well hello there what do we have here //elizabeth//

S:et sted i ashen wood forrest
T: 14.12
V: solrigt
O: en masse små dyr, et stort ege træ og en kampesten
P:http://images.fanpop.com/images/image_uploads/Assassin-s-Creed-pics-pc-gamer-468713_388_600.jpg


monodorth havde været i eksil i noget tid så han tænkte at tage en tur i naturen. de fleste af dyrene i skoven havde ikke noget i mod ham da han lugtede som en af dem. Monodorth satte sig ved en kampesten der stod i midten af en lysning, flere dyr satte sig ved ham og han aede dem lidt fraværende *jeg gad vide hvad der er sket mes jeg har været væk*
han støj en lille kanin hen over hovedet "du er ikke bange af dig hva" han smilte så man kunne se hans perlehvide tænder. den lille kanin hoppede op i hans favn og lagde sig til at sove *nurh jeg får helt lyst til at adoptere den* han strøede den igen.

Påklædning. Mørkeblå lårkort sommerkjole, hvide gemascher og sorte støvler.

Elizabeth fulgte en af de mange stier som var lavet i skovbunden. De var dækket af blade og gjorde det lidt svært at se forskel mellem skov og sti, men da Elizabeth kendte skoven så godt, gjorde det hende ikke nervøs. Et lille smil var spredt sig på hendes læber, og var glad for de rolige omgivelser. En anden lugt dukkede pludselig op og skillede sig ud fra lugten af fugtigt mos, blade og jord og fik hende til at gå lidt langsommere og så sig nysgerrigt og varsomt omkring, da hun ikke ville til at støde ind i ubehageligheder.

Den lille kanin vågnede og samme tid lyttede Monodorth efter nye lyde ”af sted med dig” den lille kanin løb ud i en busk. Monodorth forvandlede sig til et stort kronhjort og gik hen af mod lyden *jeg må opføre mig så menneskeligt som muligt* Monodorth gik ud gennem underskoven og så på en pige der gik gennem skoven. Han stoppede op på den bedste kronhjort maner han kunne han havde hvid pels omkring den højre for ben som en lille detalje fra hans jern klo i hans menneske form. Han skrabede jorden og lugtede rundt.

Elizabeth havde ikke gået særlig lang tid før hun fik øje på en kronhjort som ikke stod særlig langt væk fra hende. Hun betragtede det store dyr med store øjne og vidste ikke helt hvad hun skulle gøre. Hun begyndte langsomt at gå over mod den, og følte ingen frygt for dyret, og ville gerne prøve at se hvor tæt hun egentlig kunne komme. Måske var den vant til mennesker? Hun kunne dog mærke en ubehagelig fornemmelse i maven og vidste at der var noget galt med dette dyr.

Monodorth så op mod pigen og sagde med en lidt ru stemme ”hvad tror du, du laver” han forvandlede sig tilbage til hans menneske form med hans halvt muskuløse krop halvt Acrobat agtig med den venstre hånd formet til som en ørne klo. Han stilede sig op med sin kutte og kappe blafrende foran ham ”hvad vil en som dig her i det her sted” han smilte bag masken han havde fået nærmest syet fast til sit ansigt ”det er ikke sikkert for en pige som dig at gå rundt i skoven alene” han så på hende med de røde øjne.