When its time to move on - Fortidsemne - Obi-Wan

Tid: Formiddag - ca 2 år siden
Sted: Den sydlige del af Ashen wood
Vejr: Solrigt med lune briser
Omgivelser: Tja.. træer som der nu er i en skov.. en primitiv lejr
Påklædning: [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]

"FOR THE LOVE OF....!!" vreden.. angeren var tydelig at spore i stemmen, og manden der var kommet med dette udbrud hamrede atter engang en stor knyttet næve ind i stammen på et stort egetræ der stod placeret i udkanten af mandens lejr, inden han gik tilbage til en middelhøj træstub og fangede en drikkeflaske i læder som der stod midt derpå, han lagde flasken mod læberne og mod flaskens indhold løbe ned i svælget, flaskens indhold bestod af en hjemmebrygget mjød, vel og mærket en mjød han havde brygget før alt dette.. før han tabte forbindelsen med omverden og lukkede sig inde i skoven, en tid der føltes så umådelig lang tid tilbage i tiden.. men som alligevel ikke lå så fjernt igen..
Selv om han havde været blevet holdt som Træl havde han haft lidt frihed en gang imellem.. efter kampe hvor han lod sig komme slemt til skade, dog uden at tabe.. ellers havde han blot fået endnu mere høvl når han kom tilbage til familiens gods
Men som sagt, den tid var forbi.. han havde genvundet sin frihed, og troet at alt var godt, men det var det ikke.. det var det langt fra, fortidens spøgelser indhentede ham når han pluslig ikke havde andet at tænke på.. og de tog hårdt på ham

Nogle af de store træer var kradset op med store dybe klomærker, samt mindre træer der var revet op med rod efter sådanne slag, endnu en af de ting som viste at andet end denne mand husede her, et stort dyr med stor styrke

Uden for en stor hytte stod en mand og nød den lune brise mens hans hår bevægede sig i vinden. Obi-Wan vendte sommetider tilbage til denne hytte for at finde ro og være for sig selv. Han havde leget med tanken om at slå sig ned her, men havde ikke besluttet sig endnu. Ham var klædt i let tøj som matcede omgivelserne. Ligeu var det lysebrunt tøj og en brun kappe. Natten før havde han været ude og vandre i sin bjørneskikkelse og jaget. De gamle instinkter var der endnu og han ville aldrig kunne give slip. Et suk forlader ham og med hurtige skridt bevægede han sig mod bækken der løb længere inde i skoven. Fuglenes sang var lav og det gjorde ham mere overvågen. Der var noget der skræmte dem. Noget nyt. Han trak på skuldrene og tog de to spande med sig med håb om at fange fisk og måske finde rogn. Han begyndte at fløjte en melodi som mange normader brugte og stadig gjorde. En hans far havde lært ham fra barnsben.

Han kom til floden og satte sig på hug ved kanten. Nu gjaldt det bare om at vente og se om han kunne fange noget. Has anden form ville hjælpe med det arbejde. Han var erfarn med dens evner og vidste hvordan man skulle gøre.

Gautham satte flasken tilbage på stubben efter at havet en god tår af sin mjød da han hørte en lyd ude fra skoven af.. var det.. fløjten?! han kiggede kort ned i flasken "tell me.. how much have i been..? or for how long time have you been?" han rystede tanken af sig.. "noo.. no.. mead like this can hold like for ever... and i havent been drinking that much.. i think" han gik hen til en bæk der løb ikke så langt fra hans primitive lejr.. ja hvis man da ellers kunne kalde der han havde stablet på benene en lejr.. men det var et sted at overnatte.. hvor man kunne søge læ hvis det skulle begynde at regne.. og med en lille plads til at lave et bål til at tilberede ting.. eller rense nye/gamle sår

Da han kom ned til bækken satte han sig på knæ, og stak begge hænder formet som en skål ned i det kølige vand, og plaskede vand i hovedet på sig selv.. men den var der endnu.. lyden af fløjten.. han rejste sig og prøvede på at lytte, men mjøden var så småt begyndt at gøre sit indtog, og begyndte at sløre hans sanser, han skulle til at gå imod hvor han mente lyden kom fra, men ved første skridt trådte han på en glat sten, og havnede med et plask i det kølige vand

Den ældre mand så op da han hørte et plask og holdte op med at fløjte. Han kom på benene og bevægede sig i retningen af lyden. Hans fødder gav knap en lyd fra selvom han var temmelig høj. Han dukkede sig under grenene og kikkede ned i vandet. En ung mand var i vandet. Med hævet øjenbryn hoppede han i vandet og gik hen til den anden. "You okay, boy?" spurgte han med sin rumlende stemme. Han stillede sig med skrævende ben og rakte en hånd ud til ham, men tøvede da han fangede en fært. En anden bjørn? Han snusede ind og så rundt. Han rakte dog til sidst sin hånd ud. Det var ligemeget. Denne unge mand kunne have været en vareulv eller vampyr. Obi-Wan ville stadig have hjulpet som. "You new around here? Not seen you before." Det lange hår bevægede sig i vinden og han kørte den anden hår gennem det for at holde det fra ansigtet.

Obi-Wan havde været her et stykke tid og kender dele af skoven godt, men folk kommer og går med jævne mellemrum. Obi-Wans sanser arbejdede bare for at være sikker.

Med et brøl brød Gautham vandspejlet og så sig vildt omkring, parat til at forsvare sig hvis der havde været nogle der havde prøvet på at overrumpe ham i et baghold.. og han nåede lige præsis at holde igen ikke han havde placeret en næve i maven på den mand der pluslig stod i vanden sammen med ham
"if im okay..?! okay? ohh man.. that is a long time ago o was okay" brummede han og missede let med øjnene for at stille skarpt på manden
ældre udsenet.. brunt klædt.. langt hår og skæg
Han rystede på hovedet, og kom op af bækken.. "I dont know how long i have been here right now.. i was born near by.. and then i have been.. been.. yeah i have worked.. if one can call it that in Doomsville.. but now i have moved back out in the wild" sagde han, lettere mærket af den mjød han havde drukket tilbage i lejren, "how about you? i havent seen you around before.. whats your name?"

"I'm travel, but someone here keeps me bound somehow to here. And the name is Obi-Wan Wolffe Ríns. Son og Djingo. Father to Yu-Sien." Stemmen var rolig og han undrede sig over den yngres ord. Han lagde hovedet skrå og så tilbage mod bredden. "And your name, lad?" Han begyndte at vadede tilbage mod det sted hvor han fiskede og gjorde tegn til at han kunne følge hvis han ville. "Are you ill? Or hurt?" Hans søn var læge, og han havde selv plejet sine sår for år. Og denne unge bjørn lugtede af mjød, men hvor meget havde han drukket før de så hinanden? Han trådte op på bredden, så tilbage på den unge. "Shapeshifter?" spørgsmålet var også en erkendelse. De blå øjne så ham.

Den var ved at være frokost og han var sikker på at de begge var sultne. Han var og han stirrede ned i vandet. "Hungry, Laddie?"

"Im Gautham.." han lagde hovedet på skrå og bankede let på det øre der pejede op af for at få vand ud af øret, "Gautham McLoughlin.. son of a man who abandoned me when he found out what i was.." han tav, og gik roligt efter manden da han alligevel gjorde tegn til Gautham om han kunne følge med.. hvorfor ikke? han havde været alene her ude i et stykke tid
Are you ill? Or hurt
Han kunne ikke lade med at trække på smilebånden og kiggede ned af de mange ar der prydede hans arme.. og tænkte på de der gemte sig under hans tøj, "Some would say i was both.. the disease i can live with.. i have my own medicine for that.. and hurt..? i think thats only my mind that is hurt.. as far as i know i have not any new wounds"
Han så lettere forbavset på manden da han spurgte om han var Shapeshifter, "Well yes.. but how could you guess..?" han nåede at tænke sig lidt om, og tog sig svagt til hovedet, "arghh you are a Shapeshifter as well are you not?" hans mave gav en svag knurren da manden omtalte mad.. det var noget tid siden han havde fået 'fast' føde "well i will not say no then you put it up like that.. is there anything i can do?"

Den ældre mand klukkede og nikkede. "Aye. Being a shapeshifter runs i mine line of blood. And maybe it will help talking. I'm pretty good to listening." sagde han mildt og så ud på vandet. Han tænkte kort på hvordan han kunne hjælp."Ever tried hunting in your other form?" Hans far havde lært ham det i det øjeblik han kunne kontroller sine skift. Noget alle Shapeshiftere ville finde nyttigt. Sommetider var du nød til selv at jage din frokost. Og det ville være nemmere i den anden form, men idet slog en anden tanke ham. "Prey or predator? Whichone are you?" Han var nød til at være sikker. Dem der var byttedyr spiste ikke fisk og hvis han selv var en fisk. Kunne man kalde det kannibalisme? Han trak på skuldrene. Han tog sin kappe af og lagde den ved bålet som endnu ikke var tændt. Støvlerne kom også af sammen med trøjen. Hans ryg og arme var prydetmed ar efter forskellige sår. Nogle dybe, andre ikke så meget. Musklerne blev strakt og han samlede håret i en hestehale. Øjnene blev fokuseret og langsomt gravede han bjørnen frem i sig. Det her var noget af det bedste. At kunne mærke bjørnen i sig og mærke friheden.

Gautham trak kort på skuldrene, "by the way of it i would say that i am a predator.. i go hunt all sorts of prey.. from deer to sheep or fish, both in this human form.. and my animal shape" sagde han, og fulgte den gamle mands eksempel da han begyndte at klæde sig af.. nok også en god idé når hans eget tøj var vådt efter turen i bækken
Han trak den våde kjortel over hovedet, og smed de gennemblødte hør bukser hvor efter han begyndte sin forvandling, han slog ud med armene som hans muskler og krops bygning begyndte at arbejde.. han var ikke vant til at forvandle sig så frit.. for at jage.. normalt ville han være blevet tvunget til at forvandle sig for at underholde familiens gæster hvor han var Træl

Obi-Wan lukkede øjnene og mærkede forandringer. Hans krop blev højere og pelsen kom frem. Hænderne blev bredere og neglene groede. Til sidst stod der en enorm bjørn på bagben. Han lod sig falde frem og ramte forpoterne mod jorden med et dybt dump. Han så hen på Gautham og holdte hovedet højt. Han var en stor skikkelse. I bjørneskikkelse stod han højt over hans far og søn. Han vendte sig mod vandet og stillede sig henne ved vandkanten. Han sænkede langsomt hovedet for ikke at skræmme fiskene. Med munden klar ventede han. Denne unge mand var speciel og manglede hjælp. Obi-Wan var næsten sikker i sin sag, og måske kunne han hjælpe. Han kiggede sig over skulderen og gryntede. De brune øjne, næsten røde, glimtede roligt. En fisk sprang op og gav ham et chok. Han slog ud med den store lab og kastede fisken op på land for hans tasker. Han slog en pote ned på den og flåede hovedet af.

Han så på den yngre Shapeshifter og slikkede sin mund. De store tænder var synlige og glimtede. Han så på floden igen og vidste der skulle mange fisk til før han var rigtig mæt.

Han mærkede hvordan pelsen begyndte at skyde frem over alt på kroppen, og hvordan muskulaturen begyndte at have udvidet og vredet sig ordenligt på plads hvor på han lod sig dumpe forover hvor de brede poter roligt landede på jorden med et lille bump
Han fulgte den gamle bjørns eksempel, og gik med rolige skridt ned i vandet, den gamle Bjørn var en anelse længere end hvad han selv var.. men det var tydeligt at se den anden var noget bredere, både over skuldre og hofterne
Roligt bevægede han sig rundt i bækken indtil han mente han havde fundet et noglelunde fornuftigt sted at stå med rolig strøm, lidt ved siden af den gamle så ikke han ville komme til at tage alle de fisk der kom forbi så det ikke var nogle tilbage til Gautham at kunne fiske op

Han spiste fisken og gik hen til vandet igen. Han så på den yngre bjørn og brummede roligt. Med tålmodighed ventede han og det tog ikke lang tid før der kom en masse fisk. Han tog tre stykker og lagde dem på græsset bag sig. Et kort blik Gautham og hvordan han klarede sig. Han tog en fisk og flåede det is tykker. Kødet var lækkert og friskt. Nogen han sjældent kunne skaffe. Han var jaget en stor del af tiden når han viste sig. Han turde ikke vise sig i byerne og Ashen Wood var en af de steder han turde kalde hjem. Han ved at hans far og søn også holder sig på afstand. Yu-Sien er snart 30 og hans egen far var ikke ung længere. Han gruede den dag en fandt ham. Dræbte ham eller fandt ham død. Han havde dog en stærk forsikring mod det. Noget hans slægt havde gjordt i flere års løb. Hvad havde denne unge mand mistet?

Gautham så med et blankt blik ned i det rolige vand, han lod med vilje en halv snes Strømskaller svømme forbi, indtil han øjnede muligheden for en let federe fisk, med et hurtigt tag med poten fik han fat i en stor flot Bækørred, han så på den gamle, og fandt ud af denne allerede var i gang med et spise, så han satte sig på halen.. midt i bækken og bed derpå hovedet af fisken
Det var ikke ofte han jagede fisk i denne skikkelse.. det var mest landdyr han gik efter, som får.. får var nemme at få fat på i denne skikkelse, i menneske skikkelse kunne de stange som et ondt år
Men det var endnu mere sjældent at han spiste i denne form, det var mest noget der skete når han var på farten, og da var det mest frugter og bær.. eller når han skulle opsnuse honning til sin mjød
Han så roligt på den gamle bjørn.. "What makes an older man like you to live out in the woods?" spørgsmålet røg ud af ham.. "why not settle in one of the nearby towns?"

"Not very popular in the towns. And a nomade likes to live in the free." sagde han og rystede på det store hoved. Vandet sprøjtede ud til siderne og tungen kom igen ud af munden. "Some hunters doesn't like bears." mumlede han og vadede ud i vandet og ud på den dybeste del. Der gik vandet ham til under knæene. Han stod og ventede. "What about you? What problems do you have, lad?" Han kunne lige så godt høre det. Han havde ikke andre steder at tage hen lige nu og derfor havde denne unge mand hans fulde fokus.

Fiskene kom igen og svømmede tæt på de to bjørne. Ørred og Laks kom forbi og Obi-Wan bed fat om en lille laks. Samlede den op i sine kæbe og slugte den i en mundfuld. Han vadede tilbage til bredden og lagde sig ned på græsset med et pust. Den store krop så sjov ud. Strakt ud og det store hoved på siden og øjnene tilfreds og mætte.

Han nikkede kort, og så på hvordan den store bjørn atter gik ind på land.. denne gang for at lægge sig, "ay.. i know that trouble" sagde han let og tog atter en bid af fisken.. ikke at der var så meget tilbage af den endnu, men tre små hapser skulle der nok være til i alt
"well my problems startet many yeas ago.. im sure that you have better things to do than listen go an young bear like me.." han hapsede den sidste bid af fisken inden han atter så ned i vandet.. en enkelt eller fire fisk endnu skulle man vel nok kunne spise i denne skikkelse?
"but the latest of my problems..
or not that its a problem.. i was a slave for a Demon family in Doomsville, a battle slave one can say.. but im free now, its just the past thats haunts me"

"Sometime it helps to talk about the past. I know that from experience." brummede han og tænkte over den yngre bjørns ord. Han havde været slave? Han kendte nogenlunde til det liv. Ikke at han havde været det, men da han var yngre havde hans far og ham tit se slaver blive solgt på markeder. Normalt ville Djingo hurtigt trække sin søn ind til sig og vise tænder. Det havde holdt mange på afstand. "The past is never funny to remember. But there has to be something good about it too? A girl or a boy. Something to cherish" Obi-Wan rullede om på ryggen og gned sig ned i græsset. Rundt omkring dem sang fuglene og den ældre bjørn overvejede at skifte tilbage til menneskeform. Han ruller rundt og kom på benene. Han tunge skridt gik han hen og samlede en af taskerne op i sine kæbe. Luntede om bag et træ og skiftede form. Nemt og hurtigt trak han i tøjet og gik tilbage til floden. "I have a house nearby, well maybe more a hut. You will always be welcome. I could help you find a job?" Han var ikke den der gav en ung mand op og lod ham være alene med sine problemer. Ikke hvis han kunne hjælpe.

"there is not that much to talk about..
no one can change what happend.. every fight i fought..
every man i tear apart" han lod sig roligt tippe bag over indtil han huskede han sad midt i bækken.. men forsent på det tidspunkt lå han allerede med snuden under vandet
Hurtigt fik han sat sig op igen, og vandrede ind på land hvor han rystede det værste vand af sig.. "the things i did.. the things that were done to me.. that damn place they send me me to" han tav.. og langsomt begyndte den store bjørn at svinde ind, musklerne blev mindre, snuden trukket tilbage ind i ansigtet og pelsen forsvandt
"there was one at the facility.. a young woman as i began to speak with.. i got out.. i got free..
but i never saw the girl again"

"One day, you will maybe meet her again? If you tell me the name of the city, I got two there can look for her." Han var lyttende og nikkede forstående. Hans ben var strakt ud foran ham og blikket var roligt. Obi-Wan var kendt for at være den rolige og lyttende i Ríns-slægten. Hans far den beskyttende type og Yu-Sien var den der beskyttede og healede. Obi-Wan var et skjold på afstand og slog først igen når de var inde for rækkevidde af hans store poter. "I have killed many times to. One time ended with I got i course because I defended my son from slavertraders." sagde han og så på sine hænder. Han var ikke meget for at dele sin fortid med andre, men for Gautham. En undtagelse.

Roligt rejste han sig op og gik atter ind til land hvor han fik tørret det værste vand af inden han tog fat i sit tørre tøj og fik krænget det på, "I dont know what city she came from.. i only knew where i met her.. that was in the east side of this forest.. as i said.. i never saw her after that.. it wasnt long we spoke.. then i got released little later that evening" sagde han imens han klappede om sig selv et par gange for at få varmen "its not offen one sees people that havent had blood on their hands at some point.. but it seems like thats how times go

"Some live for killing. Assassins or murders for hire." Obi-Wan kendte dem godt og havde tit fundet sig for enden af et sværd, men ikke mange sneg sig op på ham når han havde en økse i hånden. Han prøvede at leve et roligt liv, men var lidt svært når hans søn havde brug for redning.

"What did she look like? Maybe I could help find her or give her a message." Han boede her et stykke tid og vidste hvor visse steder lå.

Han trak kort på skuldrene hvorpå han trak et lammeskind omkring sig han havde haft liggende i sin vadsæk imens han prøvede på at huske tilbage, huske hvordan kvinden havde set ud.. "i dont know.. it all happend so damn fast" han satte sig og kneb øjnene sammen, "i.. i think.. she was slim.. muscular.. brown hair.. and scars.. lots of scars" han rystede på hovedet og så på den ældre mand
"its not much.. but that is what i can remember"