The big adventurequest ~Assorian's fællesemne

Lynie så til, da hun havde gjort sin part. Hun ville ikke spyde mere ild, da hun var nervøs for at det ville blive for meget og hun ville skade de andre.
Så hun fløj bare op over skibene, holdt øje med dem alle sammen, holdt øje med Asso, som nu begyndte at gå til angreb også. Og da kanonen blev fyret af, kom der et brøl fra Lynie af. Deres første dag på skibet og de havde allerede vundet over en flok pirater, deres første eventyr sammen, og de havde allerede vist at de nok skulle klare denne tur til det uopdagede land.
Lynie fløj tilbage på skibet, og uden tøven forvandlede hun sig til sin menneske form. Brøl af smerte, gik hen til støn, da hun endelig tog sin menneskelige form igen, ikke uden at det gjorde ondt.
Hun stod nu uden tøj, men det rørte hende ikke det mindste. Det var trodsalt bare helt normalt for hende, siden hun ofte skiftede sine forme.
Hun tog bare sit tøj på igen, hurtigt, for selvom hun ikke havde et problem med at være nøgen foran andre, så vidste hun at ikke alle var fuldstændige komfortable ved det.
Hun gik hen til de andre, efter hun var klar igen. Hun strakte sig lidt, hendes knogler gav nogle knæk, da hun lige skulle vende sig til sin lille form igen.
Et stort sejrs smil plantede sig på hendes læber, mens hun kiggede mellem Asso, Gautham og Vincent.
Vores første kamp og vi vandt stort, det ser lovende ud for os sagde hun og grinede let.
Adrenalin pumpede gennem hendes åre, hun var så oppe og køre efter hvad der lige var sket. Lynie kom ikke meget ud for kamp som dette, hun jagtede sammen med Anca, men det var også det, det var ikke lige så action packed som det hun lige havde været igennem. Hun var ret spændt på hvad der ellers skulle ske gennem denne rejse, hun var taget med på.

Efter en tid havde Gautham ændret sin form fra menneske til Grizzly.. dog, i frygt for at skulle smide sin økse, havde han hængt den i et hylster der hang ham fra ryggen, så han stadig havde den på sig selv om han var i bjørneskikkelse, hans store plader af poter fejede piraterne der kom for tæt på som var de fluer
Han så sig omkring, alt var sket så hurtigt.. men det så ud til at være ved at være ovre, han så hvordan Lynie atter vendte tilbage.. slaget var vundet "mænd!"sagde han i et højt brøl, "tilse de sårede og kom tilbage i langbådene med kurs imod Assoirans skib.." med de ord sprang han selv i vandet, og i bjørneskikkelse svømmede han tilbage til hoved skibet
Den brede bjørnepote kom op af vandet nær skibet, og en den det greb fat i en rebstige der førte op til dækket var den forvandlet til en menneske hånd, og trak atter Gautham op og kravlede ombord
Han fandt atter sit skind, og slyngede det rundt om overkroppen og gik hen til de andre imens han kørte en hånd igennem håret for at trække lidt vand ud, og nikkede til hvad Lynie sagde
"nu ved jeg ikke hvordan det så ud her fra.. men fra der hvor jeg stod så det her epic ud"

(På grund af hvisse omstændigheder af en person, vil mit næste emne bestå af, at Assorian dræber Vincent(eller han dør i en ulykke, something) og smider ham ud i havet da han forrådte Assorian ved at give information til piraterne, da ejeren af den gamle karakter "Vincent" har valgt at slette sin karakter uden at informere mig)

@Assorian
laver du så et indlæg nu eller hvordan fortsætter vi?

Gautham skrev:@Assorian
laver du så et indlæg nu eller hvordan fortsætter vi?

Yes, jeg laver et indlæg enten i morgen eller i overmorgen!
@Gautham

@Assorian har en mate som gerne vil prøve at tumle ind i emnet? måske har han været med som blind pasager eller noget?
@Fenrer Leidolf

(Efter den vundne krig er der gået en dag og der er nu fem dage ca til de har nået det nyopdaget land)
(BEMÆRK NY RÆKKEFØLGE I EMNET:)
Assorian
Lynie
Gautham
Fenrer

Det var gået stille og roligt efter det vundne slag, Assorian sad i sin kahyt og skrev sin dagbog til sin kæreste Autumn, han fortalte om det vundne slag og om det nye uopdaget hav og hvor meget han glædede sig til at komme i land, så han kan få tilset det nye land. Efter noget tid kom en af hans tjenere ind "Assorian,
vi har fået besked om, at der kommer et nyt medlem" han gik hen og afleverede beskeden til Assorian "en hvis person ved navn Fenrer,
har valgt at komme med og Augrü har selv betalt for hans transport og han ankommer faktisk om nogle få minutter har jeg fået signal om". Assorian kiggede underligt på ham, der er noget om det når Augrú har betalt for en person kan komme med på rejsen, så der måtte være noget specielt om det, faktisk mangler de et besætningsmedlem mere da Vincent valgte at hoppe fra som en kujon akkurat, som Assorian kunne gætte fordi han var menneske. Augrú er som det eneste menneske en person, som Assorian synes er en stærk person trods af at han er menneske. Augrú er Assorians højre hånd på borgen og er nu lederen indtil Assorian kommer tilbage igen.
Imens samlede han folkene, Lynie og Gautham og fortalte om denne Fenrer der snart ankom "nå i to, først og fremmest, må jeg rose jer i klarede slaget så godt og kunne ikke have ønsket mig bedre besætningsmedlemmer" han kiggede så hen mod Gautham "Gautham, jeg var lidt skeptisk med dig i starten,
men jeg må sige du har gået over mine forventninger, godt gået" sagde han så med et smil og kiggede så over på Lynie "trods af vi ser din ret så flotte nøgne krop hver gang du transformerer dig, så ved du godt selv, hvor fantastisk du er" sagde han og blinket til Lynie, Lynie kendte han jo i forvejen.
"Om nogle dage er vi forhåbentligt snart i land, hvor jeg vil gå til landet først med min gruppe af soldater, efterfølgende kommer i" han fik så en tjener til at hente ham, som laver det kort over det nyopdaget land og sagde så til ham, at han ville døbe havet her til "The Dark Sea" og han gik så igen ind på sit værelse og begyndte at tegne og male kortet igen "lige nu venter vi lidt med aftensmaden, selvom jeg ved godt det er aftensmadstid men det er fordi vi får et nyt besætningsmedlem her snart ved navn Fenrer og jeg synes vi skal vente på ham" han gik så bagbord og holdt øje med skibet der kunne ses og gav så signal til flåden om alt stop, indtil Fenrer var ombord.

(SÅ er emnet skudt i gang igen og håber det er var okay! Fenrer, jeg sender dig lige en besked på et tidspunkt, hvorfor Augrú min højre hånd, ville have dig med på rejsen )

Hun måtte ærligtalt sige, at hun var blevet en smule træt efter det slag, efter andrenalinen havde stilnet af og hun havde transformeret tilbage til sin menneskeform. Det tog meget energi at transformere frem og tilbage selvfølgelig, det var ikke bare noget man gjorde hver dag, og så var det også noget man skulle lærer at kontrollere, som hun stadig arbejdede på, sammen med Anca.
Lynie havde ikke ligefrem regnet med at de skulle støde ind i pirater med det samme, hun vidste hvad hun var gået ind til og vidste at rejsen ville blive farlig, men ikke lige med det samme. Det gjorde hende faktisk en del mere interesseret i denne rejse hun var kommet på. At kunne bruge sine kræfter og vise dem frem, det var ret underholdne.
Lynie stod ved siden af Gautham og ventede på Assorian skulle dukke op og fortælle dem nogle nyheder.
De vidste selvfølgelig at Vincent havde valgt at springe fra rejsen, hun havde ikke rigtig nogle stærke følelser omkring det punkt. Hun have selv været et menneske, for ikke så lang tid siden, så hun kunne forstå hvis det ikke var en rejse for ham, hun forholdt sig nu bare passiv omkring det og fokuserede mere på missionen de var på, end hvad for nogle personer der var med.
Lynies øjne landede med det samme på Assorian, da han kom til syne og gik hen mod dem. Hun lyttede mere eller mindre lidt dovent med, da hun var træt efter deres tidligere kamp.
Hun vågnede dog lidt op, da han sagde hendes navn, af respekt for hendes ven. Hun smilede skævt til ham, af det han sagde med nikkede så bare, som tak for den fine kompliment.
Hun blev dog ret overrasket, da han nævnte at der ville komme et nyt besætningsmedlem med på rejsen, det var ret spændende at se hvad han var for en, hvad han kunne, hvad han havde at byde på, siden han fik lov til at komme med, eftersom de allerede var ret langt ude på hav.
Lynie begyndte bare at gå lidt rundt, indtil der blev kaldt til aftensmad, da Assorian var blevet færdig med at snakke. Hun ventede i spænding på at se den nye person, er kom ombord.

Gautham sad på et af sine skind på gulvet iført kun sine løse hør bukser, havde brugt resten af dagen samt det meste af aftenen til at nyde en krydret mjød, en af de flere flasker han havde taget med til turen for at klare den længere tur til søs
Mjødene havde han med i skinddunke med vedhæng af hvad han havde prøvet at tilsmage dem med ud over honningen
Han nød mjøden imens han var igang med at slibe på sin økse for at holde den helt skarp, det havde jo allerede vist sig at det havde betalt sig at beredt på lidt af hvert

Efter han havde fået besked om Assorian ønskede at se dem krængede han en løs skjorte over sig og gik stille og roligt ned hvor de skulle mødes, han stilte sig ved Lynies side og gav hende et anerkendende smil og nik. Han så sig let om, og da han ikke kunne se Vincent regnede han med at han sikkert var sprunget over bord, eller på anden måde desetaret,
Da Assorian begyndte at tale til dem, rettede han sin fulde opmærksomhed herpå, efter han havde sagt hvad han havde at sige omkring Gautham lagde han en knyttet næve over brystkassen og bukkede let hovedet

"lige nu venter vi lidt med aftensmaden, selvom jeg ved godt det er aftensmadstid men det er fordi vi får et nyt besætningsmedlem her snart ved navn Fenrer og jeg synes vi skal vente på ham" Gautham kunne ikke lade være med at spærre øjnene op.. "ej men det mener du vel ikke??!" spurgte han, "her tager man imod ukendt land, milevidt fra det gamle kendte land..
og så drager Fenrer alligevel efter mig??"

Uovder siden på et meget lille skib, lavet til fart, som hastigt nærmede sig Assorians flåde, hang en ung mand. Fenrer, den unge mand, havde aldrig været ude at sejle før, og farten som vandmagikeren og vindmagikeren, samlet gav den lette båd, gjorde ikke hans førstehåndssindtryk meget bedre. Kaptajnen på skibet, en lille vindbidt mand med ølmave og et tobaksgult skæg, hev Fenrer op ved kraven med et grumt smil "Så er vi der næsten snothvalp" sagde den lille mand og pegede på et bestemt skib i flåden.

Fenrer stirrede på skibet, blandt de mange, som i det mindste så ud til at være nogenlunde stillestående, i forhold til det han var på nu"Super.. det var på..." . Fenrer løsnede sig hurtigt fra den lille mand, og hang sig atter over rælingen for at kaste mere af de tørre beskøjter op, som havde været hans eneste ernæring i de sidste dage.

Da de nåede skibet og en rebstige blev sænket ned til Fenrer, som han så klatrede op ad, tænkte han tilbage på hvordan hans eventyr var begyndt. Det hele havde startet med at en mand havde gået op til ham, da han var i Doomsville for at handle. Manden havde fortalt at han repræsenterede en mand, Augrü, som søgte en kampdygtig healer. Fenrer havde originalt takket nej, da han ikke brød sig om udsigt til kamp, men han var blevet forsikret om at det ikke ville blive nødvendigt at kæmpe, men at det blot var et krav at han kunne forsvare sig selv.
Selv efter dette var Fenrer afvisende, men da han var blevet lovet en betaling som kunne sørge for hans kærestes og eget velstand i de kommende år, takkede han ja. Fenrer havde siden da oplevet meget på kort tid, i form af hastig rejse, for at kunne nå frem til manden han skulle være healer for, Assorian.

Fenrer hev sig op til topdækket, tidsnok til at høre Gauthams udbrud, hvor en soldat hev ham op. Fenrer viftede manden væk og kom på benene. Han stirrede over på Gautham, der havde ryggen til ham, og de to andre personer der var ved hans ven. Det tog ikke Fenrer to sekunder at regne ud at den retformede mand med frakken og det uglede hår, måtte være Assorian.
Fenrer rettede sig op og slog sit brune slag op om nakken og rettede kort på den grønne kofte, inden han til sidst sikrede sine beviklinger og atter lod slaget falde ned langs hans krop. Fenrer rettede sig atter op og rømmede sig højlydt "Jeg er sikker på at du ikke mente det der på en negativ måde Gaut, men pas nu på du ikke 'træder forkert.." Fenrer sagde det sidste i en drillende tone og gik hen mod trioen, hvor han stoppede ved siden af bjørnemanden og så på Assorian".. de må så være Assorian, har jeg ret? Jeg er Fenrer og er blevet tilsendt her for at følge dem af en vis Augrü som skulle være dem bekendt" sagde Fenrer i en høflig tone og en knyttet hånd til sit bryst, som han bukkede hovedet i respekt for manden.

Da Fenrer atter kiggede op så han kort på Gautham "Min med formskifter her kan testamentere til min kunnen som healer" sagde han med et hurtigt kig ned til Gauthams fod, inden han så tilbage på Assorian"Jeg håber at kunne være dem til hjælp, når tiden kommer"
endnu en anelse bleg af sin søsyge.

Der gik ikke langt tid før deres nye besætningsmedlem kom frem, en anden shapeshifter ligesom Gautham, komisk nok så kendte de to hinanden men det kom ikke bag på Assorian, da de to gik næsten i det samme tøj og lignede to brødre, så det hjalp lidt på Assorians tillid til Fenrer, at Gautham kendte ham og Augrú selv havde sendt ham, personligt, det var han lidt imponeret over da det måtte betyde, at nu havde de en rigtig healer ombord, forhåbentligt. Da Fenrer fik hilst på Assorian gav Assorian ham hånden for at viste lidt gestus, selvom han ikke var meget for det, var han jo lederen og skulle vise høflighed og ville dog først lige se ham Fenrer an før han bedømmer ham. "du er vel god til at gætte" sagde han i en jokende tone "men ja, jeg er Assorian St. Clair Fáblo, velkommen til" han gav så tegn til tjeneren om at gøre plads til bordet til en mere, tjeneren hørte samtalen med Gautham og Fenrer og gik stærkt ud fra, at de to gerne ville sidde ved siden hinanden. Da folk havde sat sig ned og maden var begyndt at komme ind ville Assorian lige introducerer Lynie til Fenrer, trods af hun var træt, hvilket han godt kunne forstå, kvinden er en fucking drage og menneske, så det var forståeligt nok, at hun var træt. "nå jeg behøver ikke introducere dig for Gautham kan jeg næsten fornemme" sagde han og smilede og kigge så mod Lynie "Men hende her, tror jeg ikke du kender, det er Lynie, en af mine rigtig gode veninder" sagde han og smilede "og fik jeg sagt hun kan transformere sig til en kæmpe modbydelig men også fantastisk drage?" sagde han og smilede til Lynie.

(efter maden osv)

Da folk var ved at være færdige sagde de godnat og gik hver til sig, en tjener viste en kahyt til Fenrer, Lynie gik for sig selv og det samme gjorde Gautham. Assorian satte sig til gengæld ned i sin egen kahyt og begyndte at skrive i hans dagbog til hans elskede Autumn, han skrev om de ting de havde oplevet indtil videre, det vundne slag med piraterne og den nye besætningsmedlem, sidst men ikke mindst, hvor meget han nu savner hende. Da det var gjort gik han over til sit lille kemi hjørne, hvor han lavede noget forskelligt, faktisk, var han i gang med at blande nogle komponenter sammen, så det ville skabe en lille granat, som indeholdt en speciel form for svovl og kulsyre så det ville skade personer der blev ramt over tid, noget sagde ham, at det ville han få brug for, selvom han dog kun kunnet tre eller fire stykker af dem, da de tager tid, da det var gjort og nu blandingen nu skulle stå lidt for sig selv gik han i sin seng.

(Det næste svar fra mig af, der ankommer vi til det ukendte land! Glæd jer!

Lynie rettede sin opmærksomhed mod Gautham, da han begyndte at tale, det lød som om han brokkede sig over at denne Fenrer kom og joinede dem. De kendte vel hinanden så, ret godt, hvis han kunne begynde at klage over den nyankommende person, om det var et dårligt tegn, eller blot ment som en joke, vidste Lynie ikke rigtigt. Hun ventede ellers bare på at se hvor det ville føre hen, det kunne være ret underholdne, hvis de to ikke kunne lide hinanden, så havde hun noget at lytte til, når turen var lang.
Kort efter kom der en stemme bag fra dem, Lynie vendte sig en anelse om, for at se på personen der kom imod dem. Manden der kom gående mod dem, måtte være Fenrer, siden han var den eneste nye om bord.
Han så ud til at være vældig stærk, udseendemæssigt, så det var altid noget, at have ekstra styrke i mandskabet.
Ud fra hans måde at svare Gautham tilbage på, med en drillende tone, tog hun det som at de faktisk var venner og ikke fjender, hvilket... ødelagde hendes plan om underholdning lidt, men sådan var det vel, hun var blevet så afhængig af underholdning, siden hende og Anca kom sammen og alle hans venner kom forbi, det var det rene ragnerok, men her... på den båd, var der ikke meget af det, udover den lille kamp de havde med piraterne. Det måtte hun vel se at blive van til.
Lynies øjne hvilede på Fenrer og samtidig Asso, hun lod som om hun hørte efter, men i virkeligheden tænkte hun på alt muligt andet, indtil der blev kaldt til mad selvfølgelig.
Det gik egentlig først op for Lynie, at hun ikke havde præsenteret sig selv for Fenrer, da Asso egentlig gjorde det for hende, han måtte have set at hun var langt væk og var ret træt, hvilket hun satte ret stor pris på.
Hun kiggede op fra sin mad, med et smil rettet mod Asso, inden hendes blik gik til Fenrer.
I think the dragon part, can be seen by my horns sagde hun og smilede.
I'm a Drakûa, a dragon, who can take form as a human forklarede hun kort til Fenrer, med et venligt smil, inden hun gik tilbage til sin mad.

Efter de havde spist, kunne Lynie endelig få lov til at gå tilbage til sin kahyt. Ikke fordi at hun ikke kunne lide at være sammen med de andre, siden hun godt kunne bruge den underholdning, men hun havde egentlig bare mest lyst til at sove, og havde ikke lyst til at gøre sig selv til grin, ved at falde i søvn foran de andre.
Da hun endelig nåede sin kahyt, tog hun det meste af sit tøj af, indtil hun var i en underkjole, som hun havde på når hun sov, for at kunne holde varmen.
Hun lagde sig i sengen, under tæppet som hun pakkede godt om sig.
Hun lå der i godt og vel en halv time, hvor hun tænkte på hvad hendes familie mon lavede derhjemme. Om Anca havde styr på ungerne, om fyrene havde brændt huset ned, de ville få en ordentlig slag tæsk, når hun kom hjem, hvis hun fandt huset brændt ned. Hun smilede bare ved tanken af det.
Hun lukkede endelig øjne og faldt i søvn.

Efter Assoian havde introduceret Lynie for Fenrer, og givet hans tjeneste folk besked om at gruppen nu var klar til at gå til bords, vendte Gautham sig imod Fenrer og sendte ham et svagt smil og rakte sin hånd frem for at give manden et klem om armen, "godt at se dig broder" sagde han varmt og tog armen tilbage, han pegede hen imod spisesalen hvor det oprindelige hold havde mødtes første gang

"hvad bringer dog dig så langt fra land og de sneklædte bjergtoppe? og ikke mindst fra dine kære? spurgte han imens han gik imod spisesalen, han havde et par ting at spørge sin frænde om, men han mente at visse af spørgsmålene måtte nok vente til de kunne komme lidt afsides
Maden var som sædvanligt i særklasse, intet Gautham selv ville have kunne bikse sammen over bål

Da maden var indtaget, og de blev vist imod deres retmæssige kahytter inden de forlod rummet prikkede Gautham Fenrer i siden, "mød mig i min kahyt senere.." sagde han og blinkede svagt til ham, "jeg har et par ting vi skal tale om.. og en lille dunk af min honning der skal smører vores stemmer"

Fenrer nikkede til Assorian som den ranglede mand komplimenterende hans evne til at ’gætte’. Fenrer havde nu ellers aldrig været god til det med at gætte. Sidst han havde gættet havde han endt ud med at spise en meget underlig svamp, som heldigvis ikke havde taget livet af ham, men det havde været tæt på hvis man spurgte Fenrer. Fenrer lagde sin opmærksomhed tilbage til Assorian og så over på Lynie som han nu var i færd med at introducere.

Fenrer havde udmærket lagt mærke til kvinden dog, men siden han ikke brød sig om at spille med alt for åbne kort overfor folk han ikke kendte, og til dels vidste at de fleste kvinder ikke havde modtaget hans replik ’Jeg kan lugte dig og du lugter interessant’ med særligt positivt respons. Så Fenrer havde intet sagt. Han så nu over på kvinden med et, ikke særligt overbevisende, overrasket ansigtsudtryk.

”Jeg må ærligt indrømme at det ikke er hver dag man ser en af din art” sagde han med et lidt nysgerrigt udtryk i ansigtet, men blev bortrevet fra sine tanker om drager da han kunne mærke Gautham trække i ham. Fenrer smilede stort til sin ven, men mærkede en hånd knuge sig i sin mave da han hørte Gauthams spørgsmål om hvorfor han havde efterladt sine kære. Fenrer så ned på sin mad og tænkte tilbage på sin kæreste, men vidste at der var visse ting han nok ikke skulle tale for højt om i hans givne selskab. Fenrer så atter op på Gautham ”Vi har brug for penge lige nu, så da jeg blev tilbudt det her arbejde kunne jeg ikke sige nej” Fenrer gav sig til at stikke lidt til hans mad og sagde ikke rigtigt mere i løbet af aftensmaden, men gjorde sit bedste for at opretholde et smil og et glædeligt gemyt.

Da de blev vist til deres kahytter og Gautham prikkede til ham, havde Fenrer mest af alt lyst til at takke nej, men han havde ikke lyst til at afslå sin kammerat ”Jeg kommer så snart jeg er faldet lidt til Gaut, men jeg skal lige bruge lidt tid til at samle mig, vi ses senere”
Fenrer gik ind i kahytten og satte på gulvet, hvor han begyndte at hymne for sig selv, mest af alt for at samle sine tanker, men også for at sende en åndelig hilsen til Cody. Hvor han dog savnede ham. Fenrer sad så der på gulvet, som skibets blide vuggen gav ham en svag kvalme og ødelagde hans forhåbninger om søvn. Efter en rum tid, rejste Fenrer sig og gik mod Gauthams kahyt. Da han nåede sin kammerats værelse bankede Fenrer let på døren og trådte ind ”Nå min ven, fortæl mig så hvad du har på hjerte”

Som det blev nat sad Assorian foran sit skrivebord i sin kahyt og skrev i sin dagbog, denne gang blev det omkring deres nye besætningsmedlem, men hvis han kendte Augrú ret, så havde han allerede fortalt om det nye medlem til Autumn, så han undlod at skrive for meget om Fenrer. Han skrev også at de faktisk var så tæt på landet at man begyndte at få sand på bådene, sand fra den ørken, som de ville ramme om under et døgn, sandet blev sikkert blæst ud mod havet sammen med blæsten og derfor ramte det skibene ikke fordi det gjorde det helt store, det var bare pisse irriterende efter Assorians mening. Efter dagbogen var skrevet begav han sig op ovenpå og gik over til kaptajnen, som også var et skyggevæsen, så han kunne holde sig vågen dag og nat ligesom ham sig selv ”nå kaptajn, hvor langt tid vil du skyde på der er til vi ankommer?” Sagde han og kiggede ud mod havet ”Tja Assorian, jeg vil skyde på 8 til 10 timer, alt afhængigt af vinden”. Assorian gik så helt hent front mod skibet og kiggede endeløst ud mod havet ”hvilke ting der dog gemmer sig på det her spændende nye sted” han indtog den friske luft og åndede så ud igen ”og jeg har tænkt mig at finde ud af alle ting om det her sted og dets hemmeligheder” sagde han og smilede og lo for sig selv, ret højt faktisk, han glædede sig til at de ankom til stedet, han var i så godt humør at han faktisk endte med at gå ind og sove de resterende timer væk.


Assorian stod op efter nok en af de mest fantastiske nætter han har haft. Det eneste han manglede den nat var dog, at Autumn lå ved siden af ham, hvilket fik ham til at savne hende lidt, men det kom han hurtigt fra fordi nu blev det råbt ”LAND I SIGTE, GØR KLAR TIL AT KASTE ANKER” og inden kaptajnen nåede at færdiggøre sin sætning havde Assorian løbet op ovenpå og hen til fronten af skibet og kiggede og fandme ja, der var land i sigte. Fra den afstand han kunne se landet var der en underlig farve fra sandet, en slags mørkerød og blodrød sandfarve, som han ville studere lidt når de ankom han kunne også se, at der var en lille havn, som også holdt øje med dem og han troede så, at han så forkert men det var som om, at der var en kat i menneskestørrelse.. og ikke nok med en, men der var flere? Det måtte han lige undersøge lidt men kaldte kaptajnen hen til ham ”sig til de andre at de skal gøre sig kampklare, dog med let våben” han kiggede ud med havnen igen og så tilbage til kaptajnen ”bare for en sikkerhedsskyld..” og kaptajnen gik så ned og hentede de andre.

Lynie vågnede til banken på sin kahytdør. En klagende lyd kom fra hende, inden hun rejste sig op fra sengen og gik hen og åbnede.
Det var kaptajnen, hun fik at vide at de meget snart var i land og hun skulle begynde at gøre sig klar, helst med et form for våben.
Hun hævede bare at bryn, men nikkede så forstående, inden hun lukkede døren.
Well, hun havde ingen tanker om at tage noget våben med som sådan skulle... bæres, nej, hun tog vel bare sig selv med, det var våben nok for hende. Hun havde fået noget søvn, hun følte sig udhvilet og hun havde fået sin energi tilbage, så hun ville sagtens kunne antage sin normale form igen, hvis der blev behov for det. Men hvorfor mon de ville have at de skulle have våben på sig? Var der allerede nogen på øen måske? Uh, det var spændende! Et bredt smil formede sig på hendes læber og hun kunne allerede forstille sig sine samtaler med alle drengene, Anca og hendes børn, når hun engang kom hjem og fortalte om hendes eventyr. Heh, Anca ville helt klart blive misundelig over al den action der allerede var sket! Sådan var det når man ikke tog afsted!
Hun gik hen og tog resten af sit tøj på, så hun ikke bare var i en underkjole, men faktisk havde noget der holdt hende varm og beskyttet.
Efter det gik hun ud af sin kahyt for at finde Asso og høre hvad planen var og hvem de nu stod overfor, siden at de helt sikkert var op imod nogen.
Hun fandt ham stående ved fronten af skibet. Hun gik op og stod ved siden af ham og gav ham et smil, inden hun kiggede mod land Godmorgen Asso. Hvem er vi oppe imod? spurgte hun nysgerrigt og vendte blikket mod ham.

Gautham hilste sin frænde velkommen da der blev banket på døren den aften, han sad lidt på gulvet hvor han havde bredt et par skind ud, den lette indretning havde han ommøbleret fuldstændig, bogstaveligt talt lagt/væltet tingende, og brugt stole ben og seng til at hænge økser på, samt et par enkelte bunder tørrede krydderier fra hans hjemegen
Han slog ud med hånden og gjorde tegn til Fenrer om at kunne sætte sig.. "du siger du tog med på turen for Velvne..." han rystede kort på hovedet, "mo deartháir.. broder,
hvorfor kontaktede du ikke blot mig? du kender mig..
du ved hvor meget jeg gemmer væk jo" med de ord fandt han en skinddunk med mjød frem som han rakte frem, "jeg er ved at prøve noget nyt.. jeg prøver med forskellige smage for tiden,
denne er med gran"

Aftenen gik hen og blev til nat, og de to frænder snakkede/skålede frem og tilbage til de atter gik hvert til sit


Gautham vågnede den følgende morgen ved der blev banket på døren til hans kahyt.. "kom ind.." brummede han og tog sig til hovedet.. hvor sent var det blevet?
Kaptajnen kom ind og forklarede om ordren Assorian havde givet, og Gautham svarede ikke med meget mere end en tommel op, han trak atter i et par bukser, og fik smidt en løs kjortel om sig inden han tog fat i en økse og gik imod døren.. Lige inden han tog i døren slog han sig for panden og gik tilbage efter endnu en økse.. og en af sine skinddunke som han skyndte sig at tage en tår af inden han gik op på broen til Assorian og Lynie, "hvad nyt? jeg går ud fra der er noget i gang siden du beder os møde op på denne tid?"

Fenrer nikkede til Gautham med en mine, som udtrykte at han ikke var i det bedste humør, men dette kom mest af alt fra at være bort fra sin mage. Fenrer satte sig ned på et skind og så over på Gautham som han fortalte ham om hvorledes at han blot kunne have spurgt sin ven for at få noget støtte finansielt. Han så på Gautham med et udtryk af let irritation, som hurtigt skiftede over til et udtryk af glæde "Jeg ved det godt, men Cody og jeg bør kunne understøtte os selv.." Fenrer tog gladeligt imod skindet og sank et par tåre "Uhh!" sagde han og så under brynene over på Gautham "Gran er vist noget man skal vænne sig til"

Som aftenen gik og de to fik drukket sig en tand gladere, gik Fenrer ud på gangen og mod sin kahyt, men vågnede dog istedet næste morgen ved at en soldat ruskede lidt i hans krave og fortalte ham at Fenrers tilstedeværelse var ønsket på broen. Fenrer nikkede og rejste sig som han så soldaten fortsætte til Gauthams kahyt. Han gned sit ansigt af for den forgængene aftens forlystelser.

Da Fenrer stavrede sig op på broen så han Assorian og Lynie stå sammen et stykke fra ham selv. Han skulle til at gå over for at slutte sig til dem, men tænkte at det nok var en god ide at få samlet sig selv inden han tilsluttede sig dem.
Han gik derfor over til en vandtønde og fik skyldet sit ansigt, men orkede ikke at lægge asken over sin pande netop nu, så han hev istedet sit horn op og fyldte det med vand, inden han satte sig ned ved siden af tønden og gav sig til at gnave sig igennem et æble og fik hydreret sig selv igen.
Den friske havluft fyldte hans lunger, som så fyldte resten af hans krop med energi, ganske stille og roligt.
Da han så sin ven komme ud på dækket og gå over til Kaptajnen og hans veninde, tømte Fenrer sit horn og åd det sidste af sit æble, inden han gik over til den lille forsamling.

Fenrer rømmede sig, for at angive sin tilstedeværelse og sagde med en rug stemme "G'morgen.." hvorpå han lod Gautham spørge færdigt og så afventende på Assorian.

Assorian kiggede ud mod landet og kunne se nogen folk gemme sig nu tættere de kom, men han kunne dog ikke se, hvad for nogle slags folk det var. Da Lynie kom op som den første smilede han tilbage til hende og gav hende et kram, han var så glad for at være ankommet til det nye land "åh min kæreste Lynie, tænk på alle de nye hemmeligheder det her land har, som bare venter på at blive fundet" han tog hende i hånden og førte hende ud til fronten "som venter på at blive fundet af vores lille gruppe" han smilede og hørte så Gautham kom op, han kunne dog lugte en fæl lugt af mjød og tænkte det sikkert var Gautham der havde bragt det med sig og drak lidt med ham den nye Fenrer. Da Gautham begyndte at tale lød han en smule morgensur, hvilket Asso bare grinede af fordi han var i godt humør, havde han ikke været det.. havde det været en hel anden tone Assorian havde fået "åh din lille morgensure bjørn" han nussede ham i håret "hvis du nu kan få din fulde røv herover" han tog Gautham med ud til fronten nu "og tag lige et kig ud mod det her smukke land!" sagde han og smilede til ham og det passede med at Fenrer kom op og så ret som Assorian havde.. lugtede han også mjød, så de to kammerater havde nok hygget sig lidt, hvilket også var okay. Assorian ignorerede Fenrer og tog ham så i armen og hen til fronten af skibet, hvor Gautham stod også "så kan i to stå og nyde udsigten og glæd jer! Det her bliver fantastisk!".

(EFTER BESÆTNINGEN OG DE REJSENDE HAR SPIST MORGENMAD)

Nu var det tid! Skibet havde ligget til ved havnen og hans andre skibe med sine soldater havde også lagt til og stod klar på landjorden og ventede på Assorian kom ned. Da han havde pakket det han skulle var han nu klar og gik ned mod hans soldater, som knælet for ham da han kom ned, han gav signal til at de kunne rejse sig op igen og ventede nu bare på at sine besætningsmedlemmerne kom ned, nu begyndte eventyret for alvor!


( I må meget, meget undskylde det sene svar, jeg har så travl med mit hovedforløb på min uddannelse. Men synes ikke i skulle snydes alligevel, skal nok svare hurtigere for eftertiden! )

Hun smilede blidt til Asso og krammede ham igen. Dette eventyr skulle nok blive nok at fortælle familien, fortælle sine børnebørn om.
Hun gav Asso's hånd et klem, da han tog den. Jeg kan ikke vente med at udforske denne ø sagde hun med et spændt udtryk.
Lynie vendte sig om, da Gautham gav sig til kende med et spørgsmål. Hun betragtede bare den måde Asso var overfor Gautham, som var en smule komisk. Gautham virkede ikke lige frem 'lille' men Asso behandlede ham som det. Det gjorde at Lynie ikke rigtig kunne lade være med at smile lidt af det, mens hun bare stod og kiggede på land, sammen med dem. Hun kiggede sig bare over skulderen, da Fenrer også kom og joinede dem. Han skulle åbenbart også hen og se udsigten ifølge Asso.
Lynie rystede på hovedet og grinede kort.

∆

Lynie havde fået nok mad til eventyret, skulle hun tro. Som en drage krævede det at man spiste ret meget mad, for at få rigeligt med energi. Energi nok til at kunne ændre sin form også.
Hun havde efter maden, gået til sin kahytte, for at klæde sig ordentligt på, samtidig med at hun tog sit våben med denne gang, så hun ikke kun hvilede på sin drageform, siden at hun ikke kunne bruge den form hele tiden.
Efter gik hun ud af sin kahytte og gik hen til Asso, som stod på landjorden.
Lynie kiggede sig omkring da hun stod ved Asso, han var meget spændt på at komme igang med at udforske det hele. Hun kiggede på Asso og nikkede til ham. Jeg er klar

Gautham svævede imellem om hvor vildt han skulle smide Assorian over bord, eller nikke ham en skalle som han trak sådan fat i ham, men valgte dog blot at vriste sig fri fra hans greb.. "så.. mæster Jagel.. lad nu lige den slumrende bjørn vågne stille og roligt" bad han og satte økserne fat i buksekanten inden han atter tog en tår af dunken for at få noget at vågne på
"Her render du og får mænd til at kalde os på dæk.. og man tror der rent faktisk er noget på færde.. og så vil du bare vise os den sandkasse?" sagde han og rakte hånden ud imod land.. "jeg går under dæk igen.. væk mig når vi går i land"

Gautham stavrede tilbage til sin kahyt hvor han smed økserne hen på sin vadsæk inden han smed sig på sine skind igen, og lod tankerne glide ud
Først et stykke tid efter slog han øjnene op.. skibet var ikke længere i bevægelse, han rejse sig roligt op og kløede sig på maven imens han smaskede lidt for sig selv, han kravlede hen og satte sig ved siden af sin vadsæk og fandt en lille pakke frem som han fiskede lidt røget kød og tørret bær frem af som han satte til livs inden han pakkede pakken tilbage og rejste sig op, han pakkede de mest fornødne ting.. og ting han mente der ville blive brug for, samt han spændte nogle af sine mindre økser fast på inden han smed den om på ryggen, og tog sin lange økse og brugte den som 'stok' og begav sig ud af sin kahyt og ud i land hvor Lynie allerede var kommet ud, han missede let med øjnene og lagde en hånd op for at skæmme mod solen

"så langt så godt.." mumlede han for sig selv, "hvad gør vi så nu?"

Fenrer rykkede sig lidt i modvilje da Assorian greb ham ved armen, men modsat Gautham som ikke ville lade sig affinde med Assorians hersen, vidste Fenrer ikke om det var en god ide at han modsagde sig sin ansætter, eller rettere, manden som hans ansætter havde påkrævet ham at opvarte med sin helende ekspertise og beskyttelse om nødvendigt. Ved nærmere eftertanke kunne Fenrer finde det svært at forstå hvorfor det med beskyttelse var en del af hans ansættelses kontrakt, når nu han havde en hird til sin beskyttelse. I sidste ende besluttede han sig dog for at det ikke var for ham at undre sig over sådanne ting.
Fenrer nikkede blot til Assorians udsagn og var nær ved at kaste sig udover rælingen for at kaste op, da han blev påmindet om hvor lidt han brød sig om skibets gyngen under sig, selvom dette ikke var særligt voldsomt denne morgen. Fenrer fulgte derefter de andre til morgenmaden.

~

Da morgenens måltid var blevet indtaget med besvær, som følge af nattens druk, lagde Fenrer sit slag på skibets dæk. Da slaget var bredt ud, lagde Fenrer sine ejendele på slaget, og foldede det sammen til en byld som han satte over skulderen. Skulle der ske noget der krævede hans ulveform, ville han således kunne skifte form i en ruf og medbringe sine ting uden de store problemer.

Fenrer gik dernæst ned til Assorian uden at sige noget, men måtte kvæle et lille grin, da han så soldaterne knæle for Assorian. Han havde endnu ikke forstået alt det med den sociale rangorden i Underworlds samfund, men fandt det underholdende når en mand kunne få andre til at sætte sig ned på den måde.
Fenrer gik op ved siden af Assorian og gav et anerkendende nik til ham, Gautham og Lynie.
"Så hvad er planen herfra ?" Spurgte han frem for sig uden at spørgsmålet egentlig var rettet mod nogen.