Too many days on the move... - William

Dag: lørdag
Vejr: lunt, stadig lidt sol
Tid: 20.00
Sted: Gågaderne
Omgivelser: Folk der går rundt sammen i mindre grupper.

Det var nu dag to uden mad... Kroppen var så småt begyndt at gøre alvor af manglen på ting at tære af. Ikke et godt tegn, det kunne betyde død. Langt fra en ting man ønskede sig.
Gågaden var ikke tom, der var faktisk en overraskende stor del folk der stadig bevægede sig rundt på gaderne. De nød ved de sidste stråler af solen som havde stået højt hele dagen og varmet. En okay dag at være hjemløs på, med undtagelse af manglen på mad. Malaika sad på en bænk med benene trukket ind til sig. Hendes taske lå ved hendes side. Lige når man så på hende ville man nok ikke regne med hun var hjemløs, da hun nemlig ikke var beskidt og klam at se på, men faktisk pæn og ordenlig. Men hendes proppede taske med tøj og tæpper afslørede hende.
Malaika var en køn ung pige, ikke til at tage fejl af med sine blonde dreads. Hun var naturligt slank, men på det seneste var hun blevet uhyggeligt tynd. Hun havde tabt sig meget grundet mangel på mad. Der kunne sagtens gå en tre dages tid imellem et nogenlunde måltid. Ikke ligefrem drømme livet.
Hun havde brugt de sidste par dage mere nede ved portalen end på at finde mad. En dum prioritering. Det vidste hun godt, men hun havde hørt nogle rygter om at den havde været aktiv, hvilket for hende mente at der var en chance for at komme hjem... Men nej, intet var sket. Hun var kun endt op med at sulte sig selv endnu mere en hvad var godt.
Hendes hvide top sad stramt til hendes overkrop, og afslørede hendes ribben en smule. Hun havde kun et par korte bukser hun havde ødelagt på og den hvide top. Dagen havde nemlig været ret varm så hun havde ikke behøvet så meget andet. De lange dreads indrammede hendes kønne ansigt imens hun hvilede sin hage på sine knæ. Hendes blik gled træt hen over folk på gaden. Hun manglede energi. Energi og mad vigtigst af alt. Hun skulle også snart til at finde et sted hun kunne sove når natten faldt på. besværligt! Hun havde aldrig bedt om at blive hjemløs, det var bare sket! Det hele var sket efter hun var kommet igennem portalen til denne verden. En uretfærdig verden i hendes øjne, men hun kunne ikke gøre noget ved det. Hun måtte bare prøve at overleve så godt hun kunne.