Full Moon Terror - Augrú

Tid: 1-2 om natten
Vejr: Smule overskyet, fuldmånen oplyser store områder af skoven når skyer ikke dækker den til, lidt blæsevejr
Omgivelse: Skov og atter skov, tæt groede træker og buske
Beklædning: Nøgen
[For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]

Engang for længe tid siden, kom en ubeskrivelig smuk lille prinsesse til verden og hele kongeriget jublede af glæde, alle pånær en. Crumati den onde heks hadede prinsessen, da prinsessen var alt godt og uskyldigt i kongeriget. Den onde heks vovede at hun ville korrupte den uskyldige prinsesse. Som tiden gik, voksede prinsessen op til en vidunderlig smuk ung kvinde og gjorde sine forældre stolte. Men så en nat, hvor fuldmånen stod højest, var prinsessen ude og gå en tur. Hun stødte på en syg gammel dame, og selvfølgelig ville prinsessen hjælpe den gamle dame. Desværre var denne gamle dame i virkeligheden Crumati den onde heks, som forheksede den skønne og uskyldige prinsesse til et forfærdelig sulten monster. En gigantisk varulv som ville forevigt løbe rundt på denne jord, forbandede til al' elendighed. Hele kongeriget led af denne heks forfærdelige forbandelse og prinsessen blev låst inde i et højt tårn. Kongen var rasende og fangede heksen, heksen grinte og grinte ondskabsfuldt, som hun fortalte at kun ved et ægte kærlighedskys, kunne forbandelsen hæves. Konge sendte hundrede vis af budbringer, i håb om at finde den rette for sin elskede datter, så forbandelsen kunne hæves. 3 år gik der og alt håb så ud til at løbe ud, da en ung prins fra et fjernt kongerige red ind da han havde hørt om forbandelsen. Da prinsen så den sovende prinsesse i tårnet, vidste han hun var den rette. Som prinsen kyssede prinsessen, hævede forbandelsen, da det havde været et ægte kærlighedskys. Hele kongeriget jublede af glæde og kongen hylede prinsen med guld og et slot. Den onde heks fik huggede hovedet af, hvorefter prinsen og prinsessen blev gift foran slottet, hvor hele kongeriget var kommet for at se parrede blive gift, og de levede lykkeligt til deres dages ende.
Desværre var Underworld ikke et eventyr, der var ingen prinsesse eller prins til at kysse prinseen og ophæve en forbandelse. Virkeligheden var meget mere dyster og forfærdelig. En ung jæger havde løbet panisk gennem skoven, ubevist om, hvor lang tid han faktisk havde flygtet. En ting var sikker, hvis han stoppede med at løbe, ville det være den sidste ting han gjorde.
Et unaturligt og gyseligt hyl lød et sted bag manden, men det var umuligt at se hvor hylet kom fra. Manden sprang over en væltede træstamme og fortsatte med at storme gennem skoves buskad, ligeglad om han blev revet af tornebuske eller fået hudoverskrabninger. Som manden løb som var satan efter ham, så ham udkanten af skoven og lige som håbet sprang frem, snublede han, så foden sad fast i et hul. Det næste skete så hurtigt, at hvis man havde blinket, ville man ikke havde set springet. En gigantisk varulv på 3 meter, fra top til bund sprang brølende fra et et stort buskad, som efterfuldte af manden skreg op i rædsel. jægeren blev flænsede op og spist af så han stortset ikke lignede et menneske mere. Det samme unaturlige og gyselige hyl fyldte skoven omkring drabet og som hurtigt spredte sig med vinden mens fuldmånen lyste klart på nattehimlen.
Da solen langsomt overtog himlen og gav et fantastisk morgenlys, begyndte den gigantiske varulv at mærke den tvungede tilbage forvandling, til dens menneskelige persona. Som varulven vandrede rundt på sine bagben, med en voldsom smerte i hovedet, væltede den om i skoven og begyndte at forvandle sig tilbage igen.
Varulven lå på et åbent område, ved en mindre sø, omringet af skovens træer, mens varulven skiftede med at pive og knurre i tortursmerte som den langsomt forvandlede sig tilbage til sit menneskelige form. Den kulsorte pels faldt af den, de kæmpe sorte negle groede ind og lidt efter lidt, begyndte der at vise sig en nøgen ung kvinde med en vildt blond manke af hår. Nøgen og dræne for energi med eftersmerter, gjorde at hun var utrolig sårbar og hvis nogen kom, var hun ved deres nåede.

Augru havde haft en lille ferie i Doomsville, det var befriende at komme væk fra Assorian lidt med alt hans pladder nogle gange og alle hans ordre, det er jo et godt tjent job og opgaverne er for det meste meget nemme og lige til at gå til. Men lige nu havde han brug for at komme væk, hvilket Assorian havde sagt go for, han var begyndt at bløde lidt op efter han kom sammen med Autumn, som hun hed, så var han begyndt at blive ret flink mod alle, hvilket der aldrig var nogen der havde set komme før. Fordi hører man nogle sige Assorian vil man tænke på en sur gut, som man ikke skal pisse af, han er nemlig ret kendt for sit temperament. Augru havde lige gik fra den kro, hvor han havde lejet deres bedste værelse og ville gå en tur, han kom lidt rundt omkring men startede først ved markedet, selvom der var ret så tomt kunne han dog stadig se, hvilke boder der var da de ikke havde pakket dem sammen, de fjerner nok bare alt værdifuldt og lader boden stå, ingen gider alligevel have en bod så det var nu smart nok tænkt da det ville spare tid Augrú tænkte dog selv, at havde han eget sådan en lille bod så havde han sikkert gjort det samme. Han kom lidt længere ud af og kunne se slottet, slottet hvor Sakref holdt til dog havde han hørt at Sakref var væk og ingen vidste, hvornår han ville komme tilbage, hvem der så havde tronen vidste han heller ikke og var også ret ligeglad med det.
Som da det blev senere og senere valgte han at gå ud i skoven i den såkaldte ”Ashen Woof Forest” bare for at kigge lidt rundt og nyde den fine natur. Han kom dog lidt rundt men kunne se fodspor af et menneske og noget... helt andet? Han kunne dog ikke lige genkende det men det var i hvert fald et slags dyr og så nysgerrig, så nysgerrig som han nu er valgte han at følge efter. Han gik og gik og kunne høre hyl og skrig, så han var tæt på nu han opladede dog en energikugle bare lige for en sikkerhedsskyld, da han kom derover så han en stor varulv, som var i gang med at æde personen under den, da han ikke ville risikere noget trådte han et bare skridt tilbage indtil han trådte på en gren og et ”knæk” kom så frem.

Varulven havde ikke på noget tidspunkt lagt mærke til Augrú da han trådte på en kvist, for lige efter at kvisten var blev knækket, så han nåede han nok ikke havde regnede med, varulven forvandlede sig og hvor der før havde stået en 3 meter høj kæmpe varulv, lå der nu en nøgen kvinde der ikke ligefrem så stærk ud, men meget svag, som om kvinden havde løbet det hårdeste marathon.
Lilith lå split møgen og kiggede med trætte øjne mod mennesket som stod og kiggede på hende... shit... hun var fucked, mere end fucked, hun var dødsdømt, hvis dette mennesker angreb hende eller rent faktisk ville gøre hende skade. Lilith prøvede at komme op, men hun var så udkørt at når hun kom op på knæ, gav bene efter sig og hun væltede om på jorden.
Det at hun var nøgen, gjorde hende ikke noget, altså når hun nu alligevel blev nøgen efter hver forvandling, vendede man sig ret hurtigt til det at tøj ville blive ødelagt eller man ikke rigtig kunne tage tøj med sig, hvis hun valgte at forvandle sig, eller bare blev tvunget til at forvandle sig under fuldmånen. Mennesket som stod og kiggede på hende, havde nok ikke nogen rigtig idé om, hvor heldig han faktisk var. Under fuldmånen, var Lilith vild, hun var et dyr og hun dræbte alt der var inærheden og jagtede alt som løb.
Det havde været den sidste dag og fuldmånen var ved at gå ned og morgen, samt solen ved at stige op fra sin horisont, så Augrú havde mødtes Lilith lige på det tidspunkt hvor hun var mest sårbar.
Lilith prøvede at igen at rejse sig op, men umuligt.. typisk, hun var så skide svag efter de tre dage at det ikke engang var sjovt... hun var desuden også øm i hele kroppen, da hendes krop som varulv under månens kraft, kørte hende på overarbejde og hun ville ikke engang vide det, da hun ville være i en form for trance som varulv under månens indflydelse.

Han kunne se det var en kvinde, som havde været transformeret om til en varulv, hun var svag da fuldmånen var ved at forsvinde og morgenen var ved at komme frem, så han hjalp hende, dog kunne han ikke lade vær med at bemærke hendes flotte krop, han var jo en mand og betragtede altid en smuk kvindekrop, som feks den kvinden havde. Han gik over til hende og tog hans frakke om hende, den var stor nok til at dække hele hendes krop og han satte hende ned på jorden, så hun kunne få slappet af og begyndte at tage nogle forskellige urter frem og grillede dem med hans energi og hældte det så ned i en vanddunk han havde, det var en ting han selv havde lært, den her blanding af urter gør at hendes krop healer sår lidt hurtigere end normalt og giver personen lidt mere energi "drik det her, stol på mig, det vil gavne dig" sagde han og rystede flasken for at blande urterene sammen og tog så låget af og hjalp hende med at drikke det "hvad er dit navn?" sagde han og kiggede på hende, hun var en flot pige men hun var svag og manglede hjælp.
Han varmede hende ved at sende små gnister på hende fra hans energi, det var nok til at varme en person op og holde en varm "vi venter lige her lidt indtil urterne virker og så tager jeg dig med forbi mit værelse så vi kan få set på dig" han var dog lidt bekymret for hende da han aldrig har mødt en varulv der var såret, så det var nyt for ham.

/undskyld for det korte svar!

Lilith var for svag og skiftede mellem at få black outs og vende tilbage til de levendes verden som Augrú kom over til hende. De gange den blonde varulv vendede tilbage fra sine blackouts, kiggede hun en smule panisk rundt da der var en fremmede mand som pludselig var over hende. Selv om han havde gode hensigter, var hun stadig stidig overfor det han ville have hende til at drikke. Eller det ville hun havde været, hvis hun ikke havde været så skide svag, dog var det godt at mennesket gav hende væserne for at hjælpe hende og det hjalp vældig meget på sine krafter.
Den nøgne varulv kiggede med nogle skeptiske øjne da han snakkede om at tage hende med hjem, det havde hun nemlig aldrig prøvede før... nu da hun tænkte over det, hun havde aldrig været inde på et værelse i et hus i en by.

Lilith introducerede hun sig med en svag stemme og sad nu nogenlunde normalt med den fremmede mands frakke over sig og stødtede så godt hun kunne med en hånd bag sig, så hun ikke væltede bagud. You got to be the luckist man alive udbrød hun lavt og kiggede manden direkte i øjne med et dyriske blik af sit eget, som om bæstet var klar på at springe frem når som helst. Dog var det sandheden, denne mand har nok været den heldigeste mand der finde lige i øjeblikkede. Ikke nok med at han fik et glimt af en varulv under fuldmånens effekt, men han overlevede også mødet med en, hvilket ikke noget mange kunne sige.
Lilith kunne føle hans nervøsitet omkring hende, hvilket selvfølgelig var forståeligt, hun havde trods alt lige været en 3 meter høj sort pelsede varulv, som havde masekrerede en jæger.

//No sorries! <3