Why me my lord?! // Elizabeth //

Sted: Zero’s hus.
Tid: Sen eftermiddag.
Vejr: Tja solen skinnede nok men det var svært at sige.

@Elizabeth

Meriko var i gang med sine sædvanlige opgaver for Zero som var at holde en del af hans kæmpe hus rent. Alle rummene var delt op mellem slaverne så de ikke skulle løbe alt for meget frem og tilbage og faktisk vil kunne nå at gøre det rent i løbet af dagen.
Der kom pludseligt en slave løbet ind til Meriko. Slaven stoppede op og gispede efter vejret. ”Herren ønsker at se dem med det samme! Han er i kælderen!”.
Meriko smed hvad hun havde i hænderne og gik afsted med hastige skridt mod kælderen. Hun var meget nervøs for hvad var der galt siden at hun skulle komme så hurtigt? Havde hun gjort noget forkert? Skulle han bruge en at rase af på som han brugte hende til nogle gange? Eller havde han bare brug for sin sexslave? Tankerne var mange om hvad der kunne være galt og hvad hun skulle bruges til.

Hun nåede endelig døren ned til kælderen og kiggede længe på den før hun let åbnede den og gik ind. Hun lukkede let døren bag sig og gik stille ned af trapperne og rettede let på sin dragt så den sad ordentligt og hun var pæn at se på.
Hun kom ned for enden af trapperne og kiggede stille rundt for at se efter sin herre men han var ikke til at finde nogle steder dernede men hun dufte at han havde været der, men også at der var en der ikke plejede at være her i huset. Hun kendte ikke denne duft og slet ikke denne person. Var det her en prøve at hun skulle klare? Kom der en lige om lidt og angreb hende?.
Men der kom ingen frem fra nogle som helst steder men denne duft blev mere og mere kraftig og hun kunne lugte at denne person var bange. Hun valgte at gå efter duften og ser hurtigt en ung kvinde sidde på sine knæ på gulvet. Hun var bundet på ryggen og havde et blidfold for øjne og holdte et… brev i sin mund? Var dette brev mod til Meriko?

Meriko gik stille over til kvinde og kiggede stille ned på hende og kunne se at der stod Meriko på brevet. Hun tog det let ud af kvindens mund så hun kunne slappe af. Hvis Meriko ikke tog fejl så havde Zero fortalt hende at hvis hun tabte det ville hun blive pisket resten af hendes liv.
Hun åbnede stille brevet og kunne hurtigt se at det var fra Zero af. Hun begyndte stille at læse brevet:

Meriko,

I sandhed det har været interessant med de sidste 18 måneder i en bunker.
Under denne tid er det kommet til min interesse at du nævnte din dominante stil imod kvinder.
Dette er din chance for at bevise du kan være mere end en slave. Du har allerede mødt Tempest. Nu er det din chance for at bevise du kan mere.

Skuf mig ikke.

Zero.

Meriko lavede store øjne til dette brev for hvad var det her nu for noget? Det var ikke noget hun havde lyst til! Hun ville ikke være ond overfor en kvinde hun ikke vidste hvem var eller hvad hun havde gjort forkert!
Meriko tog stille blindfoldet af kvinde og smilede venligt til hende. Hun gik et skridt tilbage så kvinde bedre kunne se hende og at hun intet ville hende ondt.

// Tøjet: https://www.moviesandgames.net/images/large/33289_1.jpg //

Påklædning: https://www.freewalldownload.com/amanda-seyfried/lovely-amanda-seyfried-style-download-background-hd-free-images.jpg - Kjolen/Hår + https://mosaic01.ztat.net/vgs/media/catalog1/NL/01/1A/0F/LQ/11/NL011A0FL-Q11@13.jpg Sko + https://i.ytimg.com/vi/55PoaI0j8a4/maxresdefault.jpg Tiara/Diadem

Hun havde besluttet sig for at lukke øjne, som Zero havde talt til hende og bedt hende holde brevet i munden, som han var kommet med. Det var ikke ligefrem fordi hun var specielt tilfreds overhovedet… Hvornår ville hendes far redde hende? Hvornår ville nogle redde hende? Tankerne nå hele tiden på, om hun ville være fanget her i evigheder.
Et par fodtrin fik hende til at slå øjne op, som de var trådt tættere og tættere på hende. Forhåbentligt var det en der ville redde hende, men til hendes skuffelse lignede det en slave for Zero. Ikke en særlig velklædt en, men hvad hvis hun om slaver... ?
Brevet blevet snuppet fra hendes mund og hun kunne se hvordan kvinden læste brevet. Efter hun havde læst det, kunne hun også tydeligt se irritationen men også frygten i hendes øjne. Det var helt sikkert noget hun ikke havde lyst til. Noget hun ikke brød sig om.
‘’ Hvad er det her? ‘’ Spurgte Elizabeth forsigtigt.. ‘’ Please, dræb mig ikke! Jeg vil gøre alt, ALT. Jeg er en freaking princesse! Jeg kan gøre alt! ‘’ Hun skreg nærmest ordene ud. Hun frygtede hvad der ville ske, hvad der kunne ske. Alt i hendes fangede en sens af fare. At hun virkeligt skulle frygte hvad der skulle ske. Duften af hende var også velkendt, dæmon. Hvordan kunne en dæmon være slave for en anden dæmon? Hvordan kunne en dæmon være svag nok til det? Hun havde kunne forstå hvis det havde været en vampyr, en engel… En shapeshifter, men en dæmon? Hvordan!?
‘’ Please.. Hjælp mig. ‘’ Hun så på kvinden foran sig.

Meriko kiggede stille ned på og smilede stille. Hun sætte sig ned på huk og lagde let sin hånd på hendes kind og nussede hende blidt ”Rolig nu. Jeg er her ikke for at slå dig ihjel men desværre noget der er værre for hvis jeg ikke gør det, bliver min herre sur på mig.” Meriko tog stille sin hånd til sig og rejste stille op igen.
Hun kiggede stille væk fra kvinden og træk vejret lidt hurtigt da hun var meget nervøs over dette. Hun gik stille over til en kommode og åbnede den øverste skuffe lige så stille og hev nogle håndjern op. Hun vendte sig stille om mod kvinde og gik stille over til hende mens hun svag let rundt med sin ene hånd som der stille begyndte at lege med vinden. Hun brugte sin vind evne til at løfte denne amme kvinde op fra gulvet af og bar hende over til den halvandenmandsseng der var dernede.

Hun fik lagt kvinde i sengen på hendes mave og gik stille over til hende og bandt hende stille op. Hun tog den ene hånd og spændte den ene del af håndjernet om håndleddet og den anden del om den stolpe der var ved alle fire hjørner på sengen. Hun forsatte til begge hænder og fødder var spændt fast til alle stolperne før hun stille rejste sig op og gik hen på siden af sengen. Hun kiggede stille ned på sengen og bed sig nervøst i underlæben og trak vejret hurtigere og hurtigere.
Hun sukkede let ”Dette er ikke noget jeg ønsker kære frøken, men er nød til det. Jeg håber virkelig du kan tilgive mig”. Hun gik tilbage til kommoden og hev en lille pisk op som der var lavet til at pirre folk hvis man altså kan finde ud af at bruge den rigtig.
Hun gik stille mod kvinden igen og stillede sig nede ved hendes fødder hvor hun let lagde pisken og begyndte stille at tage hendes sko af og lød sine hænder glide seksuelt op og ned af hendes ben men hun stille kiggede op på kvinden.

// Sengen: https://unoliving.no/media/catalog/product/cache/5/image/609x550/602f0fa2c1f0d1ba5e241f914e856ff9/T/h/Thora-Sengeramme-Sort-NT00012_2.jpg
Pisken: http://sm-shop.dk/shop/375-326-thickbox_default/lille-blod-intimpisk-10.jpg //

'' Please..  Bare ikke gør dette.. Du har et valg som person. Vi kan sige at vi har gjort det, hvad end det er han ønsker vi gør, bare for at gøre ham glad for din skyld, så du overlever. '' Hun nåede ikke at sige meget mere, før hun blev løftede op fra jorden og over i den store metal seng. Elizabeth var fyldt med frygt, men hun forsøgte desperat at skjule det. Hun var så desperat for ikke at vise den svage side, at hendes øjne blev fyldt op med vand. Hvis Meriko tog sig tid til at se ordenligt på hende, ville hun se hvor meget hun rystede.

Hendes hænder og ben blev hurtigt spændt fast til sengen, så hun ingen muligheder havde for at flygte.. Ikke at hun havde regnet med hun ville have det alligevel... Men et lille håb i hende havde alligevel håbet på bare lidt. '' Kan du ikke løsne alt undtagen en arm i det mindste? Jeg lover jeg ikke flygter... Jeg udføre hvad end jeg skal, bare for at kunne overleve. '' Hun spyttede ordene ud. Hun havde egentlig ikke lyst til at se så meget Meriko, som hun trak en pisk op fra en kommode og begyndte at tage hendes sko af.
'' Du har et valg! Du kan gøre hvad du ønsker. Jeg kan hjælpe dig med at flygte! Jeg kan give dig penge. Jeg kan beskytte dig, imod ham! Bare du hjælper mig. ''
Elizabeth havde kun haft sex engang, så hun vidste stadig ikke hvad der tændte hende endnu. Men den kærtegnelse Meriko formodet at lave på hende, var både rar men også ubehagelig sammetid. Forhåbentligt ville hun lytte til hendes ord..

Meriko kiggede stille op på kvinden mens hun blev ved med at kærtegne hendes lår og kunne mærke at hun ikke var tryg ved at blive rørt på denne seksuelle måde af en anden kvinde. Hun havde svært ved at blive ved med da hun ikke selv kunne lide at hun skulle være hård og ond ved anden kvinde da det ikke var noget hun var til som sådn.
Meriko havde svært ved dette da hun kunne se selv ligge der og blive rørt ved en vildt fremmed på hele sin krop og blive kigget sulten på en. Hun kunne ikke klare det hele da det ondt på hende at se kvinden der ligge og tigge og bed om nåde. At kunne komme fri og mærke friheden igen. Hun kendte jo alt til det og ønskede det jo selv. Hun havde også tigget og bedt Zero om nåde og slippe hende fri men uden held desværre og derfor ville hun gerne hjælpe denne kvinde.

Meriko stoppede efter noget tid og kiggede bare op på kvinden mens hun rystede på hovedet og lod en tåre trille stille ned ad hendes kind. ”Jeg kan ikke det her! Jeg ser mig selv ligge der og blive overfaldet af en fremmed”. Hun begyndte at løse håndjerne på hendes ben og gik stille op til hendes arme og gjorde det samme der. Hun gik stille ned til fodenden igen og satte sig stille ned på gulvet og kiggede ned i gulvet. Den ene tåre efter den anden løb ned af hendes kinder.
Hun lagde sine hænder op foran hendes ansigt og prøvede at gemme sig væk fra denne kvinde som hun mente der havde mærket nok af smerte fra Zero af. ”Jeg undskylder så mange gange! Flygt endelig mens du kan! Jeg skal nok tage min straf som den uduelige slave jeg er! Hun sagde det inde i sine hænder og græd mere og mere. Det var ikke begrund af hun ikke kunne klare sin opgave men fordi hun ønsket at selv at kunne blive fri og løbe sin vej. Hun grad fordi hun vidste at hendes straf ville blive hård men hun gjorde det for at redde denne kvinde der ikke havde gjort Meriko noget ondt!.

Meriko kiggede stille op på kvinden efter lidt tid og snøftede let mens hun smilede let til hende ”Stik endelig af nyd din frihed! Jeg skal nok holde min herre hen så længe jeg kan golde smerten ud.” Hun sagde det med tåre ned af sine kinder og vidste hvad der ventede hende.

// OUT//