dette var en hund, ironisk nok, malet med alskens farver og med et smilende ansigt foran. Reign havde købt den for lang, lang tid siden som en gave til Max, når det engang lykkedes ham at blive far, men siden da havde han glemt alt om den, og den havde ligget i bunden af rygsækken i det, der virkede som evigheder.

"I don't know, it's, uhm- here, take it," Reign rejste sig og gav hundelegetøjet til fyren. Fortrød ret hurtigt bagefter - det virkede måske lidt underligt at rende og give legetøj til fremmede. Men han måtte give ham noget, og der var absolut ingenting af værdi i hans taske. Pludselig fik han en idé, "hey, what if I caught you something to eat? Like- a rabbit or something like that?" En hare var måske lige optimistisk nok, når han ikke havde sin bue med, men han burde sagtens kunne fange et lille dyr med sin kniv. Sin gode, perfekt skarpe kniv, han stadig havde tilbage fra arenaen.

Han kløede sig kort lidt i håret før han hurtigt rystede på hovedet " God no! I would never! " Sagde han så hurtigt og rystede på hovedet endnu engang. Spise hunden? Nej. " He's practically family. " Tilføjede han så kort efter, hvilket dog kun fik ham til at skære en grimasse. Det lød ikke meget bedre. Men han var jo et dyr - og Kubo var selv shapeshifter, hvilket vel på sin vis gjorde dem bare en smule i familie. Måske hvis han havde været halv hund det ville give mere mening. Men hey! Han kunne også gø - det var da hvert fald en start.
Kubo kunne så ikke helt lade være med at smile skævt. " Whatever I am? Thats a little judgemental don't you think? " Spurgte han så bare, drillende selvfølgelig - i en tone der intet ondt lå gemt i. " But fine - I'll stay, not that I was planning on leaving just yet anyway - but can stay. " Sagde han så bare med et trak på den ene skulder og et lille grin. Det var nu alligevel en lidt sød måde sådan at ville gøre noget gengæld.

" But to be honest, I don't really need anything. " Sagde han så bare lidt med en kort rysten på hovedet. " I sort of, never really need.. anything " Han lod blikket flakke mod hvad det var fyren alligevel fandt frem og kom på benene. Trådte hen for at se nærmere på det. " Wauw thats a funny little thingy.. " Sagde han så lidt med et skævt smil om læberne. " Did you make it? " Spurgte han så og rettede blikket mod menneskets ansigt efter at have stået med den lille træ figur mellem hænderne et øjeblik og forsøgte at fatte hele konstruktionen i hvordan den fungerede - yderst spændende. Ikke noget Kubo lige var stødt på.

" Hm? A rabbit? You know how to catch a rabbit? Are you a hunter? " Spurgte han så hurtigt, med et kort skeptisk blik rettet mod fyren. " 'Cause then you need to go to another part of the forest. Unless of course you want a whole pack of shapeshifters on your butt - You don't.. But if you have death wish or something. " Sagde han så bare lidt og himlede kort med øjnene. Egentlig var det lige gyldigt hvor man valgte at jage henne - men Kubo kunne meget hurtigt finde en masse grunde til hvorfor de forskellige steder i skoven var gode og dårlige muligheder for sådan en aktivitet.
" What I'm trying to say, I don't wan't an arrow, knife - sword.. Touching my inner organs so please - hunt east and eat south.. Don't go north and.. be careful if you choose west.. " Han sendte mennesket et smil før han rystede lidt på hovedet.
" I'm not a rabbit though.. But they do taste incredible. Maybe I could allow you hunting in this area just for today. I could do it too - but that would involve me getting naked. And I don't know you that well.. " Han rynkede kort panden lidt. Pludselig var det maven der talte for at jage. Han havde trods alt lige ærgret sig over manglende mad så hvis det var let som ingenting for denne fyr at finde en hare en sted, så sagde han da ikke nej. Slet ikke hvis han så måske endda valgte at blive og spise med. Det ville bare være den tand hyggeligere.

"Nah, I'm not exactly the handy kind of person," svarede Reign med et lille smil gemt i mundvigen. Det ville måske have været bare en lidt bedre gave. Noget hjemmelavet, noget personligt - fyren havde trods alt givet ham noget ekstremt værdifuldt. Et familiemedlem. Reigns bedste ven, hans baby. Han skævede hen mod Django, der snusede rundt i skovbunden. Af og til gav den sig til af grave uden grund - i hvert fald kom der ikke noget med op.

Reign smed rygsækken henover skulderen igen og vippede hovedet let fra side til side, "uhm, ish. I guess." Jo, han jagede, og han gjorde det forholdsvist ofte, men om han ville kalde sig for en decideret jæger, var han ikke sikker på. Som han så det var en jæger en, der levede af det. Solgte det overskydende kød og pels, personen ikke selv kunne bruge. Når Reign jagede og fangede noget, spiste han det selv og kunne stort set altid bruge skindet til et eller andet.
Han rettede sig lidt op, da den mørkhårede fyr begyndte at snakke om shapeshifters. Var det mon sådan en, han var? Det lød sådan. Og ganske rigtigt kom sandheden snart frem. Ikke direkte men ud fra fyrens nøgenheds-kommentar kunne man forstå det.

"A shapeshifter," sagde Reign lavt, mest til sig selv. Shapeshifters var ikke forfærdelige, de var i hvert fald intet i forhold til så mange andre racer. Men der var stadig noget mærkeligt over dem. Det med at være halvt dyr og være så meget i ét med naturen, leve i flokke og generelt leve en smule barbarisk. De mindede lidt om varulve, dog var det hele en smule mere kontrollerbart. For et års tid siden ville Reign nok havde sat snuden den anden vej nu, bare for en sikkerheds skyld. Man hørte ikke om shapeshifters som aggressive, men det betød i den grad heller ikke, de var rolige og fattede. Det dyriske ville altid bo i dem. Men han var blevet bedre til at håndtere det faktum, at man var tvunget til at leve side om side med andre racer, og der var ikke andet at gøre end at få det bedste ud af det.

Derfor overraskede han sig selv ved bare at svare, "it's not like I haven't seen a man naked before." Et nyt smil formede sig henover Reigns læber, og han rettede lidt på taskeremmen, "I could go hunt something down by myself but I only brought a knife so- it would probably take a while. Besides, I've never seen a shapeshifter hunt. It could be interesting." Hans blik blev spørgende, idet han lod vægten hvile ovre på sin ene fod. Endnu engang havde han ødelagt sin egen mulighed for at betale tilbage for Django, men denne her fyr virkede rutineret i at jage og ville garanteret nå at blive sulten og gå, inden han fik fanget noget alligevel, og så kunne det være ligegyldigt.

" So me trying to make one woundn't be stealing your passion?.. " Sagde han så lidt og skævede kort en smule mod fyren. Ingen tvivl om at han fandt den interessant - taget i betragning af hans undersøgende blik der for hver gang han trykkede på den blev imponeret over effekten. Han Rettede sig dog til sidst op og var lidt mere til stede i selskabet - samtalen. Uden at dømme fyren som en livsfarlig jæger eller lignende. Måske fordi han fandt en smule af sit fokus tilbage.
Han nikkede så bare kort lidt. Fyren kendte altså godt til shapeshifters. Det burde man også, især hvis man opholdt sig en del i Ashen wood - stedet vrimlede med dem. Okay måske ikke vrimlede - det var ikke en myreture af shapeshifters. Eller måske var det, man kunne aldrig vide om alle dyreren i virkeligheden ikke bare var shapeshifters der havde valgt at leve i deres dyreform. Det var muligt, men også en smule urealistisk. Han rynkede kort panden en smule. Dog blev det hurtigt til et grin da han hørte hvad der blev sagt.
" Oh - well in that case! " Sagde han så bare - dog ironisk. Han havde nu alligevel ikke tænkt sig at smide tøjet midt i det hele - hvert fald ikke lige i dette sekund, hvis det faktisk endte med at blive hans opgave at fange en hare - så ville han da måske nok kunne gøre det alligevel, eller forvandle sig også i ro og mag snige sig ud af den bunke tøj der ville ligge tilbage. Det var vel den eneste fordel ved at være et lille dyr og ikke som mange af de andre shapeshifters han kendte der meget hurtigt kunne risikere at alt deres tøj blev flået i stykker under forvandlingen.

" It's not really that fascinating.. Maybe every other shapeshifter you could run into - giants, every one of them.. " Sagde han så bare med et skævt smil om læben. Kubo var hverken en gigantisk ulv eller et katte dyr i en unormal størrelse. Så hvis det var hvad man fandt fascinerende med racen måtte man nok finde Kubos dyr en smule skuffende - dog havde han selv valgt det, uden helt at kende grunden. Det havde trods alt været da han var helt lille. Men den forbindelse han havde gjorde ham alligevel stolt, og han havde aldrig været i tvivl om at det var det helt rigtige.

Han lod kort blikket strejfe ned over det lille træ legetøj igen før han placerede det ved siden af sin rygsæk på stubben han før havde siddet på.
" But if you insist - I'll hunt down a rabbit.. On the condition that you and smiley face - Django? Are staying for a bite? " Sagde han så bare hurtigt og lod blikket hvile mod menneskets ansigt. Så kunne det måske godt være fristende alligevel at gøre det, desuden tog det ikke lang tid at fange noget. Skoven var som en rede af alverdens dyr - også hare. Og så snart han var i sit dyriske jeg - så var det at opsnuse en, ikke den sværeste opgave han kunne støde på. Denne fyr - hvis navn han vidst stadig ikke havde fået fat i virkede som en flink en af slagsen - at bruge lidt ekstra tid i skoven på at være faret vild - ville ikke være så galt i godt selskab.